Mine kære landsmænd.

 

Mine kære landsmænd,

 

Vi står på tærsklen til et nyt år, og som jeres konge er det en dyb ære for mig at tale til jer for første gang på denne nytårsaften. Denne stund giver os mulighed for at reflektere over det år, der er gået, og se fremad mod de udfordringer og muligheder, der venter os i det kommende år. Det er en stund til at minde os selv om, hvad det vil sige at være forbundne og forpligtede over for hinanden og vores kære kongerige Danmark.

 

Vi er et folk, der er samlet af historie, kultur og de værdier, der har givet os styrke gennem tiderne: solidaritet, ansvarlighed og et fast håb for fremtiden. Disse værdier udgør hjertet i vores nation, og det er min faste overbevisning, at det er i deres ånd, vi vil finde styrken til at møde de udfordringer, som fremtiden bringer.

 

Danmark er mere end blot et land. Det er et fællesskab af mennesker, som er forbundet af en dyb følelse af tilhørsforhold og ansvar over for hinanden. Fra de vidtstrakte marker i Jylland til de kystnære byer på Sjælland, fra Bornholms klipper til Færøernes og Grønlands majestætiske landskaber – vi er alle en del af det samme rige. Vi er forpligtede til at tage vare på dette land og hinanden, ikke blot for vores egen skyld, men for kommende generationer.

 

At være forbundne og forpligtede betyder også, at vi ser ud over vores egne behov og stræber efter at løfte de mest sårbare blandt os. I en verden, der ofte kan virke fragmenteret, må vi aldrig miste troen på værdien af fællesskab. Vi har en pligt til at hjælpe dem, der har det svært, og til at sikre, at alle har mulighed for at leve et liv med værdighed og respekt.

 

Det er også en tid til at minde os om, at vores ansvar strækker sig ud over vores egne grænser. Vi lever i en verden, der er dybt forbundet, og hvor vores handlinger her i Danmark kan have betydning langt borte. Klimaforandringer, fred og internationalt samarbejde er blot nogle af de udfordringer, vi må tage del i at løse. Lad os gå forrest som et eksempel på, hvordan et lille land kan gøre en stor forskel.

 

I det kommende år vil vi stå over for både prøvelser og triumfer. Men jeg har en urokkelig tro på vores evne til at møde dem med mod og beslutsomhed. Lad os gå ind i det nye år med hjertet fuldt af håb og viljen til at styrke det bånd, der binder os sammen som folk og nation.

 

Jeg ønsker jer alle et lykkebringende nytår. Måtte det blive et år fyldt med glæde, fred og fremgang for jer og jeres familier.

 

Gud bevare Danmark. 

Frederik den 10. 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Múte B. Egede, formand for Naalakkersuisut i Grønland, har ved flere lejligheder udtalt stærk kritik af Danmark i forskellige medier.

Sidst opdateret 4 januar 2025.

Her er en oversigt over nogle af disse udtalelser:

Kritik af forsinkelse i udredningen af spiralsagen (maj 2023): Múte B. Egede udtrykte utilfredshed med, at udredningen af spiralsagen blev forsinket fra dansk side. Han beskrev det som "uacceptabelt" og anklagede Danmark for at forhale processen, hvilket han mente var respektløst over for de berørte kvinder.

1. Sermitsiaq

2. Kritik af brugen af forældrekompetenceundersøgelser (december 2024): I forbindelse med anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark har Múte B. Egede kritiseret brugen af forældrekompetenceundersøgelser, som ikke er tilpasset grønlandsk kultur. Han har krævet, at den danske regering stopper brugen af disse tests og har udtrykt bekymring over manglende handling fra dansk side.

   KNR

3. Kritik af Grønlands position i Nordisk Råd (november 2024): Múte B. Egede har udtrykt utilfredshed med Grønlands position i Nordisk Råd-samarbejdet og har lagt samarbejdet på is. Han mener, at Grønland ikke bliver behandlet med den respekt og selvstændighed, landet fortjener i dette forum.

   Sermitsiaq

4. Afvisning af Grønlands salgbarhed (december 2024): Efter udtalelser fra USA's tidligere præsident Donald Trump om at købe Grønland, understregede Múte B. Egede, at "Grønland er vores. Vi er ikke til salg, og vi vil aldrig være til salg." Denne udtalelse blev givet til det danske nyhedsbureau Ritzau.

   The Local

 De her udtalelser,samt dem han kommer med herunder illustrerer Múte B. Egedes kritik af Danmarks håndtering af sager vedrørende Grønland og hans insisteren på respekt for grønlandsk selvbestemmelse og kultur.

Offentligt

Rigsombudsmanden i Grønland

Nuuk, 17. december 2024

Orientering nr. 20/2024

 

Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for børn og unge kræver handling af statsministeren efter møde med social- og boligministeren

"Samarbejdet mellem Danmark og Grønland er blevet skadet. Der er blevet skabt en tillidskrise på grund af den manglende vilje til handling," udtalte formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, til KNR den 13. december 2024. Udtalelsen kom i kølvandet på et møde den 12. december 2024 mellem Naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede, og social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen.

 

Tidligere samme dag havde Aqqaluaq B. Egede i en udtalelse til KNR kritiseret den danske minister for at ville afvente forundersøgelsen af de såkaldte FKU-tests. Han udtalte, at Grønland står over for en "historisk politisk konfrontation," og krævede, at statsministeren nu griber ind i sagen.

 

Múte B. Egede delte dette synspunkt og udtalte til KNR:

"Hvis statsministeren vælger at fastholde denne position ligesom sin minister, så mener jeg, at vi står i en yderst alvorlig situation. Det kan ikke længere kaldes samarbejde, når manglende lydhørhed og vilje til handling er så tydelig."

 

Umiddelbart efter mødet med social- og boligministeren torsdag den 12. december 2024 uddybede Múte B. Egede sin kritik i et interview i Deadline på DR2. Her blev flere emner, herunder den såkaldte spiralsag, omtalt.

 

"Det, der foregår i dag, og det, der foregik i fortiden, har en indflydelse på det forhold, vi har i dag, og min tålmodighed er sluppet op," udtalte han. Múte B. Egede kaldte spiralsagen for et folkedrab.

 

Kritik af Naalakkersuisuts udmeldinger om erstatning i sager om tvangsprævention efter 1992

I Orientering nr. 19/2024 fremgår det, at Naalakkersuisut har afsat 4,5 mio. kr. på finansloven for 2025 til erstatning til kvinder, der ufrivilligt har fået opsat spiral eller modtaget andre former for prævention, efter Grønland overtog sundhedsområdet i 1992. Det oplyste Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Erik Jensen, efter vedtagelsen af finansloven.

 

Naalakkersuisoq for erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja Nathanielsen, præciserede i en pressemeddelelse den 27. november 2024, at man endnu ikke har det fulde overblik over antallet af berørte i sagen eller den endelige erstatningssum.

 

Flere oppositionspartier har efterfølgende kritiseret Naalakkersuisut for ikke at melde klart ud. Ifølge KNR, der interviewede flere oppositionspolitikere den 11. december 2024, hersker der bred enighed om, at kvinderne i spiralsagen – både før og efter Grønland hjemtog sundhedsområdet – skal have erstatning.

 

"Selvfølgelig skal Naalakkersuisut også erkende sit ansvar, når man har overtaget sagsområdet og videreført en praksis fra kolonitiden frem til nu," udtalte formanden for Naleraq, Pele Broberg, til KNR.

 

Den 12. december 2024 tilføjede Pele Broberg, at erstatningerne burde udbetales hurtigst muligt:

"Vi skal ikke udsætte nogen, der allerede har været igennem en hel del, for endnu mere bureaukrati og unødvendig ventetid. Vi skal bare gøre det, vi har lovet, vi ville gøre."

 

Departementet for Finanser og Skatter udsendte herefter en pressemeddelelse, hvor de redegjorde for opgavefordelingen mellem Departementet for Finanser og Skatter og Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling.

 

I pressemeddelelsen understregede Erik Jensen, at Naalakkersuisut tager sagen alvorligt og afviste oppositionens kritik:

"Det er forståeligt, at mange føler frustration og utålmodighed, men vi må sikre, at denne sag håndteres korrekt. Vi er forpligtede til at bruge forskernes konklusioner som grundlag for arbejdet. Der er ingen, der leger med de alvorlige oplevelser i denne sag, og koalitionen bruger den absolut ikke til at føre valgkamp," udtalte han den 13. december 2024.

 

  

Grønlands økonomi har gennem mange år været afhængig af to ting: Rejer og bloktilskud. Begge dele vil også i de kommende år være vigtige.
Men forhåbentlig kan der snart komme mere erhvervsaktivitet, fx indenfor turisme og i mineindustri.

 

Gennem mange år har der været for lidt privat erhvervsaktivitet i Grønland. Det har presset den overordnede økonomi, den offentlige økonomi, den enkeltes økonomi, og mange indbyggere har det i det hele taget svært. Det er vigtigt at gribe de muligheder, som fx de nye lufthavne og den stigende interesse for sjældne metaller, skaber.

 

Fiskeriet står for næsten hele eksporten

98 pct. af Grønlands samlede vareeksport er fisk og fiskeprodukter, så fiskeriet er klart det vigtigste erhverv. Rejefiskeriet står for ca. halvdelen, mens fangst af hellefisk, torsk og andre arter også spiller en rolle. Fiskeriet skaber beskæftigelse i hele landet. Men det er en ressource, hvor både mængder og priser kan svinge betydeligt. Selvom det er gået godt med fiskeriet i de seneste år, er det et erhverv med begrænset vækstpotentiale.

 

Bloktilskuddet udgør halvdelen af budgettet

I 2024 overfører den danske stat godt 4 mia. kr. i bloktilskud til Selvstyret. Herudover finansierer staten fortsat en række aktiviteter i Grønland som fx politi og forsvar. I runde tal udgør bloktilskuddet halvdelen af Selvstyrets budget. 

Bloktilskuddet reguleres hvert år med inflationen i Danmark. Det giver Selvstyret mulighed for at afholde langt flere udgifter end ellers og er samtidig med til at stabilisere økonomien. Uden bloktilskud ville økonomien være langt mindre, og den ville svinge langt mere fra år til år.

 

Grønland har i mange år været afhængig af det danske bloktilskud. 
I ovennævnte findes citater af Henrik Thomasen, chefanalytiker, Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Desværre er det ikke noget den unge generations grønlændere tager højde for, de taler om frihed og uafhængighed, de bør vide at hvis Danmark slipper tøjlerne i Grønland, så rykker USA straks ind og de vil opdage at amerikanerne ikke optræder med samme respekt som Danmark.

 

Múte Egede har det sidste år opført sig flabet og uforskammet i forhold til Danmark, måske har han spændt buen for hårdt..

Danmark kunne godt bruge de ca. 4,5 milliarder bedre i Danmark og blive fri for den konstante strøm af brok der strømmer ud fra Grønland

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

At forsvare den danske stats handlinger i forbindelse med spiralkampagnen i Grønland i 1960'erne og 70'erne kræver en forståelse af både de historiske og sociale omstændigheder.

 

1. Demografiske udfordringer og modernisering

Efter Grønland blev en ligestillet del af Danmark i 1953, blev der sat en omfattende modernisering i gang, der omfattede forbedringer af sundhedsvæsenet, boligforhold og uddannelsesmuligheder. Resultatet var en drastisk reduktion i spædbarnsdødelighed og en betydelig stigning i antallet af levendefødte børn. Denne udvikling pressede de nye strukturer og ressourcer hårdt, hvilket skabte en akut bekymring for bæredygtigheden af Grønlands demografiske og sociale udvikling.

 

Den danske stats handlinger kan ses som et forsøg på at stabilisere en pludselig demografisk eksplosion i en befolkning, hvor især unge og enlige kvinder stod for en uforholdsmæssigt stor andel af fødslerne – tre gange så mange som i Danmark. Kombinationen af unge mødre og en stigning i fødsler medførte alvorlige socioøkonomiske og helbredsmæssige udfordringer for Grønlands udvikling.

 

2. Folkesundhed og familieplanlægning

På dette tidspunkt blev prævention og familieplanlægning set som et moderne værktøj til at fremme folkesundheden og sikre kvinders rettigheder. Spiraler blev valgt som en mere permanent løsning, efter at kondomer og p-piller ikke havde haft den ønskede effekt. Dette blev opfattet som en progressiv tilgang på linje med praksis i andre lande, hvor spiraler blev udbredt for at give kvinder kontrol over deres reproduktion.

 

Den høje fertilitet blandt unge grønlandske kvinder udgjorde ikke blot en økonomisk udfordring, men også en social og sundhedsmæssig risiko. Ved at reducere antallet af tidlige og uplanlagte graviditeter kunne man bedre støtte kvinders uddannelse og karrieremuligheder samt sikre bedre forhold for børnene.

 

3. Manglende samtidskritik og kulturel forståelse

Selvom spiralkampagnen i dag kan kritiseres for at mangle informeret samtykke og kulturel respekt, var den tids opfattelse af prævention anderledes. De danske myndigheder mente, at de handlede i Grønlands bedste interesse ved at prioritere stabilitet og udvikling. De sociale og økonomiske mål med indsatsen overskyggede den nødvendige opmærksomhed på de enkelte kvinders oplevelser og valg, som i dag anerkendes som et etisk svigt.

 

Det er dog vigtigt at forstå, at praksissen ikke blev anset for at være en forbrydelse på daværende tidspunkt, men snarere en pragmatisk løsning på presserende problemer.

 

4. Sundhedsmæssige standarder og intentionen bag indgrebene

Lippes Loop-spiralen, som blev brugt i Grønland, blev også anvendt bredt i andre dele af verden i samme periode. Det, at den senere er blevet kritiseret for at være uegnet for kvinder, der ikke havde født, afspejler mere begrænsningen i datidens medicinske viden end en bevidst skødesløshed. Intentionen bag spiralkampagnen var at beskytte unge piger og kvinder mod uønskede graviditeter, ikke at skade dem.

 

5. Konklusion

Den danske stats handlinger kan ses som en reaktion på en kompleks og presset situation, hvor hensigten var at fremme Grønlands sociale og økonomiske udvikling i en periode med store omvæltninger. Selvom kampagnen har haft negative konsekvenser for mange kvinder, og der i dag er bred enighed om, at indsatsen manglede respekt for individets rettigheder, var den ikke drevet af en intention om at skade, men snarere af et ønske om at støtte Grønland gennem en vanskelig overgangsperiode.

 

En lærdom fra denne periode er, at gode intentioner ikke kan retfærdiggøre indgreb uden informeret samtykke, og at udvikling altid bør ske med respekt for kulturelle og individuelle rettigheder.

 

 Kilder DR og det daværende Grønlandsministerie.

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Venslev

Frederik Harhoff var med til at definere, hvad der er et folkedrab.
Og det er spiralsagen ikke

Frederik Harhoff kalder den danske stats ageren under spiralsagen for dybt beklagelig.

Men folkedrab var det ikke.

 

Link til hele artiklen:

 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/frederik-harhoff-var-med-til-definere-hvad-der-er-et-folkedrab-og-det-er-spiralsagen

Link til hele artiklen fra Politiken om Múte B. Egede:

Kopier og klik:

https://politiken.dk/del/grQ4JTAExOEw

Laura Kirkebæk-Johansson

 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenlands-regeringschef-har-faaet-nok-af-rigsfaellesskabet-og-kigger-nu-mod-naboen

 

Múte B. Egede har fået nok.

 

 

Flere sager i nutiden og fortiden har slået skår i forholdet mellem Danmark og Grønland i sådan en grad, at formanden for Naalakkersuuisut ikke mener, at rigsfællesskabet er holdbart i længden.

 

- De ting, der foregår i dag, og det, der foregår i fortiden, har en indflydelse i det forhold, vi har i dag, og min tålmodighed er sluppet op, siger Múte B. Egede (IA) i Deadline.

 

For ham er det langsigtede mål en grønlandsk løsrivelse fra Danmark. Det er op til det grønlandske folk at bestemme hvornår, siger han.

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

 

 

Lov om Grønlands Selvstyre

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

 

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

 

I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland. Loven bygger i overensstemmelse hermed på en overenskomst mellem Naalakkersuisut og den danske regering som ligeværdige parter.

 

 

 

 

 

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/473

 

 

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Jeg tager ikke stilling til denne eller andre sager, min anke er måden Múte B Egede omtaler lige netop denne sag, når man ser sagen med nutidens briller ser den ikke godt ud, men det er angiveligt derfor de de 143 kvinder lagt sag an mod den danske stat, lad os se hvordan den ender.

I danmark er der lagt flere sager an mod staten om personer der har fået en dårlig behandling og mig bekendt har flere fået medhold.

143 grønlandske kvinder stævner den danske stat for menneskerettighedskrænkelser

Fra 1966 og frem til 1970 blev der opsat omkring 4.500 spiraler på næsten halvdelen af de fødedygtige piger og kvinder i Grønland. Den såkaldte "Spiralkampagne" omfattede piger helt ned til 12 år, og indgrebet skete i flere tilfælde uden samtykke fra kvinderne, pigerne eller pigernes forældre.

Med bistand fra advokat Mads Pramming har 143 grønlandske kvinder, som fik opsat spiral i perioden, nu valgt at stævne den danske stat for krænkelse af deres menneskerettigheder. Fælles for kvinderne i sagsanlægget er, at de har oplevet det som et voldsomt overgreb, der for mange af dem også har haft alvorlige konsekvenser både i forbindelse med indgrebet, og senere i livet, som for mange er endt i barnløshed og/eller udvikling PTSD, angst og depression.

Advokatsamfundet og Justitia har valgt at støtte op om sagen i deres fælles retssagsprojekt (se boks nedenfor) og har bistået i at opnå dækning af omkostninger til retssagen, som nu støttes af Dreyers Fond.

Sagens kerne er, om den danske stat kan gøres ansvarlig for de menneskerettighedskrænkelser, som sagsøgerne var udsat for. Sagen vil dermed indebære en prøvelse af både nationale regler og internationale retsregler. Der har ikke tidligere været en sag for de danske domstole, der har omhandlet systematiske overtrædelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og artikel 8 begået af den danske stat. Det er meget principiel sag, som samtidig giver genlyd ud over Danmarks grænser.

”Stævningen indeholder nogle rystende personlige beretninger. De grønlandske kvinder været udsat for et voldsomt overgreb, der har ført til sterilisation i kortere eller længere perioder, og flere af kvinderne har samtidig mistet evnen til at få børn eller fået andre alvorlige mén. Nu skal vi have prøvet, om menneskerettighederne beskytter den enkelte borger mod sådanne overgreb fra staten, og det er mit håb, at sagen kan bringe en følelse af retfærdighed ind i tragedien”, siger Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia.

”Det er vigtigt, at den her sag bliver rejst, da vi har en stor gruppe kvinder i Grønland, som har været udsat for en behandling, som vi mener er yderst problematisk. Kvindernes sag rummer nogle principielle juridiske spørgsmål om krænkelse af borgeres retssikkerhed, som vi gerne vil være med til at få prøvet af ved domstolene, og derfor er vi meget tilfredse med, at vi via har kunnet bidrage til at rejse finansiering til at sagen kan føres. Vi ser den som en vigtig del af vores løbende arbejde med at forbedre retssikkerheden for alle borgere i Grønland,” siger Andrew Hjuler Crichton.

For yderligere kontakt

Advokat Mads Pramming Telefon 2727 6165 / mads@ehmerpramming.dk

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

FAKTA

Det sagde Grønlands regeringsleder

Múte B. Egedes fulde nytårstale I indledningen sagde han blandt andet:

 

»Nye muligheder forpligter os til fornyet arbejde for at forbedre og forme vor fremtid og vort land.

 

I lighed med resten af verden, specielt med vore nabolande og venner, må vi nu tage skridt til at udvikle et stærkere samarbejde.

 

Det er nu blevet tid til at tage det næste skridt for vort land. Ligesom andre lande i verden må vi arbejde for at fjerne de hindringer for samarbejde – som vi kan betegne som kolonitidens lænker – og bevæge os videre.

 

Historien og de nutidige forhold har vist, at vort samarbejde med Kongeriget Danmark ikke har formået at skabe fuld lighed, og hvis vi stadigvæk skal tage udgangspunkt i den danske grundlov, kan der ikke skabes et ligeværdigt samarbejde.

 

Det er på tide at vi selv tager et skridt og former vor fremtid, også med hensyn til hvem vi skal samarbejde tæt med og ligeledes hvem der skal være vore handelsforbindelser. For vort samarbejde med andre lande, og vore handelsforbindelser, kan ikke alene blive ved med at ske via Danmark.«

 

»Det er nu blevet tid til at tage det næste skridt for vort land,« sagde Múte B. Egede i sin nytårstale og henviste til, at grønlænderne kan stemme sig til selvstændighed.

 

Citat fra Berlingske af Múte B Egede.

 

Men hvor langt er Grønland egentlig fra at kunne løsrive sig fra Danmark, hvis de knap 57.000 indbyggere på verdens største ø skal beholde samme velfærd?

 

Det korte og overforsimplede svar er knap 5,7 milliarder kroner om året, lyder det fra professoren, som ved det allerbedst.

 

Han hedder Torben M. Andersen, er tidligere overvismand og har de seneste 12 år været Selvstyrets økonomiske toprådgiver som formand for Grønlands Økonomiske Råd.

 

»Omkring en tredjedel af det, det koster at drive den offentlige sektor i Grønland, er finansieret af bloktilskuddet,« siger topøkonomen, som er ansat ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

 

Bloktilskuddet er på omkring 4,1 milliard kroner årligt.

 

Oveni kommer de områder, Danmark stadig har ansvaret for, eksempelvis retsvæsenet, politi, fængsler og farvandsovervågning. De kostede i 2023 de danske skatteydere lidt over 1,5 milliarder kroner.

 

Men skulle de løses af Grønland selv, ville de sandsynligvis blive væsentligt dyrere, fordi stordriftsfordelene mistes, fordi de kræver, at der tiltrækkes højt specialiseret arbejdskraft, og dertil at der gennemføres store engangsinvesteringer.

 

Hertil kommer forsvar-, sikkerheds- og udenrigspolitik, som er væsentligt sværere at sætte en pris på og ville være urealistisk dyrere selv at stå for.

 

»Om det lader sig gøre at blive selvstændig, afhænger fuldstændig af, hvad man mener med ordet, og hvilke krav man stiller til, hvad samfundet skal kunne løfte,« siger Torben M. Andersen.

 

Grønlands økonomi er i vækst

Múte B. Egede er ikke den første grønlandske leder, som har talt om selvstændighed. Men retorikken er blevet skarpere og klarere i løbet af hans regeringsperiode.

 

For nylig sagde han til DR, at han har mistet tålmodigheden med Danmark, og at tidligere tiders dansk fremfærd i Grønland kan sidestilles med folkedrab.

 

Og i sin nytårstale henviste han direkte til selvstyreloven, hvor Danmark og Grønland har aftalt, hvordan Grønland kan blive selvstændigt, ligesom han nævnte det udkast til en grønlandsk forfatning, som en kommission afleverede til Selvstyret i 2023.

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Venslev

 Formanden for Naalakkersuisuts nytårstale d. 1. Januar 2025

Sendes af: Formandens Departement

 

Kære landsmænd,

 

En begivenhedsrig dag er nu overstået og vi har påbegyndt et nyt år. Godt nytår til jer allesammen. Allerførst vil jeg takke alle mine medborgere i Grønland for det forgangne år, og håber at I alle er kommet godt ind i det nye år.

 

Det er med spænding og med fornyede planer vi plejer at påbegynde et nyt år. For det nye år åbner op for nye muligheder og for nye perspektiver.

 

Ligesom vi nu hver især står på tærsklen af et nyt år, så står vort land ligeledes på tærsklen af en ny tid – og for nye muligheder.

 

Nye muligheder forpligter os til fornyet arbejde for at forbedre og forme vor fremtid og vort land.

 

I lighed med resten af verden, specielt med vore nabolande og venner, må vi nu tage skridt til at udvikle et stærkere samarbejde.

 

Det er nu blevet tid til at tage det næste skridt for vort land. Ligesom andre lande i verden må vi arbejde for at fjerne de hindringer for samarbejde – som vi kan betegne som kolonitidens lænker – og bevæge os videre.

 

Historien og de nutidige forhold har vist, at vort samarbejde med Kongeriget Danmark ikke har formået at skabe fuld lighed, og hvis vi stadigvæk skal tage udgangspunkt i den danske grundlov, kan der ikke skabes et ligeværdigt samarbejde.

 

Det er på tide at vi selv tager et skridt og former vor fremtid, også med hensyn til hvem vi skal samarbejde tæt med og ligeledes hvem der skal være vore handelsforbindelser. For vort samarbejde med andre lande, og vore handelsforbindelser, kan ikke alene blive ved med at ske via Danmark…

 

Gennem de seneste år har Inatsisartut og Naalakkersuisut arbejdet sammen for at tage skridt til at udarbejde vores grundlov, som er vores grundlag for løsrivelse fra Danmark.

 

Det grønlandske folks mulighed for selvstændighed er blevet vedtaget gennem bestemmelserne i Selvstyreloven, derved er der skabt et lovgrundlag for hvordan selvstændighed kan opnås.

 

Ligeledes er der blevet klargjort et udkast til en grundlov, til en forfatning for vort land. Arbejdet er allerede blevet påbegyndt med hensyn til at skabe rammerne for Grønland som en selvstændig stat indenfor de muligheder og bestemmelser Selvstyreloven giver.

 

Det er nødvendigt med at tage store skridt, men det skal ske på et fornuftigt grundlag, og i sidste ende er det myndighederne og borgerne der bestemmer kursen.

 

Link til hele talen:

https://naalakkersuisut.gl/Nyheder/2025/01/0201_Nytaarstale-2025?sc_lang=da

 

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre

Venslev 

N.F.S. Grundtvig: En oversigt over hans betydning og demokratiske tanker.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783–1872) var en af Danmarks mest betydningsfulde tænkere, digtere og præster, og hans indflydelse på dansk kultur og demokrati kan næppe overvurderes. Han var en central skikkelse inden for romantikken og udviklede ideerne bag grundtvigianismen – en form for "glad kristendom", der satte menneskets frihed, åndelighed og fællesskab i centrum.

Betydning for Danmark

Grundtvigs bidrag til dansk åndsliv er omfattende:

Folkehøjskolen: Grundtvig udviklede ideen om folkehøjskoler, der skulle fremme livslang læring for folket uden eksamenspres og fokus på åndelig oplysning, historie og fællesskab. Denne skoleform styrkede befolkningens selvbevidsthed og blev en vigtig grundsten i dansk folkeoplysning og kultur.

Salmedigtning: Grundtvig er en af de mest repræsenterede digtere i både Højskolesangbogen og Den Danske Salmebog. Hans salmer som "Dejlig er den himmel blå" har formet den danske kirketradition og folkelige tro.

Kultur og historie: Han betragtes som en brobygger mellem kristendommen og nordisk mytologi. Hans arbejde med både kristne og nordiske traditioner styrkede Danmarks kulturelle rødder.

Grundtvigs demokratiopfattelse:

Grundtvigs syn på demokrati var tæt knyttet til folkeoplysning, fællesskab og frihed. Han så folket som demokratiets kerne og mente, at oplysning og uddannelse var nødvendige for, at et demokrati kunne blomstre. Hans tanker kan sammenfattes i følgende:

Frihed til åndelig vækst: Grundtvig troede på, at ægte frihed ikke kun handler om politisk selvbestemmelse, men også om åndelig frigørelse – menneskets evne til at tænke frit og finde sit eget ståsted i livet.

Folkelighed og fællesskab: Han lagde vægt på folkelighed som et udtryk for fællesskab og solidaritet. Demokrati skulle være forankret i det enkelte menneskes deltagelse i fællesskabet – både i kirken og samfundet.

Dialog og oplysning: Grundtvig mente, at oplysning var nøglen til, at borgere kunne træffe informerede valg og deltage i demokratiet. Derfor var folkehøjskolerne ikke kun uddannelsessteder, men også platforme for demokratisk dannelse.

Det levende ord: Grundtvig mente, at den personlige samtale og det levende ord var centralt i demokratiet – en modvægt til skriftlig, tør lærdom, som han fandt fremmedgørende.

Et varigt aftryk:

Grundtvigs tanker har haft en langvarig betydning for den danske samfundsmodel. Hans idéer om frihed, fællesskab og oplysning er blevet vævet ind i det moderne Danmarks forståelse af demokrati, uddannelse og kultur. Som ophavsmand til folkehøjskoler og forkæmper for "det folkelige demokrati" er Grundtvig fortsat en hjørnesten i dansk historie og åndsliv

BH. Leif Tullberg.

Kun ved at fortælle om hændelserne, kan der blive gjort noget ved det.

Vi kan alle blive bedre, nogen skal bare fortælle os det.. Leif Tullberg Venslev Julen 2024. -o😊

Nedenfor er de første fem linjer af hvert lovforslag fra de love der er vedtaget i folketinget indtil april 2024 af SVM Regeringen..

 

Flot flot.-o😊

Beskæftigelsesministeren

Ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen) (Okt I):

Lovforslaget har til formål at styrke og forbedre arbejdsskadesystemet, så det tager bedre hånd om den tilskadekomne efter en skade og bidrage til, at flere kommer tilbage i job efter en arbejdsskade. Lovforslaget indeholder også konsekvensændringer i arbejdsskadesikringsloven og en række andre love på beskæftigelsesområdet, samt konsekvensændring i erstatningsansvarsloven og i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

 

Ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.) (Okt II):

Formålet med lovforslaget er at forenkle administrationen i ATP. Lovforslaget rummer en forenkling af opkrævning af ATP-bidrag ved sammenlægning af arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag med øvrige arbejdsgiverbidrag i en samlet opkrævningsmodel samt en udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang.

 

Børne- og undervisningsministeren

Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge (Okt I):

Lovforslaget har til formål at regulere behandlings- og specialundervisningstilbud, der både skal tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og flere andre partier fra marts 2022.

 

Digitaliseringsministeren

Ændring af lov om MitID og NemLog-in (Ret til anvendelse af MitID og NemLog-in til autentifikation i interne it-systemer m.v.) (Okt I):

Lovforslaget har til formål at opdatere lovens anvendelsesområde til også at omfatte anvendelse af MitID og NemLog-in til autentifikation i interne it-systemer. Endvidere har lovforslaget til formål at opdatere lovens krav om CVR-nummer som følge af tilpasning til EU-retten.

 

Erhvervsministeren

Ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Realkreditbelåning af havvindmøller m.v.) (Okt I):

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for realkreditinstitutter at yde realkreditfinansiering til havvindmøller i Danmarks eksklusive økonomiske zone (EØZ). Endvidere er formålet at styrke forbruger- og investorbeskyttelsen og sikre, at den finansielle regulering er tidssvarende.

 

Dette er et eksempel på den ønskede tilgang. Hvis du ønsker hele listen fra alle lovforslag, så sig til, og jeg vil fortsætte processen.

 

Finansministeren

Finanslov for finansåret 2024 (Okt I):

Lovforslaget omfatter fastlæggelse af de samlede offentlige indtægter og udgifter for finansåret 2024. Det beskriver regeringens prioriteter inden for økonomi og politik, herunder udgifter til sundhed, uddannelse, forsvar og klimaindsatser.

 

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027 (Okt I):

Lovforslaget fastsætter de økonomiske rammer for offentlige udgifter, fordelt på stat, kommuner og regioner for finansåret 2027. Formålet er at sikre en balanceret offentlig økonomi gennem klare grænser for udgiftsniveauer.

 

Forsvarsministeren

Lov om implementering af NIS 2-direktivet (Feb II):

Formålet med lovforslaget er at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om cybersikkerhed. Det skal styrke kravene til sikkerhedstiltag og rapportering i kritiske sektorer, samtidig med at det indfører nye regler om sanktioner og tilsyn.

 

Lov om implementering af CER-direktivet (Feb II):

Lovforslaget implementerer krav til modstandsdygtighed i kritiske sektorer som følge af EU's direktiv. Det indebærer tiltag som øget sikkerhed, rapporteringspligt og regler om hændelser.

 

Indenrigs- og sundhedsministeren

Ændring af sundhedsloven (Bedre digital forældreadgang til børns helbredsoplysninger m.v.) (Okt I):

Lovforslaget har til formål at forbedre adgangen til børns helbredsoplysninger for forældremyndighedsindehavere. Det er en del af en bredere sundhedsreform, der også omfatter justering af regler for indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger.

 

Ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter (Okt I):

Formålet med lovforslaget er at styrke rammerne for sundhedsforskning, herunder smidiggøre forskning i eksisterende behandlinger og nye teknologier som kunstig intelligens og store datasæt.

 

Justitsministeren

Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Afskæring af voldtægtsdømte personers mulighed for at afsone med fodlænke) (Okt I):

Lovforslaget skal forhindre, at personer dømt for voldtægt kan afsone deres straf med fodlænke. Dette er en opfølgning på regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" fra december 2022.

 

Ændring af retsplejeloven for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland m.v.) (Okt I):

Lovforslaget skal sikre, at National Enhed for Særlig Kriminalitet får kompetence til at fungere i Grønland. Det understøtter en ensartet indsats mod kriminalitet.

Justitsministeren (fortsat)

Ændring af kriminel lov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) (Okt I):

Lovforslaget indfører en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i Grønlands kriminallov. Det anerkender, at psykisk vold kan være lige så skadelig som fysisk vold og bør kriminaliseres tilsvarende.

 

Ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Retskrav på erstatning og godtgørelse til ofre for terrorhandlinger begået i udlandet) (Okt I):

Lovforslaget giver et retskrav på erstatning til ofre for terrorhandlinger begået i udlandet. Dette følger op på tidligere politiske initiativer.

 

Kirkeministeren

Ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (Forenkling af administrative procedurer) (Nov I):

Lovforslaget skal forenkle administrationen omkring trossamfund uden for folkekirken og forbedre tilsyns- og registreringsordninger. Fokus er på digitalisering og transparens.

 

Klima-, energi- og forsyningsministeren

Ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Hurtigere tilladelser til vedvarende energiprojekter) (Dec I):

Lovforslaget skal fremskynde tilladelser til projekter inden for vedvarende energi, såsom vindmøller og solcelleanlæg. Det er en del af regeringens grønne omstilling.

 

Ændring af lov om elforsyning (Styrkelse af elnettet til grøn energi) (Jan II):

Formålet med lovforslaget er at forbedre infrastrukturen i elnettet, så det bedre kan håndtere øget produktion og forbrug af grøn energi. Lovforslaget understøtter også energieffektivitet.

 

Miljøministeren

Ændring af miljøbeskyttelsesloven (Tiltag mod plastikforurening) (Nov II):

Lovforslaget introducerer strammere regler for plastikforbrug, inklusive udvidet producentansvar og restriktioner for engangsplastik. Målet er at reducere miljøbelastningen.

 

Ændring af lov om vandløb (Forenkling af regulativer) (Dec I):

Lovforslaget skal forenkle administrationen af vandløbsregulativer, så det bliver nemmere at vedligeholde og beskytte vandløb mod miljømæssige udfordringer.

 

Transportministeren

Ændring af lov om kollektiv trafik (Bedre vilkår for grøn transport) (Okt II):

Lovforslaget skaber rammer for at styrke den kollektive trafik gennem grøn omstilling, herunder investeringer i elektriske busser og infrastruktur til bæredygtig transport.

 

Ændring af vejloven (Modernisering af vejnettet) (Feb I):

Formålet med lovforslaget er at modernisere vejnettet for at sikre bedre trafikafvikling og øge sikkerheden, samtidig med at der tages hensyn til klimahensyn.

Social- og boligministeren

Ændring af lov om almene boliger (Tiltag for flere billige boliger) (Okt I):

Lovforslaget skal fremme opførelsen af billige almene boliger og forbedre finansieringen af eksisterende almene boligprojekter. Det skal også styrke kommunernes muligheder for at skabe balance på boligmarkedet.

 

Ændring af lejeloven (Styrkelse af lejeres rettigheder) (Nov I):

Lovforslaget styrker lejernes rettigheder ved at introducere skærpede krav til huslejeregulering og gennemsigtighed i udlejning. Det skal sikre en bedre balance mellem lejer og udlejer.

 

Statsministeren

Lov om en styrket krisehåndtering (Dec I):

Lovforslaget skal skabe bedre rammer for krisehåndtering på tværs af sektorer og myndigheder. Det indebærer også øgede beføjelser til myndighederne i forbindelse med nationale nødsituationer.

 

Ændring af lov om ministeriernes organisation (Jan II):

Formålet med lovforslaget er at modernisere ministeriernes strukturer og forbedre deres kapacitet til at håndtere komplekse politiske og administrative opgaver.

 

Uddannelses- og forskningsministeren

Ændring af lov om videregående uddannelser (Flere fleksible studiemuligheder) (Nov I):

Lovforslaget skal styrke fleksibiliteten i uddannelsessystemet ved at gøre det lettere for studerende at sammensætte uddannelsesforløb på tværs af institutioner. Det er en del af en bred reform af videregående uddannelser.

 

Ændring af lov om forskning og innovation (Styrket samarbejde mellem forskning og erhvervsliv) (Dec II):

Lovforslaget har til formål at fremme innovation ved at styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og erhvervslivet. Der foreslås også øget finansiering til teknologisk udvikling.

 

Udlændinge- og integrationsministeren

Ændring af udlændingeloven (Stramninger for asylansøgere uden identitetspapirer) (Okt I):

Lovforslaget skal reducere misbrug af asylsystemet ved at stramme reglerne for ansøgere, der ikke kan fremvise identitetspapirer. Det indfører også skærpede krav til dokumentation.

 

Ændring af integrationsloven (Øget fokus på arbejdsmarkedsdeltagelse) (Nov II):

Lovforslaget styrker indsatsen for at få nyankomne udlændinge i arbejde gennem øgede krav og incitamenter i integrationsprogrammer. Det er en del af regeringens strategi for at styrke arbejdsstyrken.

 

Ældreministeren

Ændring af lov om ældrepleje (Fleksible plejeløsninger) (Feb I):

Lovforslaget skal give kommunerne mulighed for at tilbyde mere fleksible løsninger i ældreplejen. Det sigter mod at tilpasse tilbuddene til den enkelte borgers behov.

 

Ændring af lov om tilskud til seniorboliger (Øget støtte til seniorfællesskaber) (Feb II):

Formålet med lovforslaget er at fremme udviklingen af seniorfællesskaber gennem øget økonomisk støtte og enklere regler for oprettelse af seniorboliger.

 

Kulturministeren

Ændring af lov om biblioteker (Digitalisering og adgang til e-bøger) (Okt I):

Lovforslaget skal modernisere bibliotekssektoren ved at sikre bedre adgang til digitale ressourcer som e-bøger og audiobøger. Det skal fremme kultur- og vidensdeling i en digital tidsalder.

 

Ændring af lov om medier (Styrkelse af lokalmedier) (Nov I):

Lovforslaget skal sikre bedre finansielle rammer for lokale og regionale medier, så de kan fortsætte med at levere relevant nyhedsformidling til borgerne. Det omfatter også øget tilskud til mindre medieaktører.

 

Klima-, energi- og forsyningsministeren (fortsat)

Ændring af lov om naturgasforsyning (Fastholdelse af sikker forsyning) (Jan I):

Lovforslaget har til formål at opretholde en sikker og stabil forsyning af naturgas gennem modernisering af infrastrukturen og bedre overvågning af energisystemerne.

 

Ændring af lov om grøn omstilling af varmeforsyningen (Udfasning af olie- og gasfyr) (Feb II):

Lovforslaget sigter mod at fremme grøn varmeforsyning ved at udfase fossile varmekilder og fremme elektrificering samt fjernvarme i private hjem.

 

Miljøministeren (fortsat)

Ændring af lov om affaldshåndtering (Mere genbrug og mindre affald) (Dec I):

Lovforslaget skal fremme genbrug og reducere mængden af affald gennem skærpede krav til sortering og producentansvar. Det understøtter målet om en cirkulær økonomi.

 

Ændring af naturbeskyttelsesloven (Styrkelse af biodiversiteten) (Feb II):

Lovforslaget introducerer tiltag for at beskytte og genoprette naturen, herunder nye retningslinjer for beskyttede områder og bedre forvaltning af truede arter.

 

Transportministeren (fortsat)

Ændring af jernbaneloven (Modernisering af togtrafik) (Feb II):

Lovforslaget fokuserer på forbedringer af jernbaneinfrastrukturen og modernisering af signalsystemer for at sikre mere pålidelige og bæredygtige togforbindelser.

 

Ændring af færdselsloven (Tiltag mod farlig kørsel) (Feb II):

Formålet med lovforslaget er at skærpe sanktionerne for farlig kørsel og øge brugen af teknologi til trafikkontrol, såsom automatisk fartmåling.

 

Udenrigsministeren

Lov om økonomisk støtte til udviklingslande (Styrkelse af klimainitiativer) (Nov I):

Lovforslaget skal øge Danmarks økonomiske bidrag til klimainitiativer i udviklingslande. Det indebærer støtte til vedvarende energi og klimatilpasning.

 

Ændring af lov om eksportkontrol (Kontrol med teknologioverførsel) (Feb II):

Lovforslaget strammer reglerne for eksport af teknologi og viden til lande uden for EU, hvor der er sikkerhedsmæssige eller politiske risici.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ændring af lov om fødevarer (Styrkelse af fødevaresikkerheden) (Okt I):

Lovforslaget har til formål at styrke kontrollen med fødevaresikkerhed, herunder ved at indføre skærpede krav til sporbarhed og udvide myndighedernes tilsynsbeføjelser.

 

Ændring af lov om landbrugsejendomme (Fremme af bæredygtigt landbrug) (Feb II):

Lovforslaget sigter mod at understøtte bæredygtige produktionsformer i landbruget, med fokus på økologiske metoder og reduktion af klimapåvirkning.

 

Ministeren for landdistrikter

Ændring af lov om landdistriktspuljen (Flere midler til lokalsamfund) (Nov I):

Lovforslaget skal styrke udviklingen af landdistrikterne ved at øge finansieringen til lokale projekter, herunder infrastruktur og erhvervsudvikling.

Ministeren for ligestilling

Ændring af lov om ligebehandling (Forbedring af rettigheder på arbejdsmarkedet) (Jan I):

Lovforslaget har til formål at styrke ligestillingen på arbejdsmarkedet gennem skærpede regler for ligebehandling og øget kontrol med kønsdiskrimination.

 

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Lov om klimabistand til udviklingslande (Støtte til grøn omstilling) (Nov II):

Lovforslaget fokuserer på at fremme den grønne omstilling i udviklingslande gennem målrettet økonomisk støtte og teknisk bistand.

 

Skatteministeren

Ændring af skatteloven (Skatteincitamenter til grønne investeringer) (Okt I):

Lovforslaget skal fremme investeringer i grønne teknologier og energi gennem skattefordele til virksomheder og borgere.

 

Ændring af ejendomsværdiskatteloven (Justering af skattesatser) (Feb II):

Lovforslaget justerer skattesatserne for ejendomsværdiskat for at skabe en mere balanceret boligbeskatning.

 

Ministeren for nordisk samarbejde

Lov om fremme af nordisk samarbejde (Styrkelse af fælles projekter) (Feb I):

Lovforslaget sigter mod at øge samarbejdet mellem de nordiske lande på områder som forskning, transport og klima.

 

Ældreministeren (fortsat)

Ændring af lov om plejeboliger (Forbedring af tilgængelighed) (Feb II):

Lovforslaget fokuserer på at gøre plejeboliger mere tilgængelige for borgere med særlige behov, herunder øget støtte til renovering.

 

Med dette er opsummeringen af de lovforslag i dokumentet færdig. Hvis du har behov for yderligere detaljer om specifikke punkter, er du velkommen til at spørge!

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i Dansk erhverv

51 år i Venstre