LYNANALYSE
Af Maria Andersen,
Klimakorrespondent
Rapport er startskud på ny
klimadebat
Man kan betragte
Klimarådets nye rapport som startskuddet på en diskussion, der vil komme til at
fylde en hel del de kommende måneder, hvor Danmark skal fastsætte sit nye
klimamål for 2035.
For selvom Klimarådet -
der jo er regeringens uafhængige eksportråd - ikke skriver det direkte, så
fremgår det tydeligt mellem linjerne, at rådet mener, at det bedste for klimaet
vil være at sætte et højt reduktionsmål for vores udledninger i 2035.
Klimamålene er - som vi
har set med 2030-målet om en 70 procents reduktion - blevet en utrolig vigtig
komponent i forhold til at drive politikudviklingen på klimaområdet, og i den
sammenhæng betyder det noget, hvor ambitiøst et reduktionsmål regeringen ender
med at sætte for 2035. Jo højere ambitioner, desto større chance er der for, at
Danmark lykkes med at komme i mål med vores overordnede mål om, at blive
CO2-neutralt i 2045.
Det vil formentlig kræve
nogle større strukturelle ændringer blandt andet i landbruget, end det der for
eksempel er lagt op til i den grønne trepartsaftale. I klimaloven står det
derudover skrevet, at Danmark skal være et foregangsland, og hvis vi skal leve
op til det, så kan vi i hvert fald afskrive 80 procents-scenariet i rapporten,
da Storbritannien for nylig satte sig et reduktionsmål på 81 procent for 2035.
Link til hele artiklen fra DR:
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
Venslev