Israel Nyt, søndag, 21.01.2024.

 

Se nye posts

Samtale

Leif Tullberg

@leiftullberg

Israel Nyt, søndag, 21.01.2024. To Hizbollah-medlemmer blev dræbt og flere blev såret i et droneangreb, der tilskrives Israel i det sydlige Libanon. Israel vil eskalere kampene med Hizbollah i "de næste mange uger", hvis der ikke opnås en aftale om at distancere den Iran-støttede gruppe fra grænsen, sagde libanesiske embedsmænd. Israels sikkerhedskabinet godkendte en plan om at overføre skattemidler, som det indsamler til Det Palæstinensiske Selvstyre, gennem Norge. Forhandlingerne om en ny våbenhvile/gidselfrigivelsesaftale mellem Israel og Hamas vil sandsynligvis blive genoptaget i Kairo i de kommende dage, rapporterede WSJ. Her er hvad du behøver at vide 107 dage inde i krigen ISRAEL: Israels sikkerhedskabinet godkendte en plan om at overføre skattemidler til Det Palæstinensiske Selvstyre gennem Norge. Den eneste modstander af kabinettet var den højreekstremistiske nationale sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir. USA, Egypten og Qatar presser Israel og Hamas til at blive enige om et nyt våbenhvileforslag og vil sandsynligvis indlede forhandlinger i Kairo i løbet af de næste par dage, rapporterede Wall Street Journal. Embedsmænd, der blev orienteret om forhandlingerne, sagde, at begge parter har vist interesse for at deltage i drøftelser. Storbritanniens forsvarsminister Grant Shapps fortalte Sky News, at premierminister Netanyahus kommentarer om afvisning af en palæstinensisk stat er "skuffende," og tilføjede, at "retfærdigvis skal det siges, at han har sagt hele sin politiske karriere, så vidt jeg kan se." Den højreekstremistiske finansminister Bezalel Smotrich sagde, at "der er bred enighed i Israel imod en palæstinensisk stat... Israels venner må forstå, at presset for at etablere en palæstinensisk stat er et skub for den næste massakre." Nissim Vaturi, medlem af Likud, sagde, at "der ikke vil være nogen 'palæstinensisk' stat. Vores sønners blod blev ikke udgydt, så en terrorstat kunne blive etableret." En fejloversættelse af kommentarer fra premierminister Netanyahu fra et israelsk nyhedsmedie førte til en global mediestorm. I24-kanalens oversættelse hævdede fejlagtigt, at Netanyahu havde sagt, at Israel skulle have kontrol "fra floden til havet." Frankrigs forsvarsminister Sébastien Lecornu landede i Israel søndag for sit andet besøg på 3 måneder for at mødes med højtstående israelske embedsmænd samt familier til franske gidsler og savnede statsborgere. IDF meddelte, at generalmajor Uriel Aviad Silberman, 23, faldt i kamp i den sydlige Gazastribe lørdag. LIBANON: To Hizbollah-medlemmer blev dræbt og adskillige såret i et israelsk droneangreb på en bil i landsbyen Kafra i det sydlige Libanon, ifølge libanesiske sikkerhedskilder. Angrebet kom kort efter, at Hizbollah påtog sig ansvaret for et panserværnsmissil affyret mod Israels nordlige del. IDF sagde, at israelske fly ramte Hizbollah-mål i landsbyen Markaba i det sydlige Libanon. Israel vil eskalere kampene med Hizbollah i de "næste par uger", hvis der ikke opnås en diplomatisk aftale om at distancere den Iran-støttede organisation fra grænsen mellem Israel og Libanon, fortalte flere libanesiske embedsmænd Washington Post, som også bemærkede, at Israel fortalte amerikanske embedsmænd, at de foretrækker en forhandlet løsning på krisen, men at tiden er ved at løbe ud. GAZA: IDF frigav yderligere fotos af en tunnel i byen Khan Yunis i det sydlige Gaza, hvor gidsler var blevet tilbageholdt. Amerikanske efterretningstjenester anslår, at israelske styrker dræbte 20 til 30 procent af Hamas' kampstyrke i Gaza, hvilket er lidt lavere end Israels skøn på 10.000 dræbte krigere, rapporterede WSJ. Embedsmænd vurderer, at Hamas stadig har nok ammunition til at fortsætte kampene i månedsvis, hedder det i rapporten. Omkring 1.000 palæstinensere fra Gaza er blevet behandlet på et fransk felthospital ombord på et skib ud for Egyptens kyst, sagde kaptajnen. Det Hamas-kontrollerede Gazas sundhedsministerium sagde, at i alt 25.105 palæstinensere er blevet dræbt og 62.681 såret siden krigen begyndte. Saudi-Arabiens udenrigsminister, prins Faisal bin Farhan Al Saud, fortalte CNN, at der ikke kan ske nogen normalisering af båndene til Israel uden at løse det palæstinensiske spørgsmål. "De israelske forsvarsstyrker vil ikke ødelægge alle Hamas' og Islamisk Jihads tunneller under Gaza. Sandsynligvis ikke engang de fleste af dem" - Anshel Pfeffer GIDSLER: Yonatan Shimriz, hvis bror Alon blev kidnappet til Gaza den 7. oktober og ved et uheld skudt ihjel af IDF-soldater i sidste måned, talte ved en anti-regeringsprotest i Tel Aviv lørdag og sagde: "Dette lederskab vil blive husket som en sort plet i historien. I har gjort et helt land til flygtninge gennem mange års kriminel forsømmelse og forræderi." IDF meddelte, at stabssergent Shay Levinson, som oprindeligt menes at være blevet taget som gidsel i live, blev dræbt den 7. oktober, og hans lig tilbageholdes af Hamas i Gaza. VESTBREDDEN: En højtstående politisk embedsmand i Det Palæstinensiske Selvstyre fortalte Haaretz, at målet om en palæstinensisk stat konstant citeres af USA og EU, "men indtil videre er der ikke blevet fremlagt nogen skitse , der kunne vise, at [Biden] -administrationen virkelig har til hensigt at fremme en politisk plan." HOUTHIS: Storbritannien meddelte, at det vil opgradere sit Sea Viper luftforsvarssystem i Det Røde Hav. Den britiske forsvarsminister Grant Shapps sagde, at "efterhånden som situationen i Mellemøsten forværres, er det afgørende, at vi tilpasser os for at holde Storbritannien, vores allierede og partnere sikre." Israel erklærede krig, efter at Hamas havde dræbt mindst 1.200 israelere og såret mere end 3.300 i et nådesløst angreb. I Gaza rapporterer det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium, at mindst 25.105 palæstinensere er blevet dræbt. Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad holder mere end 129 soldater og civile, døde og levende, herunder udenlandske statsborgere, som gidsler. Krigen kommer efter ti måneder med den mest betydningsfulde indenrigspolitiske og sociale krise i årtier på grund af den Netanyahu-ledede regerings juridiske kup – lovgivning, der sigter mod dramatisk at svække Israels retsvæsen og potentielt redde Netanyahu fra de tre korruptionssager, han står over for – og midt i en optrapning af volden mellem palæstinensere på Vestbredden og israelske bosættere, sidstnævnte bemyndiget af Israels mest højreorienterede regering nogensinde. 'Kan Netanyahu blive væltet?' og andre brændende spørgsmål fra Haaretz' læsere Hvad der skal til, for at israelerne, palæstinenserne accepterer en 'dagen efter'-plan for Gaza For Netanyahu er det at undgå at træffe beslutninger om Gaza, Libanon den vigtigste slagplan "Har vi ikke et andet godt modargument end 'dobbeltmoral' og 'antisemitisme'?" Hvorfor de fleste amerikanske jøder modsætter sig en øjeblikkelig afslutning på krigen i Gaza Hvis nogen har "mistet den" på grund af Gaza-krigen, er det ikke israelerne, der kritiserer den »Israel? Hedder det ikke Palæstina?': Israelere rapporterer om anti-israelsk blitz online Hvorfor Israel aldrig vil lykkes med at ødelægge alle Hamas-tunneller i Gaza Hærofficer fremsætter forkerte påstande om massakren den 7. oktober; IDF: 'Vi sætter rekorden lige' Citat fra Haaretz..

Sydafrika Stævning imod Israel.

 

Hele stævningen via linket på dansk på 84 sider..

Nederst på siden i linket...

Sydafrika, der anklager Israel for folkemord i Gazastriben, siger i sit første indlæg ved Den Internationale Domstol (ICJ), at Israel udsætter palæstinenserne for apartheid.
FN-domstolen i Haag har torsdag formiddag indledt sagen, hvor Sydafrika kræver, at Israel øjeblikkeligt suspenderer sit militære angreb på Gazastriben.
Sydafrika mener, at Israel begår folkemord på palæstinenserne og vil i en senere omgang have Israel dømt ved domstolen.
- Sydafrika fremfører, at Israel har overskredet paragraf 2 i konventionen (om folkemord) ved at begå handlinger, der ligger inden for definitionen af folkemord, siger Adila Hassim, advokat ved Sydafrikas højesteret, i sit indlæg.
Det er en henvisning til Genèvekonventionen.
- Handlingerne viser et systematisk handlingsmønster, hvoraf folkemord kan udledes, siger hun.
Sydafrika og Israel vil over de næste to dage præsentere deres udlægning af sagen for FN-domstolen. Sydafrika lægger for torsdag. Fredag svarer Israel.
Domstolen ventes senere i januar at komme med sin afgørelse i spørgsmålet om at suspendere krigen i Gaza.
Derefter vil domstolen tage stilling til, om Israel har begået folkemord.
Ifølge Hamas, der kontrollerer Gaza, har over 23.000 mennesker mistet livet under den blodige israelske offensiv. Den blev indledt, efter at Hamas og sympatisører fra Gaza angreb Israel 7. oktober. Her dræbte de over 1200 mennesker. Flere end 240 personer blev taget som gidsler.
Sydafrikas præsident, Cyril Ramapahosa, sagde onsdag, at det er Sydafrikas traumatiske fortid, der har drevet landet til at gå til ICJ.
- Som et folk, der engang smagte den bitre frugt af fordrivelse, diskrimination, racisme og den statsdrevne vold, så er det klart for os, at vi vil stå på den rigtige side af historien, sagde han.
Indtil 1994 blev det store sorte flertal i Sydafrika frarøvet rettigheder og tvangsfordrevet af det hvide mindretal. Det skete under et regimente, der blev kendt som apartheid.
Sydafrikas advokater siger torsdag ved domstolen i Haag, at Israels handlinger og ødelæggelser i Gaza reelt kan føre til tvangsfordrivelsen af 2,3 millioner palæstinensere.
Det afviste Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, onsdag er målet. Men flere af hans højekstreme ministre mener, at det er ønskeligt.
Taber Israel sagerne ved Den Internationale Domstol - både om suspenderingen af kampene og anklagerne om folkemord - vil det et være et stort tilbageslag for regeringen i Jerusalem.
Domstolen er FN's øverste juridiske organ. De 15 dommere er udnævnt af FN's Sikkerhedsråd og Generalforsamlingen.
/ritzau/Reuters

Hele stævningen via linket på dansk på 84 sider..
 

https://acrobat.adobe.com/id/urn:aaid:sc:EU:3c263972-b038-4029-b1f5-b4c6a5908fc0

 

________________

Sendt med Adobe Cloud Storage. Du behøver ikke at downloade Acrobat eller tilmelde dig for at tilgå filen.

Kære professor Habermas..

 Kære professor Habermas.

Måske husker du mig ikke, men vi mødtes i Egypten i marts 1998 – du kom til American University i Cairo som en berømt gæsteprofessor for at udfolde dit engagement på vores fakultet, blandt de studerende og i offentligheden.

Vi var alle begejstrede for at høre dig. Dine tanker om den offentlige sfære, om rationel dialog og demokratisk liv kom som friske pust i en tid, hvor islamister og autokrater i Mellemøsten allerede var i gang med at kvæle ytringsfriheden under dække af at ville ’beskytte islam’.

Jeg husker en hyggelig samtale, vi havde om Iran og religiøs politik over en middag hos en kollega. Jeg forsøgte at gøre dig interesseret i min tese om, hvordan et ’post-islamistisk’ samfund er under udvikling i Iran, hvilket du senere ser ud til selv at have oplevet på din rejse til Teheran i 2002 – det var få år, før du begyndte at tale om et ’post-sekulært’ samfund i Europa.

I Cairo oplevede vi, hvordan dine centrale begreber rummer stort potentiale for at fremme en transnational offentlig sfære og tværkulturelle dialoger.

Kernen i din kommunikative filosofi om, hvordan konsensus og sandhed kan opnås gennem fri debat, tog vi til os.

Nu, omkring 25 år senere, i Berlin, har jeg så læst den erklæring om Principper for solidaritet, som du er medforfatter til – og med nogen bekymring og foruroligelse, må jeg sige. Teksten gennemstrømmes af en bred formaning til alle i Tyskland, der via offentlige udtalelser eller protester har taget til orde imod Israels ubarmhjertige bombardement af Gaza som svar på Hamas’ forfærdelige angreb den 7. oktober sidste år.

Særlig beskyttelse

Du og dine medforfattere får antydet, at en sådan kritik af Israel ikke bør accepteres, fordi støtte til staten Israel er en fundamental del af tysk politisk kultur, »for hvilken jødisk liv og Israels ret til at eksistere er centrale elementer, der fortjener særlig beskyttelse«.

Princippet om ’særlig beskyttelse’ er rodfæstet i Tysklands exceptionelle historie, i »nazitidens masseforbrydelser«.

Det er beundringsværdigt, at du og dit lands politisk-intellektuelle klasse er så fast besluttede på at holde mindet levende om denne historiske rædsel, så lignende rædsler ikke igen skal overgå jøderne (og – går jeg ud – nogen andre folkeslag). Problemet er, at jeres formulering af og fiksering på tysk exceptionalisme i realiteten ikke efterlader plads til samtale om Israels politik og palæstinensernes rettigheder.

Når I sammenblander kritik af »Israels handlinger« med »antisemitiske reaktioner«, tilskynder I til tavshed – og kvæler debatten.

Som akademiker bliver jeg bestyrtet over at høre, at på tyske universiteter – selv i undervisningslokalerne, som om noget burde være frie rum for diskussion og undersøgelse – forbliver næsten alle tavse, når emnet Palæstina bringes på bane. Aviser, radio og tv er næsten fuldkommen blottede for en åben og meningsfuld debat om emnet.

Faktisk er adskillige personer, herunder også jøder, der har opfordret til våbenhvile, blevet fyret fra deres stillinger, har fået deres arrangementer og priser aflyst og er blevet beskyldt for ’antisemitisme’.

Hvordan skal folk kunne overveje, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, hvis de ikke har lov til at tale frit? Hvad sker der for din berømte idé om ’den offentlige sfære’, ’rationel dialog’ og ’deliberativt demokrati’?

Faktum er, at de fleste af de kritikere og demonstranter, som I tager i skole, aldrig ville finde på at anfægte gyldigheden af princippet om at beskytte jødisk liv – og vær venlig ikke at forveksle disse rationelle kritikere af Israels regering med skændige højreekstremistiske nynazister eller nogen andre antisemitter, som selvfølgelig må fordømmes og konfronteres på det kraftigste. Faktisk fordømmes i næsten alle de udtalelser, jeg har læst, både Hamas’ grusomheder mod civile i Israel og antisemitisme. Disse kritikere bestrider ikke hensynet til beskyttelse af jødisk liv, endsige Israels ret til at eksistere.

Tragisk tavshed

De bestrider fornægtelsen af palæstinensiske livs værdi og fornægtelsen af Palæstinas ret til at eksistere.

Og det er noget, som jeres erklæring er tragisk tavs om.

Her læser man ikke en eneste henvisning til Israel som en besættelsesmagt eller til Gaza som et fængsel under åben himmel. Her står intet om besættelsesmagtens perverse diskrimination, endsige om den daglige udslettelse af palæstinensernes liv på den besatte Vestbred og i Østjerusalem. »Israels handlinger«, som I kalder »principielt berettigede«, har nu omfattet bombeangreb over tre måneder over en forsvarsløs befolkning med langt over 22.000 døde (70 procent af dem kvinder og børn); 55.000 sårede; 7.000 savnede; og 1,7 millioner fordrevne – hvortil kommer den grusomhed, det er at nægte befolkningen mad, vand, bolig, sikkerhed og et minimum af værdighed. Vigtige infrastrukturer for et dagliglivs opretholdelse er tilintetgjort.

Selv om der, som I afviser i jeres erklæring, måske ikke efter folkerettens og konventionernes bogstav teknisk set er tale om ’folkemord’, har FN-embedsmænd i utvetydige vendinger talt om »krigsforbrydelser«, »tvangsfordrivelser« og »etnisk udrensning«.

Min bekymring her handler ikke om, hvordan man bedømmer »Israels handlinger« i et juridisk perspektiv, men om, hvordan man kan forstå den moralske kulde og ligegyldighed, I udviser over for så svimlende ødelæggelser. Hvor mange flere liv skal gå til grunde, før palæstinenserne bliver værdige til opmærksomhed? Hvilken betydning har i sidste ende den »forpligtelse til at respektere menneskelig værdighed«, som jeres erklæring så eftertrykkeligt understreger?

Det er, som om I frygter, at blot det at tale om palæstinensernes lidelser vil mindske vores moralske forpligtelse over for jødiske liv. Hvis det er tilfældet, er det tragisk, at oprejsning for en kolossal fejl begået i fortiden skal være forbundet med at forevige en anden uhyrlig fejl i nutiden.

Jeg frygter, at dette forskruede moralske kompas i sidste ende udspringer af den logik om en tysk Sonderweg, som I gør jer til fortalere for. Exceptionalisme tillader per definition ikke universelle moralske kriterier, men sætter forskellige kriterier. Nogle mennesker ophøjes til mere værdige, andre devalueres til mindre værdige og atter andre til uværdige. Den logik lukker ned for rationel dialog og forkrøbler den moralske bevidsthed. Den opbygger en kognitiv blokering, der forhindrer os i at se andres lidelser og hæmmer empatien.

Ikke alle bukker under for den kognitive blokering og moralske følelsesløshed. Det er min opfattelse, at mange unge tyskere privat udtrykker helt andre synspunkter om den israelsk-palæstinensiske konflikt end landets politiske klasse. Nogle deltager endda i offentlige protester. Den unge generation er eksponeret for alternative medier og videnskilder og oplever andre kognitive processer end den ældre generation. Men de fleste forholder sig tavse i det offentlige rum af frygt for repressalier.

Skjult sfære

Det ser ud, som om en slags ’skjult sfære’ er ved at opstå – og ironisk nok i det demokratiske Tyskland som i Østeuropa før 1989 eller som under despotiske styrer i Mellemøsten i dag. Når intimidering lukker ned for offentlige ytringer, har folk en tendens til at skabe deres egne, alternative fortællinger i det private om vigtige sociale forhold, selv om de følger de officielt sanktionerede synspunkter i det offentlige. En sådan skjult sfære kan eksplodere, når muligheden opstår.

Det er foruroligende tider, professor Habermas. Det er netop i sådanne tider, at der er allermest brug for visdom, viden og frem for alt moralsk mod hos tænkere som dig. Dine banebrydende ideer om sandhed og kommunikativ handling, kosmopolitisme, ligeværdigt medborgerskab, deliberativt demokrati og menneskelig værdighed er stadig uhyre vigtige. Men jeres eurocentrisme, tyske exceptionalisme og lukningen af den frie debat om Israel og Palæstina, som I bidrager til, synes at være i modstrid med disse ideer.

Jeg frygter, at viden og bevidsthed alene ikke er nok. Når alt kommer til alt, hvordan kan nogen intellektuel »vide« uden også at »forstå« og forstå uden at »føle«, som Antonio Gramsci undrede sig over? Først når vi kan »føle« hinandens lidelser gennem empati, kan der være håb for vores urolige verden.

Lad os huske disse strofer fra den persiske digter Saadi Shirazi fra det 13. århundrede:

Mennesker er medlemmer af en helhed,

skabt af én essens og sjæl.

Hvis et medlem er ramt af smerte,

vil andre medlemmer forblive urolige.

Hvis du ikke har sympati for menneskelig smerte,

kan du ikke beholde navnet menneske!

Med al respekt

Asef Bayat

© New Lines Magazine og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Asef Bayat · Født 1954 · Iransk-amerikansk professor i sociologi og mellemøststudier..

Link til artikel:

https://www.information.dk/kultur/2024/01/kaere-habermas-modsiger-egen-filosofi-debatten-gaza?kupon=eyJpYXQiOjE3MDQ4OTMyNzMsInN1YiI6IjE0MTY3NDo4MTEyODkifQ.Z_aEAIPjgR9aIPfDRJW1vA