lørdag den 30. november 2019

49,5 % af vælgerne har stemt rødt" Det er fakta” Men Danmark er ikke rødt"


Heldigvis for det, lige nu er 2,8 Mio. personer i arbejde.
Der er færre end nogensinde på offentlig ydelse, selv om der stadig er over 700.000 personer på offentlig ydelse.
Der bliver kørt en massiv hetz på folk der i forvejen betaler 50 % af indkomstskatterne,
Socialisterne vil have dem der betaler meget, til at betale endnu mere.
Der findes socialistiske demagoger der prøver at bilde befolkningen ind,
At dem der har formue nærmest har beriget sig uberettiget, selv om de har betalt skat efter gældende lovgivning..
Samfundet opkræver Ca. 1100 milliarder i skatter og afgifter om året, ud af et BNP på Ca. 2200 milliarder pr år.
Der findes i dag Ca. 760.000 offentlig ansatte, var det en ide at give dem endnu bedre ledelse??
Er det en ide at lade klapjagten på dem der kan og vil høre op.
Er det en ide at stramme kravene til vore gæster, hvis de ønsker at være i Danmark.
De Ca.2 Mio. der er på forskellige former for offentlig ydelse,
Bør de vurdere om det er dem der skal tilgodeses endnu mere.
Klimaet skal tilgodeses, men hvis resten af verden mener at 30 % reduktion af klimagasserne er ok,
Vil det kun gøre Danmark ekstremt fattigere at holde fast i de 70%.
Det er hamrende usolidarisk at holde fast på dette mål,
Og så samtidig påstå at dem der i forvejen betaler mest,
Skal betale mere.
Enhedslisten og SF er i gang med at indfører socialismen og kommunismen af bagdøren.
Men lær venligt af historien:
DDR, Sovjet, Cuba, Venezuela, mange flere lande har prøvet socialismen, som kun har ført til fattigdom
og armod. 🤔






 https://www.information.dk/.../pelle-dragsted-gu-ej-riges...


https://twitter.com/pelledragsted/status/1143830008441507840

Socialisterne tror i modsætning til liberallisterne ikke på, at vi får et retfærdigt samfund, hvis blot vi alle forfølger vores egne interesser.

For at opnå størst mulig økonomisk lighed i samfundet vil socialisterne ophæve den private ejendomsret,
Så al ejendom bliver fælleseje.

Værdierne i samfundet bliver skabt af arbejdere og ejere af virksomheder i fællesskab.
Derfor skal alle have en lige andel af det, der kommer ud af produktionen.
Men hvem skal tage den risiko som alle ved er til stede,
Risiko og profit hænger sammen...



Socialister har altid været uenige om, hvorvidt vejen til et socialistisk samfund med fælleseje til produktionsmidlerne skal ske ved revolution eller gennem gradvise reformer.
Liberalisme: Frihed fra staten
Nøgleordet for liberallisterne er frihed. Hvert enkelt menneske skal have lov til at udfolde sig mest muligt, så længe dets handlinger ikke skader andre mennesker.
Liberallisterne mener, at vi grundlæggende er egoister. Men det er der ikke noget galt i, siger de. For hvis vi får lov til at forfølge vores egeninteresse på det økonomiske område, så skaber vi værdier til gavn for hele samfundet.
Staten skal derfor sikre individets frihedsrettigheder og den private ejendomsret til produktions midler som jord og maskiner. Hvis den private ejendomsret ikke var der, ville den enkeltes arbejde for sin egen sag være nytteløs.
I dag anerkender de fleste liberalister, at staten skal sørge for et minimum af økonomisk sikkerhed. Den liberalisme, som vi kender i dag, bliver derfor kaldt social liberalisme.
Social liberalisme, er moderne liberalisme, som er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle landets borgere.
Socialliberale støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og stats støttede tjenesteydelser, enten garanterede eller regulerende.
Selv om socialliberale, i lighed med andre liberale, tror på princippet om individuel frihed, forventer de samtidig også, at statsmagten yder et lands borgere visse former for mindste ydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløsheds sikring. Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.
I økonomiske spørgsmål accepterer socialliberale en statslig indblanding og går således ind for f.eks. monopol- og konkurrencelovgivning. Ligeledes opfattes stor økonomisk ulighed borgerne imellem som en trussel mod friheden i samfundet.
Staten skal garantere grundlæggende rettigheder som fri uddannelse, socialhjælp og gratis lægebehandling.
Det betyder, at staten må omfordele goderne i samfundet. De borgere, der tjener mest, skal også betale mest i skat.
I dag betaler 20 % af skatteyderne 50 % af indkomstskatterne.

I dag opkræves ca. 50 % af BNP i skatter og afgifter,tiden er kommet til at få mere ud af de Ca. kr. 1100 milliarder..

Socialisterne  har intet lært af Cuba, Venezuela ,Sovjetunionen, DDR, Kina. 






Undres over at flere ikke starter egne virksomheder,når det er så nemt som socialisterne agiterer for.

Pelle Dragsted er Danmarks Hugo Chavez


Udviklingen i Venezuela har været katastrofal. Fra at være et rigt land er nationen nu havnet i total ruin. En periode med socialisme og nationaliseringer har ført landet ud i uføre og elendighed. Men det mener Enhedslisten selvfølgelig ikke. Ifølge partiet er det slet ikke Maduros, socialismens og nationaliseringernes, men USAs og onde reaktionære kræfters skyld, at det gik galt.

I Weekendavisen advarer Enhedslistens folketingsmedlem Pelle Dragsted mod faren for en amerikansk invasion. Han lægger ganske vist afstand til præsident Maduros udemokratiske metoder, men roser så til gengæld forgængeren Hugo Chavez, der »nød stor opbakning i befolkningen.«
Pelle Dragsted vil med socialisme og nationaliseringer føre Hugo Chavez’ store projekt ud i livet - ganske vist ikke i Venezuela, men i Danmark

Bent Blüdnikow

onsdag den 27. november 2019

Sammenfatning 1. januar 2019 udgør indvandrere og efterkommere 14 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere er 10 pct., og blandt dem er 58 pct. fra ikke-vestlige lande. I løbet af de seneste 30 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere blevet firedoblet.



I Ishøj er 40 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, hvilket gør det til den kommune med den største andel. Rebild har den laveste andel – her er andelen 6 pct. Mere overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 19,9 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden. I 2018 var 22 pct. af de levendefødte børn født af mødre, der var indvandrer eller efterkommer.

Det er en stigning på 10 procentpoint siden 1998, hvor andelen var 12 pct. Den højeste andel findes i Ishøj kommune, hvor 67 pct. af de levendefødte i 2018 har en mor, der er enten indvandrer eller efterkommer. Disse tal siger dog ikke noget om, hvorvidt de levendefødte er efterkommere eller af dansk oprindelse. Blandt de indvandrede i 2018, som er født i udlandet og har ikke-nordisk statsborgerskab, har 8 pct. familiesammenføring og asyl som opholdsgrundlag.

Fra 1997 til 2001 lå den tilsvarende andel på omkring 50 pct. Indvandringen af ikke-nordiske statsborgere er siden årtusindeskiftet blevet mere end fordoblet og udgjorde i 2018 ca. 59.500. I de seneste år er beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere steget, og i 2018 lå deres beskæftigelse stort set på samme niveau som før den økonomiske krise.

Med beskæftigelsesfrekvenser blandt 16-64-årige ikke-vestlige mænd og kvinder på henholdsvis 62 pct. og 50 pct. i 2018 er niveauerne dog fortsat klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse. Et indeks, der standardiserer efter alder, viser at underbeskæftigelsen er markant højere blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere end blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere.

For kvinderne ligger beskæftigelsen 37 pct. lavere end hvis de havde haft samme aldersfordelte beskæftigelsesfrekvenser som kvinder med dansk oprindelse.
For mændene er underbeskæftigelsen 24 pct. Underbeskæftigelsen blandt indvandrere kan også udtrykkes i antal personer.
 I 2018 var underbeskæftigelsen for mandlige ikke-vestlige indvandrere 28.285 personer. Tilsvarende havde kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 44.473 personer.

Der er store forskelle i beskæftigelsen mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Blandt 30-64-årige er beskæftigelsen meget lav blandt indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia.

Indvandrere fra Nederlandene og Litauen har derimod de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt de 35 største indvandrergrupper. Ca. 40 pct. af indvandrerne Polen og Bosnien-Hercegovina har en erhvervsfaglig uddannelse.

Omvendt gør det sig kun gældende for mellem 14 og 20 pct. af indvandrerne fra Rumænien, Kina, Pakistan, Iran og Libanon. Og blandt indvandrere fra Syrien er det kun 6 pct., der har en erhvervsfaglig uddannelse.

Blandt indvandrere fra Rumænien, Litauen, Polen og Pakistan har mellem 14 og 20 pct. en lang videregående uddannelse, hvilket er mere end blandt personer med dansk oprindelse, hvor andelen er 13 pct.

De største andele findes dog blandt indvandrere fra Kina, hvor 42 pct. har en lang videregående uddannelse. 14 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere,
I Ishøj kommune er andelen 40 pct. 22 pct. af fødte børn i 2018 havde mødre med udenlandsk baggrund I 2018 udgjorde asyl og familiesammenføring 8 pct. af de indvandredes opholdsgrundlag Ikke-vestlige indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvenser,

Kvindelige ikke-vestlige indvandrere er 37 pct. mindre beskæftiget end kvinder med dansk oprindelse Underbeskæftigelse i antal personer Lav beskæftigelse blandt indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia Stor variation i uddannelsesniveau mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande 42 pct. af de kinesiske indvandrere har en lang videregående uddannelse 8 Variationen i uddannelsesniveauet mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal ses i lyset af, at indvandrere har forskellige juridiske forudsætninger for at indvandre til Danmark.

Eksempelvis har 49 pct. af de indvandrere, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, en lang videregående uddannelse. Anderledes forholder det sig med indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag.

I denne gruppe har kun 6 pct. en lang videregående uddannelse. Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, har højere beskæftigelse end ikke-vestlige indvandrere, der har taget deres uddannelse i udlandet. Indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, er typisk også er indvandrere, som har været i Danmark relativt længe.

Derfor er der også en vis selektion i forhold til hvilke indvandrere, der afslutter en uddannelse i Danmark.
Danmarks Statistik har udviklet en dynamisk beskæftigelsesklassifikation, der kan medvirke til at belyse indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere tidsperiode.

Klassifikationen definerer stabil beskæftigelse som beskæftigelse i mere end 80 pct. af den analyserede periode, mens ustabil beskæftigelse er defineret som beskæftigelse i mindre end 50 pct. af den analyserede periode.

I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018 havde 25-64-årige vestlige og ikke-vestlige indvandrere et indeks på henholdsvis 86 og 59 blandt stabilt beskæftigede, sammenlignet med personer med dansk oprindelse, hvor indekstallet er sat til 100.

Omvendt havde vestlige og ikke-vestlige indvandrere en overrepræsentation blandt ustabilt beskæftigede med indeks på henholdsvis 154 og 219. I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018 var der 76.773 indvandrere mellem 25 og 64 år, der var uden beskæftigelse i hele perioden. Heraf havde 30.176 opholdt sig i Danmark i mere end 20 år.

Det svarer til 39 pct. af alle 25-64-årige indvandrere, der var uden beskæftigelse i hele den treårige periode. Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere har 52 pct. af mændene og 74 pct. af kvinderne afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.

De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse er 74 og 82 pct. I 2019 er andelen af 22-årige under uddannelse 50 pct. blandt de mandlige ikkevestlige efterkommere og 66 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere.

Andelene ligger på niveau med personer med dansk oprindelse. For de 20-29-årige mandlige efterkommere med somalisk oprindelse er 48 pct. hverken i beskæftigelse eller under uddannelse i 2018. Efterkommere med oprindelse i Sri Lanka har den laveste andel med 12 pct. blandt mændene. Blandt kvinderne er det også de srilankanske efterkommere med 10 pct., der har den laveste andel, mens de libanesiske efterkommere har den højeste andel med 31 pct.

Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere.

Baseret på karakterer i de seneste fem skoleår (2014-2018), er karaktergennemsnittet for drenge og piger med dansk oprindelse 6,8 og 7,6.

De tilsvarende niveauer for de ikke-vestlige efterkommere er 5,5 og 6,2. Blandt de forskellige prøvefag er det i matematik og dansk læsning, at de største karakterforskelle mellem drenge og piger med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere findes.

torsdag den 21. november 2019

Enhedslisten de lyserøde kommunister mente jo at samfundet skulle om styrtets og alle skulle tjene det samme" Men selvfølgelig skal folk aflønnes efter indsats og evner det er en nødvendighed hvis et samfund skal fungere.


Socialisterne tror i modsætning til liberallisterne ikke på, at vi får et retfærdigt samfund, hvis blot vi alle forfølger vores egne interesser.
For at opnå størst mulig økonomisk lighed i samfundet vil socialisterne ophæve den private ejendomsret, så al ejendom bliver fælleseje. Værdierne i samfundet bliver skabt af arbejdere og ejere af virksomheder i fællesskab. Derfor skal alle have en lige andel af det, der kommer ud af produktionen.
Socialister har altid været uenige om, hvorvidt vejen til et socialistisk samfund med fælleseje til produktionsmidlerne skal ske ved revolution eller gennem gradvise reformer.
Liberalisme: Frihed fra staten
Nøgleordet for liberallisterne er frihed. Hvert enkelt menneske skal have lov til at udfolde sig mest muligt, så længe dets handlinger ikke skader andre mennesker.
Liberallisterne mener, at vi grundlæggende er egoister. Men det er der ikke noget galt i, siger de. For hvis vi får lov til at forfølge vores egeninteresse på det økonomiske område, så skaber vi værdier til gavn for hele samfundet.
Staten skal derfor sikre individets frihedsrettigheder og den private ejendomsret til produktions midler som jord og maskiner. Hvis den private ejendomsret ikke var der, ville den enkeltes arbejde for sin egen sag være nytteløs.
I dag anerkender de fleste liberalister, at staten skal sørge for et minimum af økonomisk sikkerhed. Den liberalisme, som vi kender i dag, bliver derfor kaldt social liberalisme.
Social liberalisme, er moderne liberalisme, som er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle landets borgere.
Socialliberale støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og stats støttede tjenesteydelser, enten garanterede eller regulerende.
Forsættes:
Forsat:
Selv om socialliberale, i lighed med andre liberale, tror på princippet om individuel frihed, forventer de samtidig også, at statsmagten yder et lands borgere visse former for mindste ydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløsheds sikring. Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.
I økonomiske spørgsmål accepterer socialliberale en statslig indblanding og går således ind for f.eks. monopol- og konkurrencelovgivning. Ligeledes opfattes stor økonomisk ulighed borgerne imellem som en trussel mod friheden i samfundet.
Staten skal garantere grundlæggende rettigheder som fri uddannelse, socialhjælp og gratis lægebehandling.
Det betyder, at staten må omfordele goderne i samfundet. De borgere, der tjener mest, skal også betale mest i skat.
I dag betaler 20 % af skatteyderne 50 % af indkomstskatterne.
Pelle Dragsted har intet lært af Cuba, Venezuela ,Sovjetunionen, DDR, Kina, Cambodja og Iran.
Forsættes:


Enhedslisten de lyserøde kommunister mente jo at samfundet skulle om styrtets og alle skulle tjene det samme"
Men selvfølgelig skal folk aflønnes efter indsats og evner det er en nødvendighed hvis et samfund skal fungere.
Undres over enhedslisten ikke starter egne virksomheder
De vil jo fra start være godt stillet med direktører til 300.000 om året.
Levere klimavenlig produktion samt alle gode intentioner og kollektiv livsførelse
Samtidig kan enhedslisten jo give alle de væmmelige kapitalister baghjul.

lørdag den 16. november 2019

Som jeg husker det, var Jyske Bank, den første der indførte negative renter. Først til erhvervskonti og senere til private, der havde indeståender over 7,5 mio. ekskl. pensioner.




Omkring 1. oktober 2019, får private kunder, så besked på, at indestående over 750 tus. inkl. pensioner, skal betale negative renter (0,75%) pr. 1.12.2019.

Det får mig til at undersøge markedet. 
Jeg konsulterer 3 af de største banker og ender med at indgå aftale med en af dem. 
Bankskiftet sættes endeligt  i gang onsdag d. 13. november 2019.

Fredag formiddag d. 15. november 2019 handler jeg i Netto.
Ved kassen betaler jeg med mit jyske Visa/dankort. Det bliver afvist.
Jeg prøver en gang til, og ekspedienten siger, kortet er spærret.
Der står jeg med en fuld indkøbspose og kan ikke betale. 
Gode råd er dyre. 
Til al held, havde jeg fået det nye Visa/dankort fra den kommende bank. 
Det var aktiveret og jeg kunne huske koden, men der står ingen penge på kontoen,
da bankskiftet ikke fysisk er gennemført.
Jeg prøver at bruge det nye dankort, og betalingen går i gennem.
Puha!

Så hjem og og se, om kontiene i Jyske Bank også var spærrede.
Det var de ikke, så jeg kunne straksoverføre et beløb til den nye bank.

Derefter kontaktede jeg min bankrådgiver i Jyske Bank, som fortalte mig, at når de får besked om et bankskifte, så spærres betalingskort med det samme.
Kunden vil så få besked pr. brev!
Mit kort virkede torsdag, men fredag formiddag blev det spærret uden mit vidende.
Hvad er det for en behandling af en god gammel kunde?

I løbet af november 2019 har jeg fået diverse breve fra Jyske Bank, hvor de nu "freder" max. 3 konti med indeståender på 2,1 mio. for negativ rente.
Flytter dato fra 1.12.2019 til 1.3.2020 på opsparingskonto. Sætter diverse gebyrer kraftigt op. Det er ret uoverskueligt, hvad det ender med for den enkelte kunde.

(vedkommende er nærtstående person)


mandag den 11. november 2019

Frederikssunds nye bro deler vandene


Frederikssunds nye bro deler vandene
Langtfra alle er glade for den nye bro, der forbinder Frederikssund Kommune over Roskilde Fjord. Trafiktallet er faldet i broens første måned og lavere end ventet, men bestyrelsesformanden er overbevist om, at projektet vil lykkes.
LASSE SKYTT
For lidt over en måned siden åbnede Kronprinsesse Marys Bro tværs over Roskilde Fjord. Dermed fik Danmark sin tredje betalingsbro, som gør det muligt at krydse fjorden uden at køre gennem Frederikssund.
Den nye bro skal samtidig aflaste den gamle Kronprins Frederiks Bro fra 1935, der tidligere var eneste bindeled mellem den østlige og vestlige del af Frederikssund Kommune. Den er fortsat gratis at bruge for personbiler, mens lastbiler nu kun må benytte smutvejen mod syd. Her koster det 41 kr. at krydse i et køretøj over 3.500 kg, mens personbiler slipper med 14 kr.
Brugerbetalingen er en del af broens finansiering, men har skabt voldsom kritik fra blandt andet modstandsgruppen
”Nej tak til brugerbetaling på Kronprinsesse Marys Bro”. Den har knap 8.400 medlemmer på Facebook, og flere giver i gruppen udtryk for, at de ikke vil benytte den nye bro af ren og skær princip.

Et af de ledende medlemmer er byrådsmedlem Kenneth Jensen (S). For ham har broen været længe ventet, for i de omtrent 50 år, de lokale borgere har manglet broen, har det ifølge ham lagt en stor dæmper på udviklingen i Hornsherred og Frederikssund.
»Det kunne den nye bro og hele den omfartsvej, som broen er en del af, have ændret på med et trylleslag. Det kunne have skabt gode muligheder for handel, fritidsaktiviteter og sammenhold på tværs af fjorden og kommunen. Men jeg har desværre min tvivl om, at det kommer til at ske på grund af afgiften for at benytte den,« siger Kenneth Jensen og tilføjer:
»Den beslutning har vakt stor utilfredshed og gør, at mange borgere fortsat benytter den gamle bro i stedet. Det er en skam, men helt forventeligt.«
Færre brugere end forventet
I sidste uge blev trafiktallene for broens første måned offentliggjort, og de viste et fald i antallet af brugere på Kronprinsesse Marys Bro. Mens 3.702 bilister dagligt tog turen over broen i uge 40, var tallet mandag i uge 44 faldet til 2.770.
Til sammenligning krydsede 19.469 bilister dagligt Kronprins Frederiks Bro i uge 40, mens tallet mandag i uge 44 var steget til 19.794.
Den nye bro er dermed langt fra det estimat på 11.-12.000 daglige brugere, som Vejdirektoratet ifølge TV 2 Lorry har lavet.
Det er dog også for højt sat, påpeger bestyrelsesformanden i Fjordforbindelsen Frederikssund, Leif Tullberg, over for mediet.
»Hvis omverdenen tror, vi skal op på 11.000 biler i døgnet det første år, så er det klart, de tænker: ”Hold kæft, det er op ad bakke”, når man ser på vores nuværende tal. Men det er der heller ikke tale om. Vi taler om, at vi skal op på ca. 6.000 det første år, men det er noget, vi sidder og regner på i øjeblikket, og så melder vi snart ud,« siger han til TV 2 Lorry.
Vognmænd overvejer at flytte
En del af kritikken mod brugerbetalingen på broen går på, at det går hårdt ud over kommunens erhvervsdrivende, der ikke længere kan køre gratis over Kronprins Frederiks Bro i lastbil. Ifølge Kenneth Jensen stiller det især erhvervslivet og borgerne i Hornsherred ringere.
»Vi ser allerede nu, at vognmænd begynder at opkræve ekstra gebyrer for at køre varer til Hornsherred, da de kun må benytte den nye bro. Og vognmænd med base i Hornsherred overvejer at lukke eller flytte, da de foruden broafgiften er tvunget ud på en stor omvej, hver gang de skal til eller fra det nordlige Hornsherred,« siger byrådsmedlemmet.
Kenneth Jensen påpeger, at autoværksteder og bilforhandlere på begge sider af fjorden også er begyndt at forbyde deres kunder at benytte den nye bro i kunde- eller demobiler, da de ikke vil betale broafgifterne.
»Det giver ikke andet end problemer og utilfredshed,« siger han.

Hos bilisternes forening, FDM, er man heller ikke begejstret for, at borgerne skal betale for at benytte broen.
»Den her bro er jo ikke dyrere end en motorvejsudvidelse et andet sted, så hvorfor skal det være gratis, mens broen skal koste på pengepungen dagligt?« spurgte afdelingschef Torben Lund Kudsk ifølge Berlingske, da broen åbnede ved udgangen af september.
Mere infrastruktur for pengene
Til det svarer Leif Tullberg, der foruden at være bestyrelsesformand også er tidligere vognmand, DSV-direktør og Venstre-politiker, at brugerbetalingen gør det muligt at få mere for pengene.

»Jeg mener, det er positivt, at man kan få flere infrastrukturønsker opfyldt på den måde. Det er almindeligt kendt, at der er mange flere ønsker, end der er penge sat af til i statsbudgettet,« siger han og uddyber:
»Selve grundmodellen i finansieringen er, at staten kommer med en tredjedel, og at brugerfinansieringen leverer to tredjedele. I tilfældet Fjordforbindelsen Frederikssund leverede staten ca. 650 mio. kr., og resten op til de budgetterede ca. 2 mia. kr. skulle leveres af brugerfinansieringen.

Det er i første omgang sket via lån, men lån, der er garanteret af staten,« siger han.
»Denne model gør, at renteomkostningerne årligt er blevet under 1 pct. Kort sagt, på denne måde får brugerne af dansk infrastruktur tre gange så megen infrastruktur, end de ellers ville have fået.«
I modsætning til Kenneth Jensen mener Leif Tullberg, at broen er blevet godt modtaget af alle. Han kender godt Facebook-gruppen ”Nej tak til brugerbetaling”, men kritiserer den.
»Uden at blive modsagt kan medlemmerne harcelerer over betalingen.

Det er mit indtryk, at de boykotter broen på grund af betalingen,« siger bestyrelsesformanden.
Der har været gedigen kritik af den nye betalingsbro. Vil du betragte den som en succes?
»Ja, broen er allerede en succes. Ventetiderne er næsten elimineret på den gamle bro om morgenen. Der er stadig kø om eftermiddagen, men jeg tror, at den vil forsvinde, når skiltningen bliver optimeret. I dag tror jeg, at folk på vej hjem fra arbejde gør, som de plejer. Bliver de fanget i kø ved den gamle bro, så er det for sent at vende om og køre rundt og tage den nye bro,« siger han.

Skal betales på 40 år"

Leif Tullberg opfordrer til tålmodighed og vurderer, at de kritiske røster vil forstumme, i takt med at flere begynder at få glæde af broen.
»Vores erfaring med den nye bro er jo meget kort, og vi er nok meget klogere i løbet af de næste to år,« siger han og fortsætter:

»Ifølge eksperterne tager indsving ved nye trafikanlæg op til fem år, og i dette tilfælde er der også betaling involveret.
Ifølge loven, som danner grundlag for den nye bro, har vi 40 år til at tilbagebetale broen, og det er jeg overbevist om nok skal lykkes,« siger Leif Tullberg.
Frederikssunds borgmester, John Schmidt Andersen (V), kan sagtens forstå kritikken, men påpeger over for Berlingske, at de fleste borgere overordnet er glade for, at de har fået en ny bro.
»Folk holdt allerede i massiv kø dagligt, da vi i 2012 fik tilbudt finansiering til broen, mod at den delvist skulle finansieres ved brugerbetaling. Hvis ikke vi havde takket ja, kunne vi måske først have fået bevilliget finansiering i år eller senere, så vi fik at vide, at vi ikke var rigtig kloge, hvis vi takkede nej,« siger han ifølge avisen.
☺️

lørdag den 9. november 2019

De Danske Socialister & det Radikale Venstre har intet lært af DDR.

Danske Socialister & det Radikale Venstre kappes om at dele ud af kagen,uden at bekymre sig om at gøre kagen større. Her er den liste over deres tiltag, der vil gøre Danmark fattigere.

De Danske Socialister & det Radikale Venstre har intet lært af DDR.

Her er deres foreløbige liste over deres tiltag der vil gøre Danmark fattigere.

*boafgift/arvebeskatning.
*Det gælder en tilbagerulning af skatte rabatten på kapitalindkomst og skatte lettelsen på høje aktieindkomster.
*Højere skat på aktieindkomst
*Loft over aktiespare kontoen
*Investorfradrag.
*Pension til særlige grupper før andre.
*formuebeskatning via konfiskation.
*Særlovgivning vedr. beskatning af direktører.
*særlig skat for at straffe hele finansverden.

Her er link til den Røde Radikale retning for Danmark.