I Ishøj er 40 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, hvilket gør det til
den kommune med den største andel. Rebild har den laveste andel – her er andelen
6 pct. Mere overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 19,9 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden.
I 2018 var 22 pct. af de levendefødte børn født af mødre, der var indvandrer eller
efterkommer.
Det er en stigning på 10 procentpoint siden 1998, hvor andelen var 12
pct. Den højeste andel findes i Ishøj kommune, hvor 67 pct. af de levendefødte i 2018
har en mor, der er enten indvandrer eller efterkommer. Disse tal siger dog ikke noget
om, hvorvidt de levendefødte er efterkommere eller af dansk oprindelse.
Blandt de indvandrede i 2018, som er født i udlandet og har ikke-nordisk statsborgerskab, har 8 pct. familiesammenføring og asyl som opholdsgrundlag.
Fra 1997 til
2001 lå den tilsvarende andel på omkring 50 pct. Indvandringen af ikke-nordiske
statsborgere er siden årtusindeskiftet blevet mere end fordoblet og udgjorde i 2018
ca. 59.500.
I de seneste år er beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere steget, og i 2018 lå
deres beskæftigelse stort set på samme niveau som før den økonomiske krise.
Med
beskæftigelsesfrekvenser blandt 16-64-årige ikke-vestlige mænd og kvinder på henholdsvis 62 pct. og 50 pct. i 2018 er niveauerne dog fortsat klart under niveauerne
for personer med dansk oprindelse.
Et indeks, der standardiserer efter alder, viser at underbeskæftigelsen er markant
højere blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere end blandt mandlige ikke-vestlige
indvandrere.
For kvinderne ligger beskæftigelsen 37 pct. lavere end hvis de havde
haft samme aldersfordelte beskæftigelsesfrekvenser som kvinder med dansk oprindelse.
For mændene er underbeskæftigelsen 24 pct.
Underbeskæftigelsen blandt indvandrere kan også udtrykkes i antal personer.
I 2018
var underbeskæftigelsen for mandlige ikke-vestlige indvandrere 28.285 personer.
Tilsvarende havde kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på
44.473 personer.
Der er store forskelle i beskæftigelsen mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Blandt 30-64-årige er beskæftigelsen meget lav blandt indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia.
Indvandrere fra Nederlandene og Litauen har derimod de
højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt de 35 største indvandrergrupper.
Ca. 40 pct. af indvandrerne Polen og Bosnien-Hercegovina har en erhvervsfaglig uddannelse.
Omvendt gør det sig kun gældende for mellem 14 og 20 pct. af indvandrerne fra Rumænien, Kina, Pakistan, Iran og Libanon. Og blandt indvandrere fra
Syrien er det kun 6 pct., der har en erhvervsfaglig uddannelse.
Blandt indvandrere fra Rumænien, Litauen, Polen og Pakistan har mellem 14 og 20
pct. en lang videregående uddannelse, hvilket er mere end blandt personer med
dansk oprindelse, hvor andelen er 13 pct.
De største andele findes dog blandt indvandrere fra Kina, hvor 42 pct. har en lang videregående uddannelse.
14 pct. af befolkningen er
indvandrere eller
efterkommere,
I Ishøj kommune er
andelen 40 pct.
22 pct. af fødte børn i 2018
havde mødre med
udenlandsk baggrund
I 2018 udgjorde asyl og
familiesammenføring 8 pct.
af de indvandredes
opholdsgrundlag
Ikke-vestlige
indvandrere har lavere
beskæftigelsesfrekvenser,
Kvindelige ikke-vestlige
indvandrere er 37 pct.
mindre beskæftiget end
kvinder med dansk
oprindelse
Underbeskæftigelse
i antal personer
Lav beskæftigelse blandt
indvandrere fra Syrien,
Libanon og Somalia
Stor variation i
uddannelsesniveau mellem
indvandrere fra forskellige
oprindelseslande
42 pct. af de kinesiske
indvandrere har en lang
videregående uddannelse
8
Variationen i uddannelsesniveauet mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal ses i lyset af, at indvandrere har forskellige juridiske forudsætninger for
at indvandre til Danmark.
Eksempelvis har 49 pct. af de indvandrere, der er kommet
til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, en lang videregående uddannelse.
Anderledes forholder det sig med indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag.
I
denne gruppe har kun 6 pct. en lang videregående uddannelse.
Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, har højere
beskæftigelse end ikke-vestlige indvandrere, der har taget deres uddannelse i udlandet. Indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, er typisk også er
indvandrere, som har været i Danmark relativt længe.
Derfor er der også en vis selektion i forhold til hvilke indvandrere, der afslutter en uddannelse i Danmark.
Danmarks Statistik har udviklet en dynamisk beskæftigelsesklassifikation, der kan
medvirke til at belyse indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere
tidsperiode.
Klassifikationen definerer stabil beskæftigelse som beskæftigelse i mere
end 80 pct. af den analyserede periode, mens ustabil beskæftigelse er defineret som
beskæftigelse i mindre end 50 pct. af den analyserede periode.
I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018 havde 25-64-årige vestlige og
ikke-vestlige indvandrere et indeks på henholdsvis 86 og 59 blandt stabilt beskæftigede, sammenlignet med personer med dansk oprindelse, hvor indekstallet er sat til
100.
Omvendt havde vestlige og ikke-vestlige indvandrere en overrepræsentation
blandt ustabilt beskæftigede med indeks på henholdsvis 154 og 219.
I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018 var der 76.773 indvandrere mellem 25 og 64 år, der var uden beskæftigelse i hele perioden. Heraf havde 30.176 opholdt sig i Danmark i mere end 20 år.
Det svarer til 39 pct. af alle 25-64-årige indvandrere, der var uden beskæftigelse i hele den treårige periode.
Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere har 52 pct. af mændene og 74 pct. af
kvinderne afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.
De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse er 74 og 82 pct.
I 2019 er andelen af 22-årige under uddannelse 50 pct. blandt de mandlige ikkevestlige efterkommere og 66 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere.
Andelene ligger på niveau med personer med dansk oprindelse.
For de 20-29-årige mandlige efterkommere med somalisk oprindelse er 48 pct. hverken i beskæftigelse eller under uddannelse i 2018. Efterkommere med oprindelse i
Sri Lanka har den laveste andel med 12 pct. blandt mændene. Blandt kvinderne er
det også de srilankanske efterkommere med 10 pct., der har den laveste andel, mens
de libanesiske efterkommere har den højeste andel med 31 pct.
Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved de bundne prøver
ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere.
Baseret på karakterer i de seneste fem skoleår (2014-2018), er karaktergennemsnittet for drenge
og piger med dansk oprindelse 6,8 og 7,6.
De tilsvarende niveauer for de ikke-vestlige efterkommere er 5,5 og 6,2.
Blandt de forskellige prøvefag er det i matematik og dansk læsning, at de største karakterforskelle mellem drenge og piger med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere findes.
Nøgleordet for liberallisterne er frihed. Hvert enkelt menneske skal have lov til at udfolde sig mest muligt, så længe dets handlinger ikke skader andre mennesker.
Liberallisterne mener, at vi grundlæggende er egoister. Men det er der ikke noget galt i, siger de. For hvis vi får lov til at forfølge vores egeninteresse på det økonomiske område, så skaber vi værdier til gavn for hele samfundet.