Skatte gabet måler overordnet set forskellen mellem de skatter, der skal betales og de skatter, der faktisk bliver betalt.

HOVEDKONKLUSIONER I denne analyse beskriver vi skatte gabet i Danmark og vi analyserer sammenhængen mellem kontrolindsats, skatte gab og offentlige finanser. Formålet med analysen er at belyse potentialerene ved at sænke skatte gabet gennemøget kontrolindsats.
Analysen viser, at ændringer i udgifterne til kontrol eller antal års-værk anvendt til kontrol kan have en effekt på skatteprovenuet og dermed det offentlige råderum. Jo større skatte gabet er, desto større er potentialet for de offentlige finanser.
Skatte gabet måler overordnet set forskellen mellem de skatter, der skal betales og de skatter, der faktisk bliver betalt. På finansloven er der fastsat måltal for den fremadrettede størrelse af skatte gabet i Danmark. Målsætningen er et årligt skatte gab på 2,0 pct.
frem mod 2021. Det fastsatte mål for skatte gabet i 2015 og 2016 er ikke indfriet. Således var det realiserede skatte gab i 2015 på 2,6 pct. og på 2,5 pct. i 2016.Der er i Danmark ikke etableret en entydig sammenhæng mellem udviklingen i skatte gabet og udviklingen i den offentlige saldo eller den strukturelle saldo. Det leder til den implicitte antagelse, at en ændring i skatte gabet ikke påvirker råderummet. Det vurderes hverken at være retvisende eller hensigtsmæssigt. En ændring i skatte gabet kan påvirke den offentlige saldo både positivt og negativ afhængigt af det aktuelle niveau for skatte-gabet, omfanget af adfærdseffekter og administrative omkostninger forbundet med at reducere skatte gabet.
For at illustrere potentialet ved ændringer i skattegabet er det antaget, at målsætning på finansloven kan indfris. En reduktion af skattegabet fra det aktuelle niveau på 2,5 pct. til2,0 pct. i 2018 vil give anledning til et provenupotentiale på 4,2 mia. kr. i 2018. Fastholdes skattegabet på 2,0 pct. vil det give anledning til et provenupotentiale på 4,6 mia. kr. i2025 sammenlignet med en situation, hvor det aktuelle niveau for skattegabet ville haveværet fastholdt. Det understreges, at der er tale om en illustrativ potentiale beregning, der ikke tager ikke højde for adfærdseffekter eller øgede administrative omkostninger. Der er i Danmark stor forskel på regelefterlevelsen hos borgerne og virksomhederne. Borgernes efterlevelse af skattereglerne er meget høj. For borgerne har fejlprocenten ligget stabilt på omkring 6-8 pct. i perioden 2006-2012. For borgere var det i 2012 kun ca. 0,5 pct., der bevidst forsøgte at omgå regler.