Boligejere betaler i dag to typer af skat af fast ejendom - ejendomsværdiskat til staten og grundskyld til kommunen.

* Grundskyld:
Er en skat på værdien af selve grunden. Hvor høj grundskylden er, fastlægges af de enkelte kommuner.
...

Den skal dog ligge mellem 16 og 34 promille af ejendommens grundværdi, som fremgår af seneste ejendomsvurdering.
Det er politisk bestemt, at grundskylden højst må stige syv procent hvert år.
Grundskyld, der også kaldes ejendomsskat, opkræves typisk to gange årligt af kommunen.
Herudover er der,
Ejendomsværdiskatten:
I det nuværende system bliver boliger med en værdi over tre millioner kroner beskattet hårdere. Boligejere betaler i dag én procent af værdien af deres bolig op til tre millioner kroner. Og tre procent derefter.
Siden det system blev indført, er boligpriserne steget markant. Derfor lægger politikerne op til at flytte det såkaldte knæk, så man ikke rammer de mange danskere, der nu har såkaldt almindelige boliger, som er mere end tre millioner kroner værd.
I efteråret foreslog regeringen, at ejendomsværdiskatten skulle være på 0,6 procent på alle boliger op til en værdi på seks millioner kroner. Boliger over dette niveau skulle beskattes med 1,0 procent.
Dette forslag er efter udvidelsen af regeringen med LA og K nu ændret, så det såkaldte knæk er fjernet. I stedet skal alle boligejere betale 0,6 procent i ejendomsværdiskat - uanset boligens værdi, mener regeringen.
58 procent af alle danskere over 25 år bor i ejerbolig.
Det er et meget komplekst område, men er blevet en del af omfordelingen af skatter,
Men desværre er boligen ikke egnet til brug for skatte omfordeling,
Derfor har politikerne svært ved at finde retfærdigt og rimelig system.
Men den samlede indtægt til stat og kommune er efter det gældende system mere end 40 milliarder om året derfor er det svært at ændre hvis det ikke må gå ud over nogen.
Hvis man lytter til debatten lige nu tales der om at der i det nye forslag forslås rabat til husejere i Nordsjælland på ca.20.000 og i Tønder på ca. 200 kr.
Men man må nødvendigvis gøre opmærksom på at i eksemplet i Nordsjælland betaler husejeren ca. 90.000 kr. om året og husejeren i Tønder ca. 9.000 kr.om året.
Om året.
Devisen er at hvis man bor i dyrt hus har man råd til at betale?
Men det er jo ikke rigtigt, for indkomsten behøver nødvendigvis ikke være høj selv om man bor i dyrt hus.
Husejere kan meget vel være gået meget ned i indkomst, for eksempel pensionister,
Men som gerne vil blive i deres hus, det er en af mange grunde til at beskatning af huse ikke egner sig til skatte omfordelingen.
http://www.skm.dk/…/Faktaark_Ejendomsbeskatningen-og-proven…

 

USA er stadig en retsstat.

USA's forfatning eller den amerikanske grundlov.
Det er grundlag og udgangspunkt for al lovgivning og al myndighedsudøvelse på føderalt niveau i USA.
Forfatningen regulerer også forholdet mellem føderationen – dvs. centralregeringen – de enkelte delstater og borgerne i USA.
...

Forfatningen definerer tre grene af magtapparatet: en lovgivende forsamling med to kamre som er repræsentanternes hus og senatet, som tilsammen danner Kongressen, en udøvende magt, som ledes af præsidenten og en dømmende magt, som ledes af højesteret.
Forfatningen skitserer magtbeføjelserne og opgaverne for hver af de tre grene.
Forfatningen henlægger en række opgaver til de amerikanske delstater, og skaber derved et føderalt regeringssystem.
Den amerikanske forfatning blev vedtaget den 17. september 1787 af Forfatningskonventet i Philadelphia, og blev efterfølgende godkendt ved forfatningskonventer i hver af de amerikanske stater.
Tilføjelser til forfatningen foregår i to trin: Tilføjelser skal foreslås og derpå godkendes.
Tilføjelser kan foreslås på to måder. Indtil videre er alle tilføjelser, uanset om de er blevet godkendt eller ej, blev foreslået af to-tredjedeles flertal i hvert af Kongressens kamre.
Over 10.000 forfatningsændringer er blevet foreslået i Kongressen siden 1789.
I de sidste 10-år har det ligget på 100-200 om året.
De fleste af disse udkast når aldrig længere end til en kongreskomite, og langt færre bliver foreslået af Kongressen til ratificering.
Al lovgivning skal respektere forfatningen-grundloven.
Præsidentembedet.
Forfatningen siger, at den udførende magt ligger ved præsidenten.
Men som skal udøves under hensyn til landets love og respektere forfatningen.
Den amerikanske præsident, indrejseforbud rettet mod borgere fra en række lande med hovedsageligt muslimsk befolkning er ramt af et juridiske tilbageslag.
(det var måske en god ide at præsidenten stemmer sine dekret forslag af med de relevante ressource ministerier inden de sættes i kraft)
En føderal dommer i Seattle i delstaten Washington har fredag beordret et midlertidigt og landsdækkende stop for præsidentens dekret, som indførtes forrige fredag.

 

Ærekær stolt og meget optaget af at værne om sin egen ære.

 At være nærtagende og nøjeregnende,
Sygeligt ærekær og let fornærmelig,
Er ikke nogen gode egenskaber,
Men vi skal huske at vurderingerne tit hviler på subjektive oplysninger.