torsdag den 4. juni 2015

Regeringen har lavet et lille fif ved at fremrykke beskatningen af kapitalpension ordningerne:

 

 

4. juni er dag 155 i året i den gregorianske kalender.

Der er 210 dage tilbage af året.

Regeringen vil hvert år frem
til 2020 øge det offentlige forbrug med i gennemsnit 3 mia. kr. i forhold til
året før – svarende til 0,6 pct. i gennemsnit om året. Det offentlige forbrug
vil dermed i 2020 være ca. 15 mia. kr. højere end i 2015.
Hvis regeringen havde valgt
ikke at tilføre nye penge til det fælles velfærd, måtte de spare andre steder
for at finde penge til det stigende antal ældre og til nye prioriteringer. I
løbet af få år ville det betyde meget store besparelser, hvis man skulle finde
penge til det, som regeringen ønsker. En besparelse på fx 3 mia. kr. vil kunne
dække finansieringsbehovet det første år.
Herefter skal man hvert år finde ekstra besparelser på 3 mia. kr. i forhold til året før.

Regeringen vil prioritere fælles velfærd frem til 2020.

Regeringen har prioriteret velfærden på finansloven for 2015, og det vil de
også gøre på finanslovforslaget for 2016 og i de kommende år.
Regeringen går ikke ind for nulvækst. Det ville ikke være ansvarligt i forhold
til de udfordringer, regeringen står overfor.
Regeringen vil bruge i alt 39 mia.
kr. mere i årene 2016-2020 på
at bevare og udvikle det fælles velfærd.
Midlertidige forhold, der
påvirker de offentlige finanser i 2013-2016
Regeringen har lavet et lille fif ved at fremrykke beskatningen af kapitalpension ordningerne:

Den faktiske saldo er i
2013-15 påvirket af midlertidige indtægter fra omlægning af indestående
kapitalpensionsordninger til indeståender på den nye alderspensionsordning (29¼
mia. kr. i 2013, 58½ mia. kr. i 2014 og forventet 6 mia. kr. i 2015) samt fremrykkede
ordinære indtægter fra kapitalpensionsafgiften (5¼ mia. kr. i 2013 og 2¼ mia.
kr. i 2014) som følge af, at personer over 60 år i højere grad vælger at få
udbetalt kapitalpensionen i 2014 og 2015, hvor skattebetalingen er lavere.
Fremrykningen af de ordinære indtægter i 2013 og 2014 forudsættes at ske
ligeligt fra perioden 2015-19. En tredje midlertidig effekt på den faktiske
saldo hidrører fra fremrykket beskatning af indestående i LD på knap 9 mia. kr.
i 2015. Indtægterne i 2013 og 2014 er desuden påvirket af midlertidige
indtægter fra pensionsafkastsskatten på 2 mia. kr. knyttet til om tegning af
gennemsnitsrenteprodukter i pensionsselskaberne.
Dette betyder at der er indregnet ca. 85 milliarder kr.som er taget fra sparegrisen" i regeringens beregninger og de penge luner jo nu, men de penge kommer til at mangle senere.



Danmarks EU-henstilling blev ophævet i juni 2014, da underskuddet på den faktiske offentlige saldo – i
overensstemmelse med hovedkravet i EU-henstillingen – var bragt holdbart under
3 pct. af BNP.
Danmarks Statistik har foreløbigt
opgjort et offentligt overskud på 1,2 pct.af BNP i 2014, og dermed er der for
første gang siden 2008 opgjort et overskud på de offentlige finanser.
Over skuddet i 2014 er imidlertid påvirket af ekstraordinært store midlertidige indtægter på ca. 58½ mia. kr. (ca. 3 pct. af BNP) som følge af rabatordningen knyttet til omlægningen af kapitalpensioner mv., som med Aftaler om Vækstplan DK (april
2013) blev forlænget til også at omfatte 2014. Ekskl. virkningen af de særlige
midlertidige indtægter er der tale om et offentligt underskud på ca. 2 pct. af
BNP i 2014.
Med udgangspunkt i den
aktuelle vurdering af dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse, maj 2015 skønnes
et offentligt underskud på 1,3 pct. af BNP i 2015 og 2,5 pct. af BNP i 2016,
Med de aktuelle skøn for 2015 og 2016 er der således en  meget lille margin til grænsen for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP i EU's
Stabilitets- og Vækstpagt.
Det skønnede offentlige underskud i 2015 mindskes ligeledes af store midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner,

Med Pensionspakken er muligheden for at omlægge kapitalpensioner forlænget til
2015, og samtidig kan personer over 60 år få udbetalt opsparede midler i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) med en skatterabat. Eksklusive særlige
midlertidige bidrag skønnes et offentligt underskud på ca. 2,0 pct. af BNP i
2015.
I EU-Kommissionens
forårsprognose 2015, der blev offentliggjort i starten af maj, blev Danmarks
offentlige underskud skønnet til 1,5 pct. af BNP og 2,6 pct. af BNP i 2016,
 EU-Kommissionens skøn ligger således tæt op ad skønnene i den aktuelle
prognose og skønnene i Danmarks Konvergensprogram 2015 fra marts 2015.
Men regeringen regner med en
vækst i BNP på mindst 2 % om året, hvis denne forudsætning ikke holder
kan man ikke opfylde EU's krav om max 3 % underskud af BNP.
I går kom regeringen med et udspil om hvordan tilførslen af 2.5 milliard til
sundhedsvæsnet i 2016 skulle udmøntes,
Men allerede nu er de 2.5 milliard blevet spist op af merudgifter på 2.8
milliarder til medicin, så hvor er alle de penge henne som sundhedsvæsnet står
og mangler…
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/Valg2015/Artikler/2015/06/03/170504.htm

Du må have en dejlig solrig torsdag.

-o:)-o:)-o:)
Måske bliver vi nød til at  indføre rationeringsmærker på sundhed.

Måske bliver vi nød til at indføre rationeringsmærker på sundhed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar