31. maj er dag 151 i året i
den gregorianske kalender.
Der er 214 dage tilbage af
året.
Det er FNs og WHOs
internationale "ikke-rygerdag"
Petronellas dag. Petronella
der dør omkring år 100, er en af de autentiske, oldkirkelige martyrer. Hun
omtales som apostlen Peters datter, men det skal formentlig forstås som hans
åndelige datter.
Jeg så i tv avisen i går kl. 18.30
At Knud Vincents optrådte i
TV med ord som venstre må tilbage til venstre kerneværdier??
Der må være noget Knud
Vincent må have misforstået.
Samt han er ude med riven efter Lars Løkke.
Han fortæller at han og Elo Jensen kun havde stemt for Lars Løkke i
forretningsudvalget på grund af der skulle være valg??
Det er jo direkte uhæderligt,
men det er ok at være i mod Lars Løkke,
Men så må man bekende kulør i det organer hvor man er valgt”
Og ikke komme med en sådan
melding i dansk tv med tilbagevirkende kraft”
Det er efter min opfattelse
helt ude i hampen.
Jeg har forstået Knud
Vincents er formand for Venstre i Slagelse og gruppeformand i byrådet,
Næstformand for Venstre i
Region Sjælland og har tillige plads i Venstres forretningsudvalg.
Samt formand for Venstre i
Region Sjælland Elo Jensen,
Der er også formand for Venstre i Ringsted samt forretningsudvalgsmedlem,
Det er jo helt legalt at
kritisere, men burde de begge ikke have gjort deres indflydelse gældende i
forretningsudvalget?
I stedet for at profilere sig
i avisen, samt i tv med tilbagevirkende kraft på Venstres bekostning,
Samt de får jo alt mulig
lejlighed på hovebestyrelsesmødet på tirsdag til at komme med deres
synspunkter.
På mig virker deres indlæg i
dagspressen nærmest som et kæmpe selvmål.
Herudover er det påfaldende at
dansk tv som er tvangsfinansieret af os alle sammen,
At de ud af 134 hovedbestyrelsesmedlemmer kun
kan finde to som er i mod Lars Løkke og i mod venstre””
For de kan da ikke være for venstre med en sådan fjollemelding.
Hvordan ser man, om det er en gul raps- eller sennepsmark?
Det er svært at bedømme de
gule marker i farten,
Men langt de fleste marker i Danmark er beplantet med raps.
Planten bruges såvel til foder og fremstilling af rapsolie,
Populært kaldet nordens olivenolie. Blomstring sker for vintersædens
vedkommende i maj,
Mens vårrapsen blomstrer i august måned, så på den måde kan du skelne så
tidspunkt og afgrødens art.
Jeg fik vist forleden kaldt
det en sennepsmark, men det er rettelig en rapsmark der gror så voldsomt”
Var tøjsagen et veltimet
politisk mordforsøg?
Roger Buch, forskningschef,
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Det er ikke sikkert, at
timingen af politiske skandaler er styret af medierne.
Måske er medierne styret af kilderne.
Det stiller medierne i et vanskeligt valg: Offentliggøre det nu eller efter
valget?
I begge situationer påvirker mediet valget.
Roger Buch,ph.d.,
cand.scient.pol., forskningschef i samfundsvidenskab, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole
Timing er alt. I fodbold,
boksning og alverdens sport, i hus- og aktiekøb og alle mulige investeringer, i
krig og i kærlighed, ja faktisk i det meste.
Også i politik er timing
altafgørende.
Timingen af Ekstra Bladets
historier om Lars Løkke Rasmussen tøjindkøb for 152.000 kr. på Venstres regning
havde afgørende betydning for valget til Europa-Parlamentet.
Men var tøjsagen et veltimet politisk mordforsøg på Lars Løkke Rasmussen?
En uges tid efter
afsløringerne i Ekstra Bladet beskrev Venstres formand selv forløbet som en
slags mafiametoder:
»Jeg har været for mange år i
det her til at være naiv. Dette kommer med stor præcision op til
kommunalvalget, op til parlamentsvalget eller midt i min fødselsdag. Selv i den
amerikanske mafia styrer man uden om højtiderne i familien,
Og man venter med at foretage henrettelser, til sønnen er konfirmeret. Så jeg
er ikke naiv om, hvad der sker.«
Det er svært at være uenig
med Lars Løkke Rasmussen: Historierne om tøjkøbet kom næppe tilfældigt lige før
valget. Og som Løkke peger på, er det ikke første gang, at negative sager
dukker op lige før et valg. Før kommunalvalget i 2013 var det GGGI-sagen og
Løkkes rejser på mere end 1.klasse, som skabte problemer for Venstre. Men Løkke
kunne også have peget på folketingsvalget 2011, hvor BT præcis en uge før
valget offentliggjorde den forkætrede skatteafgørelse, som Helle
Thorning-Schmidts mand havde fået året før. Eller folketingsvalget i 2007, hvor
Ekstra Bladet blot tre dage før valget påstod, at den ledende socialdemokrat
Henrik Sass Larsen havde givet Venstre interne informationer fra
Socialdemokratiet – som det hed på forsiden: »Helles topmand var spion for
Fogh«.
Ud af seks valg på syv år,
har fire valg altså indeholdt massive mediestorme mod både Venstre og
Socialdemokraterne og tre direkte angreb på statsministerkandidaterne Helle
Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen.
En udenlandsk iagttager ville
nok spørge: Hvad pokker har medierne i Danmark gang i? Spørgsmålet kan dog være
helt forkert, for det er ikke sikkert timingen er styret af medierne. Måske er
medierne styret af kilderne. Historierne bygger i flere tilfælde på helt
specielle kilder eller dokumenter, som andre kan havde timet over for medierne
– altså afleveret Thornings mands skatteafgørelse, Løkkes tøjregninger og givet
informationer om Sass Larsen.
Det stiller medierne i et
vanskeligt valg: Offentliggøre det nu eller efter valget? I begge situationer
påvirker mediet valget – enten ved at skade et parti med negative artikler
eller ved at skade de andre partier ved at gemme historierne til efter valget.
Ekstra Bladets historier om
Løkkes tøjforbrug er et glimrende eksempel på, at en avis groft sagt står med
valget mellem at lade Venstre få et ekstra mandat i Europa-Parlamentet (ved
ikke at bringe tøjhistorien) eller fratage Venstre et mandat (ved at bringe
historien). Afsløringen af tøjkøbene og Venstres håndtering af afsløringen
betød jo efter alt at dømme, at Venstre gik fra tre til to mandater, mens en
del af de tidlige meningsmålinger under EP-valgkampen havde givet Venstre fremgang
til fire mandater.
I stedet for at vinde et
mandat, tabte Venstre altså et mandat på grund af Ekstra Bladets historier. Var
historien kommet en måned eller to efter valget, havde effekten været
begrænset, og formentlig havde stormløbet mod Venstres partiformand været langt
mindre end det, som er kommet efter valget. De tabte mandater kan være dråben,
som – oveni GGGI og de øvrige bilagssager – koster Lars Løkke Rasmussen
formandsposten i Venstre.
Ekstra Bladet har altså
påvirket forløbet af dansk politisk historie ved at bringe tøjafsløringerne,
Men avisen ville også have påvirket, ved ikke at bringe historien. Hvordan skal
dette vurderes? Tre spørgsmål er afgørende – og ingen af disse er der endnu
svar på.
1. Der er ikke oplyst noget
om hvad – egen research eller uopfordrede tip fra kilder – der er grundlaget
for historien.
2. Offentligheden ved heller
ikke noget om, hvem kilden til historien er.
3. Endelig ved vi heller ikke, hvornår avisen fik historien – om Ekstra Bladet timede historien for at få størst mulig effekt under valgkampen.
Disse tre spørgsmål er
afgørende for at vurdere rimeligheden af avisens valg og timing af historien.
I ingen af sagerne er der
svar på alle de tre vitale spørgsmål. Derfor er det svært endegyldigt at
vurdere, om avisernes valg og timing i de tre sager er rimelig. Mediers timing
er nemlig på den ene side naturlig, vigtig og helt legitim. Der er principielt
intet odiøst eller problematisk i, at medier timer nyheder for at få maksimal
opmærksomhed og gennemslag. Et stykke ad vejen kan der faktisk argumenteres
for, at det er en pligt eller i hvert fald en mediemæssig og journalistisk dyd
at placere offentliggørelsen af en nyhed på det bedst mulige tidspunkt. Det er
simpelthen godt håndværk.
På den anden side kan timing
også være ekstremt problematisk. Det er dybt kritisabelt, hvis mediers timing
ikke er styret af mediemæssige eller journalistiske overvejelser, men derimod
af politiske motiver: At skade et parti maksimalt eller direkte tage det
politiske liv af statsministerkandidater. Sådanne motiver bør få alvorlige
konsekvenser for de involverede journalister og redaktører, fordi
skadevirkningen på politik og demokrati er ultimativ.
Tøjsagen kan koste Løkke
formandsposten i Venstre og den statsministerpost, som før Ekstra Bladets
historier så ud som en sikker realitet i 2015. BTs afsløring i 2011 kunne have
kostet Thorning statsministerposten og hendes politiske liv.
Det er derfor helt på sin
plads, at Lars Løkke Rasmussen sætter spørgsmålstegn ved timingen af angrebene
på ham. Ligesom det er helt på sin plads, at Ekstra Bladet stiller spørgsmål
ved Løkkes tøjforbrug og skatteforhold. Indtil nu har fokus været på Løkke, men
når røgen lægger sig, bør der også stilles kritiske spørgsmål til Ekstra
Bladet: Var det en plantet historie, som dumpede ind ad brevsprækken på Ekstra
Bladet med anonyme fjender af Venstre og/eller Lars Løkke Rasmussen som
afsender? Eller var det grundig selvstændig research? Hvornår havde Ekstra
Bladet historien? Hvor længe arbejde de med den? Hvorfor var den timet, som den
var?
De seneste syv år må vække
stor bekymring om tabloidpressens rolle i valgkampe. Det er tankevækkende at se
forskelle mellem på den ene side public service-medier som DR og TV 2, som
under valgkampe bliver ekstra forsigtige med at gavne eller skade bestemte
partier og på den anden side BT og Ekstra Bladet, som ser ud, som om de prøver
at afgøre valg – eller af kilder bliver brugt som våben i valgkampen. Inden for
et års tid skal der være folketingsvalg – mon også det skal indeholde et
politisk mordforsøg? Det bliver nogle lange dage frem til tirsdag,men bare solen skinner så kan vi glædes over det.Du ønskes en lang solrig lørdag.-o:)-o:)-o:)
Hvordan ser man, om det er en gul raps- eller sennepsmark? Det er svært at bedømme de gule marker i farten, Men langt de fleste marker i Danmark er beplantet med raps.
