Kære Folketingsmedlem
Danmark fik for blot ti uger siden en ny epidemilov. Det
var på mange måder fornuftigt og godt, at regeringen udviste handlekraft, for
der var behov for at handle hurtigt for at beskytte danskernes helbred.
Men en helt afgørende paragraf - § 27 - fra den gamle lov
forsvandt.
Netop den paragraf slog fast, at hvis borgerne påføres
(økonomiske) tab - for at hindre smitteudbredelse - så har vedkommende ret til
erstatning.
Reglen er ikke bare snusfornuftig. Den ligger også i ret
præcis forlængelse af Grundlovens paragraf 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed
– og samme paragrafs ret klare ordvalg om, og at hvis man skal afstå noget af
”hensyn til almenvellet” så skal man have ”fuld erstatning.”
Politikerne fjernede erstatningsparagraffen, fordi de ikke
kunne vurdere konsekvensen af de nye regler de indførte. Men det er ikke nogen
valid undskyldning. Man bliver ikke straffri, blot fordi man ikke kan overskue
konsekvensen af ens handlinger. Tværtimod.
Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel opsummerede
problematikken sådan:
”Det kan god være, at indgrebene er så intensive, at det for
enkelte virksomheder kan anses at udgøre ekspropriation, som en form for de
facto afståelse. Regeringen har selv indikeret, at det kan være tilfældet, hvis
der laves forbud for offentlighedens adgang til erhvervsdrivendes lokaler.”
Læs venligst hele advokat firmaets redegørelse i dette link:
https://gorrissenfederspiel.com/viden/nyheder/covid-19-epidemiloven
Reelt sikrede Folketingets medlemmer sig blot handlefrihed
på bekostning af borgerne – både lønmodtagere og virksomhedsejere.
Det er ikke nogen hemmelighed, at min virksomhed også bliver
ramt. For otte år siden genetablerede jeg en restaurant i Frederikssund, og
lige siden har vi arbejdet på at udvikle stedet til en kvalitetsrestaurant.
Det har krævet investeringer på flere millioner, og et
løbende arbejde med markedsføring og udvikling af stedet. Og lige netop i år
regnede vi faktisk for første gang med et overskud. Hele maj var booket med
konfirmationer og forsommeren med bryllupper.
Som bekendt har regeringens indgreb forhindret alle former
for selskaber og serveringer i restauranter.
Vi har et virkeligt professionelt personale, som har omlagt
til take-away, men reelt er det ulogisk, at vi gør det, for det kommer ikke til
at løbe rundt at sælge enkelt-serveringer ud af huset. Vi prøver alene fordi
det holder lidt gang i butikken og for, at vi kan holde på noget af personalet.
Regeringen skal have anerkendelse for, at de har indført en
stribe forskellige kompensationsordninger, men reglerne er præget af hastværk,
og rammer i mange tilfælde helt ved siden af.
Samlet regner vi med at tabe 341.000 kr. For de første tre
måneder, mens erstatningen ser ud til at blive på 38.000 kr. for de samme tre
måneder. Vi ved allerede nu, at vi reelt kommer vi til at lide langt større tab
på sigt – vi kan bare ikke se enden på det endnu, og kender derfor ikke det
reelle tab.
Jeg skal selvfølgelig ikke afgøre, hvornår det er
sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne for restauranter igen. Det må være op til
Sundhedsstyrelsen i samarbejde med politikerne.
For selv om min virksomhed bløder 100.000 kr. pr. måned –
efter at vi har modtaget en erstatning, så handler det om noget meget
vigtigere: De helt basale rettigheder man har som borger:
Når regeringen påfører virksomhedsejere så betydelige tab af
hensyn til almenvellet, så følger er også et ”fuldt” erstatningsansvar med –
for nu at bruge Grundlovens ordvalg.
Derfor er mit spørgsmål til jer Folketingsmedlemmer:
Hvornår har I tænkt jer at leve op til Grundloven?
Med venlig hilsen
Leif Tullberg
Restaurant Kalvø
Frederikssund kommune.
(Med til at stifter DSV, som jeg bl.a. var direktør for i
næsten 30 år. Jeg er nu indehaver af restaurant Kalvø i Frederikssund.)