søndag den 31. december 2017

*Kære Pernille Skipper her er min hilsen og svar til dig på din bandbulle, jeg har svaret med rødt*, oven i købet symbolsk…


*Kære Pernille Skipper her er min hilsen og svar til dig på din bandbulle, jeg har svaret med rødt*, oven i købet symbolsk…
Plus en * hvis farven ikke holder.*samt sat streg under


Tag ud på et jobcenter og se, hvordan ansatte tvinges til at slå op i en 23 siders sanktionsmanual for at straffe de ledige. 
Tag ud i hjemmeplejen og se sosu'er stresse for at nå at dokumentere deres arbejde.
Eller tag ud i en børnehave og se en pædagog være alene med et mylder af rollinger.
Enhedslistens politiske leder Pernille Skipper hiver det ene eksempel fra den offentlige sektor frem efter det andet. Eksempler på kontroltyranni, dokumentationskrav, sanktioner, pisk, dårlige normeringer og alle de andre gamle travere, som går igen i debatten om den offentlige sektor.

*Den offentlige sektor er også den udskældte sektor hvis ikke der findes en regel er der straks en borger eller politiker der forlanger en sådan regel lavet.

»Vores offentlige sektor står i en helt fundamental krise, som er meget mere ideologisk end økonomisk,« siger hun.

Pernille Skipper ærgrer sig højlydt over, at debatten om den offentlige sektor alt for ofte bliver gjort til en debat om kroner og øre, og om det skal være en vækst på 0,3 eller 0,6 procent næste år.

*Du og enhedslisten er de første til at tage procenterne til indtægt og i stedet for 0,3 % forlange mindst 1 % for at opfylde diverse behov.

Det er for sølle, når den offentlige sektor står ved en skillevej, anfører hun.

Velfærden risikerer at dø
Og hun er heller ikke beroliget af, at statsministeren i sin åbningstale i Folketinget tirsdag forsikrede om, at regeringen passer på velfærdssamfundet.

*Det er det rene vrøvl der har aldrig været brugt flere penge end nu på social sikring og tryghed 44% af statsbudgettet sådan Ca. 550 milliarder.

»Hvis vi ikke begynder at gøre op med mistilliden til de offentligt ansatte og giver dem nogle ansættelsesforhold, så de gider være der. Og hvis vi ikke begynder at satse på den offentlige sektor som en værdiskabende motor i vores samfund, tror jeg, at det danske velfærdssamfund, som vi alle påstår at hylde, kommer til at dø på den ene eller anden måde,« advarer hun.

*Det er en påstand opfundet af venstrefløjen som ikke er dokumenteret.

Enhedslistens politiske ordfører er en glad og forventningsfuld kvinde, der i løbet af oktober bliver mor til sit første barn. På vej på barselsorlov gør hun sig mange overvejelser over den offentlige sektors betydning for det land, hendes kommende barn skal vokse op og være tryg i.

»Vi er jo et vanvittig stabilt samfund med en stærk offentlig sektor. Virksomhederne klarer sig godt, og vi får udenlandske virksomheder til at etablere sig i Danmark, fordi vi har gode veje, børnehaver, sygehuse og forsyningssikkerhed. Det skal vi da holde fast i og ikke nedbryde,« siger hun.

*Ja naturligvis, men det kan da blive en udfordring når enhedslisten og dig gør alt for at så mistillid til samfundet.

Moderniseringsstyrelsen bør lukke
Pernille Skipper kalder det meget sigende, at Moderniseringsstyrelsen – der varetager statens opgaver som arbejdsgiver - med rødder i Finansministeriet har en mission, der som formuleret af styrelsen selv skal »føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet samt sikrer effektivisering af den offentlige sektor«.

*Igen noget vrøvl staten og det offentlige er landets største arbejdsgiver og naturligvis kræver det ansvarlig og synlig ledelse.

»Problemet er, at Moderniseringsstyrelsen både fungerer som - og også har en mission, der handler om at kontrollere - den offentlige sektor. Effektivitet og produktivitet står i forreste række, men det burde jo være omsorg, tryghed og kvalitet i stedet for,« fastslår hun.

Læreren i folkeskolen og sygeplejersken på hospitalet har en faglighed, der byder dem at levere kvalitet og tryghed, men bliver i stedet for mødt med krav om at øge produktiviteten.

*Naturligvis skal vi alle hverdag forsøge at gøre tingene bedre og gerne billigere det bliver alle rigere af.

»Moderniseringsstyrelsen kræver bare, at alle skal løbe hurtigere. I mine øjne burde Moderniseringsstyrelsen jo et eller andet sted lukkes og slet ikke være arbejdsgiver for den offentlige sektor,« siger hun.

*Hvem skulle så have forhandlingsretten og ledelsesretten.

I stedet for at være en sur socialist, så lad mig sige, at jeg glæder mig til at se, hvad Sophie Løhde kommer med.
Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører

Moderniseringsstyrelsens mission, værdier og retorik kommer fra den private sektor, anfører hun. Og al ære og respekt for at private virksomheder lever for at skabe overskud på bundlinjen, tilføjer hun.

»Men vores offentlige sektor er ikke sat i verden for at få gode tal på bundlinjen. Moderniseringsstyrelsen burde blive skiftet ud med nogle folk, der ved, hvorfor vi har en offentlig sektor overhovedet,« fastslår hun.

*Den offentlige sektor er en vigtigt brik i samfundet, men naturligvis skal de Ca. 760.000 medarbejdere i den offentlige hele tiden udfordres lige som alle andre i samfundet.

Dermed er hun helt på linje med SF's formand Pia Olsen Dyhr, som også har foreslået Moderniseringsstyrelsen nedlagt. Noget som innovationsminister Sophie Løhde (V) tidligere har afvist.

Sammenhængsreform
- Sophie Løhde er på vej med en ny sammenhængsreform for den offentlige sektor. Lyder det ikke meget fornuftigt?

»Det lyder superfornuftigt, men også som noget vi har hørt før. Vi skal ikke langt tilbage, før Margrethe Vestager (tidligere minister fra Radikale, red.) skulle præsentere en tillidsreform. Jeg er jo ikke gammel, men jeg er ved at blive lidt bitter, når det handler om afbureaukratisering.«

*Max bitter kunne være ordet.

»Der bliver altid præsenteret store planer og reformer med flotte navne, men intet bliver gennemført. Men i stedet for at være en sur socialist, så lad mig sige, at jeg glæder mig til at se, hvad Sophie Løhde kommer med,« lyder det sarkastisk fra Pernille Skipper.

Hun beklager, at det er blevet gratis for politikerne at komme med løfter om afbureaukratisering og at smide bøvlet væk.

*Mon ikke sandheden nærmere er at opgaven er meget stor og der findes intet kvik fix der lige håndtere denne opgave, men det er det lange seje træk der skal til.

»Det centrale spørgsmål er jo, hvad du vil med afbureaukratiseringen. Er det for at passe ind i et af Finansministeriets exel-ark og dermed retfærdiggøre nedskæringer? Eller er det for frigive noget rum til innovation eller bare mere tid i ældreplejen?,« spørger hun.

*Det er naturligvis for at frigøre ressourcer som er mere nødvendige andre steder.

Flere socialøkonomiske virksomheder
Pernille Skipper efterlyser en mere ideologisk diskussion om, hvordan vi kan bruge den offentlige sektor, så borgere og medarbejdere oplever merværdi.

*Ja” kom ind i kampen med noget konstruktivt i stedet for gold kritik.

»I dag bliver udsatte borgere jagtet med sanktioner og mistillid. I stedet for at bruge pengene i en kommune på at lade medarbejdere i jobcentret administrere sanktionshåndbøger, skulle man jo bruge kræfterne på at lave socialøkonomiske virksomheder,« siger hun.

*Du som politiker kunne jo komme med nye forslag til ændringer.

Enhedslistens førstedame mener, at jobcentrene skal tage udgangspunkt i, hvad den enkelte borgers ønsker og tro på, hvad de selv vil og kan.

Hvis den store grød i centrum af dansk politik bare fortsætter, går det galt.
Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører

»Hvis man kunne møde folk med den indstilling frem for en indstilling, der handler om at sende folk i ressourceforløb og finde en seng, som de kan tage med på arbejde og en mistro til dem, som om at de vil snyde. Så ville vi jo bruge den offentlige sektor til at skabe værdi for den enkelte og for samfundet,« fastslår hun.

Vi har i forvejen et højt skattetryk, så er der ikke nogen grænser for, hvor mange penge den offentlige sektor må koste?

»Det kan der da godt være, men vi er slet ikke i nærheden af den grænse. Det går jo den modsatte vej. Det handler for meget om størrelsen i stedet for, hvad den offentlige sektor kan bruges til,« mener hun. 

*Er der noget I socialister ikke er gode til er at kende grænsen for beskatningen af den enkelte borger Danmark opkræves Ca. 55 % af BNI til offentligt forbrug.(BNP Ca.45%)

Den brune grød i dansk politik
Enhedslistens frontfigur vil give den offentlige sektor langt mere kraft og rum end i dag, hvor midten af dansk politik, som hun kalder grødpartierne, er ved at tage livet af den.

»Over de senere årtier er vores offentlige sektor mere og mere blevet udstillet som en byrde og udgift, hvor man glemmer, at den offentlige sektor også har en værdi i sig selv og samtidig understøtter den private sektor.«

*Det er da kun i enhedslistens univers, alle andre anerkender det offentlige som nødvendigt for samfundet kan fungere.

»Jeg ved godt, det lyder dramatisk, når jeg siger, at vi står ved en skillevej, men det gør vi, og hvis den store grød i centrum af dansk politik bare fortsætter, går det galt,« advarer Pernille Skipper.

Ifølge hende er der ligesom nogle uskrevne og fælles præmisser for den offentlige sektor, som midten af dansk politik bekender sig til.

»Hvis vi ikke får gjort op med det, får vi heller ikke drejet vores offentlige sektor i en retning, der gør den bæredygtig og kan få den til at overleve,« siger hun og kan godt selv høre, at det lyder dramatisk.

*Enhedslisten er forkert på den, det offentlige er på vej til konstruktive forbedringer og at den enkelte offentlige ansatte tager mere ansvar.

Socialdemokratiet har købt en neoliberal økonomisk politik og er blevet en del af grøden på midten af dansk politik.
Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører

Men hun får kvalme af den argumentationsrække, som især højrefløjen bekender sig til: Skær ned, brokke sig, privatiser.

»Man skærer ned, kvaliteten daler, det bliver sværere, der kommer flere dokumentationskrav som følge af fejl, så brokker man sig over det og bruger det som undskyldning for at privatisere og udlicitere. Og så starter man ellers forfra. Det underminerer fuldstændig vores offentlige sektors fundament, hvis den argumentationsrække bliver ved med at være gyldig,« sukker hun.

*Igen en lang række udokumenterede påstande for at forplumre debatten.

»Hvis der ikke snart er nogen, der får gjort op med den argumentationsrække hos Socialdemokratiet, Venstre og de andre grødpartier på midten, vil opbakningen til den offentlige sektor langsomt falde,« konstaterer Pernille Skipper.

*Ikke enig.

Selvom Socialdemokratiet ifølge Enhedslisten fører en politik, hvor de iscenesætter sig selv som velfærdens vogter og går imod topskattelettelser, kritiserer hun partiet for at bidrage til en langsom underminering af den offentlige sektor.

»Socialdemokratiet, Venstre og Radikale. Der er sådan en brun grød af partier, der nærmest har en arbejdsdeling, som betyder, at når de er i opposition, siger de en ting, og når de overtager taburetterne, siger de noget andet og overtager den samme grundlæggende økonomiske politik.«

Hun henviser til, at Helle Thorning-Schmidts S-ledede regering på mange strækninger videreførte Lars Løkke Rasmussens politik og vice versa.

Falder som dominobrikker
I det hele taget bryder Pernille Skipper sig ikke om 'brun grød', og begejstringen for Socialdemokratiet kan ligge på et meget lille sted. Hvis hun var dansk socialdemokrat ville hun notere sig, hvad der er sket rundt omkring i Europa, anfører hun.

Blandt andet fremhæver Pernille Skipper, at  Labour med Jeremy Corbyn i spidsen gik frem i Storbritannien på et grundlag om at bekæmpe ulighed og føre en markant anden økonomisk politik.

»Det mest venstreorienterede socialdemokrati er det, der er gået mest frem, og så er der alle de socialdemokratier, der har kørt en ny liberal nedskæringspolitik og er nedsmeltet. Frankrig, Tyskland og Grækenland. De vælter på stribe som dominobrikker,« anfører hun.

Under danske himmelstrøg mener hun også, at Socialdemokratiet har flyttet sig for langt væk fra venstrefløjen. 

»Socialdemokratiet har købt en neoliberal økonomisk politik og er blevet en del af grøden på midten af dansk politik, og jeg tror da også, at partiet ville stå stærkere, hvis de førte en politik, der gjorde noget for almindelige mennesker,« fastslår hun.

Ambition om at blive større end S
Selv om Enhedslisten altid vil pege på den mindst ringe af de mulige statsministerkandidater, er der ifølge Pernille Skipper en grænse. Og hvor den grænse ligger, diskuteres for øjeblikket livligt internt i partiet.

»Kig bagud og se, hvad den tidligere S-regering gennemførte, der betød større ulighed. Det er kun fem år siden, at Socialdemokratiet sad for bordenden og gennemførte topskattelettelser betalt af arbejdsløse og førtidspensionister,« pointerer hun.

Jeg står ikke op om morgenen for at gøre Mette Frederiksen til statsminister.
Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører

Enhedslistens Pelle Dragsted har netop skrevet et debatindlæg, hvor han skriver, at partiets mål er at erstatte Socialdemokratiet som det parti, der samler op på almindelige menneskers håb og bryder med de sidste årtiers ulighedspolitik. 

»For mig er politik jo grundlæggende et spørgsmål om, hvorfor vi står op om morgenen. Og jeg står ikke op om morgenen for at gøre Mette Frederiksen til statsminister. Enhedslisten eksisterer ikke for at bære Socialdemokratiet ind i regeringskontorerne.«

*Nej i bærer dem heller ikke ud så derfor bliver det bare tom retorik som jeg ikke agter at bruge tid på.

»Selvfølgelig vil vi ligesom andre partier gerne være så store som muligt, fordi vi tror på, at vores politik er den, der kan indrette verden bedst muligt for flere i stedet for bare for en lille elite,« siger hun.

*Vi lever i en demokratisk retsstat hvor der plads til mange politiske retninger og for få år siden var der også plads til enhedslisten,
selv om det på daværende tidspunkt stort i enhedslisten partiprogram at samfundet skulle omstyrtes gerne med magt og politiet skulle nedlægges.*

*Kære Pernille dette er min nytårshilsen til dig og enhedslisten.*

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

fredag den 29. december 2017

Det bedste forsvar mod Fake News er oplysning og fakta.

Den polske regering er tydeligvis ikke længere indstillet på at respektere de vilkår, kaldet Københavnskriterierne, som landet forpligtede sig til at overholde, da Polen og en række andre østeuropæiske lande blev optaget i EU i 2004. Københavnskriterierne forlanger blandt andet, at medlemslandene har institutioner, der sikrer demokratisk styre, sikrer menneskerettigheder, beskytter minoriteter og baserer sig på retsstatens principper.
Netop disse principper er en væsentlig forklaring på Europas succes, som får mennesker fra hele kloden til at søge en fremtid i sikkerhed og med muligheder for uddannelse og velfærd på et niveau, man ikke finder mange andre steder. Hvis Polen ikke længere føler sig forpligtet af dette grundlag, må landet på den ene eller den anden måde finde sig en fremtid uden for EU, måske i selskab med Putins Rusland. EU kan ikke overleve, hvis medlemslandene ikke længere skal forpligtes af de aftaler, de indgår.
Citat fra Anne Applebaum, kommentator,Washington Post.

tirsdag den 5. december 2017

Det er ikke første gang at det rabler for David Trads.


Der i sin stadig higen efter anerkendelse og hæder,
Samt ønsket om et topjob, alligevel flirter med socialismen.
Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne
(fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol og kommer alle samfundets medlemmer til gode.
Men det har vist sig at de fleste socialistiske eksperimenter er kollapset,
De ganske få hvor det lykkedes,
Har de kollektive ejere så travlt med at få gjort værdierne op,
At de sælger eller likvidere,
For at få sikkerhed for at deres værdier ikke kommer under pres.

Et godt eksempel er Forsikringsselskabet Alka,
Som lige er blevet solgt for kr. 8.2 milliarder.
Til David Trads og alle andre,
Kapitalismen med den enkeltes egodrive,
Er selv med de mange fejl, det bedste system til at skabe rigdom for de mange.
Socialismen som i alle dens afskygninger er at dele fattigdommen,
Rigdommen kommer ikke af sig selv.
Socialisme er, når alle forventer at de andre skaber rigdomme. 

mandag den 4. december 2017

Lad os ikke glemme den nye fjordforbindelses mange fordele



Af Leif Tullberg
Der foregår lige nu en livlig debat om den nye fjordforbindelse ved Frederikssund – og ikke mindst det faktum, at der kommer delvis brugerbetaling på den.

Selve debatten er jeg glad for, for som lokal beboer i Frederikssund-området sætter jeg altid pris på en god meningsudveksling om vores infrastruktur, og hvad vi kan gøre for at forbedre den.

Jeg må dog sige, at den aktuelle debat er præget af visse misforståelser, som det er vigtigt at rydde af vejen, så de ikke drukner fordelene ved den nye bro – og de er mange.

Først vil jeg gerne nævne, at der ikke skal herske tvivl om, at jeg gerne havde set, at broen ikke blev en betalingsbro. Det blev imidlertid ikke en mulighed. Grundlaget for at få en bro blev brugerfinansiering.
 
Det er altså det, der er realiteten. Og realiteten er også, at uden denne finansieringsform havde vi ikke fået en ny bro til Frederikssund.

Den trafikale situation omkring Kronprins Frederiks Bro og trafikvæksten de seneste år gør, at jeg fortsat ser det som et stort plus for området med den nye bro trods brugerbetaling. Alle med kendskab til den nuværende trafikale situation vil vide, at folk holder i lange køer hver eneste dag i myldretiderne for at komme over broen.

Dette problem bliver ikke mindre med tiden. Tværtimod. Det stigende antal biler, der krydser den nuværende bro over Roskilde Fjord, skaber kø på begge sider af fjorden. Derfor er der behov for en ny bro, som kan øge trafiksikkerheden og få trafikken til at glide bedre.

Den nye fjordforbindelse er kort sagt med til at løse et akut trængselsproblem i Frederikssund og Hornsherred.

Derudover vil den nye fjordforbindelse tilmed give en mere sikker og effektiv trafik i Hornsherred og Frederikssund.

Det er dog vigtigt for mig at understrege, at trafikanter i køretøjer under 3,5 tons stadig vil kunne benytte sig af Kronprins Frederiks Bro, som forsat vil være gratis. Borgerne i Frederikssund kan fortsat gratis tage på udflugtsture til Jægerspris og borgerne i Hornsherred forsat kan køre gratis til Frederikssund og handle. Det er kun den tunge trafik over 3,5 tons, der skal benytte den nye Fjordforbindelse.

Borgerne får altså et valg, når den nye bro står færdig i 2019: Enten kan de blive ved med at køre over den gamle, gratis bro – hvor trafikbelastningen og køerne tilmed vil være mindre. Eller også kan de køre over den nye bro, mod betaling.

Samtidig får borgerne fra Hornsherred-siden med den nye bro en mere direkte og hurtigere vej ind mod København og Nordsjælland, Ligesom borgerne fra Nordsjælland og Frederikssund får nemmere kørsel til Hornsherred og Vestsjælland.

Jeg synes, at det er vigtigt at få disse pointer med i debatten om den delvise brugerbetaling på den nye Fjordforbindelse.


Jeg er som bestyrelsesformand for Fjordforbindelsen – og lokal borger i området – stolt over at stå i spidsen for et projekt, der er med til at løse et akut problem for trafikken og væksten i Frederikssund og Hornsherred.

lørdag den 2. december 2017

Svar til Tom Jensen Blog indlæg Kernen I denne historie"


Hej Tom Jensen,
Du forsøger at beskrive at kernen i denne historie er:
Historien gik i sin kerne ud på, at den model for beregning af kvælstofudvaskning, som forskere på Aarhus Universitet leverede til regeringen, og som regner med en ny og forholdsmæssigt mindre udvaskning ved tilsætning af mere kvælstof, sådan som landbrugspakken tillader, ikke var valideret eller havde været genstand for en usikkerhedsberegning. Og at der derfor grundlæggende er meget stor usikkerhed om den reelle miljøeffekt af landbrugspakken.

Jeg er ikke enig:
Kernen i historien er at venstrefløjen har via Bjørn Molt Petersen fundet ud af at tallene  ikke var valideret eller havde været genstand for en usikkerhedsberegning et angrebspunkt som de har udnyttet dygtigt, først ved at sende 41 spørgsmål i Juni til Ministeren uden at give til kende at de var blevet orkestreret af Bjørn Molt Petersen.
Bagefter ved at lægge Bjørn Molt Petersens beregninger og analyser frem som var regnet rigtigt ud,
men konklusionerne var forkert, på grund af man havde brugt de forkerte forudsætninger, det har Aarhus Universitet efterfølgende redegjort for.
Du burde tænke over at hvis usikkerheds beregning og validering var så vigtigt,
hvorfor havde Aarhus Universitet ikke fortaget denne beregning og vallidering i umiddelbar forlængelse af landbrugspakken og hvorfor havde venstrefløjen ikke på det tidspunkt l 2015 hvor landbrugspakken blev fremlagt og debatteret ikke påpeget dette, det kan man jo undre sig over.
Jeg har spurgt Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet  og du kan se hans svar herunder:


Jørgen E. Olesen 
Med hensyn til usikkerhedsberegninger, så fik vil ikke gjort det i forbindelse med Landbrugspakken på grund af tidsmangel. Vi har heller ikke gjort det efterfølgende. Det skyldes især manglende mandskabsressourcer med fornøden indsigt. Vi bruger nemlig tiden på at få en ny og bedre model (NLES5) på plads. Den skal nemlig være klar inden sommer næste år for at de kommende Vandplaner kan designes. Så det har absolut højeste prioritet. Derfor må usikkerhedsberegninger af NLES4 nedprioriteres.

torsdag den 30. november 2017

Ida Aukens angreb på Ministeren og Aarhus universitet er upassende.


Anklager om injurier"

De Radikales Ida Auken undrer sig over, at forskere på Aarhus Universitet først var kritiske, men senere trak i land:
- Lige pludselige kommer Aarhus Universitet ud med en samlet besked, efter de har kaldt alle deres forskere til krisemøde og bedt dem om at holde deres mund. Samtidig med at ministeren har en klemme på Aarhus Universitet som får 384 millioner kroner, siger hun og henviser til bevillinger, som universitet får af Miljø- og Fødevareministeriet.
Den kommentar får ministeren til at pege på, at det er en usund politisk kultur, som Ida Auken fremlægger:
- Det er jo insinuerende, det er jo injurierende, det som fru Ida Auken sidder og siger. Blot fordi man er folketingsmedlem, kan man jo ikke sidde og påstå, at Aarhus Universitets forskere holder deres mund, fordi regeringen har en klemme på dem. Det bliver vi selvfølgelig nødt til at forholde os til efter det her samråd, siger Esben Lunde Larsen.

Citat fra Altinget.



http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/ny-forskning-stoetter-fortsat-tal-for-marginaludvaskning-anvendt-i-forbindelse-med-landbrugspakken/







søndag den 12. november 2017

Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns

         

Søren Kirkegaard  skrev :
"Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig ret bliver forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds."

Søren KIrkegaard  er citeret for at have skrevet :
Den korte version, man ofte hører, er noget i retning af "livet skal leves forlæns, men forstås baglæns", og det udtrykker jo ikke hvad Kierkegaard mente: At man slet ikke kan forstå livet. Eller sådan læser jeg det i hvert fald.

                                                                                 
Tak til Andreas Andersen fra dk.kultur.sprog for korrekt citering !!!


(til stave nørd er det er original citater jeg har taget det hele fra i dag staver man det anderledes)😇

onsdag den 18. oktober 2017

Fagforenings politik når det er værst"Kvindelandsholdet 2017.

Leif Jørn Tullberg DBU er ikke de mest elegante i forhold til at kommunikere,
men det udnyttes groft af spillerforeningen,
som kynisk udnytter den popularitet som kvinde landsholdet på det seneste har opnået.
Men uden at kende tallene, så tales der om at DBU vil investere 10 mio om året i kvindefodbolden og der er stort set ikke indtægter på dem pt,
det ville være klædeligt om man ventede med at kræve ind før der var penge i kassen.
Men benhård fagforenings politik gør måske fagforeningen glad,
men sender dansk kvindefodbold ud i mørket,
hvis min fremstilling er i nærheden af de faktiske forhold,
Er dette ok

mandag den 4. september 2017

Enhedslisten agiterer for planøkonomi"

En planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen (og dermed beskæftigelsen og investeringerne) og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien. En planøkonomi kan være baseret på central eller decentral planlægning.[1][2] Hvis der er tale om en central planlægning, der er detaljeret og bindende, anvender man begrebet kommandoøkonomi.[3][4]
Planøkonomier forudsætter ikke en kollektiv ejendomsret til produktionsmidlerne, som det er tilfældet under socialisme, men forbindes ofte hermed.[4] Især forbindes planøkonomier normalt med det økonomiske system i de tidligere kommunistiske lande som Sovjetunionen og dets satellitstater. I dag opfattes kun få lande i verden, som Cuba og Nordkorea, som rene planøkonomier. Også et system som Tysklands økonomi efter nazisternes magtovertagelse i 1933 kan dog opfattes som en planøkonomi; økonomien blev underlagt en 4-årsplan, men med bevarelse af den private ejendomsret. Systemet er også blevet kaldt "centralt styret monopolkapitalisme".[4] Ligeledes kan USA's krigsøkonomi 1941-45, og i det hele taget det økonomiske system i mange krigsførende lande, betragtes som en stærkt centralt styret økonomi.
Ofte opfattes en central kommandoøkonomi som den absolutte modsætning til en helt ureguleret (dvs. laissez faire-)markedsøkonomi. Der findes, såvel indenfor forskellige former for økonomisk teori som blandt verdens nuværende og tidligere eksisterende økonomiske systemer, en række mellemformer mellem disse to yderpunkter. Disse kan omtales som blandingsøkonomier, hvorved ofte forstås et system, hvor de overordnede rammer for de privatejede virksomheder fastsættes af staten, mens det overlades til aktørerne decentralt at fylde rammerne ud.
Begrebet indikativ planlægning (eller retningsgivende planlægning) er en form for "blød" økonomisk planlægning, hvor staten forsøger at koordinere de forskellige aktørers adfærd for at undgå problemer som følge af informationsasymmetri. Koordineringen sker ikke ved ordrer og tvang, men f.eks. ved hjælp af forskellige økonomiske incitamenter som subsidier eller afgifter.[1] Indikativ planlægning opstod i Frankrig efter 2. verdenskrig, hvor institutionen Commission General du Plan blev oprettet for at forestå denne samordning. Siden de økonomiske reformer i Kina i 1978 har Kina officielt haft en "socialistisk markedsøkonomi", der også kan karakteriseres som en blandingsøkonomi. ("Statskapitalisme" er et andet navn, som det kinesiske system har fået påhæftet).[5]
Oprindelsen til ordet "planøkonomi" tilskrives den svenske diplomat og økonom Dag Hammarskjöld.[6]

lørdag den 29. juli 2017

Tillægsskat på 15 %


 



 

 

 

Topskatten er en tillægsskat på 15 procent på indkomster over 479.600 kroner.

 I dag betaler omkring en halv million danskere topskat.

 Når 53 % af danskerne vil lade topskatten være uændret,

 kunne det jo hænge sammen med at der kun" er ca. 500.000 ud af 2.8 mio. der betaler topskat.

onsdag den 19. juli 2017

Vi bygger bro over Roskilde fjord”




Dette indlæg er et af mange du kan finde på http://fjordforbindelsen.dk


Vi undersøger muligheder for betalings anlægget:

Det er ikke kun på byggepladsen, at arbejdet skrider fremad. Vi er også ved at udarbejde udbudsmaterialet der skal danne grundlag for den kommende kontrakt om betalings anlægget.

For at sikre det bedste beslutningsgrundlag for Fjordforbindelsen Frederikssund er vi i gang med en dialogrunde med virksomheder, der kunne være interesseret i at byde på Danmarks første u bemandede betalings anlæg. Markeds undersøgelsen skal samtidig medvirke til at sikre, at betalings anlægget udbydes på den mest hensigtsmæssige måde, så der opnås et omkostnings effektivt anlæg.

”Markeds undersøgelsen skal hjælpe os til at sikre et effektivt, brugervenligt og sikkert betalings anlæg til glæde for alle,” siger formand for Fjordforbindelsen Frederikssund Leif Tullberg.

Da betalings anlægget bliver ubemandet, betyder det, at der ikke bliver bomme, som det kendes fra for eksempel Storebælt og Øresundsbroen. En del af markeds undersøgelsen omfatter derfor at undersøge mulige betalings metoder – herunder, hvordan man på den bedste mulige måde sikrer, at trafikanterne betaler for deres overfarter.
Fakta om processen
•Vi udsendte den 14. juni 2017 et baggrunds dokument og et dialogoplæg til over 30 virksomheder, som kunne være interesserede i at byde på udbuddet af kontrakten om betalings anlægget. De interesserede fik en frist på tre uger til at svare på dialogoplægget..
•Fristen udløb den 5. juli 2017, hvor i alt 11 virksomheder vendte tilbage med svar. Virksomhederne kommer fra Danmark, Norge, Sverige, Østrig, Frankrig, Spanien, Italien, Portugal og Israel.

•Vi gennemgår nu svarene og forventer at gennemføre endnu en markeds høring i september eller oktober. Vi forventer at udsende udbudsmaterialet i november 2017.

Leif Tullberg.

lørdag den 8. juli 2017

8000 voldsidioter i aktion.

Dette har ikke noget med demokrati og retten til at demonstrerer at gøre,
det er terror og vold udført af ca. 8000 voldsidioter der benytter lejligheden til at udleve deres voldsdrømme og ødelæggelsestrang.
Det er ikke mennesker der vil samfundet noget godt, de lever af og på samfundet,
og jeg er af den overbevisning at de fleste af disse voldsidioter ikke bidrager med nogen former for samfundsnytte.
...
Men de resterende ca.90.000 demonstrerende som agerer for en sag de tror på,
er naturligvis i orden, så længe de ikke deltager i vold og ødelæggelse.
Skal vi have flere forbud, skal vi stramme reglerne for demonstrationer, NEJ"
Men politi og efterretningstjeneste skal opspore alle som en,
af disse voldsidioter og sørge for de bliver straffet efter gældende lov.

torsdag den 29. juni 2017

Der kom 1000 migranter/flygtninge til Italien i går”


 


Grænsen for hvad Italien kan håndterer er for længst overskredet,
og det vil sige at der hver dag siver mange illegale personer ud i EU,

uden den nødvendige kontrol af de pågældendes status,
det er alle EU lande enige om, at det må stoppes,
men så holder enigheden også  op.

 

27 lande der hypper egne interesser, vil på sigt ende med en katastrofe for alle EU lande.

Det gør det ikke bedre at 14 Ngo skibe fisker flygtninge op lige uden for eller inde for 12 mile grænsen,

Og sejler dem 1500 km til EU havne, det forværre situationen meget,
men det er ikke årsagen.

 

Årsagen skal findes i befolkningstilvæksten i Afrika,
kombineret med en dårlig fordeling af goderne i diverse afrikanske lande.

Virkningen er i tusindvis af illegale immigranter i EU der lever under kummerlige forhold.

 

Løsningen:
Massiv hjælp til hjemlandene,
med vægt på uddannelse og solide hjælpeprogrammer.

På den korte bane skal der laves opsamlingslejre i Nordafrika,

Hvor der kan sagsbehandles og fortage den nødvendige vurdering om der  kan opnås asyl.
Herudover skal der indgås aftaler med hjemlandene om modtagelse af migranter.

Men det fordre at de 27 EU lande optræder i enighed og er villige til at modtage det mindretal der har ret til asyl,
samt at betale den milliard store regning.

søndag den 25. juni 2017

Inger Støjberg og den rygende pistol..



Efter flere samråd og mange artikler i aviserne og indlæg på de sociale medier om Inger Støjbergs håndtering af barnebrude sagen,
Kan det konstateres at der menes og formodes meget,
men konkrete beviser på at Inger Støjberg har handlet bevidst ulovligt er ikke fremkommet,
Populært sagt der mangler den rygende pistol.
Det har ikke manglet på kloge kommentatorer, Journalister eller indignerede folketingsmedlemmer.

Men det er folketinget der er øverste myndighed i spørgsmålet om håndteringen er korrekt,
Samt om det skal undersøges om der ligger en rygende pistol i departementschefens skuffe,
sådan må det være.
I denne sag og i andre sager foreslår mindretallet at de burde kunne iværksætte undersøgelser eller kommissionsdomstole,
men det bør ikke nyde fremme,
på grund af det vil blive misbrugt af den til enhver tid siddende opposition,
på samme måde som man ser samrådene bliver misbrugt til politiske drillerier.

Det har de vise grundlovsfædre forudset i grundloven.

§ 15
Stk. 1.
Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.

§ 16
Ministrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres embedsførelse.
Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager

torsdag den 22. juni 2017

Ministeransvarsloven.

§1: Loven angår ministres ansvar for deres embedsførelse.

§2: Borgerlig straffelovs almindelige del finder anvendelse.

§3: Ved anvendelsen af borgerlig straffelovs regler om ansvar for medvirken til en lovovertrædelse skal en minister anses for medvirkende til en underordnets handling, når 1) han har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og har undladt at søge dette hindret. 2) handlingen har været et nødvendigt eller naturligt middel til gennemførelse af en beslutning, for hvilken ministeren er ansvarlig. 3) han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.

mandag den 19. juni 2017

Emmanuel Macron udfordrer frankrig.


 

Det bliver spændene om Emmanuel om Macron formår at gøre op med Frankrigs høje arbejdsløshed, som er på ca. 9,7 pct.

I Macrons og mange andres øjne er netop en tilpasning af arbejdsmarkedet nøglen til at vende denne negative kurve,
og det er derfor én af de reformer, som skal sparkes i gang lige med det samme.
Allerede nu frygter mange dog, at Macrons ændringer vil føre til store demonstrationer i de franske gader.

onsdag den 14. juni 2017

EU er bedre end sit rygte.


Den Europæiske Union er en økonomisk og politisk union mellem 28 stater, der alle er beliggende i Europa.
Med en samlet befolkning på mere end 510 millioner indbyggere, genererede EU,
hvad der anslås at være 26% USD 16.282 milliarder af den globale økonomi.

 

Som følge af den europæiske integrationsproces har unionens politiske system udviklet sig med tiden.
Det er baseret på to grundlæggende traktater, Traktaten om Den Europæiske Union der indeholder både overstatslige og mellemstatslige elementer.
Mens medlemsstaternes regeringer er repræsenteret i Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union,
vælger medlemsstaternes borgere direkte sine repræsentanter til Europa-Parlamentet.
Medlemmerne af Europa-Kommissionen og dommerne i Den Europæiske Unions Domstol repræsenterer unionens interesser.

Et af kerneelementerne i EU-samarbejdet er et indre marked, der med en fælles handels-, landbrugs-, fiskeri- og regionspolitik har til formål at sikre De Fire friheder.
Medlemsstaternes borgere har ret til at bosætte sig, arbejde, rejse og investere i de øvrige medlemsstater,
ligesom paskontrollen og toldchecks ved de fleste interne grænser blev afskaffet med Schengen-aftalen.

På det monetære område har en række stater indført en fælles møntenhed,
ligesom unionen varetager den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik et samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

EU er ikke stærkere end hvad medlemmerne ønsker,
og de fælles regler gør at der kan handles i de 28 lande på de samme betingelser.

EU domstolen sikre at medlemmerne kan klage,
hvis et medlemsland ikke lever op til de indgåede aftaler med vare og tjenesteydelsers frie bevægelighed.

EU modstanderne har kun et på dagsordenen,
og det er ud af EU,
ingen af modstanderne har indtil nu,
kunne opstille brugbart alternativ.

Desværre har UK besluttet at melde sig ud af EU,
men enhver kan se at fortalerne for udmeldelsen,
ikke har eller havde nogen plan for hvad der skal ske efterfølgende,
derfor er UK kastet ud i politisk og økonomiske kaos.

I Danmark er der også fortalere for udmeldelse,
uden at de nogen plan,
og uden de har noget brugbart alternativ.
 
Herunder flag fra ansøger og EU lande.

søndag den 11. juni 2017

Hej Martin Krasnik du skriver blandt andet:


 ”BEDST vil det naturligvis være, hvis forandringen kunne ske i god ro og orden.
Hvis terrorister og voldsmænd virkelig er forkerte muslimer,
må alle de rigtige muslimer jo tage ansvaret for at lade deres religion gennem stråle af oplysning og sekularisering”
Det vil sige at ifølge din logik,
må over en milliard muslimer påtage sig et særligt kollektivt ansvar for den minoritet,
af voldelige psykopater som begår disse frygtelige ugerninger.
Men det holder jo ikke, at fordi man tilhører en bestemt religion,
Har man et særligt ansvar for hvad  en minoritet af voldelige psykopater fortager sig.

torsdag den 8. juni 2017

Hvis de kunne ville de give Inger Støjberg silkesnoren.



Det er beskæmmende at hvis en blå minister har lavet en fodfejl,
Som har afstedkommet at nogle af de flygtninge som
har været uretmæssigt adskilt i 14 dage uden den individuelle behandling som der foreskrives.
At det får flower power gruppen bestående af Alternativet, SF ,
Enhedslisten og de Radikale til at gå i total selvsving, 
og desværre i deres kalkuniver
bliver støttet af socialdemokratiet.
Alle som en svinger de sig op på den store klinge,
på trods af både ombudsmanden og andre forstandige mennesker ikke kan følge
med i deres kalkunjagt.
Herudover ar det beskæmmende at ingen af de aggressive parter interesserer sig for de åbenlyse pædofile forhold, som Inger Støjberg forsøger at få stoppet.

 



 



 


mandag den 5. juni 2017

Grundloven sikre alle danske borgere den personlige frihed, og yder beskyttelse til den enkelte borger.


§ 71

Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven.

Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, for så vidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.

Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.

Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.

Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
 



Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180093
 
 
 

tirsdag den 30. maj 2017

Masser af varm luft fra DR.

DR gik i luften i går med en historie om at 320 af de rigeste familier i Danmark havde søgt tilflugt i skattelylande,
men når man nærlæser artiklerne og ser hvad forskerne siger,
viser det sig at det er mest statistik og teori og man hænger en gruppe af danskere ud for en af de groveste forbrydelser uden skygge af bevis,

Det vil gøre det mere vanskeligt at komme videre med en positiv afdækningen af skattesvindel,
Når man starter det hele på grundlag af falske nyheder.
jeg skrev i går at de rige skulle betale den lovpligtige skat, det skal alle”
det mener jeg stadig,
men det skal være på rets sikkert grundlag og ikke på basis af teorier og statistik,
det er ødelæggende for retssikkerheden,
men også ødelæggende for folk skattemoral,
hvis man forgiver at der findes ulovlige milliarder og atter milliarder,
der ikke bliver beskattet.
Straks udtaler Jesper Petersen, skatteordfører (S)
Wow. Er det i øvrigt ikke nogle af de samme familier, VKLA og DF vil give massive lettelser i arveafgiften?
En grov påstand uden nogen former for viden eller fakta.
Niels Johannesen, lektor ved Københavns Universitet,
har sammen med Gabriel Zucman,
Et universitetet i USA, og Annette Alstadsæter fra Oslo Universitet,
sandsynliggjort,  at de rigeste mennesker i Danmark, Norge og Sverige,
forstået som de 0,01 procent af befolkningen,
som har de største formuer.
(ja hvis de er de rigeste, så har de naturligt også de største formuer)
er mest tilbøjelige til at gemme penge for skattevæsenet ved at anbringe dem på bankkonti i for eksempel Schweiz.
(bemærk de skriver sandsynligt og kommer ikke med skyggen af bevis)
Rige i skattely”
Skandinaver gemmer i gennemsnit tre procent af deres penge for skattevæsenet.
Men de rigeste 0,01 procent unddrager sig skat af 30 procent af deres penge, viser deres ny forskning.
Resultatet stammer fra en lækage med oplysninger om flere end 100.000 konti fra HSBC-banken i Geneve, Schweiz.
Dem fik Skat i Danmark adgang til,
efter at Politiken sammen med 56 medier verden over i organisationen ICIJ havde undersøgt materialet,
og fra februar 2015 publicerede en række afslørende artikler under fællestitlen ’SwissLeaks’.
Hver eneste der står på de lækkede lister skal naturligvis undersøges,
og hvis der er penge der er holdt uden for beskatning skal de beskattes,
og hvis det er skatteunddragelse, er der en bøde 100 % og hvis det er beløb over 600.000 slipper de ikke for fængselsstraf.
De tre forskere har ikke selv haft fingre i materialet,
men har fået skattemyndighederne i Norge og Sverige til at lave søgninger i materialet,
som kunne besvare forskernes spørgsmål om de skandinaver, som i 2006 havde konto i HSBC.
Forskerne har antaget, at HSBC på det tidspunkt havde to procent af markedet for velhaveres diskrete pengeanbringelse.
I et forsøg på at få et samlet billede af, hvordan det ville se ud,
hvis forskerne havde haft adgang til alle skattelybanker,
gangede de tallene fra HSBC-lækket med 50.
På den måde nåede de frem til,
at i alt 320 danskere kan have gemt 60 milliarder kroner for skattevæsenet i 2006.
Men det er ikke noget forskerne ved,
det er noget forskerne tror,
og det er en tynd kop the og det er statistik og teori,
ganget op fra et ganske lille talmateriale,
ikke levende danskere som er taget med fingrene i kagedåsen i Geneve.
Bemærk at rå tallene til forskningen er hentet ved de nordiske landes skatte væsner,
som jo naturligt arbejder på at afsløre skattesvindlerne,
men mon ikke tiden vil vise at de vilde milliarder bliver til færre millioner,
samt at interessen fra pressens side nok vil dale noget.

torsdag den 25. maj 2017

"Gå af Martin" @mkrasnik


Naturligvis skal Martin Krasnik ikke gå af på grund af vi ikke er enige,
men det skal Lars Løkke heller ikke.

Martin Krasnik skriver en leder i weekend avisen,

http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/4

Hvor budskabet er ”Gå af Løkke”

Martin Krasnik er normalt en god saglig journalist,

men her løber følelserne af med ham,

Krasnik tager os med på en tur op gennem historien,

Roder sig ud i vilde argumenter og fortolkninger af og  om grundloven,

Som ikke holder vand. 

Men den korte version er at Martin Krasnik er en af mange,
som ikke kan lide Lars Løkke Rasmussen,
og han ved det er meget populært at skrive om dette:

I stedet for burde Martin Krasnik være mere nuanceret og behandle det faktum
At både DF og Socialdemokraterne driver et populistisk cirkus som ikke giver resultater,

Men bare giver det gys til vælgerne, at de  tror at nu vælter regeringen,

men det gør den ikke for DF
Ønsker ikke noget valg. 

Så tales og skrives der meget om at venstreregeringen og den nye trekløver regering ikke har opnået resultater,
Det er ikke rigtigt, resultaterne er bedre end rygtet, men det sælger ikke aviser.

Klik venligst på linket: 

mandag den 22. maj 2017

Nu har vi hørt fra 3F at de har sejret ad Helvedet til"


3F har ifølge 3Fs næstformand opnået stop for at hæve pensionsalderen for alle ,
men næstformanden hævder at det kun er 25 % af arbejdsmarkedet der har brug for et stop"
Altså 75 % af arbejdsmarkedet kører på frihjul, men alle skal være med til at betale regningen.
3F burde holde sig til fagforeningspolitik og lade Christiansborg ordne landspolitiken.

Kære medborgere,kom nu på banen,med forslag der matcher Lars Løkkes` og den nuværende regerings forslag.

 Kom nu på banen og forhold jer til de udfordringer der nu er.

Det er lidt pudsigt at næsten alle journalister og kommentatorer,
samt personer der er tilhængere af rød blok,
kun fokuserer på om Lars Løkke taber eller vinder,
men kære medborgere,
Lars Løkke er jo ikke fjende af folket,
men prøver som statsminister,
på regeringens vegne at identificere fremtidens udfordringer og foreslå løsninger.
Der er andre der mener at udfordringer bedste løses ved at være i mod og alt var bedre i går.

Hvis den politiske vilje er til stede,
så er det muligt at nå regeringens ambitioner om at øge den danske velstand markant og sende ca. 60.000 flere danskere ud på arbejdsmarkedet

selv om regeringen har droppet sine planer om at hæve pensionsalderen,

Der ville have øget beskæftigelsen med 12.000 personer.

Og det danske bruttonationalprodukt ville have vokset med ca. 10 milliarder i 2025.

Målet var for venstre regeringen var at den danske samfundsøkonomi skulle vokse med 65 milliarder kroner.

Men da tre kløver regeringen blev dannet,
blev ambitionen skruet op til,
at velstanden skal øges med 80 milliarder kroner.

selv om forslaget om senere pension nu er skrottet,
så er der en lang liste af forslag,
der vil kunne sikre, at regeringen kan nå sit mål.

Også selv om pensionsalderen ikke røres.

Det er en vigtig brik, der falder bort.
Men hvis man kigger på de faktisk forslag,
kan de øge beskæftigelsen med op 100.000 personer,

Ved et stop for tilgang til efterløn vil få op til 40.000 flere personer ind i arbejdsstyrken.

2014-2017 er efterlønsalderen hævet med et halvt år ad gangen.
For seniorerne er bare fortsat i de gode job,
hvad enten det er som lærer,
sygeplejerske eller lignende.

Derudover handler forslagene om lavere dagpengesats,
indslusningsløn til flygtninge,
flad skat på 40 procent og lavere dagpenge til nyuddannede.

Nej der er ikke grund til at hænge med hovedet,
men at komme frem med forslag der matcher eller er bedre end de som den nuværende regering arbejder med.

torsdag den 4. maj 2017

Søger billig strøm

Har vi nogen derude som lige har handlet strøm eller kender markedet”
Flex pris kr. 0,262 eller fast pris 3 år kr.0,257 pr. kWh
ovennævnte er ved ca. 50.000 kWh pr år.
lad mig høre fra jer enten her elle via eller mail beskeder.


leif@tullberg.me

mandag den 24. april 2017

Ulighed & lighed.


 
 
Lighed er det at alle i et samfund er stillet lige, især med hensyn til retslige og sociale rettigheder og uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder

 

Ulighed er et begreb analogt til ligninger. Ulighed (økonomisk) – et begreb der relaterer til den absolutte eller relative forskel mellem de højeste og laveste indkomster.

 

I Danmark har vi både økonomisk lighed og social lighed,
alligevel klarer folk sig meget forskelligt.,
det er der mange gode grunde til og derfor har vi i Danmark et fintmasket net,
der blandt andet samler mange op som er faldet ud af det normale arbejdsmarked.

Lige netop her i april er der kommet tal fra Danmarks statistik der viser der er næsten 2,7 millioner lønmodtagere i Danmark.

Herudover er der en gruppe som er langt fra arbejdsmarkedet og lang fra alt,
dem forsøger man at hjælpe med skiftende held.

 

Men hvad går denne ligheds snak ud på,
hvad er det dem der konstant taler om lighed og ulighed hvad vil de opnå?

Der er jo forskel på folk, nogle knokler nat og dag og føler tilfredshed ved det,
de bliver hele automatisk straffet via skatten,
de betaler ikke bare meget mere i skat end alle andre,

Men de betaler ekstra 15 % for det de tjener mere end 487.000 kr. pr år.

Er det dem der skal betale mere?

Eller skal de holde op med at knokle ?

 

Er det virksomheds ejeren som skal holde op med at producere når han har tjent en million,
så vi kan sikre ligheden, eller skal topskatten hæves til 50 %

Jeg spørger bare" 

Man har det indtryk at dem der taler meget om lighed,
gerne vil have andel i de frugter som dem der knokler meget og tjener mere har,
men alle de  socialistiske eksperimenter jeg har set,
er endt med at alle er blevet fattigere.