fredag den 15. november 2024
The New York Times..
tirsdag den 29. oktober 2024
Kapitel 2 Kurt Larsen – en lillebror fra Amager..
Kapitel 2
Kurt Larsen – en lillebror fra Amager
Kurt Kokhauge Larsen og Leif Tullberg er jævnaldrende. De er
født i fredsåret 1945, hhv. 17. september og 5. oktober, og de er begge fra
Jylland. Kurt Larsens forældre Agathe og Knud Larsen kom fra Randers, hvorfra
de i 1951 rejste til Amager, hvor faderen, der var specialarbejder, havde fået
arbejde. Samtidig blev han vicevært i ejendommen på Søren Norbys Allé, hvor
familien havde lejet en 3-værelses lejlighed. Kurt Larsen er således vokset op
tæt på København i en kernefamilie med far og mor og to ældre søskende, Jytte
og Mogens. Der var kun et år mellem hvert af de tre børn, men Kurt var
lillebror, og det var han meget bevidst om.
»Jeg lever op til enhver definition på en lillebror. På godt
og ondt. Det negative er, at jeg tager ting meget lidt alvorligt. En lillebror
lærer at tilpasse sig. Ikke udfordre unødigt. Man skal jo helst ikke have flere
øretæver end højst nødvendigt,« udtalte han i et interview med Jyllands-Posten
i august 2008.
Barndomshjemmet var lykkeligt, og selv om Kurt måtte bukke
sig for at undgå at komme i klemme, kunne han sorgfrit tillade sig at være
lillebror og flyde ovenpå. Og tillige har han sikkert som dreng og sidstfødte fået
længere snor end de store søskende og trukket frinummer i mange sammenhænge.
Han måtte dog hjælpe sin far, der var vicevært i ejendommen, med at feje,
skovle sne og holde fyret med koks. Men derudover har de huslige pligter næppe
tynget ham, og det gjorde skolen heller ikke. Han lavede aldrig lektier, men
klarede alligevel en mellemskoleeksamen, svarende til 9. klasse.
Forældrene var kærlige og omsorgsfulde og skabte en tryg opvækst
for børnene. Moderen var hjemmegående, mens faderen arbejdede på Philips
fabrikken – familien var blandt de første, der havde fjernsyn! Et traditionelt ægteskab
i en arbejderfamilie i 50'erne, hvor faderen tjente pengene, og moderen klarede
de huslige pligter hjemme. Begge var socialt engageret, og politisk sad hjertet
til venstre.
Ungdomsvennen Anders Mygind, der har arbejdet i DSV næsten
hele sit liv, husker Kurt Larsens barndomshjem som hyggeligt og altid med gang
i den. Snakken gik heftigt ved middagsbordet og ikke sjældent om politiske
emner - faderen ønskede sikkert at præge sønnen med den rette politiske
overbevisning. Og Kurt Larsen hævder, at han ikke har glemt budskabet, selv om
pengene i banken er vokset i raketfart i takt med DSV's succes. Som ung stemte
han på Venstresocialisterne og senere på Socialistisk Folkeparti. I dag står han
dog gerne ved, at krydset sættes til højre for Socialdemokraterne.
*******
Kurt Larsen var en ganske almindelig dreng med sunde
interesser - sport, socialt samvær med kammeraterne og en del fest og farver.
Men man skulle jo blive til noget, og Kurt var i vildrede, da skolen sluttede -
han vidste ikke, hvad han skulle beskæftige sig med. Han havde dog en onkel med
en vis status, som han skævede til. Han var speditør, talte meget i telefon,
var noget stresset og havde en stor flot bil. Kurt Larsen skulle i lære som
speditør. Året var 1961, og inden længe sad han bag skrivebordet i den ærværdige
speditionsvirksomhed Gyldensteins Eftf. i Bredgade, hvis han da ikke fordrev
tiden nede ved Toldboden og i Frihavnen sammen med de andre speditørelever,
mens de ventede på, at tolderne havde tid til at deklarere. Ventetiden kunne være
lang, men nem at fordrive midt i København. Man kunne cykle op i byen og se på
letpåklædte cykelpiger eller tage en tur i Frederiksberg Svømmehal. Vigtigt var
det, at man var tilbage i rette tid, for ellers skulle man vente til næste dag
med at få deklareret og frigivet gods. Og så blev mester tosset.
Miljøet omkring Toldboden og Frihavnen var eksotisk og spændende
for de store drenge. Speditøreleverne
mødtes ikke på kontorerne, men på havnen, hvortil de kom cyklende fra hele København
Der var en international stemning med skibe fra hele verden, der kom ind med
gods til de mange told- og lagerbygninger, som lå ved kajen. Og store lastbiler
fra alle mulige destinationer i Europa, der ligeledes bragte gods frem.
Erhvervet greb Kurt Larsen med det samme, selv om han gerne
fortæller, at speditørerne ikke altid var velsete i transportbranchen og heller
ikke hos toldvæsenet. Men de havde en nødvendig og vigtig funktion i en tid med
toldmure og valutarestriktioner, for det var dem, der klarede papirarbejdet i
forbindelse med import og eksport af gods. Selv om speditørerne ikke var lige
populære alle steder, så stortrivedes Kurt Larsen med jobbet og den hektiske
aktivitet. Han var kommet på sin rette hylde, og hans mor kunne i den fødselsdagsavis,
der blev lavet i forbindelse med hans 60 års fødselsdag, med glæde erindre:
»Det var vidunderligt at se, hvordan Kurt blomstrede op, da
han kom i lære. Han cyklede fløjtende rundt i København fra det ene toldsted
til det andet.«
De store
toldsteder var godsbanen, Toldboden og Frihavnen, og så var der forskellige
distriktstoldsteder, blandt andet på Frederiksberg, Nørrebro og i Hellerup.
*******
Fra Bredgade gik det efter
endt læretid til London, hvor Kurt Larsen på eget initiativ havde
skaffet sig arbejde hos en af Gyldensteins kunder, Dansk Design. Året i London var lærerigt og fyldt med gode
oplevelser, men også hårdt arbejde. Den nyudlærte speditørs arbejdskraft blev
udnyttet til det yderste. Udover det administrative arbejde på kontoret med
blandt andet told- og EFTA-regler blev Kurt både sat til at styre et lager og køre
ud til kunder med danske designvarer i en gammel varevogn. Efter et års tid
overmandede hjemveen ham imidlertid, og han rejste til Danmark med dags varsel.
Vel tilbage i København
blev han kontaktet af den jævnaldrende Bjørn Sundby Madsen, som han kendte fra
læretiden i København. Den unge speditør havde etableret sin egen lille
speditionsvirksomhed, BSM og arbejdede dag og nat. Han havde brug for hjælp, og
Kurt Larsen fik foræret halvdelen af firmaet mod at træde til og tage del i
opgaverne. Det gjorde han, men det slidsomme arbejdsliv, hvor alle døgnets vågne
timer var besat med arbejde, var ikke noget for Kurt Larsen. Mentalt var han
heller ikke gearet til et liv som selvstændig, hverken dengang eller senere.
Han var bedre til at arbejde for andre, fordi det indebar mindre risiko, men
samtidig mulighed for at få bonus og provision af den værdi, han var med til at
skabe.
Kurt Larsens karriere som ”selvstændig” varede kun et par måneder,
så sagde han pænt farvel til Bjørn Sundby Madsen og startede i stedet som
speditør hos K&E
Spedition i Glostrup i 1966. Her var der tid til et fritidsliv og tilsyneladende ordnede forhold på kontoret.
Samtidig var der et dynamisk miljø med mange dygtige speditører, men de
to ejere Kleist og Elzholt gled fra hinanden og valgte til sidst at skiftes til
at gå på arbejde for at undgå at møde hinanden. Specielt Kleist blev Kurt
Larsen glad for, fordi han var en betænksom og dygtig chef. Kurt havde på et
tidspunkt ydet en ekstra indsats, fordi der havde været travlt, og Kleist
kvitterede ved at sende ham på en lille ferie med alt betalt. Ved en anden
lejlighed kaldte han Kurt Larsen ind på kontoret for at give ham en stor check.
Kleist havde erkendt, at Kurt var mere værd i løn end den ledende speditør, han
refererede til. Beløbet på checken var forskellen mellem Kurt Larsens årsløn,
og det beløb, som den nu fyrede, ledende speditør havde hævet på et år. Nu fik
den unge speditør pludselig mulighed for at slå ud med armene, og han købte en
ny folkevogn. Miljøet i K&E Spedition blev dog efterhånden så præget af
ejernes uoverensstemmelser, at Kurt Larsen valgte at forlade virksomheden, hvor
han ellers ville have haft gode chancer for at komme helt til tops.
*******
Senere kom Elzholt i øvrigt på forsiden af flere dagblade,
da han under uheldige omstændigheder blev afsløret i forsøg på hvidvask af
sorte penge. Elzholt, der havde flyvercertifikat, fløj store engelske
pundsedler fra Sverige til Danmark i et forsøg på at undgå beskatning. De store
sedler blev lagt i et syltetøjsglas og gravet ned i haven, fordi han frygtede,
at nogen ville finde dem i huset. Uheldigvis var glasset ikke tæt, så der trængte
fugt ind, som fik pengesedlerne til at lugte muggent. Nu var de svære at veksle
på grund af den kradse lugt, og derfor valgte Elzholt at veksle sedlerne
enkeltvis rundt omkring i omegnsbankerne.
Der gik dog ikke længe, før man inde i Danmarks Nationalbank
undrede sig over de ildelugtende pundsedler, og derfor sendte man en besked ud
til bankerne om at være opmærksom på den eller de personer, som vekslede de
store sedler. En dag klappede fælden, og den uheldige speditør blev holdt
tilbage under et forsøg på at veksle endnu en stinkende pundseddel. K&E
Speditions erhvervslokaler blev endevendt af politiet, og Elzholt fik senere
flere års fængsel for økonomiske uregelmæssigheder, men da sad Kurt Larsen i en
dagligstue på en gård i Hornsherred og arbejdede intenst på at få en
speditionsvirksomhed op at stå med kørsler til Sverige. Et arbejde som senere
skulle danne grundlag for DSV's store succes på den internationale scene.
*******
Under læretiden i København havde Kurt Larsen lært Hans
Frederiksen at kende. Deres kærester var begge sygeplejersker, og de sås privat
og havde lystige fester på familien Frederiksens gård i Vejleby. I modsætning
til Leif Tullberg, som helt bevidst havde erobret sin hustru Dot, så var det i
Kurt Larsens tilfælde ham, der var blevet valgt. Under en fest i 1967 på
Sygeplejeskolen i Roskilde havde Kurt hele aftenen vekslet blikke med en af
sygeplejeeleverne, Vibeke. Men da hun var kæreste med en af hans bekendte,
afholdt han sig fra at byde hende op, eller også var han bare genert. I hvert
fald måtte Vibeke til sidst byde Kurt op, og de har været sammen siden den første
dans. I 1970 blev de gift, og året efter kom tvillingerne Pernille og Mette til
verden.
Dagen efter en af festerne på gården i Vejleby blev Kurt
Larsen spurgt af Hans Frederiksen og dennes storebror Jens, om han ville hjælpe
dem med at etablere en speditionsafdeling med transporter til hovedsageligt
Sverige og Norge, som supplement til den entreprenørkørsel, der var
hovedaktiviteten i Rich. Frederiksens Vognmandsforretning. Hans Frederiksen
havde stor tiltro til projektet og Kurt Larsens evner og gav ham lov til selv
at udforme en ansættelseskontrakt. Kurt Larsen var omhyggelig og fik præciseret,
at han oven i sin faste månedsløn på 10.000 kroner skulle have ti procent af
bruttoavancen. Endvidere fik han indføjet i kontrakten, at han ikke tålte
sideordnede eller overordnede og i øvrigt ikke kunne fyres. Så var det på
plads. Hans Frederiksen var relativ nem at forhandle med, fordi han behøvede
Kurt Larsens ekspertise for at udvikle vognmandsforretningen på eksportsiden.
Der kom hurtigt gang i forretningen, og der blev tjent gode
penge, for det rullende materiel blev udnyttet maksimalt. Om dagen blev
lastbilerne brugt til kørsel med jord, sten og grus på Sjælland. Klokken 18 kom
der friske chauffører på bilerne, som nødtørftigt blev rigget om, så de var
klar til at køre til Sydsverige med kalk, gips eller andet gods, som Kurt
Larsen havde skaffet. Returlæsset var tømmer fra de svenske savværker, hvor
Kurt havde gode kontakter fra sit tidligere job. På den måde lykkedes det ham
at få bilerne til at køre i døgndrift, og der var en indtjening pr. bil, som
andre i transportbranchen ikke kunne matche.
*******
Kurt Larsens og Hans Frederiksens forhold blev efterhånden
mere arbejdsrelateret, og kammeratskabet gled i baggrunden. Senere skulle
forholdet udvikle sig stadig mere negativt af andre årsager, som vi vender
tilbage til. Men i 1969, da Kurt Larsen flyttede ind i familien Frederiksens
dagligstue på Røsbjerggård i Vejleby med tre telefoner og en telex, var deres
relation præget af venskab og samarbejde. Kurt Larsen arbejdede i begyndelsen
meget alene og udførte alle funktioner selv - administration, fakturering,
kontakter til vognmænd og kunder mv. Hans Frederiksens storebror Jens passede
den del af vognmandsforretningen, der kørte med sten og grus, ligesom han stod
for værkstedet, chaufførerne og lastbilerne. Hans Frederiksen var kørselsleder
hos den københavnske storvognmand Adam Jensen, så de to kammerater sås ikke
meget i det daglige, men Hans Frederiksens mor Eva tog sig pænt af den unge
speditør fra Amager, som i arbejdstiden næsten blev en del af familien
Frederiksen. Det var også svært at undgå, for dagligstuen lå ved siden af køkkenet,
så Kurt vidste altid, om der stod plukfisk eller hakkebøf på menuen.
Kurt Larsen trives med faste rammer og en god stabil månedsløn,
og det har været grænseoverskridende for ham at sige sit gode job op hos
K&E Spedition for at satse på et pionerarbejde under primitive former og
med en mere usikker indtjening. Men udsigten til at bygge nyt og sikre sig en
god indtjening på sigt var tilstede. Og Kurt Larsen sørgede selv for, at lønnen
hurtigt blev rigtig god. Han var en god speditør, som kunne optimere
transporterne og skabe bundlinje. Han var ekspert i full loads og part loads.
Og så var han skarp og meget veltalende. »Han kan tale en ko ud af en kløvermark,«
fortæller et tidligere bestyrelsesmedlem i DSV.
Speditørerhvervet ændrede sig op gennem 60’erne og 70’erne.
Fra at være en branche, som mest ordnede toldpapirer og sørgede for alt det
praktiske og administrative omkring internationale transporter, havde speditørerne
fået større indflydelse som et vigtigt bindeled mellem kunden og transportøren.
Speditørerne kom i stigende grad til at ”sidde på godset”. Mange vognmænd havde
indset, at erhvervet ville ændre ved det traditionelle vognmandserhverv, så det
handlede om ikke at blive ladt tilbage, når toget kørte. Nogle vognmænd valgte
derfor at lade sønnerne få en uddannelse som speditør, så de var klædt godt på,
når de kom hjem i virksomheden. Fra 1960’erne og fremefter tog speditørerne en
stadig stigende andel af markedet, og mange vognmænd blev afhængige af de
opgaver, de fik af speditørerne. Efterhånden fik nogle af de større
vognmandsforretninger egen speditionsafdeling og blev dermed konkurrenter til
speditørerne. Mange mindre vognmænd valgte at køre som underleverandører for
speditørerne eller for de store vognmænd, fordi de så var sikre på at have kørsel,
selv om det var til en lavere afregning i forhold til, hvis de selv kørte
direkte for kunderne.
*******
Hans Frederiksens job som kørselsleder hos Adam Jensen gav
ham visse magtbeføjelser, og de beføjelser, han ikke havde, dem tog han. Hans
Frederiksens egen vognmandsforretning i Vejleby var underleverandør og hjælpevognmand
for Adam Jensen, og i modsætning til Adam Jensens øvrige hjælpevognmænd var
familien Frederiksens chauffører altid på arbejde. Selv når Adam Jensens egne
lastbiler holdt hjemme uden kørsel, var bilerne fra Rich. Frederiksens
Vognmandsforretning beskæftiget og tjente penge. Det havde mange af de vognmænd,
der kørte for Adam Jensen, hæftet sig ved.
Samtidig var der tilknyttet hjælpevognmænd til Adam Jensen,
som den københavnske vognmand ikke selv kendte, men som blev styret af Hans
Frederiksen. En dag ringede en af disse ”ukendte” samarbejdspartnere ind for at
høre til næste dags kørselsopgaver. Hans Frederiksen var optaget, og telefonen
blev derfor besvaret af vognmand Adam Jensen. Den ”ukendte” vognmand - Knud
Nielsen fra Kirke Hyllinge - vidste ikke, at Hans Frederiksen havde flere typer
af samarbejdspartnere. Han spurgte Adam Jensen om morgendagens opgaver, og
denne svarede ved at ligne et stort spørgsmålstegn. Situationen var uholdbar og
fik en brat afslutning. En søndag aften ringede Adam Jensen selv rundt til hjælpevognmændene
og fortalte, at de fremover ikke skulle tage imod kørselsopgaver fra Hans
Frederiksen. Næste morgen fik Hans Frederiksen én time til at tømme sit
skrivebord og komme ud af vagten.
Efter fyringen tog Hans Frederiksen hjem i familiefirmaet
sammen med en nøglemedarbejder fra Adam Jensens bogholderi, Christian Thøgersen.
Gradvist fik de kunderne med over, og få år senere måtte Adam Jensens
vognmandsvirksomhed dreje nøglen om. Medvirkende årsag til virksomhedens triste
skæbne var også, at vognmanden i perioder var fraværende på grund af et
alkoholproblem. Og sønnen Hans Otto Jensen var ikke i stand til at løfte arven
efter sin far.
*******
Mens Leif Tullbergs arbejdsliv tog nogle sving i første
halvdel af 70'erne, havde Kurt Larsen fuld fokus på at opbygge
eksportafdelingen i Rich. Frederiksens Vognmandsforretning. Arbejdet blev dog
ikke nemmere af, at Hans Frederiksen var kommet hjem på kontoret, for nu
oplevede Kurt Larsen sider af vennen, som han ikke brød sig om. Kurt Larsen
trives ikke med topstyring, pedanteri og kontrol, og det blev nu en del af
arbejdsmiljøet på gården i Vejleby. Og da Kurt Larsen på grund af sine målbare
resultater var blevet en eftertragtet herre, hvis ekspertise der var rift om i
transportbranchen, lod han sig på et tidspunkt friste af et godt tilbud fra en
jysk speditør, som ønskede at etablere sig på Sjælland.
Hans Frederiksen var fortvivlet og nede på knæ. Han fik dog
forpurret Kurt Larsens planer, men det kom til at koste. For den påholdende og
nøjsomme Hans Frederiksen må det have gjort ondt, især da han måtte forære Kurt
Larsen et nyt farvefjernsyn og en splinterny folkevogn for at holde på ham.
Kurt Larsens sympati for Hans Frederiksen kunne efterhånden ligge på et meget
lille sted, så han havde ikke skrupler med at presse citronen, da han havde
godt fat i sin forhenværende ven.
Trods forbrødringen og Kurt Larsens beslutning om alligevel
at blive hos Hans Frederiksen, lå det i luften, at samarbejdet havde
katastrofekurs og gik mod sin afslutning. Hans Frederiksen kom Kurt Larsen i
forkøbet ved at sælge forretningen, dels til Børge Jakobsen og dels til Lars
Viggo Jensen fra Borup Autotransport. Frederiksen havde dog sikret sig en
kattelem i aftalen: Hvis Kurt Larsen ikke ville med til Borup Autotransport,
kunne handlen hæves.
Da Kurt Larsen blev orienteret om salget, blev han i første
omgang noget sur og indigneret over, at virksomheden blev handlet hen over
hovedet på ham. Men da han bibeholdt sine attraktive løn- og arbejdsvilkår og i
øvrigt kendte Lars Viggo Jensen, havde han ikke noget imod at slippe væk fra
familien Frederiksen. Så da Hans Frederiksen efter et par dage fortrød handlen
og derfor opsøgte Kurt Larsen på hans privatadresse for at få hjælp til at
slippe ud via kattelemmen, var den tidligere ven iskold, da han - uden at
invitere Hans Frederiksen indenfor – kort meddelte, at han meget gerne ville
arbejde for Borup Autotransport. Hvorefter han lukkede døren.
13 år efter skulle Kurt Larsens og Hans Frederiksens veje
atter krydses, og samarbejdet mellem dem kom på en endnu hårdere prøve.
tirsdag den 21. maj 2024
Erklæring fra ICC-anklager Karim AA Khan KC: Ansøgninger om arrestordrer i situationen i staten Palæstina.
Erklæring fra ICC-anklager
Karim AA Khan KC: Ansøgninger om arrestordrer i situationen i staten Palæstina
Karim AA Khan KC,
anklageren for Den Internationale Straffedomstol
I dag indgiver jeg
ansøgninger om arrestordrer for forundersøgelseskammer I i Den Internationale
Straffedomstol i situationen i staten Palæstina.
Yahya Sinwar, Mohammed
Diab Ibrahim Al-Masri (Deif), Ismail Haniyeh
På grundlag af beviser
indsamlet og undersøgt af mit kontor har jeg rimelig grund til at tro, at Yahya
SINWAR (leder af den islamiske modstandsbevægelse ("Hamas") i
Gaza-striben), Mohammed Diab Ibrahim AL-MASRI , mere almindeligt kendt som DEIF
(den øverstkommanderende for Hamas' militære fløj, kendt som A
l-Qassam-brigaderne ) og Ismail HANIYEH (chefen for Hamas Politiske Bureau)
bærer det strafferetlige ansvar for følgende krigsforbrydelser og forbrydelser
mod menneskeheden begået på territoriet af Israel og staten Palæstina (i
Gaza-striben) fra mindst 7. oktober 2023:
Udryddelse som en
forbrydelse mod menneskeheden, i strid med artikel 7(1)(b) i Rom-statutten;
Drab som en forbrydelse
mod menneskeheden, i modsætning til artikel 7(1)(a), og som en krigsforbrydelse
i modsætning til artikel 8(2)(c)(i);
Tage gidsler som en
krigsforbrydelse, i modsætning til artikel 8(2)(c)(iii);
Voldtægt og andre
seksuelle voldshandlinger som forbrydelser mod menneskeheden, i strid med
artikel 7(1)(g), og også som krigsforbrydelser i henhold til artikel
8(2)(e)(vi) i forbindelse med fangenskab;
Tortur som en forbrydelse
mod menneskeheden, i modsætning til artikel 7(1)(f), og også som en
krigsforbrydelse, i modsætning til artikel 8(2)(c)(i), i forbindelse med
fangenskab;
Andre umenneskelige
handlinger som en forbrydelse mod menneskeheden, i modsætning til artikel
7(l)(k), i forbindelse med fangenskab;
Grusom behandling som
krigsforbrydelse i strid med artikel 8(2)(c)(i), i forbindelse med fangenskab;
og
Forargelse af personlig
værdighed som en krigsforbrydelse, i modsætning til artikel 8(2)(c)(ii), i
forbindelse med fangenskab.
Mit kontor hævder, at de
krigsforbrydelser, der påstås i disse ansøgninger, blev begået i forbindelse
med en international væbnet konflikt mellem Israel og Palæstina og en
ikke-international væbnet konflikt mellem Israel og Hamas, der løber parallelt.
Vi hævder, at de anklagede forbrydelser mod menneskeheden var en del af et
udbredt og systematisk angreb mod Israels civilbefolkning fra Hamas og andre
væbnede grupper i henhold til organisatoriske politikker. Nogle af disse
forbrydelser fortsætter efter vores vurdering den dag i dag.
My Office hævder, at der
er rimelig grund til at tro, at SINWAR, DEIF og HANIYEH er kriminelt ansvarlige
for drabet på hundredvis af israelske civile i angreb begået af Hamas (især
dens militære fløj, al-Qassam-brigaderne) og andre væbnede grupper den 7.
oktober 2023 og tage af mindst 245 gidsler. Som en del af vores undersøgelser
har mit kontor interviewet ofre og overlevende, inklusive tidligere gidsler og
øjenvidner fra seks større angrebssteder: Kfar Aza; Holit; placeringen af
Supernova Music Festival; Be'eri; Nir Oz; og Nahal Oz. Efterforskningen
bygger også på beviser såsom CCTV-optagelser, autentificeret lyd-, foto- og
videomateriale, udtalelser fra Hamas-medlemmer, herunder de påståede
gerningsmænd nævnt ovenfor, og ekspertbeviser.
Det er mit kontors
opfattelse, at disse personer planlagde og anstiftede begåelsen af
forbrydelser den 7. oktober 2023 og har gennem deres egne handlinger,
herunder personlige besøg hos gidsler kort efter deres kidnapning, erkendt
deres ansvar for disse forbrydelser. Vi hævder, at disse forbrydelser ikke
kunne være blevet begået uden deres handlinger. De er sigtet både som
med-gerningsmænd og som overordnede i henhold til artikel 25 og 28 i
Rom-statutten.
Under mit eget besøg i
Kibbutz Be'eri og Kibbutz Kfar Aza samt på stedet for Supernova Music Festival
i Re'im, så jeg de ødelæggende scener af disse angreb og den dybe virkning af
de samvittighedsløse forbrydelser, der er anklaget i de indgivne ansøgninger i
dag. Da jeg talte med overlevende, hørte jeg, hvordan kærligheden i en familie,
de dybeste bånd mellem en forælder og et barn, blev forvrænget til at påføre
ufattelig smerte gennem kalkuleret grusomhed og ekstrem følelsesløshed. Disse
handlinger kræver ansvarlighed.
My Office fremfører også,
at der er rimelig grund til at tro, at gidsler taget fra Israel er blevet holdt
under umenneskelige forhold, og at nogle har været udsat for seksuel vold,
herunder voldtægt, mens de blev holdt i fangenskab. Vi har nået den konklusion
baseret på lægejournaler, samtidige video- og dokumentarbeviser og interviews
med ofre og overlevende. My Office fortsætter også med at efterforske rapporter
om seksuel vold begået den 7. oktober.
Jeg vil gerne udtrykke min
taknemmelighed til de overlevende og familierne til ofrene for angrebene den 7.
oktober for deres mod til at stå frem for at fremlægge deres beretninger til
mit kontor. Vi forbliver fokuseret på yderligere at uddybe vores efterforskning
af alle forbrydelser begået som en del af disse angreb og vil fortsætte med at
arbejde med alle partnere for at sikre, at retfærdigheden afholdes.
Jeg gentager min
opfordring til øjeblikkelig løsladelse af alle gidsler taget fra Israel og til
deres sikre tilbagevenden til deres familier. Dette er et grundlæggende krav i
international humanitær ret.
Benjamin Netanyahu, Yoav
Gallant
På grundlag af beviser
indsamlet og undersøgt af mit kontor har jeg rimelig grund til at tro, at
Benjamin NETANYAHU , Israels premierminister, og Yoav GALLANT , Israels
forsvarsminister, bærer det strafferetlige ansvar for følgende
krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået på staten Palæstinas
territorium (i Gaza-striben) fra mindst 8. oktober 2023:
Udsultning af civile som
en metode til krigsførelse som en krigsforbrydelse i strid med statuttens
artikel 8(2)(b)(xxv);
Forsætlig at forårsage
stor lidelse eller alvorlig skade på krop eller helbred i strid med artikel
8(2)(a)(iii) eller grusom behandling som krigsforbrydelse i strid med artikel
8(2)(c)(i);
Forsætligt drab i strid
med artikel 8(2)(a)(i), eller mord som en krigsforbrydelse i strid med artikel
8(2)(c)(i);
Forsætligt at rette angreb
mod en civilbefolkning som en krigsforbrydelse i strid med artikel 8(2)(b)(i),
eller 8(2)(e)(i);
Udryddelse og/eller mord i
strid med artikel 7(1)(b) og 7(1)(a), herunder i forbindelse med dødsfald
forårsaget af sult, som en forbrydelse mod menneskeheden;
Forfølgelse som en
forbrydelse mod menneskeheden i strid med artikel 7(1)(h);
Andre umenneskelige
handlinger som forbrydelser mod menneskeheden i strid med artikel 7(1)(k).
Mit kontor hævder, at de
krigsforbrydelser, der påstås i disse ansøgninger, blev begået i forbindelse
med en international væbnet konflikt mellem Israel og Palæstina og en
ikke-international væbnet konflikt mellem Israel og Hamas (sammen med andre
palæstinensiske væbnede grupper), der løber parallelt. Vi hævder, at de
anklagede forbrydelser mod menneskeheden blev begået som en del af et udbredt
og systematisk angreb mod den palæstinensiske civilbefolkning i
overensstemmelse med statens politik. Disse forbrydelser fortsætter efter vores
vurdering den dag i dag.
My Office hævder, at de
beviser, vi har indsamlet, herunder interviews med overlevende og øjenvidner,
autentificeret video-, foto- og lydmateriale, satellitbilleder og udtalelser
fra den formodede gerningsmandsgruppe, viser, at Israel bevidst og systematisk
har frataget civilbefolkningen i alle dele af landet. Gaza af genstande, der er
uundværlige for menneskets overlevelse.
Dette skete gennem
indførelse af en total belejring af Gaza, der involverede fuldstændig lukning
af de tre grænseovergangssteder, Rafah, Kerem Shalom og Erez, fra 8. oktober
2023 i længere perioder og derefter ved vilkårlig begrænsning af overførslen af
væsentlige forsyninger – herunder fødevarer og medicin – gennem
grænseovergangene, efter de blev genåbnet. Belejringen omfattede også afskæring
af grænseoverskridende vandrørledninger fra Israel til Gaza – Gazas vigtigste
kilde til rent vand – i en længere periode fra den 9. oktober 2023 og
afbrydelse og hindring af elektricitetsforsyninger fra mindst 8. oktober 2023
og frem til i dag. Dette fandt sted sideløbende med andre angreb på civile,
herunder dem, der stod i kø for at få mad; blokering af bistand fra humanitære
agenturer; og angreb på og drab på hjælpearbejdere, som tvang mange agenturer
til at indstille eller begrænse deres operationer i Gaza.
Mit kontor hævder, at
disse handlinger blev begået som en del af en fælles plan om at bruge sult som
en krigsmetode og andre voldshandlinger mod Gazas civilbefolkning som et middel
til (i) at eliminere Hamas; (ii) sikre tilbageleveringen af gidslerne, som
Hamas har bortført, og (iii) kollektivt straffe Gazas civilbefolkning, som de
opfattede som en trussel mod Israel.
Virkningerne af brugen af
sult som en metode til krigsførelse sammen med andre angreb og kollektiv
afstraffelse mod civilbefolkningen i Gaza er akutte, synlige og almindeligt
kendte og er blevet bekræftet af adskillige vidner, der er interviewet af mit
kontor, herunder lokale og internationale læger. De omfatter underernæring,
dehydrering, dyb lidelse og et stigende antal dødsfald blandt den
palæstinensiske befolkning, herunder babyer, andre børn og kvinder.
Hungersnød er til stede i
nogle områder af Gaza og er overhængende i andre områder. Som FN's
generalsekretær António Guterres advarede for mere end to måneder siden:
"1,1 million mennesker i Gaza står over for katastrofal sult - det højeste
antal mennesker nogensinde registreret - hvor som helst, når som helst"
som følge af en "helt menneskeskabt katastrofe". I dag søger mit
kontor at sigte to af de mest ansvarlige, NETANYAHU og GALLANT, både som
med-gerningsmænd og som overordnede i henhold til artikel 25 og 28 i
Rom-statutten.
Israel har som alle stater
ret til at tage skridt til at forsvare sin befolkning. Denne ret fritager
imidlertid ikke Israel eller nogen stat for deres forpligtelse til at overholde
international humanitær lov. På trods af eventuelle militære mål, de måtte
have, er de midler, Israel valgte for at nå dem i Gaza – nemlig bevidst at
forårsage død, sult, store lidelser og alvorlig skade på civilbefolkningens
krop eller helbred – kriminelle.
Siden sidste år, i
Ramallah , i Kairo , i Israel og i Rafah , har jeg konsekvent understreget, at
international humanitær lov kræver, at Israel træffer hasteforanstaltninger for
straks at give adgang til humanitær bistand i Gaza i stor skala. Jeg understregede
specifikt, at sult som krigsmetode og nægtelse af humanitær nødhjælp udgør
Rom-statuttens lovovertrædelser. Jeg kunne ikke have været klarere.
Som jeg også gentagne
gange understregede i mine offentlige udtalelser, bør de, der ikke overholder
loven, ikke klage senere, når mit kontor skrider til handling. Den dag er
kommet.
Ved at fremlægge disse
ansøgninger om arrestordrer handler mit kontor i overensstemmelse med sit
mandat i henhold til Rom-statutten. Den 5. februar 2021 besluttede
forundersøgelsesafdeling I, at domstolen kan udøve sin strafferetlige
jurisdiktion i situationen i staten Palæstina, og at det territoriale omfang af
denne jurisdiktion strækker sig til Gaza og Vestbredden, herunder Østjerusalem.
Dette mandat er igangværende og omfatter eskalering af fjendtligheder og vold
siden den 7. oktober 2023. Mit kontor har også jurisdiktion over forbrydelser
begået af statsborgere i deltagerstater og af statsborgere fra ikke-partsstater
på en deltagerstats territorium.
Dagens ansøgninger er
resultatet af en uafhængig og upartisk undersøgelse foretaget af mit kontor.
Styret af vores forpligtelse til at efterforske inkriminerende og frikendende
beviser ligeligt, har mit kontor arbejdet møjsommeligt på at adskille påstande
fra fakta og for nøgternt at fremlægge konklusioner baseret på beviser for
forundersøgelseskammeret.
Som en yderligere garanti
har jeg også været taknemmelig for rådgivningen fra et panel af eksperter i
international ret, en upartisk gruppe, jeg har indkaldt til at støtte
bevisgennemgangen og den juridiske analyse i forhold til disse ansøgninger om
arrestordre. Panelet er sammensat af eksperter med enorm anseelse inden for
international humanitær ret og international strafferet, herunder Sir Adrian
Fulford PC, tidligere Lord Justice of Appeal og tidligere International
Criminal Court-dommer; Baronesse Helena Kennedy KC, formand for International
Bar Association's Human Rights Institute; Elizabeth Wilmshurst CMG KC,
tidligere stedfortrædende juridisk rådgiver ved UK Foreign and Commonwealth
Office; Danny Friedman KC; og to af mine særlige rådgivere – Amal Clooney og
hans Excellence dommer Theodor Meron CMG. Denne uafhængige ekspertanalyse har
understøttet og styrket de ansøgninger, som mit kontor har indgivet i dag. Jeg
har også været taknemmelig for bidragene fra en række af mine andre særlige
rådgivere til denne anmeldelse, især Adama Dieng og professor Kevin Jon Heller.
I dag understreger vi
endnu en gang, at international lov og lovene om væbnet konflikt gælder for
alle. Ingen fodsoldat, ingen kommandør, ingen civil leder – ingen – kan handle
ustraffet. Intet kan retfærdiggøre bevidst at fratage mennesker, herunder så mange
kvinder og børn, de basale fornødenheder, der kræves for livet. Intet kan
retfærdiggøre at tage gidsler eller angribe civile.
De uafhængige dommere i
Den Internationale Straffedomstol er de eneste dommere for, om den nødvendige
standard for udstedelse af arrestordrer er opfyldt. Hvis de imødekommer mine
ansøgninger og udsteder de ønskede warrants, vil jeg arbejde tæt sammen med
registratoren i alle bestræbelser på at pågribe de navngivne personer. Jeg
regner med, at alle stater, der er parter i Rom-statutten, tager disse
ansøgninger og den efterfølgende retsafgørelse med samme seriøsitet, som de har
vist i andre situationer, og opfylder deres forpligtelser i henhold til
statutten. Jeg er også klar til at arbejde sammen med ikke-statslige parter i
vores fælles stræben efter ansvarlighed.
Det er afgørende i dette
øjeblik, at mit kontor og alle dele af domstolen, herunder dens uafhængige
dommere, får lov til at udføre deres arbejde med fuld uafhængighed og
upartiskhed. Jeg insisterer på, at alle forsøg på at hindre, intimidere eller
uretmæssigt påvirke embedsmændene ved denne domstol skal standse øjeblikkeligt.
Mit kontor vil ikke tøve med at handle i overensstemmelse med artikel 70 i
Rom-statutten, hvis en sådan adfærd fortsætter.
Jeg er fortsat dybt
bekymret over igangværende beskyldninger og nye beviser for internationale
forbrydelser, der finder sted i Israel, Gaza og Vestbredden. Vores undersøgelse
fortsætter. Mit kontor fremmer flere og indbyrdes forbundne yderligere undersøgelseslinjer,
herunder vedrørende rapporter om seksuel vold under angrebene den 7. oktober og
i forhold til den omfattende bombeangreb, der har forårsaget og fortsat
forårsager så mange civile dødsfald, kvæstelser og lidelser i Gaza. Jeg
opfordrer dem med relevante oplysninger til at kontakte mit kontor og indsende
oplysninger via OTP-link .
My Office vil ikke tøve
med at indgive yderligere ansøgninger om arrestordrer, hvis og når vi vurderer,
at tærsklen for en realistisk udsigt til domfældelse er nået. Jeg fornyer min
opfordring til alle parter i den aktuelle konflikt om at overholde loven nu.
Jeg vil også understrege,
at komplementaritetsprincippet, som er kernen i Rom-statutten, fortsat vil
blive vurderet af mit kontor, efterhånden som vi skrider til handling i forhold
til de ovennævnte påståede forbrydelser og påståede gerningsmænd og går videre
med andre undersøgelseslinjer. Komplementaritet kræver imidlertid kun
udsættelse til nationale myndigheder, når de deltager i uafhængige og upartiske
retsprocesser, der ikke beskytter mistænkte og ikke er en falsk sag. Det kræver
grundige undersøgelser på alle niveauer, der adresserer de politikker og
handlinger, der ligger til grund for disse applikationer.
Lad os i dag være klare på
ét kernespørgsmål: Hvis vi ikke viser vores vilje til at anvende loven
ligeligt, hvis den ses som selektivt anvendt, vil vi skabe betingelserne for
dens sammenbrud. Ved at gøre det vil vi løsne de resterende bånd, der holder os
sammen, de stabiliserende forbindelser mellem alle samfund og individer, det
sikkerhedsnet, som alle ofre ser til i tider med lidelse. Dette er den sande
risiko, vi står over for i dette øjeblik.
Nu, mere end nogensinde,
må vi kollektivt demonstrere, at international humanitær ret, den grundlæggende
baseline for menneskelig adfærd under konflikter, gælder for alle individer og
gælder ligeligt på tværs af de situationer, som mit kontor og domstolen
behandler. Sådan vil vi konkret bevise, at alle menneskers liv har samme værdi.
For yderligere detaljer om
"forundersøgelser" og "situationer og sager" for domstolen,
klik her , og her .
Kilde: Anklagemyndigheden | Kontakt: OTPNewsDesk@icc-cpi.int
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
tirsdag den 9. april 2024
Hyldest til Venstres ledelse.-o😊
Mange gik rundt og morede sig over at der var flere blå Statsminister kandidater.
De blå kunne ikke enes om hvem der skulle være KGL. undersøger..
Men dejligt at yderfløjene nu er sat af, ude på den store åbne råbe fælled.
Men stort set uden indflydelse..🙄
Inger Støjberg ville ikke pege på Venstres leder som KGL undersøger for blå blok-😒
Det blev da klart et farvel” til til blå blok fra Venstres leder..
Latterligt at Inger Støjberg som har forhindret Venstres leder i at blive KGL undersøger.
Kritisere samme leder sønder og sammen,
Uden at leverer andet en protest og støj.
Inger Støjberg er leder af protest-demokraterne.-o☹
»Vi skal reducere vores kødproduktion til det, vi selv kan spise i Danmark«, siger Franciska Rosenkilde Alternativet,
Det betyder ifølge Alternativet en reduktion af den animalske produktion med mere end 86 procent.
Det vil give Danmark et eksporttab på milliarder kroner,
Samt Danmark mister 18.000 arbejdspladser..
Venstres leder har forhindret dette.-o😊
Se herunder:
Regeringsgrundlaget 2022 udarbejdet af SVM.
Samt link til det røde forståelses papir fra 28 juni 2019..
Linket kommer efter de 60 sider med SVM regeringsgrundlaget..
😊
Lempelse af arveafgift, Pelle Dragsted griber ekstremerne, der er ca. 800.000 virksomheder i DK heraf skal 30.000 generationsskifte inden for kort tid
Hold nu op med lytte til de gl kommunister, der har et mål, nemlig at omstyrte samfundet med alle midler, inkl. misundelse
Formueskat i Norge:
Det er en udvikling som denne, som ledelsen af Venstre har sparet Danmark for.
Hvis du havde frit valg mellem at bo i et land, hvor det var gratis at bo med formue og et land,
Hvor det kostede dig millioner kroner om året i formueskat – tja, så ville du nok også vælge det, der er gratis.
Et af SF’s hovedkrav til et kommende regeringsgrundlag,
At indføre en formueskat på 0,5 % for formuer over 5 mio. kr.
I Danmark ejer de ti procent af de rigeste halvdelen af den samlede formue.
Formuer beskattes naturligvis ikke direkte,
Men via deres afkast, og beskatningen heraf er lempelig, mener SF
Derfor ønsker SF at indføre en formueskat.
Der kan hentes 2,7 mia. kr. ved at indføre en formueskat på den del af formuen, der overstiger 5 mio. kr.
Det er nettoformuen det drejer sig om – altså feks friværdi i ejerbolig.
Link til formueskat SF: https://sf.dk/minimumsnormeringer-betales-af-de-rigeste/
Pia Olsen Dyhr SF vil udtage 375.000 hektar landbrugsjord,
(prisudgift for staten ca. 59 milliarder kr. 158,000 kr. pr hektar)
Hvilket svarer til et areal, der er større end Fyn.
Derudover vil partiet omlægge yderligere ni procent af det nuværende landbrugsareal.
Hvilket svarer til 230.000 hektar. (Prisudgift for staten ca. 18 milliarder)
Priserne er markeds konforme, men uden administration og Ekspropriations omkostninger.
Artikel fra Berlingske.dk: SF vil tage 15 procent af landbrugsarealer ud af drift:
https://www.berlingske.dk/politik/sf-vil-tage-15-procent-af-landbrugsarealer-ud-af-drift
1000 tak til Venstres ledelse for at have forhindre dette..-o😊
Virkeligheden er, at hvis ikke Venstres ledelse havde slået til i regeringsforhandlingerne, ville der være kommet en ræverød regering,
Som ville komme med meget dårlig dyr politik, der ville gøre alle danskere fattigere.
Men som heller ikke ville slæbe Mette Frederiksen for rigsretten..
Må jeg minde om forståelses papiret fra 2019.-o☹
Tænk hvad en rød regering kunne finde på gys gys .-o☹
Politik er ikke kun hvad du opnår, men lige så væsentligt hvad du undgår..-o😊
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
Venslev
50 år i Venstre.
64 år i dansk erhverv.
lørdag den 23. marts 2024
Komplet gennemgang af regeringsgrundlaget: Så meget har Frederiksen, Løkke og Lund gennemført på et år
Lidt over en tredjedel af regeringsgrundlaget er efter et år med SVM ved magten blevet gennemført. Næsten lige så mange punkter venter dog på at blive til handling.
- Del
- Del
- Del
- Print
- Gem
Præcis et år efter at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne præsenterede deres regeringsgrundlag, er en god portion af det gennemført – eller på vej til at blive det.
Det viser en gennemgang, som Altingets fagredaktører og researchere står bag.
Her er de i alt 63 sider brudt ned i 236 punkter. Af dem kan over en tredjedel – 91 punkter – krydses af listen. Omkring 20 procent – 46 løfter – er delvist indfriet.
Det er især uddannelsesområdet, hvor regeringen blandt andet har landet en universitetsreform, og det økonomiske hjørne af regeringsgrundlaget, hvor SVM har leveret resultater, fremgår det af Altingets kortlægning.
Med den omstridte afskaffelse af store bededag har regeringen leveret knap halvdelen af den ekstra fuldtidsbeskæftigelse på 45.000 personer, den har lovet. Og så har midterregeringen netop indgået en aftale om at sænke skatterne.
Der er dog også en god håndfuld punkter, der ifølge Altingets gennemgang indtil videre ikke er kommet længere papiret: I alt 79 styk, eller hvad der svarer til én ud af tre, er således endnu ikke gennemført.
Dertil kommer 20 punkter, hvor det er uklart, hvorvidt regeringen er kommet i gang eller ej.
Det gælder blandt andet den bebudede frisættelse af den offentlige sektor på især ældreområdet samt løftet om at nedlægge landets jobcentre. Og så er der en lang række punkter på det grønne område, hvor regeringen endnu har til gode at indfri løfterne. Det gælder blandt andet en række reduktionsmål og den bebudede klimaafgift på landbruget, der er blevet udskudt til 2024.
Dermed har regeringen "undveget helt åbenlyst store "historiske" spørgsmål", mener Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring. Du kan læse mere om, hvad status på regeringsgrundlaget siger om SVM's handlekraft, her.
Så langt er regeringen kommet med regeringsgrundlaget
Få et overblik over, hvor langt regeringen er kommet med alle initiativerne i regeringsgrundlaget.
Initiativ
Gennemført
Akut
Midler til løntillæg og honorering af merarbejde
Ja
Behandlingsgarantien forlænges midlertidigt fra 30 til 60 dage
Ja
Ingen modregning i efterløn for sundhedspersonale i 23-24
Ja
Hurtigere godkendelse af udenlandsk arbejdskraft
Ja
Finanslov for 2023
Ja
Driftsfinanslov for 2023. Finansiere inflationshjælp og akutpakker
Ja
Klima og miljø
Nyt nationalt krisestab - udrulning af fjernvarme
Ja
Udarbejde en national klimatilpasningsplan
Delvist
Realisere land- og skovbrugssektorens reduktionsmål svarende til landbrugsaftalen 2021
Nej
Nedsætte en national energikrisestab
Ja
Indfri reduktionsmålet for 2025 og 2030
Delvist
Hvis 70 procent-måltsætning ikke ser ud til at blive realiseret, skal der iværksættes yderligere initiativer
Delvist
Fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045
Nej
Sætte nyt mål om 110 procents reduktion i 2050
Nej
Foreslå ambitiøst reduktionsmål for 2035
Nej
Opstille mål for dansk klimaeffekt forstået som den internationale klimaeffekt
Nej
Nedbringe klimaaftryk på offentlige indkøb, herunder også indkøb af transport og opførelse af offentlige bygninger
Nej
Undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for dansk forbrug
Nej
Fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget
Nej
Investeres i den grønne omstilling, fødevareproduktionen og dets konkurrenceforhold
Delvist
Nedsætte partnerskab med landbrug, fødevaresektor, naturorganisationer, forbrugerorganisationer og kommuner
Nej
Partnerskabet skal komme med sine anbefalinger ultimo 2023 med henblik på, at der i første halvår 2024 kan laves en samlet visionsplan for dansk landbrug
Nej
Fremlægge ny havplan
Ja
Fremlægge skovplan
Nej
Afkorte sagsbehandlingstiden for etablering af vedvarende energi
Ja
Analysere om den nuværende opgavefordeling mellem statslige myndigheder, regioner og kommuner kan effektiviseres
Ja
Øge afkoblingspuljen finansieret af Grøn Fond, så der frem mod 2030 er midler til at fremme danskernes afkobling fra gasnettet ved at afløfte udgiften på cirka 8.000 kroner
Ja
Sikre et stærkt fokus på energieffektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger
Nej
Igangsætte udbygningsplan af elnettet og afdække tiltag til effektive investeringer i elnettet
Nej
Øge produktionen af biogas
Ja
Belyse effekterne af aftalen om grøn omstilling af vejtransporten
Nej
Sætte yderligere handling bag fremme af nulemissionslastbiler med afsæt i puljen til drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport 2021
Ja
Indføre en passagerafgift på flyrejser på gennemsnitligt 100 kroner
Ja
Gøre det muligt at etablere en grøn indenrigsrute i 2025 og senest i 2030 fuld grøn indenrigsflyvning
Delvist
Indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Danmark
Nej
Tage initiativ til en akut plan for at beskytte boringerne (BNBO-områder)
Ja
Undersøge, om der kan gives vandselskaber bedre mulighed for lange afskrivningsperioder og lån til at investere i drikkevandsbeskyttelse
Ja
Kortlægge de 640.000 hektar, der i dag er udpeget som indsatsområder, med henblik på at beskytte drikkevandet
Ja
Danmark skal leve op til vandrammedirektivets mål om god miljøtilstand i 2027
Delvist
Gennemføre en plasthandlingsplan
Nej
Gennemføre oprensning af generationsforureninger i overensstemmelse med aftalen
Ja
Arbejde for et forbud mod PFAS-stoffer på EU-plan og begrænse brugen i Danmark
Delvist
Identificere, hvilke rensningsanlæg det er bedst at udvide
Delvist
Etablere minivådområder
Ja
Ændre spildevandsafgiften, så udledning af urenset spildevand fra overløb får en højere afgift
Nej
Lave råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvinding af sand og grus
Nej
De 15 besluttede naturnationalparker skal gennemføres
Nej
Fremlægge plan for, hvordan Danmark kan leve op til globale klimaaftaler
Nej
Udenrigs- og forsvarsområdet
Forsvarsudgifterne øges til to procent af bruttonationalproduktet i 2030
Ja
Fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til to procent af bruttonationalproduktet fra 2033 til 2030 svarende til 4,5 milliarder kroner
Ja
Styrke værnepligten og at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder
Delvist
Styrke forskning i f.eks. cybersikkerhed i samfundet og fortsat grøn omstilling af forsvaret
Nej
Forsvarets digitalisering styrkes, og med tæt inddragelse af dansk forsvarsindustri og forskning skal der gennemføres et teknologisk løft, der ruster Danmark til at imødegå fremtidens trusler og udfordringer
Nej
Se på Forsvarets samlede organisering og ledelsesstruktur
Nej
Fortsætte Danmarks støtte til Ukraines frihedskamp
Ja
Styrke organiseringen og prioriteringen af samfundsberedskab og krisestyring
Nej
Sikre adgang til kritiske ressourcer, være på forkant med den teknologiske udvikling
Ved ikke
Styrke Udenrigstjenesten og det danske diplomati
Ja
Lave en ny udenrigspolitisk strategi
Ja
Gå forrest i EU på klima
Delvist
Tage initiativ til en ny europapolitisk aftale
Ja
Sikre fair konkurrence for danske virksomheder ved at få alle virksomheder til at betale skat
Ved ikke
Styrke indsats for effektiv selskabsbeskatning og imødegå skatteunddragelse
Ved ikke
Danmark skal engagere sig i en troværdig og ligeværdig dialog
Delvist
Lave bilaterale aftaler med lande med mulighed for udveksling og uddannelse af unge mennesker
Ja
Have særligt fokus på Afrika i regi af den kommende strategi
Nej
Bakke op om et flygtningesystem via FN
Ved ikke
Afsætte midler til at modtage 500 kvoteflygtninge
Ja
Arbejde for reform af det euroæiske asylsystem
Delvist
Udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne
Nej
Igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Ved ikke
Velfærd
5.000 skattefrit til ældre med ældrecheck
Ja
Afsætte pulje til økonomisk udsatte børnefamilier
Ja
Afsætte 50 millioner kroner til organisationer, der uddeler julehjælp
Ja
Styrke det frie valg uden øget bureaukrati
Nej
Udvise større tillid til medarbejdere. Kun afgørende ting skal dokumenteres
Nej
Sanere antallet af statslige tilsyn og kontrolopgaver
Nej
Indføre mere frihed på ældreområdet
Nej
Frie valg udvides. Flere private leverandører får mulighed for at levere ældrepleje. Mere frihed til borgere i forhold til bolig
Nej
Opgør med bureaukrati og kontrol
Nej
Bedre løn til sundhedspersonale
Ja
Afsæt en milliard kroner i 2023 stigende til tre milliarder kroner i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd
Ja
Find pengene ved besparelser på administration i kommuner og regioner og fordel dem med arbejdsmarkedets parter
Ja
Nedbringe brugen af vikarer og drøfte mulighed for udvidet brug af løn under uddannelse
Delvist
Konkurrenceudsatte private erhverv fastsætter rammen for lønudvikling
Ja
Nedsættelse af strukturkommission – aflevere rapport i 2024
Delvist
Sundhedsfond skal sikre midler til modernisering og digitalisering
Nej
Aftale en tiårig psykiatriplan
Delvist
Gennemføre en "gennemgribende modernisering af psykologsystemet"
Nej
Tage initiativ til en forebyggelsesplan målrettet børn og unge
Ja
Udarbejde national strategi for personlig medicin
Nej
Udarbejde en ny life science-strategi
Nej
Nedsætte en kommission for det gode børne-og ungdomsliv
Ja
Indkalde til en trepartsaftale om de næsten 45.000 unge, der i dag hverken er i gang med en uddannelse eller er i arbejde
Nej
Gennemføre en større satsning på fritidsjob og mindske barrierer
Nej
Udarbejde en hvidbog med initiativer, der kan beskytte børns færden på internettet
Delvist
Forlænge og forbedre det sociale frikort
Ja
Følge op på evalueringen af ordningen med lægeordineret heroin
Nej
Nedsætte en arbejdsgruppe om levevilkårene for personer, der sælger sex
Nej
Gennemlyse ordningerne for medicintilskud til forskellige grupper
Ja
Forenkle reglerne for digital fritagelse, så ældre og socialt udsatte lettere kan blive fritaget for digital selvbetjening og dialog med det offentlige.
Ja
Afdække, om reglerne i sygedagpengesystemet fungerer
Nej
Udbrede Housing First-tilgangen på hjemløseområdet
Ja
Fortsætte indsatsen for, at udsatte børn får bedre og tidlig hjælp og understøtte, at barnets lov implementeres
Delvist
Styrke det nære sundhedsvæsen og sikre, at alle har en læge tæt på
Delvist
Fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget
Nej
Investere i den grønne omstilling, fødevareproduktionen og dets konkurrenceforhold
Delvist
Nye statslige institutioner, eller væsentlige udvidelser af eksisterende statslige institutioner, skal placeres uden for de største byer
Nej
Sikre, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati og for høje gebyrer
Delvist
Nedsætte et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til en ny struktur for busbetjening i Danmark
Ja
Permanentgøre og forbedre statsgarantien for boligkøb i yderområderne
Nej
Gøre det lettere at opdele huse, gøre nedlagte landbrugsejendomme beboelige for flere familier og undersøge muligheden for at lempe reglerne for salg og nedrivning af tomme private og almene boliger
Nej
Undersøge, hvordan naboer og kommuner bedst får del i økonomiske gevinster ved at lægge jord til vedvarende energi på land
Delvist
Følge op på analysen fra Vejdirektoratet om den såkaldte Ring 5-korridor i Nordsjælland
Delvist
Udarbejde en strategi for danske havne
Nej
Præsentere model for estartning af minkavlere hurtigere
Ja
Fremlægge et samlet boligpolitisk udspil
Nej
Lave handlingsplan med det formål at skabe muligheder for mennesker med handicap
Nej
Indføre specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet
Nej
Forenkle reglerne for visitation til hjælpemidler
Nej
Igangsætte en national indsats mod partnervold og partnerdrab
Ja
Udarbejde en national handlingsplan målrettet kvinders tryghed
Nej
Følge op på implementeringen af LGBT+-handlingsplanen
Delvist
Arbejde for at styrke det frivillige idræts- og foreningsliv. Igangsætte initiativer, der styrker området. Skal være billigere at oprette og drive konti som forening
Delvist
Undersøtte idræt i bred forstand. Arbejde i "Bevæg dig for livet, indsats i eliteidræt, talentudvikling samt sikre sportsevents i Danmark"
Delvist
Kommunerne skal have bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger i skoler og på ældrecentre
Delvist
Igangsætte arbejde om ny model for stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet
Delvist
Være en attraktiv samarbejdspartner for fonde, der ønsker at involvere sig
Delvist
Musikfestivaler, smal litteratur og alt imellem prioriteres som levende kultur
Ved ikke
Styrke kulturen i hele landet og på tværs af områder.
Ved ikke
Føre en kulturpolitik, der afspejler kulturens betydning for national fortælling, udvikling af samfundet og bidrag til økonomien
Ved ikke
Gennemføre museumsreform
Nej
Formulere en samlet og ambitiøs kulturpolitik
Nej
Reformere forældet lovgivning
Nej
Nedsætte råd, der kan afdække og diskutere kunst og kultur ift. at løse tidens store kriser
Nej
Gennemføre forsøg med kulturpas for 45.000 unge uden uddannelse eller job
Delvist
Arbejdsudbud
Den strukturelle beskæftigelse skal i 2030 øges med 45.000 fuldtidspersoner
Delvist
4.000 fuldtidspersoner skal findes ved nyt erhvervsstøtte-system
Nej
Flere skal have mulighed for at gå fra deltid til fuldtid
Ja
Flere ikke-vestlige indvandrere skal i arbejde. Indførelse af ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet. Forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere og danske statsborgere på arbejdsmarkedet skal reduceres.
Ja
Erhvervsuddannelserne skal styrkes.
Ja
Flere ufaglærte skal opkvalificeres ved efteruddannelse og omskoling.
Ja
Færre langstidledige. Nytænkning af beskæftigelsesindsats
Nej
Flere unge i uddannelse og beskæftigelse
Ved ikke
Seniorer skal blive på arbejdsmarkedet. Stærkere økonomisk tilskyndelse og barriere-fjernelse
Delvist
Tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
Ja
Reformkommissionen skal færddigøre sit arbejde
Ja
Fremlægge ny 2030-plan. Balancekrav på -0,5 procent af bnp
Ja
Finanspolitikken tilrettelægges efter strukturel balance i 2025. Holdbare offentlige finanser fastholdes
Ja
Tilrettelæggelse af økonomisk politik indenfor rammerne af fastkurs, velfærdsforliget fra 2006, EU's stabilitets- og vækstpakke samt budgetloven
Ja
Afskaffelse af helligdag
Ja
Jobcentrene skal nedlægges
Nej
Øget frihed til kommunerne i forhold til beskæftigelsesindsatsen
Nej
Forhøjet beskæftigelsesfradrag til at lette skatten i bunden
Ja
Indføre ny mellemskat, rykke grænsen for topskat og indføre ny top-top-skat på 5 procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner
Ja
Ældrechecken forhøjes med 4.700 kr. om året
Delvist
Arne-pension og seniorpension slås sammen til én ordning. En rettighedsbaseret og visitationsmodel. Begge kan opnås tre år før pensionalder og være på 15.000 om måneden
Nej
Oprette permanent trepartsinstitution
Nej
Anlægge sag ved EU-domstolen om annullering af direktiv om mindsteløn
Ja
Erhvervsuddannelserne skal styrkes
Ja
Gøre det lettere at tage en erhvervsuddannelse som efteruddannelse
Ja
Op imod halvdelen af alle kandidatuddannelser skal skæres ned til et år
Ja
SU-perioden forkortes til fire år og ti måneder med øget mulighed for SU-lån
Nej
Alle pengene fra ændringer i universitetsuddannelserne skal geninvesteres i uddannelsessystemet
Ja
Etablere 500-1.000 nye studiepladser på engelsksprogede erhvervskandidatuddannelser
Delvist
Øge antallet af udenlandske studerende
Ja
Indføre nyt optagesystem for videregående uddannelser med bedre mulighed for kvote 2
Nej
Styrke muligheden for opkvalificering evt ved etablering af 'Uddannelseskonto'
Delvist
Tilbagerulle aftalen om elevfordeling fra 2021
Ja
Gå videre med tiltag, der skal sikre, at udkantsgymnasier ikke lukker
Delvist
Videreføre aftale om udflytning af uddannelser, med undtagelse af sygeplejersker
Ja
Gøre det muligt lokalt at konvertere understøttende undervisning til kortere skoledage
Delvist
Tage initiativ til en ny betænkning for pædagogisk udvikling – ”Den Grønne Betænkning”
Delvist
Samlet set vil man nedbringe skatter og afgifter. Det skal ikke være dyrere at være virksomhed eller borger
Delvist
Skattestop. Tobaks- og nikotinafgifter er undtaget
Ja
Skattestoppet gælder ikke for erhvervsbeskatning, hvis provenuet - krone for krone - føres tilbge til erhvervene
Ved ikke
Allerede aftalte indekseringer af satser og beløbsgrænser er ikke omfattet
Ved ikke
Flerårsaftale for skattevæsenet
Ja
Særlig indsats overfor økonomisk kriminalitet
Ja
Tage initiativ til, at FT's kontrol med regeringen og offentlighedens adgang til indsigt i regeringsarbejdet kan styrkes
Nej
Frist på fire ugers vejledende høringsfrist på høringssvar skal som hovedregel overholdes
Delvist
Respektere gældende forlig
Ved ikke
Følge op på Dybvad-udvalget
Delvist
Indføre en regeringsledelse
Ja
Nedsætte udvalg, der skal fremsætte forslag til ny offentlighedslov
Nej
Følge op på eftersyn af det politiske system og FT's kontrol med regeringen
Delvist
Give hastebehandlede lovforslag en solnedgangsklausal på seks måneder
Ved ikke
Nedsætte ekspertgruppe, der skal gennemføre en analyse af Justitsministeriets ressort
Nej
Få belyst, hvordan der kan etableres et Ministerium for National Sikkerhed
Nej
Nedsætte en undersøgelseskommission til undersøgelse af beslutning om hjemsendelser i FE-sagen
Ja
Når straffesagen i FE-sagen er oversået, vil regeringen tage stilling til behovet for en yderligere undersøgelseskommission
Delvist
Arbejde for at styrke den demokratiske kontrol med tech-giganter og skærpe ansvaret for sociale medier
Delvist
Nedsætte medieansvarsudvalg
Ja
Gennemføre medieaftalen og afsøge muligheden for at erstatte kulturbidraget med en anden ordning. Enten ved forpligtelse til at investere i dansksproget indhold eller betale en afgift
Ja
Inddrage Færøerne og Grønland i de beslutninger, der har konsekvens for rigsfællesskabet
Delvist
Det Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitiske Kontaktudvalg skal udvikle samarbejdet. Kontaktudvalgets ministre skal løbende mødes
Ja
Vil gennemføre den aftalte afdækning af finansiering vandkraftprojekter i Grønland med udgangspunkt i hensigtserklæring fra 15. marts
Ved ikke
Inddrage landsstyrene og nordatlantiske folketingsmedlemmer om relevante forhold. Også i forhandlinger om kommende forsvarsforlig og øvrige relevante forligsforhandlinger
Ja
Inddragelsen gælder også forhandlinger om finansloven om relevante områder
Ja
Samarbejde med grønlandske landsstyre om indsatsen i forhold til udsatte børn og unge i Grønland
Ved ikke
Udarbejde en redegørelse om statens opgaver i Grønland, og hvorvidt de kan administreres fra Grønland
Nej
Arbejde for at etablere nyt fængsel på Færøerne i 2029. Igangsætte øvrige initiativer inden for kriminalforsorgen ligeledes
Nej
Løbende vurdere behovet for fortsat udvikling af politiet på Fæørerne og Grønland
Ja
Arbejde for at videreføre klima- og havforskningsprogrammer vedrørende Arktis og Grønland
Ja
Styrke arbejdet med at udbrede viden og forståelse, blandt andet gennem uddannelse og kulturprojekter
Ja
Igangsætte at alle ministerier gennemgår deres ressort og skaber et samlet tværgående overblik over eventuelle udeståender i lovgivningsarbejdet i forhold til rigsfællesskabet. Herunder at udarbejde en konkret plan for håndteringen deraf
Nej
Forstætte samarbejdet med at løse grænsehindringer. Herunder undersøge spørgsmål om orlov for færinger og grønlændere i Danmark i forhold nærtstående dødsfald
Nej
Vækst
Fremlægge en iværksætterstrategi
Nej
Tage initiativ til, at ATP i endnu højere grad kan investere i dansk iværksætteri
Ved ikke
Lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav
Delvist
Gøre den indgåede aftale om styrket international rekruttering permanent
Ja
Forstærke indsatsen mod social dumping
Ja
Indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn- og arbejdsvilkår
Nej
Sikre mere effektiv sagsbehandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration og afsætte midler hertil på finansloven
Ved ikke
Etablere et nyt erhvervsstøttesystem ved at sanere erhvervsstøtte for to milliarder kroner
Nej
Annullere den planlagte skatteforhøjelse på løbende beskatning af selskabers ejendomsavancer
Ja
Udarbejde en samlet globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv
Nej
Investere i digitalisering og automatisering på tværs af både den offentlige og private sektor
Ja
Arbejde for at undgå utilsigtet overimplementering af EU-regler
Ved ikke
Give udlandsdanskere, der har etableret sig i udlandet, samme muligheder for at tage deres familie med til Danmark som udenlandske arbejdstagere
Ja
Følge op på anbefalingerne fra ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder
Ja
Vil nedsætte medieansvarsudvalg
Ja
Vil gennemføre medieaftalen. Vil afsøge muligheden for at erstatte kulturbidraget med en anden ordning. Enten ved forpligtelse til at investere i dansksproget indhold eller betale en afgift
Ja
Vil inddrage Færøerne og Grønland i de beslutninger, der har konsekvens for rigsfællesskabet
Delvist
Det Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitiske Kontaktudvalg skal udvikle samarbejdet. Kontaktudvalgets ministre skal løbende mødes
Ja
Noterer sig hensigtserklæring fra 15. marts om finansiering af vandkraftprojekter i Grønland og vil gennemføre den aftalte afdækning
Ved ikke
Inddrage landsstyrene og nordatlantiske folketingsmedlemmer om relevante forhold. Også i forhandlinger om kommende forsvarsforlig og øvrige relevante forligsforhandlinger
Ja
Inddragelsen gælder også forhandlinger om finansloven om relevante områder
Ja
Samarbejde med grønlandske landsstyre om indsatsen i forhold til udsatte børn og unge i Grønland.
Ved ikke
Udarbejde en redegørelse om statens opgaver i Grønland, og hvorvidt de kan administreres fra Grønland
Nej
Arbejde for at etablere nyt fængsel på Færøerne i 2029. Igangsætte øvrige initiativer inden for kriminalforsorgen ligeledes
Nej
Løbende vurdere behovet for fortsat udvikling af politiet på Fæørerne og Grønland
Ja
Arbejde for at videreføre klima- og havforskningsprogrammer vedr. Arktis og Grønland
Ja
Styrke arbejdet med at udbrede viden og forståelse, bl.a. gennem uddannelse og kulturprojekter
Ja
Igansætte at alle ministerier gennemgår deres ressort og skaber et samlet tværgående overblik over eventuelle udeståender i lovgivningsarbejdet i forhold til rigsfællesskabet. Ønsker at udarbejde en konkret plan for håndteringen deraf
Nej
Ønsker at forstætte samarbejdet med at løse grænsehindringer. Herunder undersøge spørgsmål om orlov for færinger og grønlændere i DK i forhold til nærtstående dødsfald