N.F.S. Grundtvig: En oversigt over hans betydning og demokratiske tanker.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783–1872) var en af Danmarks mest betydningsfulde tænkere, digtere og præster, og hans indflydelse på dansk kultur og demokrati kan næppe overvurderes. Han var en central skikkelse inden for romantikken og udviklede ideerne bag grundtvigianismen – en form for "glad kristendom", der satte menneskets frihed, åndelighed og fællesskab i centrum.

Betydning for Danmark

Grundtvigs bidrag til dansk åndsliv er omfattende:

Folkehøjskolen: Grundtvig udviklede ideen om folkehøjskoler, der skulle fremme livslang læring for folket uden eksamenspres og fokus på åndelig oplysning, historie og fællesskab. Denne skoleform styrkede befolkningens selvbevidsthed og blev en vigtig grundsten i dansk folkeoplysning og kultur.

Salmedigtning: Grundtvig er en af de mest repræsenterede digtere i både Højskolesangbogen og Den Danske Salmebog. Hans salmer som "Dejlig er den himmel blå" har formet den danske kirketradition og folkelige tro.

Kultur og historie: Han betragtes som en brobygger mellem kristendommen og nordisk mytologi. Hans arbejde med både kristne og nordiske traditioner styrkede Danmarks kulturelle rødder.

Grundtvigs demokratiopfattelse:

Grundtvigs syn på demokrati var tæt knyttet til folkeoplysning, fællesskab og frihed. Han så folket som demokratiets kerne og mente, at oplysning og uddannelse var nødvendige for, at et demokrati kunne blomstre. Hans tanker kan sammenfattes i følgende:

Frihed til åndelig vækst: Grundtvig troede på, at ægte frihed ikke kun handler om politisk selvbestemmelse, men også om åndelig frigørelse – menneskets evne til at tænke frit og finde sit eget ståsted i livet.

Folkelighed og fællesskab: Han lagde vægt på folkelighed som et udtryk for fællesskab og solidaritet. Demokrati skulle være forankret i det enkelte menneskes deltagelse i fællesskabet – både i kirken og samfundet.

Dialog og oplysning: Grundtvig mente, at oplysning var nøglen til, at borgere kunne træffe informerede valg og deltage i demokratiet. Derfor var folkehøjskolerne ikke kun uddannelsessteder, men også platforme for demokratisk dannelse.

Det levende ord: Grundtvig mente, at den personlige samtale og det levende ord var centralt i demokratiet – en modvægt til skriftlig, tør lærdom, som han fandt fremmedgørende.

Et varigt aftryk:

Grundtvigs tanker har haft en langvarig betydning for den danske samfundsmodel. Hans idéer om frihed, fællesskab og oplysning er blevet vævet ind i det moderne Danmarks forståelse af demokrati, uddannelse og kultur. Som ophavsmand til folkehøjskoler og forkæmper for "det folkelige demokrati" er Grundtvig fortsat en hjørnesten i dansk historie og åndsliv

BH. Leif Tullberg.

Kun ved at fortælle om hændelserne, kan der blive gjort noget ved det.

Vi kan alle blive bedre, nogen skal bare fortælle os det.. Leif Tullberg Venslev Julen 2024. -o😊

Nedenfor er de første fem linjer af hvert lovforslag fra de love der er vedtaget i folketinget indtil april 2024 af SVM Regeringen..

 

Flot flot.-o😊

Beskæftigelsesministeren

Ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen) (Okt I):

Lovforslaget har til formål at styrke og forbedre arbejdsskadesystemet, så det tager bedre hånd om den tilskadekomne efter en skade og bidrage til, at flere kommer tilbage i job efter en arbejdsskade. Lovforslaget indeholder også konsekvensændringer i arbejdsskadesikringsloven og en række andre love på beskæftigelsesområdet, samt konsekvensændring i erstatningsansvarsloven og i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

 

Ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.) (Okt II):

Formålet med lovforslaget er at forenkle administrationen i ATP. Lovforslaget rummer en forenkling af opkrævning af ATP-bidrag ved sammenlægning af arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag med øvrige arbejdsgiverbidrag i en samlet opkrævningsmodel samt en udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang.

 

Børne- og undervisningsministeren

Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge (Okt I):

Lovforslaget har til formål at regulere behandlings- og specialundervisningstilbud, der både skal tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og støttende indsatser i form af pædagogisk støtte og behandling. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og flere andre partier fra marts 2022.

 

Digitaliseringsministeren

Ændring af lov om MitID og NemLog-in (Ret til anvendelse af MitID og NemLog-in til autentifikation i interne it-systemer m.v.) (Okt I):

Lovforslaget har til formål at opdatere lovens anvendelsesområde til også at omfatte anvendelse af MitID og NemLog-in til autentifikation i interne it-systemer. Endvidere har lovforslaget til formål at opdatere lovens krav om CVR-nummer som følge af tilpasning til EU-retten.

 

Erhvervsministeren

Ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Realkreditbelåning af havvindmøller m.v.) (Okt I):

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for realkreditinstitutter at yde realkreditfinansiering til havvindmøller i Danmarks eksklusive økonomiske zone (EØZ). Endvidere er formålet at styrke forbruger- og investorbeskyttelsen og sikre, at den finansielle regulering er tidssvarende.

 

Dette er et eksempel på den ønskede tilgang. Hvis du ønsker hele listen fra alle lovforslag, så sig til, og jeg vil fortsætte processen.

 

Finansministeren

Finanslov for finansåret 2024 (Okt I):

Lovforslaget omfatter fastlæggelse af de samlede offentlige indtægter og udgifter for finansåret 2024. Det beskriver regeringens prioriteter inden for økonomi og politik, herunder udgifter til sundhed, uddannelse, forsvar og klimaindsatser.

 

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2027 (Okt I):

Lovforslaget fastsætter de økonomiske rammer for offentlige udgifter, fordelt på stat, kommuner og regioner for finansåret 2027. Formålet er at sikre en balanceret offentlig økonomi gennem klare grænser for udgiftsniveauer.

 

Forsvarsministeren

Lov om implementering af NIS 2-direktivet (Feb II):

Formålet med lovforslaget er at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om cybersikkerhed. Det skal styrke kravene til sikkerhedstiltag og rapportering i kritiske sektorer, samtidig med at det indfører nye regler om sanktioner og tilsyn.

 

Lov om implementering af CER-direktivet (Feb II):

Lovforslaget implementerer krav til modstandsdygtighed i kritiske sektorer som følge af EU's direktiv. Det indebærer tiltag som øget sikkerhed, rapporteringspligt og regler om hændelser.

 

Indenrigs- og sundhedsministeren

Ændring af sundhedsloven (Bedre digital forældreadgang til børns helbredsoplysninger m.v.) (Okt I):

Lovforslaget har til formål at forbedre adgangen til børns helbredsoplysninger for forældremyndighedsindehavere. Det er en del af en bredere sundhedsreform, der også omfatter justering af regler for indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger.

 

Ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter (Okt I):

Formålet med lovforslaget er at styrke rammerne for sundhedsforskning, herunder smidiggøre forskning i eksisterende behandlinger og nye teknologier som kunstig intelligens og store datasæt.

 

Justitsministeren

Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Afskæring af voldtægtsdømte personers mulighed for at afsone med fodlænke) (Okt I):

Lovforslaget skal forhindre, at personer dømt for voldtægt kan afsone deres straf med fodlænke. Dette er en opfølgning på regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" fra december 2022.

 

Ændring af retsplejeloven for Grønland (National Enhed for Særlig Kriminalitets kompetence for Grønland m.v.) (Okt I):

Lovforslaget skal sikre, at National Enhed for Særlig Kriminalitet får kompetence til at fungere i Grønland. Det understøtter en ensartet indsats mod kriminalitet.

Justitsministeren (fortsat)

Ændring af kriminel lov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) (Okt I):

Lovforslaget indfører en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i Grønlands kriminallov. Det anerkender, at psykisk vold kan være lige så skadelig som fysisk vold og bør kriminaliseres tilsvarende.

 

Ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Retskrav på erstatning og godtgørelse til ofre for terrorhandlinger begået i udlandet) (Okt I):

Lovforslaget giver et retskrav på erstatning til ofre for terrorhandlinger begået i udlandet. Dette følger op på tidligere politiske initiativer.

 

Kirkeministeren

Ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (Forenkling af administrative procedurer) (Nov I):

Lovforslaget skal forenkle administrationen omkring trossamfund uden for folkekirken og forbedre tilsyns- og registreringsordninger. Fokus er på digitalisering og transparens.

 

Klima-, energi- og forsyningsministeren

Ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Hurtigere tilladelser til vedvarende energiprojekter) (Dec I):

Lovforslaget skal fremskynde tilladelser til projekter inden for vedvarende energi, såsom vindmøller og solcelleanlæg. Det er en del af regeringens grønne omstilling.

 

Ændring af lov om elforsyning (Styrkelse af elnettet til grøn energi) (Jan II):

Formålet med lovforslaget er at forbedre infrastrukturen i elnettet, så det bedre kan håndtere øget produktion og forbrug af grøn energi. Lovforslaget understøtter også energieffektivitet.

 

Miljøministeren

Ændring af miljøbeskyttelsesloven (Tiltag mod plastikforurening) (Nov II):

Lovforslaget introducerer strammere regler for plastikforbrug, inklusive udvidet producentansvar og restriktioner for engangsplastik. Målet er at reducere miljøbelastningen.

 

Ændring af lov om vandløb (Forenkling af regulativer) (Dec I):

Lovforslaget skal forenkle administrationen af vandløbsregulativer, så det bliver nemmere at vedligeholde og beskytte vandløb mod miljømæssige udfordringer.

 

Transportministeren

Ændring af lov om kollektiv trafik (Bedre vilkår for grøn transport) (Okt II):

Lovforslaget skaber rammer for at styrke den kollektive trafik gennem grøn omstilling, herunder investeringer i elektriske busser og infrastruktur til bæredygtig transport.

 

Ændring af vejloven (Modernisering af vejnettet) (Feb I):

Formålet med lovforslaget er at modernisere vejnettet for at sikre bedre trafikafvikling og øge sikkerheden, samtidig med at der tages hensyn til klimahensyn.

Social- og boligministeren

Ændring af lov om almene boliger (Tiltag for flere billige boliger) (Okt I):

Lovforslaget skal fremme opførelsen af billige almene boliger og forbedre finansieringen af eksisterende almene boligprojekter. Det skal også styrke kommunernes muligheder for at skabe balance på boligmarkedet.

 

Ændring af lejeloven (Styrkelse af lejeres rettigheder) (Nov I):

Lovforslaget styrker lejernes rettigheder ved at introducere skærpede krav til huslejeregulering og gennemsigtighed i udlejning. Det skal sikre en bedre balance mellem lejer og udlejer.

 

Statsministeren

Lov om en styrket krisehåndtering (Dec I):

Lovforslaget skal skabe bedre rammer for krisehåndtering på tværs af sektorer og myndigheder. Det indebærer også øgede beføjelser til myndighederne i forbindelse med nationale nødsituationer.

 

Ændring af lov om ministeriernes organisation (Jan II):

Formålet med lovforslaget er at modernisere ministeriernes strukturer og forbedre deres kapacitet til at håndtere komplekse politiske og administrative opgaver.

 

Uddannelses- og forskningsministeren

Ændring af lov om videregående uddannelser (Flere fleksible studiemuligheder) (Nov I):

Lovforslaget skal styrke fleksibiliteten i uddannelsessystemet ved at gøre det lettere for studerende at sammensætte uddannelsesforløb på tværs af institutioner. Det er en del af en bred reform af videregående uddannelser.

 

Ændring af lov om forskning og innovation (Styrket samarbejde mellem forskning og erhvervsliv) (Dec II):

Lovforslaget har til formål at fremme innovation ved at styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og erhvervslivet. Der foreslås også øget finansiering til teknologisk udvikling.

 

Udlændinge- og integrationsministeren

Ændring af udlændingeloven (Stramninger for asylansøgere uden identitetspapirer) (Okt I):

Lovforslaget skal reducere misbrug af asylsystemet ved at stramme reglerne for ansøgere, der ikke kan fremvise identitetspapirer. Det indfører også skærpede krav til dokumentation.

 

Ændring af integrationsloven (Øget fokus på arbejdsmarkedsdeltagelse) (Nov II):

Lovforslaget styrker indsatsen for at få nyankomne udlændinge i arbejde gennem øgede krav og incitamenter i integrationsprogrammer. Det er en del af regeringens strategi for at styrke arbejdsstyrken.

 

Ældreministeren

Ændring af lov om ældrepleje (Fleksible plejeløsninger) (Feb I):

Lovforslaget skal give kommunerne mulighed for at tilbyde mere fleksible løsninger i ældreplejen. Det sigter mod at tilpasse tilbuddene til den enkelte borgers behov.

 

Ændring af lov om tilskud til seniorboliger (Øget støtte til seniorfællesskaber) (Feb II):

Formålet med lovforslaget er at fremme udviklingen af seniorfællesskaber gennem øget økonomisk støtte og enklere regler for oprettelse af seniorboliger.

 

Kulturministeren

Ændring af lov om biblioteker (Digitalisering og adgang til e-bøger) (Okt I):

Lovforslaget skal modernisere bibliotekssektoren ved at sikre bedre adgang til digitale ressourcer som e-bøger og audiobøger. Det skal fremme kultur- og vidensdeling i en digital tidsalder.

 

Ændring af lov om medier (Styrkelse af lokalmedier) (Nov I):

Lovforslaget skal sikre bedre finansielle rammer for lokale og regionale medier, så de kan fortsætte med at levere relevant nyhedsformidling til borgerne. Det omfatter også øget tilskud til mindre medieaktører.

 

Klima-, energi- og forsyningsministeren (fortsat)

Ændring af lov om naturgasforsyning (Fastholdelse af sikker forsyning) (Jan I):

Lovforslaget har til formål at opretholde en sikker og stabil forsyning af naturgas gennem modernisering af infrastrukturen og bedre overvågning af energisystemerne.

 

Ændring af lov om grøn omstilling af varmeforsyningen (Udfasning af olie- og gasfyr) (Feb II):

Lovforslaget sigter mod at fremme grøn varmeforsyning ved at udfase fossile varmekilder og fremme elektrificering samt fjernvarme i private hjem.

 

Miljøministeren (fortsat)

Ændring af lov om affaldshåndtering (Mere genbrug og mindre affald) (Dec I):

Lovforslaget skal fremme genbrug og reducere mængden af affald gennem skærpede krav til sortering og producentansvar. Det understøtter målet om en cirkulær økonomi.

 

Ændring af naturbeskyttelsesloven (Styrkelse af biodiversiteten) (Feb II):

Lovforslaget introducerer tiltag for at beskytte og genoprette naturen, herunder nye retningslinjer for beskyttede områder og bedre forvaltning af truede arter.

 

Transportministeren (fortsat)

Ændring af jernbaneloven (Modernisering af togtrafik) (Feb II):

Lovforslaget fokuserer på forbedringer af jernbaneinfrastrukturen og modernisering af signalsystemer for at sikre mere pålidelige og bæredygtige togforbindelser.

 

Ændring af færdselsloven (Tiltag mod farlig kørsel) (Feb II):

Formålet med lovforslaget er at skærpe sanktionerne for farlig kørsel og øge brugen af teknologi til trafikkontrol, såsom automatisk fartmåling.

 

Udenrigsministeren

Lov om økonomisk støtte til udviklingslande (Styrkelse af klimainitiativer) (Nov I):

Lovforslaget skal øge Danmarks økonomiske bidrag til klimainitiativer i udviklingslande. Det indebærer støtte til vedvarende energi og klimatilpasning.

 

Ændring af lov om eksportkontrol (Kontrol med teknologioverførsel) (Feb II):

Lovforslaget strammer reglerne for eksport af teknologi og viden til lande uden for EU, hvor der er sikkerhedsmæssige eller politiske risici.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ændring af lov om fødevarer (Styrkelse af fødevaresikkerheden) (Okt I):

Lovforslaget har til formål at styrke kontrollen med fødevaresikkerhed, herunder ved at indføre skærpede krav til sporbarhed og udvide myndighedernes tilsynsbeføjelser.

 

Ændring af lov om landbrugsejendomme (Fremme af bæredygtigt landbrug) (Feb II):

Lovforslaget sigter mod at understøtte bæredygtige produktionsformer i landbruget, med fokus på økologiske metoder og reduktion af klimapåvirkning.

 

Ministeren for landdistrikter

Ændring af lov om landdistriktspuljen (Flere midler til lokalsamfund) (Nov I):

Lovforslaget skal styrke udviklingen af landdistrikterne ved at øge finansieringen til lokale projekter, herunder infrastruktur og erhvervsudvikling.

Ministeren for ligestilling

Ændring af lov om ligebehandling (Forbedring af rettigheder på arbejdsmarkedet) (Jan I):

Lovforslaget har til formål at styrke ligestillingen på arbejdsmarkedet gennem skærpede regler for ligebehandling og øget kontrol med kønsdiskrimination.

 

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Lov om klimabistand til udviklingslande (Støtte til grøn omstilling) (Nov II):

Lovforslaget fokuserer på at fremme den grønne omstilling i udviklingslande gennem målrettet økonomisk støtte og teknisk bistand.

 

Skatteministeren

Ændring af skatteloven (Skatteincitamenter til grønne investeringer) (Okt I):

Lovforslaget skal fremme investeringer i grønne teknologier og energi gennem skattefordele til virksomheder og borgere.

 

Ændring af ejendomsværdiskatteloven (Justering af skattesatser) (Feb II):

Lovforslaget justerer skattesatserne for ejendomsværdiskat for at skabe en mere balanceret boligbeskatning.

 

Ministeren for nordisk samarbejde

Lov om fremme af nordisk samarbejde (Styrkelse af fælles projekter) (Feb I):

Lovforslaget sigter mod at øge samarbejdet mellem de nordiske lande på områder som forskning, transport og klima.

 

Ældreministeren (fortsat)

Ændring af lov om plejeboliger (Forbedring af tilgængelighed) (Feb II):

Lovforslaget fokuserer på at gøre plejeboliger mere tilgængelige for borgere med særlige behov, herunder øget støtte til renovering.

 

Med dette er opsummeringen af de lovforslag i dokumentet færdig. Hvis du har behov for yderligere detaljer om specifikke punkter, er du velkommen til at spørge!

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i Dansk erhverv

51 år i Venstre

Her er en sammenligning mellem X (det tidligere Twitter) og en "Blue Sky"-tilgang,

Her er en sammenligning mellem X (det tidligere Twitter) og en "Blue Sky"-tilgang, med fokus på både deres teknologiske og konceptuelle forskelle. "Blue Sky" refererer formentlig til Bluesky Social, den decentrale sociale medieplatform udviklet med støtte fra Jack Dorsey (Twitters medstifter).
1. Ejerskab og Struktur
X (Twitter):

• Ejes privat af Elon Musk og drives som en centraliseret virksomhed.

• Kontrollerer hele infrastrukturen, data og politikker, med fokus på at maksimere profit og styre brugeroplevelsen.

Bluesky:

• Bygger på en decentraliseret tilgang via AT Protocol (Authenticated Transfer Protocol).

• Platformen er open source, hvilket giver brugerne større kontrol over deres data og mulighed for at vælge forskellige algoritmer.

---

2. Filosofi og Brugeroplevelse
X (Twitter):

• Fokus på en bred, samlet brugeroplevelse, hvor algoritmen er designet til at fremme engagement (ofte via polariserende eller sensationelt indhold).

• Musk har introduceret mange ændringer, inkl. X Premium (tidligere Twitter Blue), der prioriterer betalende brugere i algoritmen.

• Centraliseret moderation med fokus på platformens politikker.

Bluesky:

• Lægger vægt på decentralisering og personlig frihed.

• Brugere kan vælge eller endda oprette deres egne algoritmer, hvilket giver mulighed for mere personlig kuratering af indhold.

• Moderation er også decentraliseret, hvor forskellige servere har egne regler og politikker.

Fra syrisk rebel i et amerikansk fængsel til Aleppos erobrer...

 

Internationalt

Fra syrisk rebel i et amerikansk fængsel til Aleppos erobrer

Abu Mohammaed al-Jawlani, der har haft forbindelser i både Islamisk Stat og al-Qaeda, påstår, at han går ind for religiøs tolerance. Mange tvivler på det.

Foto: Hayat Tahrir al-Sham

Lørdag d. 07. december 2024, kl. 16.32

Del denne artikel

Abu Mohammaed al-Jawlani, der har haft forbindelser i både Islamisk Stat og al-Qaeda, påstår, at han går ind for religiøs frihed...

Af Yaroslav Trofimov, The Wall Street Journal:

Abu Mohammaed al-Jawlani steg i marts 2003 på en bus i Damaskus for at køre gennem ørkenen til Bagdad sammen med andre frivillige, der var opsatte på at bekæmpe den forestående amerikanske besættelse af Irak.

Da han kom hjem igen i 2011 efter fem år i et amerikansk fængsel i Irak, var det som udsending for stifteren af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi.

Jawlani vendte hjem til Syrien med kufferten fuld af kontanter, og hans opgave var at gøre den ekstremistiske bevægelse verdensomspændende.

I sidste uge gennemførte den nu 42-årige Jawlani et triumftog i Aleppo, Syriens næststørste by, som general for den tyrkisk støttede oprørshær, der er domineret af hans gruppe, Hayat Tahrir al-Sham.

Hans overrumplende og lynhurtige sejr er et dramatisk øjeblik i et Mellemøsten, hvor det ellers ikke skorter på dramatik.

Sammenligner man denne chokerende sejr – og dens strategiske betydning – med Islamisk Stats indtagelse af Iraks næststørste by, Mosul, i 2014, må man nok sige, at Aleppos fald indtil videre er en ganske anden historie.

I stedet for straks at kaste sig ud i et blodbad på religiøse minoriteter, som soldaterne fra al-Baghdadis selvudråbte kalifat plejede at gøre, har Jawlani udstedt dekreter med strenge ordrer om at beskytte kristne og shiamuslimer, og han har direkte befalet sine soldater ikke at søge hævn.

»I fremtidens Syrien skal mangfoldighed være en styrke og ikke en svaghed,«

kunne man for nylig læse i det seneste af disse dekreter. Der har indtil videre ikke været rapporter om massakrer i Aleppo, og Jawlanis Tahrir al-Sham har ladet de omringede kurdiske styrker trække sig tilbage uden at angribe dem.

»Den dag, de sagde de ville indtage Aleppo, og jeg endnu ikke havde set dem, føltes det, som om jeg befandt mig ombord på det synkende Titanic,«

fortæller en kristen kvinde i Aleppo, som af frygt for repressalier fra det syriske regime ikke har ønsket at oplyse sit navn.

Men der har ikke været eksempler på plyndring, og butikker og restauranter åbnede igen dagen efter, siger hun.

»Vi fik alle sammen et chok, fordi de behandlede os så pænt. De ser uhyggelige ud. Præcis, som man forestiller sig, at terrorister ser ud – med lange fuldskæg og vildtvoksende hår. Men de er faktisk venlige.«

https://www.berlingske.dk/internationalt/fra-syrisk-rebel-i-et-amerikansk-faengsel-til-aleppos-erobrer

Gak gak i folketinget i dag...🤡

 Gak gak i folketinget i dag...

2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid) 1) Spm. nr. S 334 om danskerne blev orienteret korrekt om effekterne af covid-19-vaccinen Spm. nr. S 334 Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Lars Boje Mathiesen (UFG): Mener ministeren, at danskerne blev orienteret korrekt om effekterne af covid-19-vaccinen? 2) Spm. nr. S 335 om der gøres nok for de personer, som oplever bivirkninger grundet covid-19-vaccinen Spm. nr. S 335 Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Lars Boje Mathiesen (UFG): Mener ministeren, at der gøres nok for de personer, som oplever bivirkninger grundet covid-19-vaccinen? 3) Spm. nr. S 369 om civile i Gazas adgang til livsnødvendige fornødenheder som bl.a. mad, vand, medicin og medicinske forsyninger Spm. nr. S 369 Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Peder Hvelplund (EL): Mener ministeren, at ICC’s nyligt udstedte arrestordre på bl.a. Israels premierminister Netanyahu og tidligere forsvarsminister Gallant, som er udstedt på baggrund af, at ICC finder rimelig grund til at tro, at de bevidst har forhindret civile i Gaza i at få adgang til livsnødvendige fornødenheder som bl.a. mad, vand, medicin og medicinske forsyninger, samt at restriktionerne har haft alvorlig indvirkning på hospitalers evne til at yde lægehjælp, bør føre til ændringer i regeringens samlede vurdering af, om Danmark skal tage imod medicinsk evakuerede fra Gaza? 4) Spm. nr. S 350 om at Hamas tilsyneladende i Danmark har våbenlagre, som skulle være brugt til terrorangreb her i landet Spm. nr. S 350 Til justitsministeren af: Mikkel Bjørn (DF): Hvad er ministerens holdning til, at Hamas tilsyneladende i Danmark har våbenlagre, som skulle være brugt til terrorangreb her i landet? 5) Spm. nr. S 362 om at Danmark kan overholde sin folkeretlige forpligtelse til at efterkomme en arrestordre udstedt af ICC Spm. nr. S 362 Til justitsministeren af: Trine Pertou Mach (EL): Mener ministeren, at Danmark kan overholde sin folkeretlige forpligtelse til at efterkomme en arrestordre udstedt af ICC i det tilfælde, hvor en person, som en arrestordre er rettet imod, kan opholde sig på dansk territorium uden at blive tilbageholdt? 6) Spm. nr. S 332 om finanssektorens fossile investeringer Spm. nr. S 332 Til erhvervsministeren af: Leila Stockmarr (EL): På baggrund af at Nationalbanken har opgjort den danske finanssektors finansierede udledninger til mindst 72 mio. t CO2-e, anerkender ministeren så, at finanssektorens fossile investeringer er en udfordring for den globale klimaindsats? 7) Spm. nr. S 355 om at sikre imod det stigende omfang af bondefangeri, der omtales i JydskeVestkysten Spm. nr. S 355 Til erhvervsministeren af: Peter Kofod (DF): Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre imod det stigende omfang af bondefangeri, der omtales i JydskeVestkysten, hvor virksomheder fanges i lange og svære kontrakter med såkaldt søgemaskineoptimering? 8) Spm. nr. S 367 om udbygning af vedvarende energi skal vægtes højere end hensyn til dyrearter Spm. nr. S 367 Til miljøministeren af: Susie Jessen (DD): Mener ministeren, at udbygning af vedvarende energi skal vægtes højere end hensyn til dyrearter, som er fredet under EU’s habitatdirektiv, som det er tilfældet ved den planlagte energipark ved Vallø Stift i Køge? 9) Spm. nr. S 230 om at forskelle i levetid skaber forskelle i, hvor længe forskellige befolkningsgrupper er på folkepension Spm. nr. S 230 Til beskæftigelsesministeren af: Sólbjørg Jakobsen (LA): Mener ministeren, at det er et problem, at forskelle i levetid skaber forskelle i, hvor længe forskellige befolkningsgrupper er på folkepension? 10) Spm. nr. S 233 om Arbejdstilsynets besøg hos Viegård Stutteri Spm. nr. S 233 Til beskæftigelsesministeren af: Dina Raabjerg (KF): Hvordan forholder ministeren sig til, at Arbejdstilsynet siden 2003 har foretaget fem besøg hos Viegård Stutteri uden at have anmærkninger til arbejdsmiljøet, set i lyset af at flere tidligere ansatte fortæller, at de er blevet udsat for vold, voldtægt og overgreb på Viegård Stutteri i perioden, og vil ministeren i fortrolighed give indblik i, om der har været klager rettet til Arbejdstilsynet om Viegård Stutteri samt indholdet af disse, således at Folketinget kan bedømme, hvorvidt der har været tale om et myndighedssvigt? 11) Spm. nr. S 312 om at markant flere indvandrere fra muslimske lande modtager førtidspension Spm. nr. S 312 Til beskæftigelsesministeren af: Charlotte Munch (DD): Hvad mener ministeren om, at markant flere indvandrere fra muslimske lande modtager førtidspension end personer med dansk oprindelse? 12) Spm. nr. S 351 om de danske værdier Spm. nr. S 351 Til beskæftigelsesministeren af: Charlotte Munch (DD): Hvad mener ministeren om, at landets to største kommuner indskærper over for deres medarbejdere, at de skal arbejde for og tilslutte sig danske, demokratiske værdier, og mener ministeren, at dette og andre tiltag bør indføres for offentlige medarbejdere i hele Danmark for at værne om danske værdier blandt offentlige ansatte? 13) Spm. nr. S 318 om tal for førtidspension blandt ikkevestlige indvandrere Spm. nr. S 318 Til beskæftigelsesministeren af: Nick Zimmermann (DF): Hvad vil ministeren gøre ved de skræmmende nye tal for førtidspension blandt ikkevestlige indvandrere, som bl.a. viser, at to ud af tre indvandrere fra et muslimsk land er på førtidspension, når de er over 50 år, og at muslimer er voldsomt overrepræsenterede på førtidspension? 14) Spm. nr. S 327 om feriepenge Spm. nr. S 327 Til beskæftigelsesministeren af: Pernille Vermund (LA): Er ministeren af den opfattelse, at almindelige voksne danskere ikke selv er i stand til at spare op og forvalte deres egne penge til at holde ferie? 15) Spm. nr. S 354 om ATP's investeringsstrategi Spm. nr. S 354 Til beskæftigelsesministeren af: Peter Kofod (DF): Har ministeren fortsat tillid til ATP's investeringsstrategi, der siden 2022 har tabt et massivt milliardbeløb på risikofyldte investeringer? 16) Spm. nr. S 349 om at indvandrerelever skal have positiv særbehandling i form af karakterrabat Spm. nr. S 349 Til børne- og undervisningsministeren af: Mikkel Bjørn (DF): Synes ministeren, at indvandrerelever skal have positiv særbehandling i form af karakterrabat, og hvis ministeren ikke synes det, hvad vil han så gøre for at adressere problemet, som er velkendt? 17) Spm. nr. S 365 om lokale arbejdspladser i forbindelse med opførelse af en energipark i Jammerbugt Spm. nr. S 365 Til ministeren for byer og landdistrikter af: Hans Kristian Skibby (DD): Hvad er ministerens holdning til, at et selskab i forbindelse med opførelse af en konkret energipark i Jammerbugt Kommune har stillet 100 permanente lokale arbejdspladser i udsigt, et argument, der er brugt lokalt af flere beslutningstagere for at få projektet glat igennem? 18) Spm. nr. S 366 om at man i Køge Kommune ved Vallø vil fælde træer i en fredskov Spm. nr. S 366 Til ministeren for byer og landdistrikter af: Susie Jessen (DD): Hvad mener ministeren om, at man i Køge Kommune ved Vallø vil fælde træer i en fredskov, der svarer til 54 fodboldbaner, for at gøre plads til et statsligt energianlæg, og vil ministeren godkende det? 19) Spm. nr. S 368 om forholdene i Mormonkirken/Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Spm. nr. S 368 Til kirkeministeren af: Mette Thiesen (DF): Hvad er ministerens holdning til de forhold, der tilsyneladende gør sig gældende i Mormonkirken/Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, hvor børn helt ned til 12-årsalderen udspørges af biskopperne, herunder om, hvorvidt de er seksuelt rene, og om andre af deres intime seksuelle erfaringer, og at trossamfundets ledelse har et juridisk parallelsystem for håndtering af forskellige seksuelle overgreb og vold, og hvad agter ministeren konkret at gøre ved det? 20) Spm. nr. S 360 om at det i praksis er urealistisk at opfylde de politiske ambitioner for universitetsreformen Spm. nr. S 360 Til uddannelses- og forskningsministeren af: Katrine Robsøe (RV): Hvad mener ministeren om, at universitetsrektorer og studerende nu fastslår, at det i praksis er urealistisk at opfylde de politiske ambitioner for universitetsreformen med de krav til øget arbejdsudbud og økonomi, som ligger i universitetsaftalen fra 2023? 21) Spm. nr. S 361 om at der mangler 900 mio. kr. i kandidatreformen Spm. nr. S 361 Til uddannelses- og forskningsministeren af: Katrine Robsøe (RV): Hvordan forholder ministeren sig til, at der mangler 900 mio. kr. i kandidatreformen, hvis økonomien bag 20 pct. erhvervskandidater skal hænge sammen? 22) Spm. nr. S 364 om at misbruge sin stilling til at få adgang til sårbare ældre og misbruge dem seksuelt Spm. nr. S 364 Til ældreministeren af: Mette Thiesen (DF): Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at man som sosu-assistent kan misbruge sin stilling til at få adgang til sårbare ældre, misbruge dem seksuelt, få en straf for dette og efter 5 år vende tilbage til samme job? 23) Spm. nr. S 340 om at de hollandske fiskere bruger jernkæder og kædemåtter i Skagerrak Spm. nr. S 340 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Kristian Bøgsted (DD): Hvad mener ministeren om, at de hollandske fiskere bruger jernkæder og kædemåtter i Skagerrak, når de danske fiskere ikke bruger disse redskaber for at skåne værdifulde stenrev? 24) Spm. nr. S 353 om stenbiderfiskeri Spm. nr. S 353 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Søren Egge Rasmussen (EL): Vil ministeren følge anbefalingerne fra forskere på DTU Aqua og grønne organisationer og stoppe fiskeri af stenbideren, indtil bestanden igen når et bæredygtigt niveau? 25) Spm. nr. S 352 om rammebeløb for alment byggeri Spm. nr. S 352 Til social- og boligministeren af: Søren Egge Rasmussen (EL): Ministeren har i maj i år som overborgmester i København efterlyst, at regeringen hæver rammebeløbet for almene boliger med 20 pct., vil ministeren gennemføre at hæve rammebeløbet hurtigst muligt? 26) Spm. nr. S 344 om en plan for at indføre differentieret moms på frugt og grønt i denne regeringsperiode Spm. nr. S 344 Til skatteministeren af: Leila Stockmarr (EL): Vil ministeren fremlægge en plan for at indføre differentieret moms på frugt og grønt i denne regeringsperiode? 27) Spm. nr. S 345 om at kriminelle bandemedlemmer får eftergivet deres skattegæld til det offentlige Spm. nr. S 345 Til skatteministeren af: Steffen W. Frølund (LA): Mener ministeren, at det er retfærdigt, at kriminelle bandemedlemmer får eftergivet deres skattegæld til det offentlige, mens iværksættere på grund af lagerbeskatning bliver påtvunget at betale en skattegæld til staten af penge, som de aldrig har tjent? 28) Spm. nr. S 363 om at fiskerne rammes af en CO2-afgift