Landbruget bidrager med godt 3 procent af Danmarks bruttonationalprodukt.
Landbruget bidrager med godt 3 procent af Danmarks
bruttonationalprodukt. Det er ikke meget, men med over 30 procent af Danmarks
CO2-udledning, er det en betydelig faktor.
Derfor er det uforståeligt, at protest landmænd og deres
støtter i denne uge kunne søsætte en værdiløs og støjende kampagne mod en
CO2-afgift på landbruget, som er helt uden forbindelse med virkeligheden.
Svarer-udvalgets model 3 – det mildeste forslag til en
CO2-afgift - kunne have været forfattet af Landbrug & Fødevarer selv i et
forsøg på at mildne en kold finansministeriel kalkulation.
Den kalkulation er,
at et ton CO2 er et ton CO2.
Men Svarer-udvalget anbefaler i sin model 3, at
landbruget i stedet for 750 kroner per ton udledt CO2, som resten af dansk
erhvervsliv, betaler 125 kroner.
Erhvervslivet roser afgiften:
Landbruget skal også
bidrage. Denne anbefaling er en genistreg.
Ved at lave en meget nedskaleret
model lægger udvalget pres på landbruget.
Det er svært at fremstille en meget
beskeden miljøafgift som en katastrofe.
Protest landmænd og deres tilhængere, herunder Danmarks
Jeanne d'Arc, har etableret sig som landets bannerførere.
Hvis nogen angriber
en del af landbruget – for eksempel kvægbesætningers udledning af CO2 – ser de
det som et angreb på hele landbrugssektoren:
Maskinstationerne, lokale brugser,
smedene, busruterne og skolerne.
På trods af at Svarer rapporten klart
dokumenterer, at de mest udsatte områder maksimalt mister 1 % af økonomien.
Målinger har vist, at protest landmændenes tilhængere udgør en betydelig del af
befolkningen.
Protest landmænd og deres tilhængere påstår, at de taler
på Land Danmarks vegne, når de taler på landbrugets sag.
Men Søren Søndergaard,
formanden for dansk landbrug, har bedt dem komme til forhandlingsbordet og ikke
kun stå og råbe til deres tilhængere.
Tilhængere, som ser alt, hvad de gør og
siger, som det eneste rigtige.
Også da en fra protest landmænd modtog dommen på to måneders
fængsel for at have brudt ministeransvarsloven, viser det deres ligegyldighed
over for loven.
Det ses og høres, når protest landmænd bliver spurgt ind
til klimalovens krav om opfyldelse i 2030.
Straks siger de, at loven er
ligegyldig, og man kan måske opfylde den i 2034/35.
Altså er de politikere helt
uden skrupler; lovgivning er åbenbart kun noget, der er gældende i salonerne i
København, ifølge dem.
Erhvervet fylder måske ikke meget i nationalregnskabet,
men det fylder i Sallings, Mors’ og Thys, ifølge protest landmænd.
Deres
ræsonnement er, at hvis regeringen tager landbruget fra os, tager de alt fra
os:
Brugsen, skolen, maskinstationen.
For det er, hvad vi har tilbage.
Dette er
eklatant vrøvl; der er ingen områder, som vil miste mere end én procent af
økonomien.
Når fisken til grillen og jersey-kødet fra Himmerland er
blevet kørt 250 km i en køle-lastbil for at fremstå lokalt, er der problemer
forude.
Hvordan skal man så argumentere imod en medisterpølse, der kommer fra
naboens grise?
Svarer-udvalget har frembragt et godt og solidt
materiale, der kan danne grundlag for de trepartsforhandlinger, som starter nu.
Der er endnu intet aftalt vedrørende CO2-afgift.
Landbruget bidrager med over 30 procent af Danmarks
CO2-udledning og
3 procent af Danmarks økonomi.
Sæt det op i et skema.
Derfor er protest landmændene og deres støtter der er ugens
tabere...
Bedste hilsener, Leif Tullberg, 64 år i Dansk Erhverv og
50 år i Venstre.
Venslev.
Link til mundlig fremlæggelse af samme:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar