mandag den 31. december 2018

Du og din familie ønskes et godt nytår”


"Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns"

Citatet er en sammenskrivning af et længere Kierkegaard-citat fra 1843 og refererer til,
At man er nødt til at leve livet, mens det sker,
Man ikke kan planlægge sit liv på forhånd.- Kierkegaard ville skærpe opmærksomheden om det gamle udtryk "

Grib dagen".

Man skal ikke planlægge de vigtige ting i livet, men i stedet være til stede, når de sker.

"Hvad er det umagen værd”

Jo det er umagen værd at indse at alt var ikke bedre i gamle dage,
Det er bare nostalgiske drømme som ikke tåler et nærmere efter syn.



søndag den 30. december 2018

"Livet må forstås baglæns, men må leve`s forlæns" ikke mindst når det gælder det offentlige.


"Livet må forstås baglæns, men må leve´s forlæns"

Citatet er en sammenskrivning af et længere Kierkegaard-citat fra 1843 og refererer til,
At man er nødt til at leve livet, mens det sker,
Man ikke kan planlægge sit liv på forhånd.- Kierkegaard ville skærpe opmærksomheden om det gamle udtryk "

Grib dagen".

Man skal ikke planlægge de vigtige ting i livet, men i stedet være til stede, når de sker.

"Hvad er det umagen værd”

Jo det er umagen værd at indse at alt var ikke bedre i gamle dage,
Det er bare nostalgiske drømme som ikke tåler et nærmere efter syn.

Lad os bare tage skat som der nu har kørt en skandale saga i pressen siden 2006,
Har der været skandaler ja.

Kunne havde været gjort bedre”

Ja med en ordentligt ledelse og ikke alverdens konsulenthuse der for millionbeløb har klog-et sig,
Alligevel  der er gået meget i fisk undervejs.
Men nu virker opkrævningen og der bliver nu krævet næsten 986  milliarder ind,
Er der stadigvæk fejl ja,  virker det hele nej.

(lige nu er der forside  stof for over en milliard vedr. opkrævning på biler)

Men alle fokusere på hullerne i osten og ikke på substansen.

Var det bedre i gamle dage nej.

Lad os tage kildeskatten som i dag er en højt besunget succes.

Men det var den ikke 1966 hvor den blev forsøgt vedtaget,
Der gik fire år før den kunne igangsættes.

Der blev også nedsat kommissioner og mange rev sig i håret.

1969/70.
Nærmest i ét hug ankom den gigantisk planlæggende stat med kildeskat,
Moms, cpr-numre, post numre og kommunal reform.
Den statslige ingeniørkunst mærkes tydeligt hver dag 50 år senere.

For 50 år siden skændes hele Danmark om det ny opførte kilde-skatte-hus i Birkerød.
Christiansborg 1966: Statsminister Jens Otto Krag er anspændt og sikker på, at dette vil gå i ged.
Salen skændes om kildeskatten og kommer ingen vegne.

Loven er til førstebehandling, alle er stejle, og det bliver sent.
Selvangivelsen i skraldespanden”
Med Krag i spidsen går Socialdemokratiet til valg på løftet om at afskaffe selvangivelsen.

Loven bliver vedtaget i 1967, under det røde kabinet, et kort varigt samarbejde mellem Socialdemokratiet og SF.

Ved næste valg får kildeskattens modstandere Venstre, Konservative og De Radikale til opgave at føre den ud i livet.
Som det første udskyder finansminister, Poul Møller, startdatoen et år til januar 1970.
Alle kommuner og embedsmænd fortæller ham, at kaos venter forude.
Det gør det virkelig.

Skatte folkene tror, de har tid nok til at prøvekøre edb-anlægene, det har de ikke.
Problemer stiller sig i kø.

Fejl i arbejdsgivernes indberetninger bliver ikke rettet, og på et tidspunkt får man ikke læst alle indbetalinger ind,
Så systemet automatisk sender rykkerskrivelser ud til omkring 30.000 arbejdsgivere.

Der er knald på i Birkerød.
En ansat Special-sektionen, der tager sig af fejl, for eksempel at arbejdsgiveren glemmer at skrive afsender på sine indbetalinger.
En af vedkommendes detektivlignende opgaver er at finde frem til afsendere af herreløse indbetalinger.

På et tidspunkt sniger det sig op mod et par hundrede millioner kroner.

Pengene er svære at dokumentere og holde styr på, fristende svæver de i ingenmandsland.
Det bekymrer Rigsrevisionen så meget,
At vedkommende må acceptere, at Rigsrevisionen følger deres bankkonti, ligesom man følger andre ansattes.

Finansministeren mærkes fysisk af problemerne med at få kildeskatten til at fungere. 20. februar 1969 føres den politisk hoved- ansvarlige for reformen, Poul Møller, bevidstløs fra Folketinget til hospitalet.

Regeringen sætter chefen for finansministeriets budget departement,
Erik Ib Schmidt, i spidsen for en arbejdsgruppe, der skal skaffe sig overblik over den kogende udvikling og dens økonomiske konsekvenser.

Han konkluderer i Perspektivplan, at det ikke kan fortsætte sådan,
For hvis det gør, vil der 15 år senere være 54 procent flere offentligt ansatte end i 1970,
De offentlige udgifter vil stige fra 42 til 55 procent af bruttonationalproduktet.

Fremme i 1985 er der ikke 42 procent flere offentligt ansatte, som Erik Ib Schmidt advarede om,
Men 71 procent, og de offentlige udgifter er ikke kun steget til 55 procent af bruttonationalproduktet, men til 58 procent.

Det understreger at det var ikke bedre i gamle dage.

Men vores hukommelse er bare taget af med årene,
Måske prøver man at løfte for mange sten på en gang,
Som er så  tunge at alt fornuft burde sige fra.










fredag den 28. december 2018

Svar til Mads Kastrup EB.




Der er enkeltpersoner, måske og grupper der udnytter de frie markedskræfter mere end godt er,
Grådigheden har alle dage været et problem som skal håndteres med etik og moral.

Men ikke ved som rød blok og EB at angribe hele samfundsgrupper på grund enkelte brodne kar som findes i alle samfundslag.
Såmænd også blandt kontanthjælps modtagere.

Tag nu danske bank som virkelig har været prygelknabe for alle i det danske samfund:

Der findes ikke noget som bagklogskabens klare lys:

Forargelsen over Danske Bank,
Kender ingen grænser, den ene efter den anden er ved at kaste op over hvad der er sket i Estland,
Mens man dømmer hele danske bank og dens 20.000 medarbejdere på grund af der har siddet ca. 40 medarbejdere i Estland med en måske kriminel ageren og en meget dårlig moral.

(hvoraf 10 medarbejdere nu er puttet i fængsel),

Herudover har der siddet en ledelse i København som enten har sovet i timen eller lade sig nøje med diverse forsikringer fra den estiske ledelse,

Det er ikke godt nok.

Men der findes ikke noget som bagklogskabens klare lys og der vil under alle omstændigheder være sket skade på Danmark og den danske finansverden,

Men det gavner ikke med de mange klakører og bagkloge.

Der findes en god gammel regel .

Den er, at man altid skal være forberedt på, at en nyhed i morgen kan være større, end den nyhed, man skriver om i dag. .

Danske Banks andel af hvidvasksagen vedrører alene den estiske filial af banken,

Danske Bank har selv indberettet sagen til myndighederne,

Banken har selv lukket de tvivlsomme kundeforhold,
Topchefen Thomas Borgen er selv stået frem og erkendte problemerne i 2007-2014.
Samt tages konsekvensen af dette ved at træde tilbage.

Herudover er der forskel på at foretage sig noget kriminelt og være mindre kompetent.

Jeg er ikke i tvivl om at hvis Danske Banks ledelse har begået noget strafbart, så vil den blive dømt.

I 2013 sad Sven hos skat i Tåstrup og udbetalte 12.7 milliarder til en engelsk plattenslager og 37 millioner til en ven i USA.
Hvis skat havde betalt en ordentlig løn  for en dygtig direktør var det måske ikke sket.

Fra 2007 til 2015 blev der vasket penge for milliarder i en Estisk bank hvad har det med den generelle aflønning af direktører i Danmark at gøre?

Fra 2006/08 blev der fiflet med udbytteskat i Schweiz, der byggede på differentieret lovgivning,
det var både moralsk og etisk forkasteligt,
Men ikke ulovligt, skal resten af den danske finansbranche og alle andre direktører i dansk erhvervsliv straffes for det?

Sådan kunne jeg blive ved, EB er i gang med Jantelov og at rette smed for bager, samt at hælde mere misundelse på bålet.

Der findes i øjeblikket et centrum venstre der prøver at udnytte en folkestemning godt bakket op af EB,
Og en lemming effekt der måske kommer til at skade Danmark mere end godt er.

Det har aldrig gået bedre i Danmark end nu, men nu vil negative kræfter stoppe fremgangen så armod og fattigdom kan komme, det er vand på EBs & centrum venstres mølle,
Så de kan slukke den brand de selv har tændt.

Misundelsens brød skal også spises og det siges det er bedst ristet"Den værdi skabelse en god direktør levere kan ikke betales for dyrt, En dårlig direktør er skadelig,uanset lønnens størrelse.Det er meget aktuelt lige nu"



Danmark i dag hvor Presse/TV mange politikere,
Borgere taler om ulighed og eksorbitante høje lønninger.

Dette fokus på lønninger skygger for det væsentlige"

Nemlig er der stor ulighed i Danmark?

Nej det er der ikke,
Danmark er det næst mest lige land ud af 25 lande.

Det er heller ikke væsentligt så længe dem i bunden bliver rigere.

Selv om man konfiskerede 50% af provenuet af toplønningerne efter skat og fordelte dem på de Ca. 2.8 Mio lønmodtagere og de Ca.2 Mio på overførsel ville det næsten ikke kunne registreres,

Altså er det jante lov og misundelse,men nogle følelser der ikke skal underkendes,

Men der er ikke meget substans i dem der kan bruges til noget.

Danmark har over 600.000 virksomheder der hver dag tager en tørn og Ca. 98 % af dem drives lovligt og betaler de skatter og afgifter de skal.

Alligevel fokuserer man utroligt meget på de 2 % hvor kæden er lidt løs”

Det samlede antal milliarder der opkræves i skatter og afgifter er på Ca. 998 mia. kr.
Dette beløb svarer til 44,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).

Af de ca. 998 mia. kr. udgør personskatterne inkl. arbejdsmarkedsbidrag og ejendomsværdiskat den største andel, nemlig ca. 550 mia. kr. eller ca. 55 pct. Moms og afgifter udgør ca. 323 mia. kr. eller ca. 33 pct., mens selskabsskatter, sociale bidrag, ejendomsskatter, pensionsafkastskat mv. beløber sig til ca. 125 mia. kr. eller ca. 12 pct
Selv om skat har haft store vanskeligheder kommer der en masse af de penge i statskassen.

Socialdemokratiet foreslår, at chefløn over 10 millioner kroner ikke længere må udgiftsføres før skat hos selskaber samt at maksimalt 20 procent af lønnen må være variabel.

Meningsløs symbolpolitik
Men forslaget er både u modent og dumt, mener Børsen, hvor den tidligere S-minister Bjarne Corydon er chefredaktør.

"Mette Frederiksens forslag er ikke ekstremt - det er bare dumt, lyder det i en avis leder artikel,"
Der er skrevet af Steen Bocian, der har en fortid som cheføkonom i Danske Bank.
Han mener, Socialdemokratiet har glemt, at løn ikke er noget, vi lovgiver om i Danmark:

"Om en topchef fra øverste hylde koster over eller under 10 millioner kroner, er igen op til udbud og efterspørgsel,
Men det siger sig selv, at virksomhedsejerne skal tænke sig ualmindeligt godt om, når man ansætter folk i den lønklasse," skriver Steen Bocian.

Han argumenterer med, at det både er mange penge virksomheden skal af med,
og at sager med gigantlønninger kan skade virksomhedens image.

"Det er jo derfor, at der kun er ganske få direktører i dét lønmæssige luftlag.
Mette Frederiksen´s forslag er med andre ord symbolpolitik, når det er mest meningsløst,"
lyder det fra Steen Bocian.

Der findes 1090 direktører i Danmark der har mere end 10 Mio. om året i løn, husk venligst at hvis Direktørene tjener 10 Mio. om året betaler de mindst  5.6 Mio. i skat.
Samt at der er ingen fornuftig bestyrelse eller ejer der betaler der betaler så høj en løn uden at få noget igen.

Den værdi skabelse en god direktør levere kan ikke betales for dyrt,
En dårlig direktør er skadelig,uanset lønnens størrelse.

Der findes direktører der sammen med medarbejderne har skabt Markeds værdi op til 50 Milliarder danske kr.
Hvad skal de have i løn.?

Vi bør fremover have fokus på det væsentlige og ikke kun stirre på hullerne i osten.

torsdag den 27. december 2018

Kære Mogens Lykketoft dine kloge ord klinger hult og tenderer at slå alle rekorder i bagklogskabens klare lys.


Svar på dit indlæg i Berlingske fredag d. 07. december 2018, kl. 10.00

Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand (S)

Vi har alt for længe været udsat for de riges og mægtiges klager over at betale skat – og deres påstand om, at skatter bremser initiativ og virkelyst.

I USA har de vundet, og resultatet er en grotesk ulighed med stigende fattigdom, ringe almen velfærd og en koncentration af magt hos de få milliardærer og store multinationale selskaber, der også ejer aviser, TV og sociale medier, og som har købt mange politikere som deres lobbyister.

Nu er det jo ikke USA vi debatterer, men Danmark hvor du Mogens Lykketoft og Socialdemokratiet har haft stor indflydelse.

Den danske model har historisk vist sin styrke ved at skabe stor lighed, uden på nogen måde at bekræfte Cepos-profeterne eller højrefløjens politikere i, at ulighed er forudsætningen for dynamik og udvikling:

Danmark er som samfund et af verdens rigeste og mest lige. Vi sørgede for, at de allerfleste kunne få arbejde til en rimelig løn, og ingen styrtede i en dyb afgrund af fattigdom, hvis de en overgang ikke kunne få arbejde. Derfor er der mange flere af danskerne end af amerikanerne, der får mulighed for udvikle deres talenter og få et ordentligt betalt arbejde. Derfor har vi en arbejdsstyrke, erhvervslivet kan være tjent med. Derfor er vi, trods de høje skatter, enormt stærke på verdensmarkedet.

Ca. 80% af de lovforslag der bliver vedtaget i folketinget stemmer over 70 % af folketinget for.

»Den mest ulighedsskabende skatteændring til dato var Lars Løkke Rasmussens rødvinsreform, der i 2009 afskaffede den såkaldte mellemskat. For en direktør med en løn på 10 mio. svarede det jo til en skattelettelse på ca. 600.000 kr. «
Du glemmer jo at omtalte direktør bidrager med 6.7 Mio i skatter og afgifter til fælleskassen .

Men udviklingen går den gale vej. Velfærden krakelerer, uddannelser skæres og sociale ydelser udhules - også med den seneste finanslovsaftale mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti.

Det er noget udokumenteret vrøvl, VLAK har bragt gang i hjulene og der har aldrig været færre på sociale ydelser.
Antallet af personer i kontanthjælpssystemet er faldet med 30.100 såkaldte fuldtidspersoner fra april 2016 til juli i år,
Når man tager højde for sæsonudsving. Det svarer til et fald på 19,2 pct.

Det er en udvikling, der skal vendes.

Et trin er Socialdemokratiets forslag om at skaffe penge til bedre velfærd ved at fjerne den særligt lave skat på arbejdsfri indkomst: Topskatterabat på store kapitalindkomster, skattelettelser til høje aktieindkomster, højere beløb skattebegunstiget på aktiespare konti og investorfradrag.

Der er også gode grunde til en ekstrabeskatning af lønninger i millionklassen. Et sådant forslag var for få år siden et slag i luften, men nu giver forslaget desværre et betydeligt provenu, fordi toplønningerne i erhvervslivet er gået over gevind. Det var livgivende, at Ørsted-koncerndirektøren Henrik Poulsen forleden udtalte sig om, hvor vanskeligt det var at forklare, hvorfor han skal have en halv snes millioner i årsløn - plus bonus.

Rødvinsreformen
Den mest ulighedsskabende skatteændring til dato var Lars Løkke Rasmussens rødvinsreform, der i 2009 afskaffede den såkaldte mellemskat. For en direktør med en løn på 10 mio. svarede det jo til en skattelettelse på ca. 600.000 kr.

Men der er en langt større opgave end at gøre op med de lave skattesatser for arbejdsfri indkomster og tage toppen af de groteske skattelettelser fra rødvinsreformen. Det er opgaven, som handler om at sikre, at rige mennesker og vældige multinationale selskaber overhovedet betaler skat i Danmark, når de tjener deres penge her. Den opgave har en national og en international vinkel.

Her indrømmer finansordfører Benny Engelbrecht (S) at det er for at ramme de 10 % af de danske skatteyderne står for 34 % af alt den skat der betales i Danmark,
 Svarende til 136 milliarder kr. ud af et samlet indkomst skatte provenu på 400 milliarder.
Det er da noget af en indrømmelse, som desværre dækker over en ideologi der på sigt vil gøre Danmark fattigere.

Under Kristian Jensens lange skatteministertid i nullerne blev der sat en ødelæggende proces i gang med at nedbryde den danske skatteadministration. Senere regeringer har et medansvar, fordi de ikke stoppede vanviddet. Selv de seneste års reparationer er helt utilstrækkelige for et system, der stadig mangler penge til at købe de fornødne kvalificerede medarbejdere, til nye IT-systemer og til en genopbygning af det sammenbrudte ejendomsvurderingssystem.

FAKTA: De var skatteministre

Kristian Jensen              2004 - 2010 Venstre
Troels Lund Poulsen      2010 - 2011 Venstre
Peter Christensen          2011 - 2011 Venstre
Thor Möger Pedersen    2011 - 2012 Socialistisk Folkeparti
Holger K. Nielsen          2012 - 2013 Socialistisk Folkeparti
Jonas Dahl                    2013 - 2014 Socialistisk Folkeparti
Morten Østergaard       2014 2014 Radikale Venstre
Benny Engelbrecht        2014 2015 Socialdemokratiet
Karsten Lauritzen         2015 - ? Venstre

Nu vil jeg ikke begå samme fejl som dig Mogens Lykketoft,nemlig at hænge en enkelt Minister ud,
Men ud over  de 9 skatteministrene må man nok også placerer et ansvar i finansministeriet og den enhver tid siddende ledelse i skat.

Men alt det bliver nu afdækket af en kommission der er nedsat
.
Samfundet er derfor det seneste tiår gået glip af et stort tocifret milliardbeløb, der kunne have vedligeholdt velfærden. Det er dybt usandsynligt, at skattevæsenet kontrollerer velhavernes og virksomhedernes regnskaber, eller at de når at indkræve restancer. Udbytteskattesvindlerne havde frit løb.

Det er nemt at skyde på nedskæringer også i den socialdemokratiske regeringsperiode fra 2011-15 hvor det største svigt skete,
Da Sven som var kriminel sad i Skat Tåstrup og udbetalte 12,7 milliarder til en engelsk plattenslager.
Samt at Thor Möger fyrede hvad der svare til 1000 årsværk i skat.

Største skandale
Nedbrydningen af vores skattesystem er derfor den største skandale i nyere tid. Det er naturligvis svært at forstå for hårdtarbejdende lønmodtagere, at de skal betale deres høje skat, når samfundets top slipper udenom.

Det er noget eklatant vrøvl,
De er blevet beskattet efter den til en hver tid gældende lovgivning og husk at 10 % af de danske skatteyderne står for 34 % af alt den skat der betales i Danmark, svarende til 136 milliarder kr. ud af et samlet indkomst skatte provenu på 400 milliarder.


Luxembourg-fiduser og Panamapapirer har vist os, at en af de væsentligste årsager til stigende ulighed i verden er den massive skatteflugt til skattely på små øer i Caribien eller snedige skatteundtagelser også inden for EU, hvis man bringer pengene til Holland, Kanaløerne mv.

Mette Frederiksen sad i det magtfulde økonomiudvalg  i Regeringen Thorning fra 2011-2015 hvor den solgte Dong aktier til Goldman Sachs,
Selv om man i økonomiudvalget  til fulde var klar over at man solgte til et selskab som brugte Luxemburg finten der ville friholde køber for beskatning i Danmark.

Det har nu kostet den Danske statskasse over 5 milliarder kr.

Det kan man da kalde skattely &  fusk”

Danmark bør af al kraft kræve i EU, at vi i fællesskab gør op med dette uvæsen.

Men der er en anden udfordring, som er lige så vigtig: Det undergraver velfærden, at EUs medlemslande konkurrerer mod hinanden ved at skrue ned for selskabsskatten. Vi skal kæmpe hårdt for høje minimumskrav til selskabsbeskatningen, hvis vi mener kravet om åbent marked og lige konkurrencevilkår alvorligt.



Kære Mogens Lykketoft dine kloge ord klinger hult og tenderer at slå alle rekorder i bagklogskabens klare lys.

B.H. Leif Tullberg. 

onsdag den 26. december 2018

Kommentar til: Politisk-analyse.dk "Nyt udspil fra Enhedslisten:




Politisk-analyse.dk

"Nyt udspil fra Enhedslisten: Hårdere straffe til bankdirektøren og øget frasalg af realkredit

Efter et turbulent år med bank-skandaler lancerer Enhedslisten i næste uge et nyt finanspolitisk udspil under titlen "En finanssektor, der tjener flertallet", hvor portefølje-opsplitning, hårdere straffe til ansvarlige bankdirektører og frasalg af realkreditdelen er centrale elementer. Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, mener, at der i de seneste år er rokket ved tilliden i kølvandet på bankskandalerne.
Hvordan vil Enhedslisten tackle finanssektoren fremadrettet? Vil de rød-grønne samarbejde med Socialdemokratiet om at skabe en sundere og tillidsvækkende finanssektor, hvis regeringsmagten skifter i 2019?

Af Mikael Kristensen

Hvad vil vi som almindelige skatteydere og bankkunder huske 2018 for om ti år – tror du vi lærte noget af de mange bank- og finansskandaler?

”Det håber jeg. Jeg tror det vil sætte sine spor. Efter finanskrisen slap finanssektoren ret let. Også den gang var der en meget stor vrede. Men det lykkedes på en eller anden anden måde finanssektoren at overbevise danskerne om, at det var en engangforestilling. Nu havde man lært lektien, og nu ville man begynde at optræde mere ansvarligt. 

Leif Tullberg svarer med rødt:


Pelle Dragsted havde været til møde hos Danske Bank for et par år siden hos Thomas Borgen, hvor han blandt andet kom med den fortælling, at han godt vidste, at de havde svigtet den gang, og derfor havde man fuldstændig ændret sin tilgang. Nu ville man være en del af samfundet. Det lykkedes derfor i en eller anden grad at få en form for tilgivelse.”

Vil de blive tilgivet denne gang?

Tilgivelse for hvad ?

En stor amerikansk bank og nogle store amerikanske kreditinstitutioner havde på grundlag af politisk ønske finansieret boliger til folk der ikke kunne betale og de politikerne havde opfordret til overfinansiering, det resulterede at Leman Brothers som havde skruet nogle uoverskuelige vanvids-produkter sammen som ingen forstod, men da alvoren gik op for køberne af disse produkter var det forsent og hele korthuset væltede og den amerikanske regering traf den fatale beslutning ikke at gribe ind og redde Leman Brothers, det resulterede i dominoeffekt i hele verden og risiko for bank kollaps også i Danmark der var ingen personer i Danmark der havde foretaget sig noget kriminelt Lehman Brothers var bare den næste i rækken,.

Samtidig var perioden efter årtusindeskiftet præget af, at de store og magtfulde investerings banker på Wall Street var blevet børsnoterede. Det betød, at det nu var udbytte- og aktiekursfokuserede aktionærer, der var dommere over driften - ikke de partnere, der arbejdede for bankerne, og som tidligere havde ud gjort en stor del af ejerskabet. Det fik bankerne til at løbe risici, de ellers ikke ville have gjort.

Samtidig blev ansatte og chefer aflønnet med ekstreme bonusordninger, der alt andet lige gjorde det særdeles luraktivt for dem at fokusere på selskabernes aktiekurser. Lehman Brothers topchef Richard Fuld var i den forbindelse ingen undtagelse. Han menes at have tjent over en halv milliard dollar i fra årtusindeskiftet til 2007.

»Dette blev grobunden for et forfærdeligt uvejr. Bear Stearns var den første, der gik ned. Fannie Mae og Freddie Mac blev de næste, da de blev overtaget af regeringen i en dramatisk intervention. Lehman var blot den næste bank i den finansielle trailer park, der blev raseret af tornadoen.

At selv om Lehman Brothers ikke i sig selv var den udløsende faktor i den amerikanske finanskrise, så er det ikke ensbetydende med, at alt var, som det måske burde være, i den tidligere hæderkronede investeringsbank.

Lehman Brothers var - lige som mange af de andre finanshuse - langt svagere, end de umiddelbart så ud til. Det skyldtes, at de brugte alle mulige regnskabs-tekniske kneb for at se mere solide ud, end de var. Og nogle gange også kneb, der lå på grænsen af det lovlige.

Enkelte fik øjnene op for det, og endnu færre fik mulighed for at advare om det. I maj 2008 fortalte hede fond-chefen David Einhorn til en konference, at han simpelthen anså Lehman Brothers for at være insolvent.

Men alt det er historie,men ikke fair at kalde danske finans folk kriminelle ved at antyde de burde være straffet, den første betingelse for at blive straffet er man har gjort noget kriminelt og ikke på grund af tidligere kommunister nu enheds-liste folk mener at det burde være strafbart på grund deres ideologi.

Men straffer da ikke en håndværker på grund af mindre veludført arbejde.

Man kunne mene i bagklogskabens klare lys at den danske banksektor burde havde været bedre kapitaliseret i 2008 men det er jo et politisk samfunds ansvar, skal vi straffe politikerne ?

Vedr. Bankernes opkøb af kreditforeningerne kan man have en pointe, som falder tilbage på de politikere der har vedtaget denne lovgivning som har begrænset konkurrencen inden for boliglån og i stedet for renter bliver kunderne debiteret for høje administrations gebyrer.  


Forargelsen over Danske Bank,
Kender ingen grænser, den ene efter den anden er ved at kaste op over hvad der er sket i Estland,
Mens man dømmer hele danske bank og dens 20.000 medarbejdere på grund af der har siddet ca. 40 medarbejdere i Estland med en måske kriminel ageren og en meget dårlig moral.

(hvoraf 10 medarbejdere nu er puttet i fængsel),

Herudover har der siddet en ledelse i København som enten har sovet i timen eller lade sig nøje med diverse forsikringer fra den estiske ledelse,

Det er ikke godt nok.

Men der findes ikke noget som bagklogskabens klare lys og der vil under alle omstændigheder være sket skade på Danmark og den danske finansverden,

Men det gavner ikke med de mange klakører og bagkloge.

Danske Banks andel af hvidvasksagen vedrører alene den estiske filial af banken,

Danske Bank har selv indberettet sagen til myndighederne,

Banken har selv lukket de tvivlsomme kundeforhold,
Topchefen Thomas Borgen er selv stået frem og erkendte problemerne i 2007-2014.
Samt tages konsekvensen af dette ved at træde tilbage.

Herudover er der forskel på at foretage sig noget kriminelt og være mindre kompetent.

Jeg er ikke i tvivl om at hvis Danske Banks ledelse har begået noget strafbart, så vil den blive dømt.

Men at erklære hele danske bank  og kapitalismen er syg" er en   tanke som normalt kun kommer fra rød blok og bliver normalt mere skinger desto længere man kommer ud  mod enhedslisten,
Men nu også fra Bertel Haarder, læseren kan jo selv vurdere om nogen er syge og hvem eller hvad der i givet fald er der er syge.

Til slut må man sige at enhedslisten har nogle dygtige engagerede folk som taler godt for enhedslisten nye principprogram, men glem ikke grundlaget er en kommunistisk ideologi som nu er omskrevet og den voldelige del tage ud og den  samfunds-omstyrtelse er ind skrevet i lang floromvundet principprogram som skal læses flere gange for at genkende de gamle ideologier.

LT 

tirsdag den 25. december 2018

Nu har LO/FH omtalt de 10 % af befolkningen som har fået 65.000 kr. mere til rådighed, Men LO/FH glemmer at fortælle at de personer betaler 34 % af al indkomstskat i Danmark.





Forskellen mellem rig og fattig er blevet for stor, og den stigende afstand mellem danskerne truer tilliden, sammenholdet og solidariteten i samfundet,
Lyder det fra LO/FH-formand Lizette Risgaard:

»Vi er nødt til at råbe vagt i gevær nu. Den politik, der bliver ført, øger uligheden, og det truer sammenhængs-kraften og det, som har gjort Danmark stærkt.«

Uligheden skal stoppes nu.

Tal fra LO/FH viser, at de rigeste 10 pct. af befolkningen i gennemsnit har fået 65.000 kr. mere mellem hænderne om året siden 2010,
M
ens det tilsvarende beløb for de 40 pct. fattigste er 3.000 kr.

LO/FH  medtager tilsyneladende de  2 millioner personer på overførsels indkomster i ligningen ?
Hvor meget mener LO/FH  at  de bør have mere til rådighed i forhold til dem der arbejder hver dag?

Nu har LO/FH omtalt de 10 %  af befolkningen som har fået 65.000 kr. mere til rådighed,
M
en LO/FH glemmer at fortælle at de samme personer betaler 34 % af al indkomstskat i Danmark.

LO/FH mangler at fortælle hvad har de 50 % til rådighed og hvad betaler de i skat.

LO/FH mangler i det hele taget at forklare deres tal, det må vær første betingelse for at debatterer dette på et saglig niveau.

Lizette Risgaard LO/FH er ude og kræve mere lighed har LO/FH opgivet den danske model"

Hvor det centrale element er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger?
Vil LO/FH kaste jer ud i en politisk kamp og kortslutte den danske model”

Glæder mig til et svar.

Desværre ingen svar fra Lizette Risgaard,

Men jeg tilføjet flere oplysninger og spørgsmål herunder:



Vi har altid haft folk i Danmark, der har haft mange penge, og det har vi ikke haft ondt i røven af i fagbevægelsen, men den rigeste tiendedel har tilegnet sig en rigtig stor del af befolkningens samlede formue, og jeg er bange for, at det samfund, som vi har skabt i fællesskab, er ved at skride.
Udtaler Lizette Risgaard"

Det er postulater uden hold i virkeligheden, dem der tjener mere betaler progressivt mere i skat”

Uligheden som Lizette Risgaard påstår kan kun måles i brøker”



»Se på protesterne i Frankrig«
»Noget af det, der foregår ude i verden, handler om, at afstanden mellem eliten og almindelige mennesker er blevet for stor.

 Se på protesterne i Frankrig, og hvad der sker, når du laver reformer, hvor du giver til de rige, mens de fattige må betale.Udtaler Lizette Risgaard"

At sammenligne et land som Frankrig, med Danmark er helt ude i hampen.
Et  Frankrig hvor de meget store kommunistiske fagforeninger har drevet skiftende regeringer rundt i manegen, og tvunget regeringerne til at føre til at føre en planøkonomi til skade for alle franskmænd er både forkert og populistisk.

Lizette Risgaard du angriber de borgerlige regeringer, men til nytår får vi top-skattelettelser, som er gennemført af en socialdemokratisk ledet regering i 2012?

»Den stigning i topskattegrænsen har til formål at flytte den almindelige lønmodtager ud af topskatten, men der skal ikke laves nye aftaler om at lette topskatten. Det er 100 pct. sikkert,« siger Lizette Risgaard.
Men det vil sige når man tjener på til 500.000 kr. om året som mange af dine medlemmer gør skal de ikke betale topskat, men alle andre der tjener mere skal betale hvad er rationale i det??


»Vi har fået flere rige og flere fattige. Der er 65.000 fattige børn i Danmark i dag, og du kan høre, hvordan hjælpe-organisationerne fortæller, at de udleverer flere og flere julepakker, som man jo altså ikke bare sådan får. Der skal dokumentation til,« siger Lizette Risgaard”
Der mangler lødig dokumentation det passer ikke med de 65.000 fattige børn det er en skrivebords øvelse som den røde AE tænketank har stået fadder til.

En guldske i munden
»Hvis enhver kan sige: ”Jeg arbejder fra morgen til aften, og jeg har et godt liv. Jeg kan brødføde mine børn og hjælpe min familie, og jeg har en uddannelse og et sted at bo.” Så er der ro i samfundet og forståelse for, at nogen er født med en guldske i munden eller skaffer sig en ved hårdt arbejde. Men hvis afstanden mellem folk – og det handler om kroner og øre – bliver for stor, ryger balancen. ”Udtaler Lizette Risgaard”

Det er rene populistiske udokumenterede sludder,kom med noget dokumentation.

Dette er et udsnit af interview med finans og JP  med Lizette Risgaard"desværre har der ikke været skarp kritisk opfølgning på dette, men det kan jo være det kommer.
Det er tydeligt at LO/FH har iværksat store kampagner der skal overbevise deres medlemmer at fagforenings kontingenter på mange hundrede kr. pr måned er givet godt ud til de tilknyttede fagforeninger. 
.

søndag den 23. december 2018

Men at erklære hele danske bank og kapitalismen er syg, er en tanke som normalt kun kommer fra rød blok og bliver normalt mere skinger desto længere man kommer ud mod enhedslisten.


Kapitalismen er syg udtaler Bertel Haarder det rene vrøvl udtalt fra en mand som hele livet har nydt godt af samme kapitalisme”

Der er enkeltpersoner, måske og grupper der udnytter de frie markedskræfter mere end godt er,
Grådigheden har alle dage været et problem som skal håndteres med etik og moral,
Men ikke ved som rød blok og nu Bertel Haarder at angribe hele samfundsgrupper på grund enkelte brodne kar som findes i alle samfundslag,
Såmænd også blandt kontanthjælps modtagere. 

Tag nu danske bank som virkelig har været prygelknabe for alle i det danske samfund: 

Der findes ikke noget som bagklogskabens klare lys:

Forargelsen over Danske Bank, 
Kender ingen grænser, den ene efter den anden er ved at kaste op over hvad der er sket i Estland,
Mens man dømmer hele danske bank og dens 20.000 medarbejdere på grund af der har siddet ca. 40 medarbejdere i Estland med en måske kriminel ageren og en meget dårlig moral.

(hvoraf 10 medarbejdere nu er puttet i fængsel),

Herudover har der siddet en ledelse i København som enten har sovet i timen eller lade sig nøje med diverse forsikringer fra den estiske ledelse,

Det er ikke godt nok.

Men der findes ikke noget som bagklogskabens klare lys og der vil under alle omstændigheder være sket skade på Danmark og den danske finansverden,

Men det gavner ikke med de mange klakører og bagkloge.

Der findes en god gammel regel .

Den er, at man altid skal være forberedt på, at en nyhed i morgen kan være større, end den nyhed, man skriver om i dag. .

Danske Banks andel af hvidvasksagen vedrører alene den estiske filial af banken,

Danske Bank har selv indberettet sagen til myndighederne,

Banken har selv lukket de tvivlsomme kundeforhold,
Topchefen Thomas Borgen er selv stået frem og erkendte problemerne i 2007-2014.
Samt tages konsekvensen af dette ved at træde tilbage.

Herudover er der forskel på at foretage sig noget kriminelt og være mindre kompetent.

Jeg er ikke i tvivl om at hvis Danske Banks ledelse har begået noget strafbart, så vil den blive dømt. 

Men at erklære hele danske bank  og kapitalismen er syg" er en   tanke som normalt kun kommer fra rød blok og bliver normalt mere skinger desto længere man kommer ud  mod enhedslisten, men nu også fra Bertel Haarder, læseren kan jo selv vurdere om nogen er syge og hvem eller hvad der i givet fald er der er syge.

I danmark er der ingen grænser for småligheden,mig bekendt flyttede Caroline Wozniacki i 2007 og hvis det er et problem er vi tilbage i tiden med jerntæppet hvor sovjet-staten skulle bestemme hvor borgerne skulle bo, der er jo ikke tale om at Caroline Wozniacki stak af fra en skatte-regning.

I danmark er der ingen grænser for småligheden,mig bekendt flyttede Caroline Wozniacki i 2007 og hvis det er et problem er vi tilbage i tiden med jerntæppet hvor sovjet-staten skulle bestemme hvor borgerne skulle bo, der er jo ikke tale om at Caroline Wozniacki stak af fra en skatte-regning.

Samme Bertel Haarder har nu erklæret at hele Danske bank og kapitalismen er syg, det er en tanke som normalt kun kommer fra rød blok og bliver normalt mere skinger desto længere man kommer ud mod enhedslisten. 
Kapitalismen er syg udtaler Bertel Haarder det rene vrøvl udtalt fra en mand som hele livet har nydt godt af samme kapitalisme”
Der er enkeltpersoner, måske og grupper der udnytter de frie markedskræfter mere end godt er,
Grådigheden har alle dage været et problem som skal håndteres med etik og moral, 
Men ikke ved som rød blok og nu Bertel Haarder at angribe hele samfundsgrupper på grund enkelte brodne kar som findes i alle samfundslag,
Såmænd også blandt kontanthjælps modtagere. 

Tag nu danske bank som virkelig har været prygelknabe for alle i det danske samfund: 

Der findes ikke noget som bagklogskabens klare lys:

Forargelsen over Danske Bank, 

Kender ingen grænser, den ene efter den anden er ved at kaste op over hvad der er sket i Estland, 
Mens man dømmer hele danske bank og dens 20.000 medarbejdere på grund af der har siddet ca. 40 medarbejdere i Estland med en måske kriminel ageren og en meget dårlig moral.

(hvoraf 10 medarbejdere nu er sat i fængsel), 

Herudover har der siddet en ledelse i København som enten har sovet i timen eller lade sig nøje med diverse forsikringer fra den estiske ledelse,

Det er ikke godt nok. 

Men der findes ikke noget som bagklogskabens klare lys og der vil under alle omstændigheder være sket skade på Danmark og den danske finansverden, 

Men det gavner ikke med de mange klakører og bagkloge.

Der findes en god gammel regel . 

Den er, at man altid skal være forberedt på, at en nyhed i morgen kan være større, end den nyhed, man skriver om i dag. .

Danske Banks andel af hvidvasksagen vedrører alene den
estiske filial af banken, 

Danske Bank har selv indberettet sagen til myndighederne, 

Banken har selv lukket de tvivlsomme kundeforhold, 
Topchefen Thomas Borgen er selv stået frem og erkendte problemerne i 2007-2014. 
Samt tages konsekvensen af dette ved at træde tilbage.

Herudover er der forskel på at foretage sig noget kriminelt og være mindre kompetent.

Jeg er ikke i tvivl om at hvis Danske Banks ledelse har begået noget strafbart, så vil den blive dømt. 

Men at erklære hele danske bank og kapitalismen er syg" er en tanke som normalt kun kommer fra rød blok og bliver normalt mere skinger desto længere man kommer ud mod enhedslisten, men nu også fra Bertel Haarder, læseren kan jo selv vurdere om nogen er syge og hvem eller hvad der i givet fald er der er syge.🤔

lørdag den 22. december 2018

Pelle Dragsted har udviklet sig til en meget dygtig og kompetent politiker, men man håbe at han har lagt den gamle ideologi bag sig.🤔




Skal borgerskabet frygte Enhedslistens allestedsnærværende strateg? Pelle Dragsted er gået til angreb på finanssektoren.

Pelle Erobreren

Nede aller bagest i salen sidder dem fra den gamle garde. I sin tid repræsentanter for bogstavpartier, der dannede Enhedslisten i erkendelse af, at deres egne storslåede partier var slået fejl og mest gjorde det i stemmespild og fortsat Schlüter-styre.

Frank Aaen. Engang en stor mand i Danmarks Kommunistiske Parti og indtil valget i 2015 folketingsmedlem for Enhedslisten. Søren Kolstrup. VSer, også tidligere folketingsmand, i dag mest kendt som velfærds forsker. Han er ekspert i kommunesocialisme.

Søren Søndergaard. Trotskist fra teen-age årene, i dag en gråskægget, moden herre, medlem af Folketinget siden sidste valg efter en længere tørn i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Ham må det være, som svarer på, om ikke det føles sært, at Enhedslistens nye, meget omfattende udspil til reformer i finanssektoren ikke med ét ord nævner socialismen. Hvis ikke nu, midt i branchens etiske sump og rådvildhed, hvornår i alverden så?

Han ser som altid rar ud, Søndergaard, men kikker lidt anstrengt ud i luften, inden han kort siger: »Det har jeg ingen mening om.«
Oppe i den anden ende af Fællessalen på Christiansborg er erhvervsordfører Pelle Dragsted ved at gøre klar til præsentationen af En finanssektor, som tjener flertallet. Det er det udspil, som han og hans hjælpere har arbejdet på siden efterårets moralske kollaps i finanssektoren. Begivenhederne her har gjort hvidvask, skattely og alt for gyldne håndtryk til hverdagsord og udløst branchens samlede bodsgang, rullende hoveder i Danske Bank og febrilt uddelte løfter om aldrig, aldrig nogensinde at gøre det slemme igen.

Formentlig kan Søren Søndergaard selv høre, at det er en lidt mærkelig kommentar fra en mand, som siden 1971 har tjent socialismen først som medlem af VS, snart efter for Socialistisk Ungdoms Forum, siden i Revolutionære Socialisters Forbund og atter senere i Socialistisk Arbejder Parti foruden Enhedslisten, som han har været med til at stifte. Efter en lille pause, tre sekunder måske, tilføjer han:
»Det her udspil tager udgangspunkt i den situation, vi står i her og nu, og det synes jeg er rigtig godt.«
Fællessalen er næsten fyldt denne sene tirsdag eftermiddag, alle aldre og de fleste køn synes repræsenteret, senere skal der være paneldebat om Pelle Dragsteds finansudspil med repræsentanter for de fire øvrige oppositionspartier.

»De røvhuller i Danske Bank«

Ligesom udspillet konsekvent viger uden om s-ordet, bliver det ikke nævnt en eneste gang under den knap to timer lange seance. Tættest på det gamle sprog kommer en tilhører mod slutningen af seancen, da han med klassisk vred stemmeføring spørger:
»Hvordan kan I tro, at de røvhuller i Danske Bank vil afgive magt frivilligt?«
Den vrede mand taler højt og insisterende om mafia, trafficking, snyd, humbug og narko og foreslår en kampagne, der oplyser danskerne herom. Noget svar på sin opfordring får han ikke, det er blevet sent og knapt med tiden.
En finanssektor, som tjener flertallet er nu heftigt nok selv uden det socialistiske perspektiv påmonteret. Pelle Dragsted vil splitte finanskoncernerne op, så de ikke længere er for store til at gå ned. Han vil have afgift på værdipapirhandel, standse risikobetonede lån, styrke tilsynet og skærpe straffe samt skære toppen af gebyrerne.
Og så vil Enhedslisten have en offentlig bank, man vil have andelsformer og foreningseje tilbage på bekostning af aktieformen.
Pelle Dragsted præsenterer det hele med rolig overbevisning og imponerende indsigt. Som opvarmning har en bankmand, Jørn Astrup Hansen, givet et causerende overblik over, hvordan udviklingen i den finansielle sektor har været siden Friedman, Reagan, Thatcher, Minimalstatsbogen. Med tør indignation opruller bankmanden alskens tosserier, som siden 1975 har taget livet af sparekasser og kooperativ kapital og udløst alt for risikable lån. Moralen: Elendighederne er ikke opstået af sig selv. De er besluttet af politikere. De kan forandres af politikere. De kan forandres af Pelle Dragsted.
»Man taler om bankers grådighed og brodne kar,« siger Dragsted, men det er ikke en rigtig analyse: »Nej, det er systemisk.«

Efter Asmaa Abdol-Hamid

Bankudspillet lægger sig i forlængelse af en udvikling af Enhedslisten fra nej til måske og videre til ja, fra revolution til reform, som er sket med en fascinerende rollebesætning og med noget, som det er fristende at kalde revolutionær tålmodighed.
Hængselpunktet er 2007-valget, som var ved at tage livet af partiet, da man eksperimenterede med identitetspolitikken ved at ville gøre den unge muslim Asmaa Abdol-Hamid til træk­plaster. Hun havde nok partibogen i orden, men tjente også en større, mere myndig Bog. Det havde man vist ikke rigtig tænkt igennem, men nåede ikke at diskutere sig sønder og sammen, fordi Fogh udskrev folketingsvalg midt i det hele.
Inden da var det gået planmæssigt valg efter valg. 54.000 stemmer ved valget i 1990, parlamentarisk gennembrud med 105.000 i 1994, et lille dyk i 1998 og 2001, 114.000 i 2005. Men så i 2007 kun 75.000 stemmer og et kik ned i afgrunden.
Det eksperiment blev paradoksalt nok afslutningen på den gamle gardes tid og endnu mere paradoksalt med Pelle Dragsted som en ung, upcoming strateg i kulissen. Han havde omkring årtusindeskiftet været voldsfascineret aktivist i Antifascistisk Aktion, men blev en af hovedkræfterne i Enhedslistens forvandling fra revolutionært socialistisk parti til, ja, til hvad? Er det uretfærdigt at kalde foretagendet en kapitalisme-korrigerende parlamentarisk succes?
I dag kan man i hvert fald flyve ved egen kraft uden Johanne Schmidt-Nielsens politiske talent og uden hjælp fra Thorning-regeringens dagpengereform. Næsten 275.000 stemmer i 2015, 7,8 procent af danskerne, 14 mandater på Tinge. Intet tyder på, at mandaternes antal vil skrumpe ved næste valg trods en blegere frontfigur i skikkelse af Pernille Skipper.
Og notabene: Trods konkurrencen fra SF, som alligevel ikke døde af sit regeringseksperiment, trods tilstedeværelsen af Alternativet, som har erobret store dele af det grønt eksperimenterende vælgerlag og til trods for Mette Frederiksens Socialdemokrati, som på udvalgte politikområder præsenterer sig mere venstreorienteret end forgængeren.

Kasserollerevolution

Enhedslistens forvandling kan illustreres med en lille håndfuld principielle nedslag:
Nyt program i 2014, hvor det meste af det revolutionære arvegods blev hældt ud. I dag taler Enhedslisten om revolution som en fredelig, omend støjende begivenhed, som da vrede islændinge i 2009 demonstrerede og slog på kasseroller i et væk, indtil regeringen gik af.
I principprogrammet fra 2014 må folke­flertallet også altid gå tilbage til kapitalismen, hvis det vil. Gamle socialistiske lærdomme med henvisninger til kuppet i Chile og borgerskabets iboende udemokratiske modstand er erstattet af en pæn og høflig appel: »... flertallets beslutninger skal også respekteres af den økonomiske elite, som mister den magt og de privilegier, som den har i dag.« Man må håbe, politi og militær holder øje og står vagt om, at alt går ordentligt for sig.
Da Pelle Dragsted i foråret i et større interview i Altingets magasin blev spurgt, om han stadig er revolutionær, var svaret meget omstændeligt: »Jeg ønsker en demokratisk overgang til en økonomi baseret på fælleseje og en afskaffelse af den kapitalistiske økonomi, som vi kender den i dag. Hvis det gør mig revolutionær, må du gerne kalde mig det.« Det lyder lidt, som om man også godt må lade være.
Beslutningen om at stille op til Europa-Parlamentet indgår i mønstret. At man ikke vil lade sig nøje med Folkebevægelsen, er en proklamation af det indlysende: Enhedslisten kommer ikke til at arbejde for dansk udmeldelse, partiet bliver én af mange strømninger, der arbejder i Unionen, hvis spids­kandidat Nikolaj Villumsen opnår valg. Er man utilfreds med det, kan man stemme på Christian Juhl, som kandiderer på Folkebevægelsens liste; forvandlingen er ikke fuldbragt.
Vigtig er endelig også Enhedslistens appetit på positioner i fagbevægelsen. At partiet ikke efter succesen med OK 18 anbefalede et nej, er – ja, revolutionerende. Helt uden huller i vejen er indtoget i fagbevægelsen dog ikke; det var ikke gavnligt, at man offentligt bekendtgjorde sin lyst til at overtage formandsposten i 3F. Den udpegede kandidat, Henning Overgaard fra Esbjerg, har siden meldt sig ud af Enhedslisten.
Hele denne Enhedslistens udvikling fra nej-mentalitet til ja-kultur hjælpes på vej af de mange repræsentanter, man fik ved kommunalvalgene i 2013 og 2017. Byrødder er hyppigt med i aftaler og er i alle partier at finde på mere pragmatiske positioner.

»Hold da op, hvor er det godt«

Fællessalen på Christiansborg er denne tirsdag en blanding af kapel og ceremonisal til indvielse af det nye parti.
I kapellet tages afsked med endnu en af de revolutionært utålmodige unoder, såsom at en ordentlig kreditgivning forudsætter socialisme. Af unoderne er der snart kun få, men desto mere iøjnespringende tilbage: Den anstrengte insisteren på, at Pernille Skipper skulle kunne være statsministerkandidat. Bøvlet med at afsmyge sig traditionen for at vise Kongehuset sin manglende respekt ved Folketingets åbning.
Man prøvede faktisk i 2015 at slippe ud af den stadig mere akavede tradition, og Pelle Dragsted var – naturligvis – aktiv med notatbårne vurderinger af arbejderbefolkningens manglende forståelse for begivenheden. Enighed i gruppen kunne nu ikke skaffes.
Der var hensyn til den gamle gardes følelser og i særklasse hensyn at tage til folketingsmand Jakob Sølvhøj, der som søn af hofmarskal Hans Sølvhøj må have særlige følelser i klemme. I øvrigt står det jo klart og tydeligt i principprogrammet: »Kongehuset skal nedlægges for at fjerne den sidste rest af enevælden.«
I ceremonisalen bydes Enhedslisten varmt velkommen i rækken af ansvarlige og dygtige partier af de øvrige panel­deltagere.
Socialdemokratiet er repræsenteret af sin finansordfører, Benny Engelbrecht. Han får ordet først og siger, det er godt, de fleste i salen sidder ned, for nu vil han sige noget overraskende. Han vil rose Enhedslisten. Helt overraskende er dette nybrud dog ikke. Selv Henrik Sass Larsen, som er kendt for at ønske Enhedslisten et langt og ulykkeligt liv syd for spærre­grænsen, har i sommer rost Pelle Dragsted. Det skete i det socialdemokratiske netmedie piopio.dk og skyldtes Dragsteds omfattende rapport om de gunstige effekter af offentlige penge brugt på velfærd.
Benny Engelbrecht tager Sass’ forsonlige tråd op: »Jeg vil starte med at rose Enhedslisten for et godt og interessant arbejde. Det er et velgennemarbejdet dokument. Jeg køber ikke ubetinget samtlige forslag, men det er et godt udgangspunkt for debat.«
Socialdemokraten taler om god ledelse, skærpet tilsyn, offentlige repræsentanter i bestyrelser og nødvendigheden af en samfundskontrakt. Pelle Dragsted smiler beskedent.
Sådan går det i tur og følge. Rasmus Nordqvist fra Alternativet udbryder, at »hold da op, hvor er det et godt stykke arbejde. Lad os komme i gang«. Lisbeth Bech Poulsen fra SF siger »tusind tak for det store arbejde«, som »vi er enormt enige i fra SFs side«. Andreas Steenberg fra Det Radikale Venstre er »meget misundelig over så gennem­arbejdet et udspil på så vigtigt et område«. Enhedslisten har altid styr på sine sager og tjener folkestyret meget ærefuldt, fortsætter Steenberg. Pelle Dragsted smiler igen det beskedne smil.
Det bliver en meget kort paneldebat, måske verdens korteste, man har lovet salen rømmet klokken 19, og folk haster ud, efter at Pelle Dragsted har samlet op: Vi må tage ansvar selv, hvis vi vil have en finanssektor, der tjener flertallet, og som vi kan være glade for.
Så er ceremonien slut, Pelle Dragsted står ved salens udgang og tager mod roser for den meget velvillige modtagelse fra panelet. Og så kommer s-ordet alligevel frem til sidst.
»Det er også et radikalt udspil,« fastslår Dragsted. »Det vil flytte magt og ejerskab. Det handler socialisme om for mig.«
Hvorfor i alverden sagde Søren Søndergaard ikke bare det med det samme, da han blev spurgt?
Søren Søndergaard må det være, som svarer på, om ikke det føles sært, at Enhedslistens nye, meget omfattende udspil til reformer i finanssektoren ikke med ét ord nævner socialismen. »Det har jeg ingen mening om,« svarer han.


Pelle Dragsted har udviklet sig til en meget dygtig og kompetent politiker, men man håbe at han har lagt den gamle ideologi bag sig.🤔

Hans Mortensen

(f. 1958) er politisk journalist, som siden 1995 har fulgt slagets gang på Christiansborg. Indtil 2002 som journalist og politisk redaktør på Ekstra Bladet siden som reporter på Weekendavisen. Har skrevet bøgerne: De fantastiske fire (2005) om Poul Nyrup Rasmussen, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken, Tid til forvandling (2008) om fornyelsen af Venstre, Det, Svend mener, er... (2009) - en interviewbog med Svend Auken samt redigeret antologien Helt forsvarligt (2009) om udfordringerne i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.


Arne Hardis

(f. 1958), politisk redaktør, forfatter. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1986. Roskilde Tidende, Socialistisk Weekend, Land og Folk, A-pressen, Weekendavisen siden 1998. Har skrevet Æresretten (2003), Forræderens dagbog (2005), Idealisten (2008), Klassekammeraten (2010) og Den kætterske socialdemokrat (2018).
 

Emne:


https://www.weekendavisen.dk/2018-51/samfund