lørdag den 27. februar 2016

Der er således givet korrekte oplysninger om effekten på miljøet af landbrugspakken.


27. februar er dag 58 i året.
Der er 307 dage tilbage af året.
.
Der er således givet korrekte oplysninger om effekten på miljøet af landbrugspakken.

Hvad er op og ned i talkrigen om landbrugspakken?
Det er en alvorlig sag, hvis en minister misinformeret Folketinget, men der er såmænd også en alvorlig sag, hvis en minister uretmæssigt anklages for at vildlede Folketinget, og røde politikere og konservative partisoldater har ikke holdt sig tilbage med anklager om løgn og misinformation.
Konservative Rasmus Jarlov har talt om, at ministeriets beregninger er behæftet med en metodefejl, og den fejl har den konservative folketingsgruppe syntes var så graverende Ikke mindst fordi ministeren ikke har villet indrømme, at der skulle være tale om en fejl – at de har erklæret, at de har mistet tilliden til ministeren, og sammen med rød blok er Det Konservative Folkeparti parat til at vælte ministeren ved en mistillidsafstemning i Folketingssalen.
Det har naturligt nok skabt en politisk krise, der er blevet yderligere dramatisk af, at Løkke ikke har villet fyre sin minister og har erklæret, at han hellere vil tage et folketingsvalg.
Men hvad er op og ned i talkrigen? Har ministeren misinformeret Folketinget, og er der tale om en metodefejl? Og er den i givet fald alvorlig?
Det er ikke let at blive klog på detaljerne, hvis man ikke er fagkyndig, men jeg skal gøre et forsøg, og Miljø- og fødevareministeriet har lagt de relevante dokumenter frem, og af dem fremgår følgende:
Kernen i debatten handler om, hvorvidt baseline eller den strukturelle udvikling for kvælstofudslip fra årene 2013-15 skal eller ikke skal medregnes og hvordan og hvornår.
Der findes ikke nogen sand måde at gøre det på, og ministeriet har lagt sig fast på en måde at præsentere tallene på, hvor den strukturelle udvikling for 2013-15 er medregnet i tallet for 2016, som det fremgår af papirerne, og det giver et resultat, der bedst sikrer, at planen ikke kommer på kollisionskurs med EU-lovgivningen.
Den måde at præsentere effekterne på er bestemt ikke hævet over kritik, men det er hævet over enhver tvivl, at der har været fuld åbenhed omkring tallene og beregningsmetoderne.
Det har siden den 15. december været dokumenteret, hvordan tallene er beregnet, så hvis ikke Jarlov havde sovet i timen, kunne han i de forløbne over to måneder have bedt ministeren om en anden tabel, hvor baseline ikke var medregnet på den måde, som ministeriet har valgt at medregne den.
Omkring en uge før tredjebehandlingen af lovforslaget går det pludselig op for Rasmus Jarlov, at det ser lidt mærkeligt ud, og så skaber han al balladen. Han kalder det en metodefejl, men det er forkert, der er ikke tale om en fejl, men om et valg mellem alternative metoder, hvorpå man kan præsentere resultaterne på, som ministeriet fra starten har været helt åben om, og som har været fuldt ud dokumenteret.
Man kan gå ind på ministeriets hjemmeside og finde al dokumentationen:1.
Det fremgår klart og tydeligt at udleveringsnotat nr. 34 fra den 10. december, hvordan den strukturelle udvikling i årene 2013-15 medgår i opgørelsen af tallet for 2016:
”Opgørelsen af forringelsen i 2016-18, hvor det er antaget at den strukturelle udvikling i de foregående år 2013-15 bidrager til at reducere effekten af de lempelser der gennemføres i 2016.”
2.
Det fremgår ydermere af et papir udleveret til forhandlingsparterne til mødet den 15. december, hvordan og hvorfor baselineberegningerne er indregnet, som det er tilfældet.
3.
I et svar på folketingsspørgsmål S426, stillet af Erling Bonnesen fra V, fra den 12. januar er der en detaljeret tabel, der år for år viser kvælstofregnskabet. Rasmus Jarlov og Folketinget har altså fået oplyst alle "rå data", om man så må sige.
4.
I forrige uge, den 16. februar, fik Rasmus Jarlov yderligere et dokument med detaljerede tal i en præsentation, ”Baseline 2021 – Effekter af besluttede indsatser og forventet strukturel udvikling.” I denne præsentation er det opgjort i detaljer for hvert år, hvad baseline effekten er, svarende til tabellen til S426.
Det viser sig så efterfølgende, at når man regner på andre måder, så bliver resultatet ikke meget anderledes, og ifølge forskere ligger forskellene inden for den statistiske usikkerheds rammer. Konservative stemte da også for landbrugspakken, så spørgsmålet om den rette opgørelse af effekten af baseline for 2013-15 var altså i praksis ubetydeligt i de Konservatives øjne.
Forskerne var kritiske over for ministerens beregningsmetode, men forskerne betegnede det ikke som misvisende eller fusk. Det er kun de røde politikere og visse K-partisoldater, der har brugt det sprogbrug.
Forskerne kritiserede, at tabellen ikke var selvforklarende, og de havde ønsket en fodnote, der forklarede hvilket år, der var taget udgangspunkt i. Det har Eva Kjer Hansen indrømmet, at den burde have været med i tabellen, så man ikke skulle lede i teksten efter oplysningen.
Og forskerne var enige i, at resultatet i 2020-21 er helt rigtigt, hvilket er det, der har betydning. Hvad der sker i de mellemliggende år, er mindre vigtigt.
Der er således givet korrekte oplysninger om effekten på miljøet af landbrugspakken.
Ordenlighed og redelighed gælder begge veje, hvis et samarbejde skal fungere skal samarbejdspartnerne først tale sammen før de taler med andre, samt at der skal være nogle klare regler for håndtering af kriser.
I ovennævnte tekst har jeg citeret Torben Mark Pedersen, netavisen 180 grader, samt ministeriet.
.
Du ønskes en god lørdag og glæd dig over at foråret er på vej.