Danmark står i en svær situation med en økonomi, som ikke er blevet gjort robust over de seneste år. Faktisk har S-regeringen hævet skatter og afgifter mere end 40 gange for 10 mia. kr. årligt. De har politisk besluttet at gøre det dyrere at være dansker, hvilket står i skærende kontrast til Venstre.

 Af Troels Lund Poulsen, finansordfører

Danmark står i en svær situation med en økonomi, som ikke er blevet gjort robust over de seneste år. Faktisk har S-regeringen hævet skatter og afgifter mere end 40 gange for 10 mia. kr. årligt. De har politisk besluttet at gøre det dyrere at være dansker, hvilket står i skærende kontrast til Venstre.

Nu har vi så en krise på halsen. De stigende energipriser mærker vi alle, uanset om vi bruger el, gas, træpiller eller noget fjerde. Og det rammer hårdt. Når elprisen pludselig mangedobles, så gør det ondt i rundt om i husholdningsbudgetterne. Så ondt, at der er danskere, der kan ende med at skulle gå fra hus og hjem. Det her er alvorligt – også for vores virksomheder.

Vi kan ikke få prisstigningerne til at gå væk. Men vi kan politisk gøre, hvad vi kan, for at mindske regningen. Og for nogen kan det være en stor hjælp at udskyde dele af regningen til de næste år, hvor energipriserne forventes at nå et mere normalt leje. Derfor er Venstre også gået ind i forhandlinger med regeringen, som har foreslået en model, hvor energiregningerne her og nu kan blive delt ud over kommende år.

Jeg frygter, at det bliver en tung og bureaukratisk model. Derfor vil Venstre have særligt fokus på, at det skal være nemt at administrere, hvis vi skal gå videre ad den vej. Regeringen bør bl.a. lytte til energivirksomhedernes ønsker om at etablere en ordning, der kan tage udgangspunkt i deres eksisterende systemer. Sporene fra regeringens varmecheck skræmmer. Men kan vi give reel luft til både erhvervsdrivende og private, som har behov, så skylder vi at overveje det nøje i den aktuelle situation.

Det kan dog ikke stå alene, og regeringen bør også indføre et egentligt skatte- og afgiftsstop, så der med det samme lægges låg på, at Socialdemokratiet igen og igen gør det dyrere at være dansker.

Men alvoren i den aktuelle situation betyder også, at vi aktivt skal sikre, at det bliver billigere for danskerne. Det vil vi gøre ved at banke elafgiften på aktuelt over 70 øre/kWh helt i bund til EU's mindstesats på 0,8 øre/kWh. Det kan mærkes rundt om i hjemmene. Men vi skal også tænke på erhvervslivet.

Her vil Venstre bruge det massive overskud, som den statslige virksomhed Energinet.dk tjener ved at handle dyr strøm hen over grænsen til nabolandene. Med den aktivitet har over 3 mia. kr. ophobet sig alene i 2022, og dem foreslår Venstre, at danskerne og virksomhederne får retur. Det vil betyde, at tariffen på over 11 øre/kWh slet ikke skal betales i forventeligt tre kvartaler. Det er en markant lettelse for virksomheder, som bruger meget strøm, og vil skrælle yderligere af elprisen for private.

Jeg ved godt, at for mange vil den aktuelle krise stadig betyde store afsavn. Og vi kan ikke afhjælpe det hele. Men Venstre vil – som formanden gjorde det i debatten på DR for to uger siden – gerne udvise lederskab, og sikre flertal bag tiltag, som tager solide skridt i retning af at mildne de svære forhold.

Der er forhandlinger i gang i Finansministeriet, og de fortsætter i dag. Venstre kæmper for brugbare og ubureaukratiske løsninger, samt for at flere penge bliver i borgernes lommer.

Det er ingen nem kamp med en socialdemokratisk regering, som er i vildrede. Men den er nødvendig for de mange danskere, som vi potentielt kan give en håndsrækning.

Afsløring: Papes bolig-fidus

 Afsløring: Papes bolig-fidus

Almen luksus: Søren Pape skaffede som borgmester støtte til, at der skulle opføres et almennyttigt bofællesskab midt i Viborg. Nu bor han selv på adressen i en herskabslejlighed – i strid med loven, siger en professor.02:42

 

Af Andreas Munk • Peter Jeppesen • James Kristoffer Miles • Peter Degenkolv • Emma Buus Mosegaard • Anders Zacho

Der var 180 interesserede i projektet. Adskillige skrev sig på venteliste. Men det er endt med, at eks-borgmesteren nu bor i en luksus-lejlighed, der skulle have været et bofællesskab.

Endnu et kapitel bliver nu tilføjet historien om Søren Pape Poulsen (K), der hidtil har været kendt som Danmarks mest troværdige statsministerkandidat.

For Ekstra Bladet kan nu afsløre, at Pape Poulsen som borgmester selv var med til at beslutte opførelsen af sin kommende herskabslejlighed i hjertet af Viborg – under forudsætning af, at det blev etableret som et alment bofællesskab med tre bo-enheder.

Men sådan endte det ikke. I stedet for bofællesskab blev det til to herskabslejligheder, hvor K-formanden nu bor i den ene.

Det viser mødereferater fra Viborg Byråd samt en række aktindsigter, som Ekstra Bladet har fået. Samtidig indrømmer boligselskabet Sct. Jørgen nu fejl i administrationen.

Ekstra Bladets research viser, at ejendommen kun er delt i to lejligheder – og ikke de tre lovede bo-enheder – hvoraf Søren Pape Poulsen har fået fingrene i den ene bolig. Her er der tale om en lejlighed på 144 kvadratmeter mærket ’almen bolig’ til en månedlig husleje på 9152 kroner.

Søren Pape Poulsen bor i denne ejendom midt i Viborg. 

Hokuspokus – blev herskabslejlighed
Mens Søren Pape Poulsen var konservativ borgmester i Viborg, solgte kommunen den

Herefter godkendte Viborg Kommune – med borgmester Søren Pape Poulsen personligt til stede på to møder – støtte til oprettelsen af almene boliger i de gamle bygninger. Det skete under forudsætning af, at nogle af boligerne skulle ’etableres som bofællesskab efter almenboliglovens §3, stk. 2 som et alment familiebolig-bofællesskab.’ Og at ’bofællesskabet alene består af 3 bo-enheder.'

Pape var selv med til at godkende etableringen af bofællesskabet i tre bo-enheder.

Tidslinje: Papes 'kollektiv'

20. juni 2012:

Viborg Kommune med borgmester Søren Pape Poulsen i spidsen sælger tidligere kommunale administrationsbygninger på Nytorv tæt på domkirken til Boligselskabet Sct. Jørgen. Det drejer sig bl.a. om Hödrichs Gård, hvor Søren Pape senere selv flytter ind. Boligselskabet ytrer blandt andet ønske om at oprette et ’seniorfællesskab’ i bygningerne.

19. juni 2013:

Boligselskabet Sct Jørgen søger Viborg Kommune om at oprette 25 almene boliger samt et bofællesskab i Hödrichs Gård, hvor Søren Pape senere flytter ind.

Januar 2014:

Boligselskabet Sct. Jørgen præsenterer deres plan på et info-møde. Ifølge deres beboerblad er der 180 interesserede. Men de oplyser i dag til Ekstra Bladet, at det ikke lykkedes at få afsat bofællesskabet, selvom der først har været tre interesserede pensionister.

14. maj 2014:

Økonomiudvalget i Viborg – med borgmester Søren Pape Poulsen til stede – indstiller, at Boligselskabet Sct. Jørgen nu kun skal indrette 21 almene boliger i de gamle administrationslokaler. De dropper at indrette bolig på 2. sal i Hödrichs Gård, men holder fast i at lave et bofællesskab med tre bo-enheder i stuen og på 1. sal.

21. maj 2014:

Byrådet – med borgmester Søren Pape Poulsen til stede – vedtager Økonomiudvalgets indstilling.

Forår 2016:

Søren Pape Poulsen, der nu er partiformand, flytter ind i Hödrichs Gård, hvor han overtager lejligheden på 144 kvm. Lejlighederne er registreret som to selvstændige ’almene familieboliger’ i deres regnskaber i alle årene mellem 2016 og 2022 og ikke som bofællesskab. Almene familieboliger må dog maks. være 115 kvm.

September 2022:

Viborg Kommune og Boligselskabet Sct. Jørgen oplyser til Ekstra Bladet, at Hödrichs Gård fortsat er et bofællesskab.

Alt for stor

Men lejlighederne har imidlertid været registreret som ordinære ’almene familieboliger’ i boligselskabets regnskaber i alle årene mellem 2016 og 2022 – og er også opført som sådan på boligselskabets hjemmeside

Og altså ikke som bofællesskab.

Men af Bekendtgørelsen om støtte til almene boliger m.v. fremgår det tydeligt, at heller ikke den del ville overholde reglerne. Papes lejlighed er nemlig alt for stor til at være almindelig ’almen bolig’.

Således lyder det i bekendtgørelsen, at ’den enkelte boligs areal kan ikke overstige 115 kvadratmeter'.

Papes mand: Hemmeligt bryllup, spritkørsel og vold

Fremlagt de nye oplysninger erkender Ole Nielsen, direktør i Sct. Jørgen, at boligselskabet har administreret lejlighederne forkert, og selskabet vil nu gå i dialog med kommunen.

Pape bor med udsigt til Viborg Domkirke. Han er kommet indenfor i et almennyttigt bofællesskab, som dog aldrig er blevet lejet ud som sådan. Foto: Ernst van Norde

Med den forkerte administration kunne Søren Pape Poulsen i 2016 flytte ind i den nyrenoverede lejlighed med direkte udsigt til Viborg Domkirke.

Viborg Kommune oplyser til Ekstra Bladet, at der er tale om et bofællesskab med tre bo-enheder, og at man på det foreliggende grundlag ikke har kendskab til, at der er handlet i strid med reglerne.

Pape: Spørg boligselskabet

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et interview med Søren Pape, men vi har stedet modtaget skriftlige svar fra den konservative formand.

’Har du selv haft indflydelse på indretningen af lejligheden?’

’I skal spørge boligselskabet for at være sikre. Jeg mindes kun, at jeg tilkøbte nogle ekstra skuffer i køkkenet for egen regning. Jeg har ingen indflydelse haft på eksempelvis gulve,’ skriver Søren Pape Poulsen i et svar sendt gennem sin spindoktor sent onsdag eftermiddag.

’Mener du selv, at din lejlighed er del af et bofællesskab?’

’Jeg kender ikke personligt definitionerne, men det er helt rigtigt, at vi har fællesarealer med fælles gæsteværelse, fælles toilet, fælles opbevaringsrum på loftet, fælles kælder og entré.’

’Hvorfor reagerede du ikke som eks-borgmester og beslutningstager, da det gik op for dig, at planen om et bofællesskab ikke holdt og reelt fungerede som to alm. lejligheder?’

’Jeg flytter jo først ind, knap to år efter sagen har været i byrådet. Jeg anede ikke, at jeg en dag skulle bo, hvor jeg bor, da hele byrådet fulgte forvaltningens indstilling. Jeg må henvise til, at man har en forvaltning og et boligselskab, som skal have styr på det her. Jeg har været lejer ligesom alle mulige andre.’

’Din lejlighed er ifølge Boligselskabet Sct Jørgen på 144 kvm. Af de vedtagne beslutninger måtte en bolig med fællesareal ikke overstige 115 kvm. Hvordan hænger det sammen?’

’Spørg boligselskabet.’

’Huslejen bliver i materialet sat til 855 kr. pr. kvm (i 2014). Med 144 kvadratmeter ville det give en månedlig husleje på 10.260 kroner. Hvorfor betaler du 9152 kr. pr måned?’

’Huslejen er fastsat af boligselskabet. Den har jeg lige så meget indflydelse på, som jeg har på vejret i morgen.’

Læs interview med boligselskabets direktør længere nede i artiklen.

Pape på glatis: Her er den falske onkel

Professor: I strid med loven

Der er masser af plads til Papes nisselandskaber i den store lejlighed. Men den bliver udbudt som almindelig lejlighed og ikke bofællesskab. Og det er i strid med loven, siger en professor. 

Retur til byrådet og bed om tilladelse.

Sådan burde Boligselskabet Sct. Jørgen have handlet, da man ifølge egen forklaring ikke kunne leje et bofællesskab ud som tre bo-enheder, men i stedet valgte at udbyde det som store luksus-lejligheder, hvor eks-borgmester Søren Pape Poulsen (K) fik den ene.

Det siger Hans Henrik Edlund, der er professor i bl.a. almenboligloven ved juridisk institut på Aarhus Business School samt mangeårig formand for adskillige husleje- og beboerklagenævn.

– Det lyder mærkeligt, at man har mærket noget som et bofællesskab i kommunen og fået støtte til det, hvis det i virkeligheden er udlejet som almindelige familieboliger, hvor der normalt skal udlejes efter en venteliste, siger Hans Henrik Edlund til Ekstra Bladet.

Af det oprindelige prospekts plantegninger ses tydeligt, at bofællesskabet ikke var tænkt som selvstændige lejligheder. Kilde: Boligselskabet Sct. Jørgen

 – Og det er selvfølgelig også bemærkelsesværdigt, hvis det er en tidligere borgmester, der selv bor i en af lejlighederne, siger professoren om K-formanden, der selv var med til politisk at beslutte, at bofællesskabet skulle oprettes.

– I dette tilfælde siger Viborg Kommune til os, at det stadig er et bofællesskab med tre bo-enheder. Men boligselskabet registrerer det som to familieboliger. Hvad tænker du om det, når vi ved, at Søren Pape Poulsen bor i en af dem og selv har besluttet, at det skulle være bofællesskab?

– Det lyder umiddelbart ikke helt korrekt.

– Er det i strid med loven, hvis man ikke har bedt kommunalbestyrelsen tage stilling til, at dette ikke længere skal udlejes som bofællesskab?

– Ja. At et bofællesskab i sin helhed er udlejet som almindelige familieboliger til enkelte personer, kan jeg ikke finde hjemmel til i loven. Kommunalbestyrelsen kan ifølge almenboligloven udleje et bofællesskab til f.eks. flygtninge eller udleje det værelse for værelse, ligesom det er kommunen, der skal anvise lejere, der har behov for at bo i et bofællesskab.

 Boligdirektør: Tre ældre damer sprang fra

Direktøren i boligselskabet Sct. Jørgen indrømmer nu, at Søren Pape Poulsens lejlighed er forvaltet forkert

– Det blev godkendt af kommunen som et bofællesskab. Men det er to almene familielejligheder nu ...

– Nej, det er stadigvæk et bofællesskab. Det er lejet ud på to lejekontrakter og ikke tre. Der kan man sige, at der bor godt nok fire dernede. Men bofællesskabet er lavet med den der mulighed, der er for bofællesskaber ned til tre bo-enheder, siger Ole Nielsen, direktør, Sct. Jørgen.

– Hvorfor opgiver I det som to familieboliger til Landsbyggefonden?

– Det kan jeg ikke svare dig på. Der må jeg ind og kigge.

– Hvad er kriterierne for sådan et bofællesskab? Hvordan adskiller det sig fra almindelige boliger?

– Det, der karakteriserer et fællesskab af den slags, er, at en del af det areal, man betaler husleje for, ligger i fællesareal. De har også nogle forskellige ting, de er fælles om dernede. Der er en tagetage og opgang og toilet.

– Man skal gennem Sørens entré for at komme op til et ekstra soveværelse?

– Ja. Det er derfor, vi kan sige, at graden af fællesskabet er lidt forskelligt i vores forskellige seniorbofællesskaber.

– Hvordan kan det så være, at det er opgivet som to familielejligheder?

– Det forstår jeg heller ikke. For Landsbyggefonden får jo oplyst, når støttesagen er godkendt.

– Og hvis det er et bofællesskab, ville I vel heller ikke reklamere med to selvstændige lejligheder på jeres hjemmeside?

– Det forstår jeg heller ikke.

– Jamen, det står der på hjemmesiden ...

– Men i vores udlejningsmateriale har det fremgået, at det er et bofællesskab.

– Blev det også tilbudt til folk som bofællesskab?

– Det er et godt spørgsmål. Det må jeg lige undersøge.

– Det ser ud, som om det er lavet til et bofællesskab, fordi det er for stort til at være to separate lejligheder?

– Søren er ikke med fra starten. Der var tre ældre damer, som skulle bo i de her tre værelser og fællesarealer. Og de springer så fra midt i forløbet. Så er der to andre, der også springer fra.

– Søren er først inde over sent i forløbet, da vi er ved at bygge det om dernede. Det har ikke været tiltænkt andet, end at det skulle være tre bo-enheder i et bofællesskab.

– For at sige det ligeud: Det er ikke for at omgå loven til en almen familielejlighed, der maksimalt må være 115 kvm?

– Nej, overhovedet ikke. Man kan sige, at det er det muliges kunst, da det er en fredet bygning, man ikke må ændre strukturen på. Derfor valgte vi at lave et bofællesskab.

– Men så bliver det også lejet ud som to almindelige familielejligheder, som I også opgiver til Landsbyggefonden?

– Ja, og det kan man så være kritisk over for.

– Har I fået dispensation til at kun at leje ud til to?

– Nej.

– Så du indrømmer, at I har begået fejl?

– Prøv at høre, jeg er ny direktør, og jeg vil ikke til at martre andre med, at de har gjort noget forkert eller brudt loven.

– Men I har jo forvaltet forkert, det kan enhver jo se?

– Det må man sige.

– Hvad vil du gøre ved det?

– Det vil jeg selvfølgelig tage en dialog med vores forvaltning om, hvordan vi skal håndtere det. Vi er underlagt det kommunale tilsyn, så det er jo noget, som de skal afgøre, hvordan vi skal håndtere det.