»Nu er det nok!«
Sådan skriver Sportmaster i en Facebookopdatering efter at have mødt hård kritik for at have fået del i regeringens coronahjælpepakker.
Opråbet på Facebook kommer i kølvandet på en TV 2-udsendelse i torsdags, hvor Sportmaster sammen med seks andre virksomheder – Synoptik, Babysam, Gate Gourmet, Lagkagehuset, Euro Cater og BC Hospitality Group – blev kritiseret for at være baseret i internationale skattely, samtidig med at de havde modtaget tilsammen 261 millioner kroner fra regeringens lønkompensationspakker. Babysam, Synoptik og Lagkagehuset har ud over Sportmaster siden udsendelsen også taget til genmæle på sociale medier.
»TV2s journalistik er tendentiøs og rammer os og vores medarbejdere hårdt.⁣ Vi har dansk CVR-nummer og beskæftiger mere end 1000 dygtige medarbejdere.⁣ Vi har dansk overenskomst og danske kontrakter.⁣ Vores ejere har tilført et trecifret millionbeløb til Danmark for at redde selskabet,« skriver Sportmaster i Facebook-opslaget.
»De (TV 2, red.) får det til at fremstå, som om der via Sportmaster havner COVID-19-støttemidler i udlandet. Det er ikke korrekt – og det ved de,« tilføjer sportskæden.

Hvad er et skattely?

Kritikken i TV 2-udsendelsen går blandt andet på, at de syv nævnte virksomheder er med i selskabskonstruktioner, som er designet til ikke at betale skat i Danmark, og derfor ikke burde kunne nyde godt af hjælpepakkerne.
Da Folketinget i april udvidede hjælpepakkerne til erhvervslivet, var samtlige partier nemlig enige om, at skattespekulerende virksomheder ikke skal have coronastøtte fra staten.
»Det er en klar betingelse, at virksomheder ikke må benytte skattely, hvis de skal have del i de statslige hjælpepakker under coronakrisen. Denne regering har – om nogen – sat sig i spidsen for at komme efter dem, som skatteplanlægger,« sagde Troels Ravn, Socialdemokratiets skatteordfører, i et opfølgende interview med Politiken.
Når virksomheder med forbindelse til angivelige skattely alligevel kan modtage penge fra coronahjælpepakkerne, skyldes det, at Folketingets definition lægger sig op ad EUs sortliste over lande i skattely. Ifølge de eksperter som TV 2 har talt med, er den liste imidlertid mangelfuld, da den blandt andet ikke dækker over Holland, Irland og Luxembourg, hvorfra selskaber i Danmark kan sende profitten videre til andre lande uden beskatning.
Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti vil nu have ændret reglerne for hjælpepakkerne, så de ikke kan udbetales til virksomheder, der spekulerer i skat, skriver TV 2.
Mikkel Hertz, nyhedsredaktør på TV2, siger til Berlingske, at alle de virksomheder som er nævnt i udsendelsen har fået tilbud om at medvirke i programmet, men ikke har ønsket at stille op til interviews.
»At en virksomhed har dansk CVR-nummer, dansk overenskomst eller ansatte, der betaler dansk indkomstskat, har intet med sagen at gøre. Det TV2 har sat fokus på er alene, hvad flere eksperter vurderer er et misforhold mellem, hvad danske politikere siger, og hvad de rent faktisk gør,« siger han i  en skriftlig kommentar.
»Folketinget har fastslået, at der ikke vil blive givet hjælpepakke-midler til virksomheder, som er ejet af selskaber i skattely – punktum. Men danske politikeres definition af hvilke lande, der rent faktisk kan defineres som skattely, vurderes af eksperter at være utilstrækkelig og udtryk for politiske aftaler, der ikke handler om skattely eller ej men andre hensyn,« tilføjer han.

»Mistænkeliggøres uden grund«

Sportmaster påpeger i sit genmæle, at virksomheden er ejet af Sportmaster Operations PTE. LTD., der er registreret i Singapore, som ikke er på EUs sortliste.
Babysam kommer med samme pointe i sin reaktion på kritikken om brug af skattely. Babyudstyrskæden skriver i et Facebook opslag, at 65 pct. af aktierne er ejet af danske investorer, mens resten primært er ejet af internationale pensionskasser gennem et selskab på den selvstændige britiske ø Guernsey. Guernsey er ikke registreret som skattely på EUs liste.
»Vi er en dansk kæde, der betaler skat og afgifter i Danmark og sikrer jobs til vores 450 dygtige medarbejdere, som har gode udviklingsmuligheder og arbejder under overenskomst hos os,« skriver Babysam.
»Det gør vi med opbakning fra vores ejere, der altid har støttet Babysam – også efter finanskrisen, hvor vi havde nogle markante underskud, som efterfølgende har givet os et stort skattefradrag,« tilføjer selskabet i opslaget.
Også hos Synoptik har man taget til genmæle. I et opslag på Facebook skriver optikerkæden, at den »mistænkeliggøres uden grund« og ikke er baseret i et skattely. Den påpeger yderligere, at den i 2018 betalte 22,3 pct. i selskabsskat af overskuddet fra aktiviteter i  Danmark, Norge og Sverige. Selskabsskatten i Danmark ligger på 22 pct.
»Synoptik betaler dermed selvfølgelig al den skat, vi skal ifølge lovgivningen og dens hensigt. Det er kendsgerningerne. Derfor er der absolut intet grundlag for at påstå eller antyde, at vi ikke betaler den korrekte skat. Det gør vores to ejere Synoptik-Fonden og GrandVision også,« skriver Synoptik i opslaget.
Virksomheden understreger yderligere, at pengene fra hjælpepakken udelukkende har handlet om at bevare jobs.
»Det var vores topprioritet at undgå masseafskedigelser og bevare flest mulige arbejdspladser, da vi som mange andre var nødt til at lukke alle vores butikker den 22. marts. Det lykkedes for os, og det kan i høj grad tilskrives muligheden for lønkompensation,« siger Synoptik.

Opfordres til boykot

Efter TV 2-udsendelsen har flere forbrugere opfordret til at boykotte de nævnte virksomheder og deres varer. Flere steder på sociale medier florerer der opslag, der for eksempel foreslår, at man køber sine briller et andet sted end Synoptik og sit bagerbrød et andet sted end Lagkagehuset.
I et modsvar til et af opslagene tager Lagkagehuset til genmæle, og understreger, at bagerkæden årligt bidrager med et trecifret millionbeløb til den danske statskasse via direkte og indirekte skatter og afgifter.
»I 2018 har vi ikke betalt selskabsskat, fordi vi investerede massivt i vækst, så vi i dag har 3.000 arbejdspladser og mere end 100 Lagkagehuset butikker i Danmark,« skriver Lagkagehuset.
»For at kunne vokse i dette tempo, har vi foretaget betydelige investeringer med tilsvarende skattefradrag, som det gælder for alle, der driver virksomhed i Danmark. Derfor fremgår det af vore årsrapport for 2018, at vi ikke betalte selskabsskat, da vi ikke havde et overskud.«