fredag den 8. februar 2019

FH og centrum venstre køre hårdt på begrebet ”ulighed”. Men hvorfor ikke indrømme hvad målet er, nemlig at få de 10 % der i dag betaler 34 % af indkomst skatterne til at betale mere.




FH og centrum venstre køre hårdt på begrebet ”ulighed”. For langt de fleste vækker det negative associationer, det grundlæggende princip i Danmark er, at vi alle er lige .
Så ulighed kan vi ikke have.Netop på grund af begrebets negative ladning bliver det i disse dage misbrugt i det politiske univers.
Men hvorfor ikke indrømme hvad målet er, nemlig at få de 10 % der i dag betaler 34 % af indkomst skatterne til at betale mere, selv om de i dag bidrager med ca. 140 milliarder i indkomstskat ud af ca. 400 milliarder kr.


Politiske koryfæer  som Mette Frederiksen , Pia Olsen-Dyhr  og Pernille Skipper  er sekunderet af selveste fagforbundet 3F og tænketanken AE-rådet, samt FH ved Lizette Risgaard som tordner mod den påståede voksende ulighed, som betegnes som ”uanstændig”.
Formået er soleklart: At skabe et fjendebillede.
Man laver et dem mod os, og bruger denne konstruerede platform til at omfordele yderligere, så fjenden skal bidrage med mere til ’os, der står side om side’.

Professor udtaler sig i TV News om velbjerget eller velbjærget,
som er (meget) bedre økonomisk stillet end gennemsnittet, men måske er kommet lovlig let til det”
Der er en kampagne der styres af FH og centrum venstre på ulighed,
men kampagnen er rettet mod folk der klare sig selv og betaler meget høje skatter

Det er en taknemmelig kampplads, den røde blok har skabt. Alle kan smage de negative vibrationer, som ordet ulighed byder på.
Når vi tilsætter smags-forstærkeren ”uanstændig” – ja, så bliver det en besk, bitter og langt fra behagelig smags-oplevelse.
Eneste mulighed for at dæmme op for denne sande misinformation af svovl, malurt og syre er at bevæbne sig med fakta,
forsøge at råbe de prisgivne vælgermasser op og forklare, at denne konstruerede kampplads er et falsum.

Få fakta på bordet, så Danmark kan kalde den røde bloks bluff-nummer ved rette navn, nemlig misinformation..
Den liberale tænketank Cepos oplyser at Danmark har den 6. laveste ulighed blandt alle OECD-landene.
Det er ganske flot, så alene det faktum burde indikere, at der ikke er noget problem med ulighed i Danmark.

Fra 1994 og til i dag, er uligheden steget med 6,3 procentpoint, Cepos finder i deres analyse, at godt en tredjedel af denne stigning skyldes ændret befolkningssammensætning.
flere studerende, ældre, indvandre og højtuddannede som alle trækker i uligheden fra forskellige vinkler.

Men selv på trods af denne stigning i uligheden, så har Danmark den 6. laveste ulighed i OECD. Er der et problem?

De røde gladiatorer og deres sekundanter i 3F forholder sig nærmest alene til Gini-koefficienten som mål for ulighed.
Og de siger, at det nuværende niveau er farligt. Men modellen er et arbejdsredskab og ikke en facitliste.
De økonomiske vismænd finder eksempelvis i deres rapport fra 2016, at ”de fattige ikke er blevet fattigere”.
Pga. globalisering og et dalende prisleje, så er det ”blevet billigere at være fattig”.
Der er mange eksempler på, hvorfor at Gini-koefficienten ikke kan stå alene, når der skal tolkes og konkluderes på ulighed.

Det er ikke forkert at diskutere ulighed, når det sker på et bevidst uoplyst grundlag, så bliver fakta ofret, og formålet med denne konstruerede slagmark er at skabe et fjendebillede.
Med afsæt i lukrativ gyldne håndtryk påstår bl.a. Socialdemokratiet, at toppen stikker af fra bunden – og på populismeens vingesus, strør Socialdemokraterne om sig med forslag, der skal dæmme op for denne ”anstændige” ulighed.

Problemet er bare, at disse forslag tager afsæt i enkeltsager, som langt fra er repræsentative. Men målet helliger midlet, når det drejer sig om at sikre sammenhængs-kraften. Så skidt være med, at man i sin politiske retorik graver grøfter, skaber fjendebilleder og udskamme befolkningsgrupper.

Alle parter har travlt med at dele ud af en kage som andre har bagt.