Kan man miste noget man aldrig har haft?

 

Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse,

Desuden giver ytringsfrihed mulighed for at udtrykke afvigende meninger,
Ytringsfriheden er især vigtig for mindretallene,
idet de magthavende instanser på grund af deres magtposition ikke har reelt brug for beskyttelsen af retten til ytring.

 

"Alle har lov til at ytre sig skriftligt og mundtligt, men under ansvar for at overholde lov og ret.
Staten eller andre må ikke på forhånd forbyde nogen at ytre sig.”

 

Selvcensur.

Den største hindring for ytringsfriheden er selvcensur der udvises af personer,
Som undlader at ytre sig af angst for hvad andre tænker,
Frygten for at miste sit arbejde, social prestige, trusler om vold og andre lignende hensyn.

 

Det er min påstand at der aldrig har været fuld ytringsfrihed,
Der har altid været udøvet selvcensur i større eller mindre omfang,
For at beskytte egne interesser og måske også for at undgå at såre andre.  

Der kan nævnes ved at omtale Rockere og andre bander,

Der vil man opdage at mange er i mod banderne, men ikke mange vil lægge navn til.

Der er jo også en grund til at personer i statens tjeneste som håndterer disse personer altid ønsker at være anonyme.

Jeg kunne forestille mig at personer som deltager i retssystemet også ønsker en stor grad af anonymitet.

Ovennævnte er en årsag til at grupper af personer så anvender trusler om vold og udøver vold og terror for at skræmme borgere fra vid og sans.

Det har så den konsekvens at det kan påvirke politikerne til at forøge overvågning og kontrol for at sikre borgerne mod voldsmændene.

Desværre harmonere det godt med disse gruppers ønsker,
Så de kan plædere at de lever i politistater og at mindre tal bliver forfulgt,

Og derfor er de nød til at bekæmpe dette med vold og terror.

 

Derfor skal dette uvæsen bekæmpes, ved demokrati, dialog, åbenhed”

Men naturligvis skal efterretningstjenesterne forsætte deres virke,
Men at tro at dette uvæsen helt kan stoppes af den vej er forkert.

 

Vi kan tage Frankrig som et eksempel,
Der findes ca. 3000 våbenkyndige jihadister,
Som de tre der lige har udført de grusomme forbrydelser i Frankrig,
Hvis de 3000 skal mandsopdækkes, så det kan få en fuld sikkerheds virkning,
Skal der bruge ca. 15 sikkerhedsfolk pr mand, altså ca. 45.000 sikkerhedsfolk.

Selv med dette tiltag tror jeg ikke sikkerheden vil blive tilstrækkelig.

Så de få gange det lykkes terrorister og voldsmænd at gennemføre deres forehavender,
Skal vi være opmærksomme og lære af det,
Men herudover glemme disse gale mennesker.

Jeg tror at på alle niveauer skal vi gøre disse jihadister klart,
At de ikke har en fremtid i vores del af verden,
Og dem der sympatisere med ønsker vi heller ikke.
Værktøjerne til dette findes allerede i den demokratiske værktøjs kasse.

Vi skal aldrig finde os i trusler, men at forhindre at vi i perioder bliver frygtsomme og bange kan vi ikke.