Kære alle, DSV har offentliggjort H1-resultater, DSV har offentliggjort H1-resultater.

 

Kære alle,
DSV har offentliggjort H1-resultater, og det er en stolt dag for alle. På trods af volatile markeder og komplekse udfordringer har DSV leveret stabile finansielle resultater i tråd med forventningerne.
Endnu vigtigere er, at DSV har gjort enorme fremskridt i integrationen af Schenker – verdens største logistikopkøb.
Dette er en bedrift, der vidner om DSV´s styrke som organisation og DSV´s teams dedikation.
Schenker-integrationen er startet stærkt.
Med en ny global ledelse på plads, fremskridt i udnævnelser på næste niveau og høj kundefastholdelse har DSV lagt et solidt fundament for fremtidig vækst.
Jens Lund er selv imponeret over den hastighed og professionalisme, hvormed DSV håndterer denne komplekse proces, samtidig med at DSV opretholder DSV´s høje driftsstandarder og støtter DSV´s kunder i et udfordrende marked.

I august begynder DSV integration på landeniveau – endnu en milepæl, DSV er klar til at tage.

Til alle kolleger, både mangeårige DSV’ere og nye fra Schenker:
Tak for jeres engagement og modstandsdygtighed. I er kernen i DSV´s succes. Jeres evne til at levere resultater under pres er, hvad der gør DSV til en global leder.

Desværre ser vi igen kritik fra sidelinjen. 14 anonyme kilder har talt til medierne om direktør Jens Lunds “hårde tone”. Hvorfor bruger de anonyme kilder ikke DSV’s whistleblower-ordning eller HR afdelingen?
Ærlig ledelse er ikke altid populær, men den skaber resultater. Se bare på Novo Nordisk:

Deres afgående direktør blev klappet ud af medarbejderene, mens aktionærerne led store  tab.
Hos DSV prioriteres resultater og langsigtet værdi – ikke klapsalver.

DSV fastholder 2025-målene med et forventet driftsresultat på 19,5-21,5 mia. kr.
Schenker-opkøbet har gjort DSV til verdens største logistikvirksomhed, og DSV er på vej mod årlige synergier på 9 mia. kr. inden 2028.
Omkostningerne? 11 mia. kr., som DSV åbent regnskabsfører.
Investorerne har tillid til DSV fordi DSV leverer, hvad DSV lover.
Lad DSV fortsætte med at fokusere på det, der betyder noget:
At vinde på markedet og skabe værdi for kunder og aktionærer.
Sammen er DSV ustoppelig.


Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Tidligere 29 år ADM-DSV.

Den globale tillid til USA har lidt et afgørende knæk.

 

Dette indlæg kan frit bruges mod at nævne kilderne:

Den globale tillid til USA har lidt et afgørende knæk.
For EU-landene er aftalen både i substans og symbolsk en streg i regningen. Men det burde også få landene til at opgive flere sædvanlige kæpheste og forstærke arbejdet med at øge den interne handel og handlen med resten af verden. Danmark kan selv bidrage med et valgsprog til det, som vi står overfor: »Hvad udad tabes, skal indad vindes«.Hvis EU-landene endeligt tager sig sammen, kan søndagens handelsnederlag vendes til en sejr. Men bjergetapen for at nå det er blevet lidt stejlere.
Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

 

Jeg vil nævne, at fokus i dag er på Novo, men at Trumps handelspolitik og dens indvirkning på international handel er langt vigtigere. Jeg peger også på Ulrik Bies analyse af den nye handelsaftale mellem EU og USA, som jeg finder relevant. Jeg vil tage udgangspunkt i Ulrik Bies artikel fra Berlingske (28. juli 2025) for at forklare, hvad Trumps handelspolitik betyder for dig, mig og verden omkring os, med en analyse. Jeg vil også sætte det i perspektiv i forhold til interessen for Novo og forklare, hvorfor Trumps politik kan have større konsekvenser. Hvorfor er Trumps handelspolitik vigtigere end Novo!
Novo Nordisk er utvivlsomt en dansk erhvervsjuvel, og dens succes, især med produkter som Ozempic og Wegovy, har gjort den til en af verdens mest værdifulde virksomheder. Når "alle taler om Novo," er det ofte på grund af dens indflydelse på aktiemarkedet, dansk økonomi og global sundhedsindustri. For dig og mig som individer kan Novo have betydning, hvis vi investerer i aktier, arbejder i medicinalsektoren eller drager fordel af Danmarks økonomiske vækst drevet af Novo's eksport.
Men set i et bredere perspektiv er effekterne af Novo's succes primært lokale eller sektorspecifikke.
Trumps handelspolitik, derimod, har potentiale til at ændre de globale økonomiske spilleregler, hvilket påvirker alt fra priser i supermarkedet til Danmarks eksportmarkeder og den globale tillid til USA som økonomisk partner.
Som Ulrik Bie fremhæver, sætter Trumps politik hele den internationale handel under pres, og det rammer os alle – direkte eller indirekte.
Ulrik Bies analyse:
En handelsaftale med dybe konsekvenser Ifølge Ulrik Bies artikel i Berlingske (28. juli 2025) repræsenterer handelsaftalen mellem EU og USA, annonceret af Trump og Ursula von der Leyen, en sejr for Trump på kort sigt, men også en udfordring for både EU og USA på længere sigt. Aftalen indebærer en amerikansk importtold på 15% på de fleste EU-varer, herunder biler, halvledere og medicinalvarer, mens stål og aluminium fortsat belægges med 50% told. Dette er en asymmetrisk aftale, da EU ikke indfører gengældstold på amerikanske varer, hvilket afspejler et magtforhold, hvor EU har måttet bøje sig for Trumps forhandlingstaktik – hans såkaldte "art of the deal."

 

For dig og mig betyder det højere priser på varer, især hvis vi køber produkter fra USA, da toldmuren i sidste ende betales af forbrugerne.
Danske virksomheder, der eksporterer til USA – herunder potentielt Novo Nordisk – står over for en told på 15% på medicinalvarer, hvilket kan reducere deres konkurrenceevne og øge priserne på det amerikanske marked.
Bie påpeger, at en forhøjet told på lægemidler vil ramme EU-landene særligt hårdt, da medicinalsektoren er en vigtig eksportindustri for lande som Danmark. Dette kan indirekte påvirke danske arbejdspladser og økonomisk vækst, hvis Novo's indtjening tager skade.

 

Konsekvenser for USA og verdensøkonomien Bie understreger, at Trumps toldmur er historisk usædvanlig. Aldrig før har en førende økonomi som USA omgivet sig selv med så høje handelsbarrierer. Tolden fungerer som en skat, der genererede over 400 milliarder kroner i USA’s andet kvartal i 2025, men det er de amerikanske forbrugere, der betaler prisen gennem højere priser. For eksempel vil den amerikanske bilindustri lide under 50% told på stål, aluminium og kobber, hvilket gør produktionen dyrere. Samtidig svækker Trumps politik tilliden til dollaren som global reservevaluta, da andre lande reducerer deres brug af dollaren, hvilket kan gøre den amerikanske økonomi mere sårbar.

 

For verdenshandlen skaber aftalen usikkerhed og fragmentering. Bie nævner, at den globale tillid til USA har fået et knæk, og at "jungleloven" nu hersker i international handel. Dette kan føre til en tilbagegang i global vækst, da lande som Danmark, der er afhængige af eksport, står over for højere omkostninger og mindre forudsigelige markeder.

 

Muligheder for EU og Danmark På trods af udfordringerne ser Bie også muligheder for EU.
Trumps aggressive handelspolitik har skabt en "brændende platform" for forandring, der kan gøre EU mere konkurrencedygtig. EU har intensiveret forhandlinger om frihandelsaftaler med lande som Indien, Indonesien, Australien, Japan, Mexico og Canada, og en aftale med Sydamerika (Mercosur) er klar til ratificering.
Disse aftaler kan åbne nye markeder for danske virksomheder og modvirke tabet af adgang til det amerikanske marked.

 

Desuden fremhæver Bie, at EU’s fokus på deregulering og afbureaukratisering kan reducere omkostningerne for virksomheder og styrke konkurrenceevnen. For Danmark betyder det, at vi må tage fat på vores tendens til at overimplementere EU-regler, hvilket kan hæmme erhvervslivet. Samtidig kan en stærkere euro øge europæernes købekraft og gøre det billigere at investere i energi og teknologi, hvilket kan gavne danske virksomheder inden for grøn omstilling og digitalisering.

 

Hvorfor betyder det noget for dig og mig?
Mens Novo Nordisk’s succes kan give os stolthed og økonomiske fordele som danskere, er Trumps handelspolitik en gamechanger på globalt plan. For dig og mig betyder det potentielt højere priser på varer, både fra USA og på hjemmemarkedet, hvis danske virksomheder som Novo får øgede omkostninger. Det betyder også, at Danmark og EU må tænke strategisk for at finde nye markeder og reducere afhængigheden af USA. Bie peger på, at Danmark kan tage et valgsprog som "Hvad udad tabes, skal indad vindes," hvilket understreger behovet for at styrke intern handel i EU og udnytte nye muligheder globalt.

 

For mange vil det betyde, at  investeringer, forbrugsvaner eller jobmuligheder påvirkes af de økonomiske bølger, Trump skaber. For mange er det en påmindelse om, at globale økonomiske skift kræver, at vi tænker dynamisk og ser ud over kortsigtede succeser som Novo’s. Trumps politik tvinger os til at genoverveje, hvordan vi handler, investerer og sikrer vores økonomiske fremtid. Konklusion Trumps handelsaftale med EU, som Ulrik Bie analyserer, er ikke bare en politisk sejr for Trump, men en udfordring, der kan omforme global handel. Mens Novo Nordisk succes er vigtig for Danmark, har Trumps politik langt mere vidtrækkende konsekvenser, der påvirker priser, eksportmuligheder og den globale økonomiske orden. EU og Danmark har mulighed for at vende udfordringen til en fordel ved at søge nye markeder og reducere bureaukrati, men det kræver handling. For dig og mig er det en påmindelse om, at vi lever i en verden, hvor én mands beslutninger kan ændre vilkårene for os alle.

Kilder:  Ulrik Bie, Berlingske, 28. juli 2025 

 

DR, 28. juli 2025 

 

DR, 29. juli 2025 

 

Dansk Erhverv, 27. juli 2025 

 

Politiken, 28. juli 2025

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

52 år i Venstre

NOVO Ledelse kan ikke læres og kommer ikke bare ved uddannelse”

Kære modtager læs dette gerne med åbent sind og ikke med nogen bagtanker,

Ledelse kan ikke læres og kommer ikke bare ved uddannelse”
Det skal være et medfødt gen.

Træk gerne på smilet,-o

😊

Men prøv at gentænke dansk erhvervsliv, og måske vil du se at jeg har et budskab..

Må gerne kopieres og deles med citat fra mig.

 

BH Leif Tullberg..

Novo Nordisk: Verdensklasseprodukter fortjener bedre ledelse,
Som medstifter af DSV og tidligere administrerende direktør i 29 år har jeg set,
Hvad der skal til for at drive en global virksomhed til succes.
Strategiske beslutninger, effektiv eksekvering og evnen til at tilpasse sig markedets realiteter er afgørende.

Desværre har Novo Nordisk, på trods af deres verdensklasseprodukter som Ozempic og Wegovy, lidt under ledelse, der ikke har levet op til potentialet.
Dagens dramatiske aktiefald på 23,11% og nedjusteringen af vækstforventningerne understreger, at der er brug for forandring.

Lars Fruergaard Jørgensen har fremstået som en sympatisk leder, men hans strategiske valg har kostet Novo dyrt.
Virksomheden har investeret over 100 milliarder danske kroner i produktionskapacitet i USA og yderligere 70 milliarder i EU.
Disse massive investeringer i egne faciliteter har bundet betydelige likviditet i aktiver, som belaster regnskaberne med renter og afskrivninger på omkring 200 milliarder kroner i mange år fremover.
I stedet kunne Novo have indgået partnerskaber med etablerede kopiproducenter, som hurtigere, billigere og mere fleksibelt kunne have leveret færdige produkter.
Dette ville have sparet virksomheden for enorme omkostninger og gjort det muligt at fokusere på innovation og markedsudvidelse.

Som tidligere leder i DSV ved jeg, hvor vigtigt det er at outsource ikke-kerneaktiviteter for at sikre smidighed og konkurrencekraft – en lektie Novo ikke har taget til sig. Dagens nyheder om et historisk børshug og en nedjustering af salgsprognoserne for 2025 fra 13-21% til 8-14% og driftsresultatvæksten fra 16-24% til 10-16% viser, at markedet deler denne bekymring.
Aktien lukkede på 346,9 kr. mod over 440 kr. ved børsåbningen – et fald, der overgår selv krisen i 2002.
Årsagerne er klare: lavere vækstforventninger til Wegovy og Ozempic i USA, hård konkurrence fra Eli Lillys vægttabsprodukter og en vedvarende udfordring med ulovlige kopiprodukter, som udhuler Novos prissætning.

Disse problemer kunne have været håndteret bedre med en mere agil strategi og færre selvpålagte finansielle byrder.

Udnævnelsen af Maziar Mike Doustdar som ny administrerende direktør fra 7. august 2025 er et forsøg på at vende skuden.

Doustdar, der har været hos Novo i 33 år og fordoblede salget i International Operations til 112 milliarder kroner i 2024, har en stærk track record.
Hans fokus på at uddybe lederskabet inden for diabetes og fedme, skærpe kommerciel eksekvering og omstille omkostningsbasen lyder lovende. Især hans vægt på en "high performance kultur" og hurtigere beslutningstagning kan være et svar på de ineffektivitet er,
jeg har kritiseret.
Men markedets reaktion – et fortsat fald i aktiekursen – viser, at investorerne er skeptiske.
Mange havde muligvis foretrukket en ekstern kandidat med erfaring fra krisehåndtering i et konkurrencepræget marked som USA,
Hvor Eli Lilly vinder terræn, og kopiproducenter fortsætter med at udfordre.

Doustdars udfordringer er betydelige. Han skal ikke kun tackle konkurrence og kopiprodukter, men også genopbygge investorernes tillid og sikre, at Novo's enorme investeringer begynder at give afkast.
Hans planer om at "gøre færre ting bedre" og øge effektiviteten er et skridt i den rigtige retning, men det kræver handling frem for ord. Som en der har været med til at  bygget en global virksomhed som DSV fra bunden, ved jeg, at ledelse handler om at tage dristige,
Men velovervejede beslutninger og eksekvere dem med præcision.

Novo Nordisk har produkterne til at dominere markedet, men uden en ledelse, der kan matche dette potentiale, risikerer virksomheden at sakke yderligere bagud. Jeg håber, Doustdar kan levere.
Hans interne kendskab til Novo og erfaring med internationale markeder er en styrke, men han skal bevise, at han kan håndtere en krise af denne størrelse.
Novo Nordisk står ved en skillevej – lad os håbe, at den nye ledelse kan bringe virksomheden tilbage på sporet og kan udnytte de muligheder, Novos fantastiske produkter tilbyder.

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Tidligere 29 år ADM-DSV.

Indlæg om Morten Messerschmidts indlæg på X.

 

 

Indlæg om Morten Messerschmidts indlæg på X,
af Leif Tullberg.

@MrMesserschmidts opslag på X.

Regeringens afgifter slår de små købmænd ihjel – og koster dig dyrt!

 

Jeg handler tit hos min lokale Spar-købmand her i sommerlandet. Ikke kun fordi han altid er flink og man får en god snak – men fordi jeg mener, vi skal støtte de små, lokale forretninger.

 

I dag faldt snakken på afgifter. Og lad mig bare sige det, som det er: Det er stukket helt af. Skæve og formynderiske afgifter på fødevarer. Verdens højeste moms. Og oveni det hele – en ny vejafgift, som blev smidt oven i bunken ved årsskiftet. Alt sammen i “klimaets” navn.

 

Resultatet? At Danmark nu er ét af de dyreste lande i verden at leve i. Mad, transport, hverdag – alting bliver bare dyrere og dyrere.

 

Men det behøver ikke være sådan!

I Dansk Folkepartis 2030-plan foreslår vi at fjerne punktafgifterne og halvere momsen på fødevarer. Så du igen kan købe det, du har lyst til – til dig selv og din familie.

 

Det her handler ikke om højre eller venstre. Det handler om anstændighed.

Og det er på tide, vi får den tilbage i dansk politik.


Jeg har undersøgt Morten Messerschmidts udsagn i hans opslag på X fra 21. juli 2025, hvor han kritiserer regeringens afgifter og deres konsekvenser for små købmænd og forbrugere, samt Dansk Folkepartis (DF) forslag i deres 2030-plan om at fjerne punktafgifter og halvere momsen på fødevarer.

Af Morten Messerschmidt.

Her er min( Leif Tullberg) vurdering af, hvorvidt hans påstande holder vand, baseret på tilgængelig information og en kritisk gennemgang:

 

1. Påstand:

Regeringens afgifter slår de små købmænd ihjel Analyse: Små købmænd, som lokale dagligvarebutikker, er ofte under pres fra stigende omkostninger, herunder afgifter, husleje og konkurrence fra større kæder og onlinehandel. Messerschmidt nævner afgifter som en væsentlig årsag til økonomiske udfordringer.

Der er evidens for, at Danmark har høje afgifter på visse varer, herunder fødevarer som chokolade, sodavand og alkohol, hvilket kan øge priserne og dermed påvirke små butikkers konkurrenceevne, især i grænseområder, hvor grænsehandel er udbredt. For eksempel har DF tidligere (i 2022) argumenteret for, at afgifter på produkter som chokolade og mousserende vin driver forbrugere til grænsehandel, hvilket skader danske butikker, særligt i Syd- og Sønderjylland.

 

Vurdering:

Påstanden har lidt hold i virkeligheden, da høje afgifter kan gøre det sværere for små købmænd at konkurrere, især i regioner tæt på grænsen. Dog mangler konkrete data i opslaget om, hvor mange små købmænd der reelt lukker som direkte følge af afgifter, og andre faktorer som ændrede forbrugervaner og e-handel spiller også en rolle.

Uden specifikke tal er påstanden lidt generaliserende, men den afspejler en reel problemstilling.

 

2. Påstand:

Afgifterne gør Danmark til et af de dyreste lande at leve i Analyse:

Danmark har et af verdens højeste skattetryk, og moms på 25 % er blandt de højeste i EU, hvilket gælder for de fleste varer, inklusive fødevarer.

Derudover har Danmark punktafgifter på specifikke varer som sukker, fedt, alkohol og tobak, som ofte begrundes med sundheds- eller miljøformål. Disse afgifter bidrager til høje priser på dagligvarer og transport.

For eksempel nævner Messerschmidt en ny vejafgift, som sandsynligvis refererer til kilometerbaserede afgifter eller andre transportrelaterede omkostninger indført i 2024/2025 som led i klimapolitikken.

Ifølge internationale sammenligninger (f.eks. Numbeo eller OECD-data) er Danmark blandt de dyreste lande i Europa for forbrugsgoder som mad og transport, delvist på grund af skatter og afgifter, men også på grund af høje lønninger og leveomkostninger generelt.

 

Vurdering:

Påstanden holder vand, da Danmark faktisk er blandt de dyreste lande at leve i, og afgifter spiller en væsentlig rolle i dette.

Dog er det værd at bemærke, at høje priser også afspejler Danmarks høje lønniveau og velfærdssystem, hvilket Messerschmidt ikke nævner.

 

Påstanden er delvist korrekt, men giver ikke hele billedet.

 

3. Påstand:

Afgifterne er “skæve og formynderiske” og begrundet i “klimaets navn ”Analyse: Messerschmidt kritiserer afgifter som værende “formynderiske” og knyttet til klimapolitik.

 

Mange danske afgifter, som f.eks. CO2-afgifter på brændstof eller den omtalte vejafgift, er indført for at fremme grøn omstilling og reducere udledninger, hvilket kan opfattes som “klimabegrundede”.

 

DF har tidligere udtrykt skepsis over for klimapolitik, der øger omkostninger for forbrugere, og Messerschmidt har kaldt dele af klimapolitikken “klimafantasteri”.

For eksempel har DF truet med at forlade klimaloven, hvis CO2-afgifter koster arbejdspladser eller øger fødevarepriser.

Begrebet “formynderisk” er subjektivt, men afspejler DF’s holdning om, at afgifter begrænser forbrugernes frihed.

 

Vurdering:

Påstanden er delvist holdbar, da mange afgifter (f.eks. på diesel, fly eller CO2) er begrundet i klimamål, men ikke alle afgifter (f.eks. chokolade- eller sukkerafgifter) er direkte klima-relaterede; nogle har sundhedsmæssige formål.

Brugen af “formynderiske” er en politisk karakteristik, der afhænger af ens synspunkt, men resonerer med DF’s kritik af statslig indblanding.

 

4. Påstand:

DF’s 2030-plan foreslår at fjerne punktafgifter og halvere momsen på fødevarer Analyse:

DF’s 2030-plan, som blev lanceret i marts 2024, inkluderer forslag om at fjerne flere afgifter og sænke skatter for at forbedre velfærd og give skattelettelser.

Planen nævner specifikt afskaffelse af arveafgiften, genindførelse af håndværkerfradraget og fjernelse af flyafgiften, men der er ikke direkte omtale af at halvere momsen på fødevarer i de tilgængelige kilder.

 

Dog har DF tidligere talt for at fjerne specifikke punktafgifter, som f.eks. chokoladeafgiften, for at forenkle skattesystemet og reducere grænsehandel. Forslaget om at halvere momsen på fødevarer

(fra 25 % til 12,5 %) er ambitiøst og ville kræve betydelig finansiering, som DF foreslår dækket bl.a. ved at afskaffe udviklingsbistanden og omprioritere midler fra udlændinge- og integrationspolitik.

 

Vurdering:

Forslaget om at fjerne punktafgifter stemmer overens med DF’s tidligere udtalelser og 2030-planen, men påstanden om at halvere momsen på fødevarer er ikke eksplicit nævnt i kilderne, hvilket gør den sværere at bekræfte.

Det er muligt, at dette er et nyt eller upræcist formuleret element i opslaget.

Finansieringen af sådanne skattelettelser er omdiskuteret, da afskaffelse af udviklingsbistand (ca. 20 mia. kr.) er blevet kritiseret af andre partier som urealistisk eller problematisk.

 

5. Påstand:

Det handler om anstændighed, ikke højre eller venstre Analyse:

Dette er en værdibaseret udtalelse, der afspejler DF’s forsøg på at positionere sig som et parti, der prioriterer “almindelige danskere” frem for ideologiske skillelinjer.

 

DF’s 2030-plan og Messerschmidts retorik fokuserer på velfærd, tryghed og skattelettelser, hvilket appellerer til både højreorienterede (skepsis mod afgifter, indvandring) og venstreorienterede (velfærd, seniorer) vælgere.

Denne framing er politisk strategisk, men “anstændighed” er subjektivt og svær at vurdere objektivt.

 

Vurdering:

Påstanden er mere en politisk retorik end en faktuel påstand, der kan verificeres. Den afspejler DF’s branding som “blå bloks bløde hjerte”.

 

Samlet vurdering Messerschmidts påstande har en lille grad af hold i virkeligheden, især hvad angår Danmarks høje afgifter og deres indvirkning på priser og små erhverv.

Kritikken af afgifter som “formynderiske” og klimabegrundede stemmer overens med DF’s politik og tidligere udtalelser, men er delvist subjektiv. Forslaget om at fjerne punktafgifter er i tråd med 2030-planen, men påstanden om at halvere momsen på fødevarer mangler klar dokumentation i kilderne, hvilket gør den mindre verificerbar.

 

Finansieringen af disse forslag, primært gennem afskaffelse af udviklingsbistand, men der findes ikke dokumentation er meget kontroversiel og møder Meget stor modstand fra andre partier.

 

Kilder-,

Generel viden om dansk skatte- og afgiftspolitik fra offentligt tilgængelige kilder som OECD og Numbeo.

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

52 år i Venstre

Kære læser her er en lille del af starten af DSV, Bh Leif Tullberg.-o😊

  

 

Iværksætteren, der vendte modgang til succes juli 1976 lå Danmark badet i sol fra et højtryk, men bag den varme sommer gemte sig en turbulent tid. Oliekrisen havde rystet økonomien, inflationen galopperede, og arbejdsløsheden steg.

 

Midt i dette kaos stod Leif Tullberg, en mand fra Hornsherred, der lige havde solgt sin vognmandsvirksomhed, Blokvognstransporten, efter en smertefuld konkurs med Tandemtransporten i 1974. Konkursen var en ydmygelse, der satte dybe spor, men også en katalysator, der tændte en ild i Leif. Han var fast besluttet på at bevise sit værd og skrive en succeshistorie.

 

Leif Tullberg var ikke født med en sølvske i munden. Født i Aalborg i 1945 og opvokset under beskedne kår på Sjælland lærte han tidligt værdien af hårdt arbejde og ærekærhed fra sine forældre.

 

Hans stedfar, Engelhardt Tullberg, var et forbillede i pligttroskab, mens moren, Grethe, var en handlekraftig kvinde, der ikke lod sig kyse. Allerede som 13-årig forlod Leif skolen for at arbejde, først som arbejdsdreng på et trykkeri, plus på en rundstok fabrik senere som maskinarbejderlærling.

 

Hans passion for lastbiler blev vakt i barndommen, hvor han som knægt sad i vejkanten og noterede numrene på de store Scania-Vabis-lastbiler der kørte igennem Danmark fra Sverige til Tyskland.

 

Leifs iværksætterånd viste sig tidligt.

 

Som 19-årig startede han sin første vognmandsvirksomhed sammen med barndomsvennen Finn Ubach.

Senere startede Leif Tandemtransporten!

 

Men succesen lod vente på sig. Uerfarne chauffører, tørstige lastbiler og dårlige kreditvurderinger førte til Tandemtransportens kollaps. Konkursen i 1974 var et lavpunkt, men Leif lod sig ikke knække.

Sammen med sin kone, Dot, byggede han Blokvognstransporten op fra ruinerne og solgte den i 1976 for 530.000 kr. – uden konkurrenceklausul, hvilket senere skulle vise sig at være en gamechanger.

Samme sommer bad en gruppe sjællandske vognmænd Leif om at tage styringen over deres kommende fælles forretning. Det blev startskuddet til DSV, en virksomhed, der skulle vokse fra en lille transportforretning til en global gigant. Leifs evne til at tænke utraditionelt, hans vedholdenhed og hans vilje til at lære af fejltagelser var afgørende. Som en gammel kollega sagde: ”Hvis Leif Tullberg bliver smidt ud ad en dør ti gange, kommer han tilbage den 11. gang. ”Leifs historie er et vidnesbyrd om, at succes ikke kommer af sig selv.
Den kræver mod til at tage chancer, evnen til at rejse sig efter et fald og en ubændig vilje til at bevise sit værd.
DSV’s begyndelse er en fortælling om en mand, der nægtede at lade fortidens ”lig i lasten” definere hans fremtid.

Der er brugt citater fra DSV Bogen Transportgiganten af John Aagaard & Lorens Rasmussen.

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Tidligere 29 år ADM-DSV.

Rendebækvej 2 Venslev

4050 Skibby

Mob.+45 40646900

Leif@tullberg.me

Indlæg om udfordringer med det danske sundhedssystem og PLO's ydernumre.

 Kære læser vil du overveje at medvirke til at få dette system til at virke bedre, sæt det gerne fri.-o😊 Indlæg om udfordringer med det danske sundhedssystem og PLO's ydernumre

Jeg vil gerne dele en frustrerende oplevelse med det danske sundhedssystem, som jeg mener illustrerer nogle af de udfordringer, vi står overfor på grund af strukturen med ydernumre og begrænset adgang til lægehjælp.

Jeg lider af tilbagevendende blærebetændelse,som jeg normalt får behandlet med Selexid, ordineret af mit lægehus.

Denne gang var lægehuset imidlertid ikke tilgængeligt, da min læge var i udlandet.

Jeg kontaktede apoteket for at høre, om de kunne udlevere medicinen uden recept, men det var ikke muligt.

De henviste mig til at kontakte lægevagten via 1813 eller 1818, som også er nævnt på lægehusets telefonsvarer.

Jeg ringede til 1818 (Region Sjælland), hvor jeg ventede i over halvanden time, kun for at få at vide, at jeg skulle kontakte Region Hovedstaden via 1813.

Efter yderligere 43 minutters ventetid hos 1813 gav jeg op, da systemet føltes som en endeløs løkke af henvisninger og ventetid.

Selv muligheden for at blive ringet op efter 3,5 timer fungerede ikke som lovet.

Denne oplevelse får mig til at tænke på, hvordan PLO’s (Praktiserende Lægers Organisation) system med ydernumre skaber en konkurrencebegrænsning,

Der gør det svært for patienter at få hurtig og effektiv hjælp.

Ydernumre betyder, at læger selv kan vælge deres patienter, og det føles som om, vi som patienter bliver fanget i et system, hvor adgangen til lægehjælp er unødvendigt besværlig, især uden for almindelig arbejdstid.

Når ens læge ikke er tilgængelig, bliver man overladt til et overbelastet system med lange ventetider og manglende koordination mellem regioner.

Jeg håber, med dette indlæg kan sætte gang i en debat om, hvordan vi kan forbedre adgangen til sundhedsydelser i Danmark, så andre ikke skal opleve lignende frustrationer. 😕

Bedste hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

52 år i Venstre