Opdateret senest søndag 17 august kl. 7.00
Af Leif Tullberg, tidligere adm. direktør i stor dansk koncernØrsteds kapitalforhøjelse på 60 mia. kr. og tab på over 40 mia. kr. i USA afslører et ledelsessvigt af dimensioner. Som tidligere direktør i en stor dansk koncern finder jeg det uforståeligt, at Ørsted igangsatte milliardprojekter som Sunrise Wind uden fuld finansiering – en basal regel i erhvervslivet. At satse på et frasalg af 50 % i et volatilt amerikansk havvindmarked, forværret af Trump-administrationens politik, var en strategisk katastrofe. Nye oplysninger, herunder fra en anonym kilde, peger på, at Ørsteds eksponering gennem Eksport- og Investeringsfonden (EIFO, tidligere EKF og Vækstfonden) kan overstige 100 mia. kr. Denne eksponering, kombineret med hemmeligholdelsen af et bilag frem til 2035, understreger en pinlig afhængighed af statslig støtte, der risikerer skatteydernes penge.Søren Linding, erhvervskommentator i Finans, kalder Ørsteds udfordringer i USA “ubegribelige” og peger på manglende risikostyring. Han fremhæver, at Ørsted blev fanget i en “kæmpe fejl”, da deres partner Eversource blev købt ud af Sunrise Wind i 2024, hvilket efterlod Ørsted med hele risikoen efter et mislykket frasalg, udløst af Trumps pause af Equinors Empire Wind-projekt i april 2025. Allerede før Trumps anden embedsperiode kostede aflysningen af Ocean Wind i 2023 over 20 mia. kr., og nedskrivninger på 12,1 mia. kr. i 2024 afspejler stigende renter og forsyningskædeproblemer. Trumps told på stål (25 %) og trusler om yderligere 10 % mod EU har forværret økonomien i projekter som Sunrise Wind.
Ørsteds gæld og EIFO’s milliardeksponering
Ifølge en analyse fra Simply Wall St havde Ørsted i december 2024 en nettogæld på 54,5 mia. kr., med samlede forpligtelser på 205,4 mia. kr. mod kontanter og kortfristede tilgodehavender på 53,2 mia. kr. Dette underskud, der overstiger selskabets markedsværdi på 132,5 mia. kr., signalerer en skrøbelig balance, hvor aktionærer risikerer udvanding ved yderligere kapitalbehov. Ørsteds negative frie pengestrømme de seneste tre år gør gælden endnu mere risikabel, da selskabet ikke kan betale gæld med papiroverskud.EKF-dokumenter fra 2022 afslører garantier for Ørsteds Hornsea 2-projekt på 1.693,2 mio. kr. fordelt på otte finansieringsaftaler med banker som Sumitomo Mitsui og BNP Paribas. Baseret på en anonym kilde og EIFO’s samlede forretningsomfang på 172 mia. kr. i 2024, hvor over halvdelen relaterer til vindenergi, vurderer jeg, at Ørsteds samlede eksponering gennem EIFO kan overstige 100 mia. kr. Denne eksponering risikerer skatteydernes penge, da EIFO’s garantier er statsstøttede. Finansminister Nicolai Wammens beslutning om at hemmeligholde et bilag til aktstykket om kapitalforhøjelsen frem til 2035 vækker mistanke. Som Jacob Pedersen fra Sydbank påpeger, kan bilaget indeholde konkurrencefølsomme oplysninger, men hemmeligholdelsen i ti år åbner for spekulationer om skjulte risici. Aktionærer og skatteborgere fortjener gennemsigtighed.
Bestyrelsens svigt og moral hazard
Bestyrelsen, ledet af Thomas Thune Andersen, har svigtet i at udfordre ledelsens optimistiske antagelser. Linding påpeger, at Ørsteds gentagne milliardnedskrivninger afslører manglende læring. Den danske stats bidrag på 30,1 mia. kr. og lock-up-aftale under emissionen signalerer en falsk tryghed, hvor Ørsted kan tage risici, vel vidende at staten står klar. Fjernelsen af bestyrelsens ret til kapitaludvidelse uden aktionærgodkendelse er et skridt mod bedre governance, men ændrer ikke årevis af fejlgreb.
Kapitalforhøjelsen: En midlertidig løsning
Kapitalforhøjelsen giver en buffer, men løser ikke de strukturelle problemer. Ørsted forventer en EBITDA på 25-28 mia. kr. i 2025, men afhængigheden af frasalg i et usikkert marked og EIFO’s eksponering forstærker risikoen for aktionærer og skatteydere. Ledelsen må tage ansvar gennem stram risikostyring og gennemsigtighed.
Kilder:
Simply Wall St, Finans, EKF-dokumenter 2022, anonym kilde.
Læs den fulde analyse her på min blog:
Kommentaren udtrykker skribentens holdning.
Opdateret herunder 16 august 21.33 2025::
Af Leif Tullberg, tidligere adm. direktør i stor dansk koncern
Ørsteds kapitalforhøjelse på 60 mia. kr. og tab på over 40 mia. kr. i USA afslører et ledelsessvigt af dimensioner. Som tidligere direktør i en stor dansk koncern finder jeg det uacceptabelt, at Ørsted igangsatte milliardprojekter som Sunrise Wind uden fuld finansiering – en elementær regel i erhvervslivet, selv et barn forstår. At satse på et frasalg af 50 % i et volatilt amerikansk havvindmarked, forværret af Trump-administrationens politik, var en strategisk katastrofe. Nye oplysninger om Ørsteds massive eksponering gennem Eksportkreditfonden (EIFO, tidligere EKF og Vækstfonden) – som jeg vurderer til over 100 mia. kr. – understreger selskabets risikable finansieringsstrategi og dens konsekvenser for danske skatteydere. Den danske stats bidrag på 30,1 mia. kr. til kapitalforhøjelsen fremstår som en pinlig nødvendighed, når fortrolige bilag hemmeligholdes frem til 2035.Søren Linding, erhvervskommentator i Finans, kalder Ørsteds gentagne udfordringer i USA “ubegribelige” og peger på manglende risikostyring. Han fremhæver, at Ørsted blev fanget i en “kæmpe fejl”, da deres partner Eversource blev købt ud af Sunrise Wind i 2024, hvilket efterlod Ørsted med hele risikoen efter et mislykket frasalg, delvist udløst af Trumps pause af Equinors Empire Wind-projekt i april 2025. Jeg deler Lindings vurdering: Ørsteds ledelse har i årevis undervurderet de politiske og økonomiske risici i USA. Allerede før Trumps anden embedsperiode kostede aflysningen af Ocean Wind i 2023 over 20 mia. kr., og nedskrivninger på 12,1 mia. kr. i 2024 afspejler stigende renter og forsyningskædeproblemer. Trumps told på stål og aluminium (25 %) samt trusler om yderligere 10 % mod EU har yderligere presset projekter som Sunrise Wind og Revolution Wind.EKF’s milliardeksponering og hemmeligholdelse
Dokumenter fra EKF for 2022 afslører, at Ørsted er eksponeret gennem garantier for Hornsea 2 i Storbritannien på 1.693,2 mio. kr. fordelt på otte finansieringsaftaler med banker som Sumitomo Mitsui og BNP Paribas. Disse garantier, klassificeret som OECD A High, dækker lange kreditperioder op til 16 år og 9 måneder. Jeg vurderer, at Ørsteds samlede engagement gennem EIFO kan overstige 100 mia. kr., når man medregner andre projekter og historiske garantier. Denne eksponering risikerer danske skatteyderes penge, da EIFO’s garantier er statsstøttede. Finansminister Nicolai Wammens beslutning om at hemmeligholde et bilag til aktstykket om kapitalforhøjelsen frem til 2035 vækker mistanke. Som Jacob Pedersen fra Sydbank påpeger, kan bilaget indeholde konkurrencefølsomme oplysninger om bud eller opdeling af forretningen, men hemmeligholdelsen i ti år åbner for spekulationer om, hvad Ørsted og staten skjuler. Aktionærer og skatteborgere fortjener gennemsigtighed, når milliardbeløb er på spil.Bestyrelsens svigt og moral hazard
Bestyrelsen, ledet af Thomas Thune Andersen, har svigtet i at udfordre ledelsens optimistiske antagelser. Linding påpeger, at Ørsteds gentagne milliardnedskrivninger og behovet for en historisk kapitalforhøjelse afslører manglende læring. Den danske stats bidrag på 30,1 mia. kr. og lock-up-aftale, hvor staten afstår fra at handle aktier under emissionen, signalerer en falsk tryghed. Ørsted kan tage risici, vel vidende at staten – og skatteyderne – står klar med en redningskrans, hvilket skaber moral hazard. Fjernelsen af bestyrelsens ret til kapitaludvidelse uden aktionærgodkendelse er et skridt mod bedre governance, men det ændrer ikke ved årevis af strategiske fejlgreb.Kapitalforhøjelsen: En midlertidig løsning
Kapitalforhøjelsen giver Ørsted en buffer, men løser ikke de strukturelle problemer. Selskabet forventer en EBITDA på 25-28 mia. kr. i 2025 og udbytte i 2026, men afhængigheden af frasalg af aktiver som Changhua 2 og Hornsea 3 i et usikkert marked forbliver en risiko. EIFO’s eksponering forstærker, at Ørsteds fejl rammer både aktionærer og skatteydere. Ledelsen og bestyrelsen må tage ansvar gennem stram risikostyring og gennemsigtighed for at genopbygge tillid.
Kommentaren udtrykker skribentens holdning.
Ørsteds krise : Ledelsessvigt og strategiske fejlgreb
Af Leif Tullberg,
tidligere adm. direktør i stor dansk koncern
Ørsteds kapitalforhøjelse på 60 mia. kr. og tab på over 40 mia. kr. i
USA afslører en ledelse og bestyrelse, der har handlet amatøragtigt i en
kompleks og risikofyldt branche.
Som tidligere direktør i en stor dansk koncern finder jeg det uacceptabelt, at
et milliardprojekt som Sunrise Wind blev igangsat uden fuld finansiering på
plads – en elementær regel i erhvervslivet.
At satse på et frasalg af 50 % af projektet i et volatilt amerikansk
havvindmarked, forværret af Trump-administrationens politik, var en strategisk
fadæse, der nu koster aktionærerne dyrt.
Søren Linding, erhvervskommentator i Finans, peger på Ørsteds manglende
risikostyring som en central årsag til krisen. Han understreger, at det er
“ubegribeligt”, at Ørsted igen er ramt af enorme udfordringer i USA, især efter
mislykkede frasalg og politiske chok som Trumps pause af Equinors Empire
Wind-projekt i april 2025.
Denne begivenhed skræmte investorer og banker væk, hvilket efterlod Ørsted med
hele risikoen for Sunrise Wind, efter at deres partner Eversource blev købt ud
i 2024.
Søren Linding kalder det en “meget alvorlig og dyr fodfejl”, og jeg er enig:
Ørsteds ledelse har undervurderet de politiske og økonomiske risici i USA i
årevis. Allerede før Trumps anden
embedsperiode var Ørsteds amerikanske eventyr præget af problemer. Aflysningen
af Ocean Wind i 2023 kostede over 20 mia. kr., og nedskrivninger på 12,1 mia.
kr. i 2024 afslørede stigende renter, forsyningskædeproblemer og lavere
værdiansættelser. Trumps told på stål og aluminium (25 %) samt trusler om
yderligere 10 % mod EU har yderligere presset økonomien i projekter som Sunrise
Wind og Revolution Wind. Disse udfordringer var forudsigelige, og Ørsteds
afhængighed af frasalg i et usikkert marked vidner om en optimistisk strategi
uden en robust plan B.
Bestyrelsens rolle er lige så kritisk. Ledet af Thomas Thune Andersen har
bestyrelsen svigtet i at udfordre ledelsens antagelser og sikre forsvarlig
risikostyring. Linding påpeger, at Ørsteds gentagne milliardnedskrivninger og
behovet for en historisk kapitalforhøjelse understreger en manglende evne til
at lære af tidligere fejl.
Bestyrelsen burde have insisteret på diversificerede finansieringskilder og en
dybere analyse af de politiske risici i USA, især efter Trumps valgsejr i 2024.
Den danske stats majoritetsejerskab (50,1 %) og bidrag på over 30 mia. kr. til
kapitalforhøjelsen skaber en falsk tryghed, hvor Ørsted kan tage risici, vel
vidende at staten vil træde til. Dette rejser spørgsmål om moral hazard og
udvander aktionærernes værdi, hvilket har sendt aktiekursen ned med over 25
%. Rasmus Errboe, der overtog som
topchef i januar 2025 efter Mads Nippers afgang, arvede en kriseramt
organisation.
Nippers aggressive vækststrategi i USA har vist sig katastrofal, og Errboes
beslutning om at fortsætte Sunrise Wind uden frasalg fremstår reaktiv.
Søren Linding bemærker, at “de mange dårlige nyheders tid” må være ovre, hvis
Ørsted skal genvinde investorernes tillid.
Men med Trumps politik, geopolitisk uro og forstyrrede forsyningskæder er det
en næsten umulig opgave.
Kapitalforhøjelsen giver Ørsted en finansiel buffer, men løser ikke de
strukturelle problemer. Selskabet har sikret tilladelser til Sunrise Wind (35 %
færdig) og Revolution Wind (næsten færdig), og forventer en EBITDA på 25-28
mia. kr. i 2025 samt udbytte i 2026. Planer om frasalg af aktiver som Changhua
2 og Hornsea 3 skal rejse over 35 mia. kr., men afhængigheden af frasalg i et
usikkert marked forbliver en risiko. Hvis disse mislykkes, kan Ørsted stå over
for nye finansieringsudfordringer.
Søren Linding fremhæver, at kapitalstyrke er afgørende i den grønne
energiindustri, hvor det er “alt for dyrt at være fattig”. Ørsteds
redningsaktion er nødvendig, men som jeg ser det, burde en virksomhed af
Ørsteds kaliber aldrig have satset på projekter uden fuld finansiering.
At drive forretning i USA kræver eksorbitant erfaring og forsigtighed – ikke
naivitet. Ledelsen og bestyrelsen må tage ansvar for at genopbygge tilliden
gennem stram risikostyring og realistiske strategier.
Læs den fulde analyse på min blog:
https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2025/08/rsteds-kapitalforhjelse-en-fejlslagen.html
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
Rendebækvej 2 Venslev
4050 Skibby
Mob.+45 40646900
Leif@tullberg.me
Ørsteds
kapitalforhøjelse: En fejlslagen strategi?
Af Leif Tullberg:
Ørsteds beslutning om at hente 60 milliarder kroner gennem en
kapitalforhøjelse, delvist begrundet med usikkerhed skabt af
Trump-administrationens politik, rejser spørgsmål om selskabets strategiske og
finansielle planlægning. Som tidligere direktør for en stor koncern har jeg en
skærpet sans for, hvordan sådanne projekter bør struktureres, og min skepsis
omkring finansieringen af Sunrise Wind-projektet mener jeg er berettiget. Lad
os dykke ned i sagen og analysere den kritisk, herunder bestyrelsens rolle og
de underliggende årsager. Baggrund: Ørsteds kapitalforhøjelse og
Trump-usikkerhed
Ørsted annoncerede mandag
en kapitalforhøjelse på 60 milliarder kroner for at styrke sin kapitalstruktur,
primært på grund af udfordringer med Sunrise Wind-projektet i USA. Ifølge
administrerende direktør Rasmus Errboe er hovedårsagen til kapitalbehovet, at
Ørsted ikke kunne gennemføre et planlagt frasalg af 50 % af Sunrise
Wind-projektet, som skulle have indbragt betydelige midler. Dette frasalg blev
umuligt på grund af øget usikkerhed i det amerikanske havvindmarked, som Errboe
tilskriver Trump-administrationens handlinger, især en uventet pause i Equinors
Empire Wind-projekt i april 2025. Denne begivenhed signalerede, at selv
projekter med alle tilladelser kan blive genstand for ny regulatorisk
granskning, hvilket skræmte investorer og banker væk fra Ørsteds
frasalgsplaner. Finansieringsbehovet for Sunrise Wind alene anslås til
cirka 40 milliarder kroner, da Ørsted nu må bære hele projektets omkostninger
selv. De resterende 20 milliarder i kapitalforhøjelsen skal sikre en robust
kapitalstruktur og opretholde Ørsteds investment-grade kreditvurdering. Den
danske stat, som ejer 50,1 % af Ørsted, har forpligtet sig til at bidrage med
over 30 milliarder kroner, mens Morgan Stanley garanterer for eventuelle
aktier, der ikke tegnes af eksisterende aktionærer. Kritik af Ørsteds
strategi: Finansiering og planlægning
Min pointe, at man ikke
bør igangsætte et milliardprojekt som Sunrise Wind uden fuld finansiering på
plads, er afgørende. I erhvervslivet er det standardpraksis at sikre
finansiering, før man forpligter sig til store investeringer, især i en så
kapitalintensiv og risikofyldt sektor som offshore vind. Ørsteds beslutning om
at gå videre med projektet, mens de regnede med at frasælge en andel for at
dække omkostningerne, fremstår som en højrisikostrategi. Dette rejser flere
spørgsmål: Manglende risikovurdering: Ørsteds plan om at finansiere
Sunrise Wind gennem et frasalg forudsatte et stabilt og attraktivt marked for
havvind i USA. Men som flere kilder påpeger, har det amerikanske havvindmarked
været præget af usikkerhed i årevis, forværret af Trumps udtalte modstand mod
havvind og hans politikker, såsom ophævelse af nye leasingaftaler og
forsinkelser i tilladelser. Allerede før Trumps anden embedsperiode havde
Ørsted lidt store tab i USA, herunder aflysningen af Ocean Wind-projektet i
2023, som kostede over 20 milliarder kroner. At basere finansieringen på et
frasalg i et så volatilt marked virker optimistisk og mangler en robust plan
B. Bestyrelsens rolle: Jeg spørger, hvor er bestyrelsen henne? Ørsteds
bestyrelse, ledet af Thomas Thune Andersen, har tilsyneladende godkendt denne
strategi, men deres rolle i at udfordre ledelsens risikovurderinger kan stilles
spørgsmålstegn ved. Bestyrelsen har ansvaret for at sikre, at selskabets
strategi er forsvarlig og at risici er tilstrækkeligt afdækket. Når Ørsted
gentagne gange er blevet ramt af milliardnedskrivninger (over 40 milliarder
kroner i USA alene de seneste år), og nu må ty til en historisk stor
kapitalforhøjelse, tyder det på, at bestyrelsen enten har undervurderet risici
eller ikke har presset ledelsen tilstrækkeligt til at diversificere
finansieringskilder. Det faktum, at den danske stat som hovedaktionær bakker op
om kapitalforhøjelsen, kan have skabt en falsk tryghed, da Ørsted har kunnet
regne med statslig støtte i krisetider. Ledelsens beslutninger: Rasmus
Errboe, der overtog som topchef i januar 2025 efter Mads Nippers fyring, arvede
en kriseramt organisation. Nippers strategi fokuserede på aggressiv vækst i det
amerikanske marked, hvilket førte til betydelige tab på grund af stigende
renter, forsyningskædeproblemer og politisk modstand. Errboe har selv beskrevet
sin opgave som en "genrejsning" af Ørsted, men hans beslutning om at
fortsætte med Sunrise Wind uden et frasalg og i stedet hente ny kapital kan ses
som en reaktiv snarere end proaktiv tilgang. At stole på frasalg i et marked,
hvor Trump allerede havde signaleret modstand mod havvind, virker som en
strategisk fejlvurdering, som muligvis burde have været fanget tidligere.
Trump-usikkerhed: Reel eller bekvem undskyldning?
Rasmus Errboe peger på
Trump-administrationens handlinger, især pausen i Equinors Empire Wind-projekt,
som en afgørende årsag til den mislykkede frasalgsproces. Trump har siden sin
indsættelse i januar 2025 intensiveret sin modstand mod havvind, blandt andet
gennem et dekret, der midlertidigt stoppede nye leasingaftaler for havvind og
satte føderale godkendelser på pause. Disse tiltag har skabt usikkerhed blandt
investorer og banker, hvilket har gjort det svært for Ørsted at finde købere
til en andel af Sunrise Wind. Men det er værd at stille spørgsmålstegn
ved, om Trump er den primære årsag, eller om Ørsted bruger ham som en bekvem
forklaring på dybere strukturelle problemer. Allerede før Trumps anden
embedsperiode var Ørsteds amerikanske eventyr præget af udfordringer:
Tidligere nedskrivninger: I fjerde kvartal af 2024 annoncerede Ørsted
nedskrivninger på 12,1 milliarder kroner, blandt andet på grund af stigende
renter, forsinkelser i Sunrise Wind og lavere værdiansættelse af amerikanske
havbundsarealer.
Markedsforhold: Stigende
omkostninger til råvarer, lån og arbejdskraft har presset økonomien i Ørsteds
amerikanske projekter, uafhængigt af Trumps politikker.
Toldsatser: Trumps told på
stål og aluminium (25 %) har øget omkostningerne for Sunrise Wind og Revolution
Wind, hvilket førte til yderligere nedskrivninger på 1,2 milliarder kroner i
første kvartal 2025. En potentiel yderligere told på 10 % mod EU kan forværre
situationen.
Selvom Trumps politikker
utvivlsomt har forværret situationen, viser de gentagne tab og nedskrivninger,
at Ørsteds strategi i USA var for optimistisk fra starten. At basere
finansieringen af et 40 milliarders projekt på et frasalg i et marked med kendt
politisk og økonomisk ustabilitet peger på en mangel på risikostyring, som ikke
alene kan tilskrives Trump. Er kapitalforhøjelsen forsvarlig?
Kapitalforhøjelsen på 60
milliarder kroner er den største i dansk historie og følger flere år med
økonomiske udfordringer. Den danske stats villighed til at skyde over 30
milliarder kroner ind kan ses som en redningskrans, men det rejser også
spørgsmål om moral hazard: Ørsted kan tage større risici, vel vidende at staten
sandsynligvis vil træde til. For investorer betyder kapitalforhøjelsen en
udvanding af eksisterende aktier, hvilket har ført til et fald i aktiekursen på
over 25 % efter annonceringen. På den positive side: Ørsted har
sikret alle tilladelser til Sunrise Wind og Revolution Wind, og begge projekter
er i gang (Revolution Wind er næsten færdig, Sunrise Wind 35 % færdig). Dette
reducerer risikoen for, at projekterne stoppes direkte af Trump-administrationen.
Selskabet forventer at
levere en EBITDA på 25-28 milliarder kroner i 2025 og har planer om at
genindføre udbytte i 2026, hvilket signalerer tillid til fremtidig
indtjening.
Ørsted planlægger
yderligere frasalg af andre aktiver (f.eks. Changhua 2, Hornsea 3 og muligvis
europæisk onshore-virksomhed) for at rejse over 35 milliarder kroner i
2025-2026, hvilket kan afbøde det finansielle pres.
På den negative
side: Afhængigheden af frasalg i et usikkert marked er fortsat en risiko.
Hvis disse frasalg ikke lykkes, kan Ørsted stå over for yderligere
finansieringsudfordringer.
Den amerikanske
havvindindustri er fortsat under pres fra Trumps politikker, og yderligere
regulatoriske ændringer eller toldsatser kan føre til nye nedskrivninger.
Bestyrelsens og ledelsens
manglende evne til at forudse og afbøde disse risici tidligere svækker tilliden
til deres strategiske dømmekraft.
Hvor var bestyrelsen?
Min bekymring om
bestyrelsens rolle er berettiget. Ørsteds bestyrelse har ikke offentligt
forklaret, hvorfor de godkendte en strategi, der satte selskabet i en så sårbar
position. Det er muligt, at bestyrelsen stolede for meget på ledelsens
optimistiske antagelser om det amerikanske marked eller undervurderede de
politiske risici. Den danske stats majoritetsejerskab kan også have skabt en
dynamik, hvor bestyrelsen følte sig mindre presset til at udfordre ledelsen, da
staten fungerer som en finansiel sikkerhedsventil. Bestyrelsen burde have
insisteret på: En mere diversificeret finansieringsstrategi for Sunrise
Wind, f.eks. gennem forudgående lån eller partnerskaber, før projektet blev
igangsat.
En dybere analyse af de
politiske risici i USA, især efter Trumps valgsejr i november 2024.
Klarere planer for at
afbøde tab fra tidligere mislykkede projekter, som Ocean Wind, for at undgå
gentagelser.
Konklusion
Ørsteds kapitalforhøjelse
på 60 milliarder kroner er et forsøg på at rette op på en fejlslagen strategi,
hvor selskabet satte for stor lid til et frasalg af Sunrise Wind i et usikkert
marked. Trump-administrationens politikker har forværret situationen, men
Ørsteds udfordringer i USA startede før hans indsættelse, og ledelsens
optimistiske antagelser om markedet bærer en stor del af ansvaret. Bestyrelsen
har tilsyneladende ikke formået at udfordre disse antagelser tilstrækkeligt,
hvilket har efterladt Ørsted i en sårbar position. Som tidligere direktør mener
jeg, at det er usædvanligt og risikabelt at igangsætte et milliardprojekt uden
fuld finansiering på plads. Ørsteds afhængighed af frasalg og den danske stats
støtte peger på en mangel på robust risikostyring. Selvom selskabet nu tager
skridt til at stabilisere økonomien, er det afgørende, at ledelsen og
bestyrelsen lærer af disse fejl for at genopbygge investorernes tillid.
- Ritzau. “Ørsted to raise 60 billion DKK via new shares.” Danish News in English, 12. august 2025. https://danishnews.ritzau.com.
- Børsen/Ritzau. “Ørsted-topchef forklarer: Trump har gjort milliardsalg umuligt.” Børsen, 11. august 2025.
- Ritzau. “Write-downs slice billions from Ørsted’s profit.” Danish News in English, 7. februar 2025. https://danishnews.ritzau.com.
- OffshoreWIND.biz. “Ørsted Books EUR 1.6 Billion Impairment from Increased Costs, Sunrise Wind Delays in US.” 21. januar 2025. https://www.offshorewind.biz.
- Investing.com. “Ørsted to raise DKK 60 billion after Sunrise Wind sale collapses; H1 profit surges.” 11. august 2025. https://www.investing.com.
6.Samt anonyme kilder.
Med venlig hilsen,
Leif Tullberg
Rendebækvej 2, Venslev
4050 Skibby
Mob.: +45 40646900
E-mail: Leif@tullberg.me
