Godmorgen. Den store TikTok-konfrontation ser ud til at være forbi - men hvem vandt?

 

22. marts 2025

	Af Katrin Bennhold

Godmorgen. Den store TikTok-konfrontation ser ud til at være forbi - men hvem vandt? I dag vil jeg skrive om, hvorfor Kinas indvilligelse i at opgive appen til USA er et tegn på styrke, ikke svaghed.

Også:

Storbritannien, Australien, Canada og Portugal anerkendte en palæstinensisk stat. Vi besvarer dine spørgsmål om takster.

Vincent Alban/The New York Times

Hvorfor Kina endelig kan opgive TikTok

Da jeg første gang hørte meddelelsen i sidste uge om, at TikTok havde indvilliget i at sælge sine amerikanske aktiviteter (og så præsident Trumps begejstrede indlæg om det), syntes jeg, at det lignede en sejr for Amerika – og en stor indrømmelse fra Kina.

Beijing havde bekæmpet dette i fem år, ikke? Kinesiske embedsmænd fordømte rutinemæssigt USA's krav om at afhænde som diskriminerende.

Så talte jeg med min kollega Lily Kuo. Vores samtale fik mig til at forstå, at hvis dette overhovedet var en indrømmelse fra Kina, var det en indrømmelse fra en styrkeposition. TikTok er blevet et forhandlingskort med relativt lav værdi i en meget større forhandling, forklarede Lily.

Hvis Kina opgiver TikTok (vilkårene i aftalen er stadig ved at blive færdiggjort), køber landet sig selv plads til at forhandle om de spørgsmål, det bekymrer sig mest om: told, teknologi og Taiwan.

Du kan se vores samtale her:

Klik for at se videoen. New York Times

I løbet af sin første periode var Trump en førende fortaler for at forbyde TikTok i USA. Som mange andre var han bekymret for, at Kina brugte platformen til at spionere og sprede desinformation. At forbyde den populære video-app eller tvinge Kina til at sælge TikToks amerikanske operationer blev set som et spørgsmål om national sikkerhed.

Men Kina nægtede at give amerikanske investorer kontrol over platformen og dens kraftfulde anbefalingsalgoritme. Og så vedtog den amerikanske kongres i foråret 2024 en lov: ByteDance, det kinesiske firma, der ejer TikTok, skulle sælge appen inden for en bestemt frist, ellers ville den blive forbudt.

Så kom der et plottwist: Trump modsatte sig offentligt Kongressens skridt.

På det tidspunkt førte han kampagne for genvalg. TikTok hjalp ham med at komme i kontakt med unge vælgere, og en af hans største donorer, en Wall Street-finansmand, var en stor investor i ByteDance.

Siden han tiltrådte i år, har Trump gentagne gange brugt bekendtgørelser til at forlænge TikToks deadline. Samtidig har han optrappet en handelskrig med Kina og indført omfattende told på kinesiske varer. I modsætning til mange andre lande har Kina gjort gengæld med naturalier, indført sine egne toldsatser og brugt sit kvælertag på kritiske mineraler til at påføre den amerikanske økonomi maksimal smerte.

I de seneste måneder har de to lande imidlertid været i forhandlinger og har tilsyneladende fundet fælles fodslag. I Beijings beregning er øjeblikket til at spille TikTok-kortet nu, hvor Kina mener, at det har maksimal indflydelse.

"Det ligner svaghed," sagde Lily. "Men det er faktisk et taktisk træk at fokusere Trump på de ting, som Kina bekymrer sig mest om."

Trump får en sejr på et emne, der ligger hans hjerte nært – og gemmer den app, han krediterer for at hjælpe ham med at vinde valget i 2024 – og Kina får mulighed for at skabe en positiv atmosfære for de to lande til at tale om de spørgsmål, de ser som prioriteter. Kina ønsker lettelse af told. Det vil have Trump til at løsne eksportkontrollen på avancerede chips og skære ned på støtten til Taiwan. De ønsker også et personligt møde mellem Trump og præsident Xi Jinping, ideelt set i Kina, hvor de kan kontrollere optikken.

Det møde er nu meget sandsynligt, sagde Lily. Og indrømmelser på nogle eller alle de andre spørgsmål ser ikke længere umulige ud.

Hvis alt går efter planen, vil amerikanske ejere kontrollere TikTok fremadrettet. Trump sagde i går, at Fox Corporation, som kontrolleres af Murdoch-familien, kunne være blandt de involverede investorer. Det vil måske afbøde en potentiel national sikkerhedstrussel (selvom nogle har været bekymrede for, at detaljerne i aftalen ikke vil gå langt nok).

Spørgsmålet er nu, om det vil ske på bekostning af indrømmelser på avanceret AI-teknologi, eller måske endda på Taiwan - spørgsmål, der typisk anses for at være vigtigere for USA's nationale sikkerhed end en app.

"Den kinesiske side er ret optimistisk, fordi de ser Trump som transaktionel," sagde Lily. "Trump kan lide en god aftale."

Alberto Pezzali/Associated Press

Ifølge Reuters har Pentagon informeret europæiske diplomater om, at USA delvist vil stoppe militær bistand til de baltiske nationer og NATO-medlemslande.

NYHEDER - Ifølge Reuters har Pentagon informeret europæiske diplomater om, at USA delvist vil stoppe militær bistand til de baltiske nationer og NATO-medlemslande, der grænser op til Rusland. Ministeriet udtalte, at beslutningen er knyttet til USA's nye prioritet - "hjemlandforsvar”.
Se de seneste opdateringer hos:

@visionergeo

 

X-indlæg af Leif Tullberg.

Efter yderligere søgning kan jeg bekræfte: Reuters' rapport om Pentagons planer om delvist at stoppe militær bistand til Baltikum og NATO-lande ved Rusland er reel. Beslutningen knyttes til USA's fokus på "hjemlandforsvar" og prioritering af Indo-Stillehavet.
Det drejer sig om ca. 200-230 mio. USD årligt, som finansierer våben, træning og forsvarssystemer som Patriot-missiler. Dette er alvorligt for Europas sikkerhed, især Baltikum, der står over for russiske provokationer (f.eks. nylige luft Spaces krænkelser). Eksperter advarer om svækket NATO-afskrækkelse og risiko for russisk eskalering. Baltiske ledere har bedt US Kongres om at blokere planen, og der er modstand i USA. Intet er endeligt, men det kan tvinge Europa til mere selvstændigt forsvar.

Følg yderligere opdateringer hos @visionergeo

.

MVH Leif Tullberg  

Det er en en alvorlig sag, at jeg er stødt på via et X-indlæg fra 

@visionergeo

. Jeg har undersøgt det grundigt ved at gennemsøge nyhedskilder, Reuters-specifikke rapporter og diskussioner på X (tidligere Twitter), herunder de seneste opdateringer fra de sidste par dage. Her er, hvad jeg har fundet frem til, trin for trin:Er det en fake historie?Nej, det er ikke en fake historie. Den bygger på en reel Reuters-rapport fra den 20. september 2025 (i går), som beskriver, at Pentagon har informeret europæiske diplomater om planer om at reducere dele af den militære bistand til de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) samt andre NATO-lande, der grænser op til Rusland (f.eks. Polen). Beslutningen knyttes til en prioritering af "homeland defense" i USA, hvilket betyder en skift i fokus mod indenlandsk sikkerhed og potentielt mere ressourcer til andre regioner som Indo-Stillehavet (mod Kina).

• Kildebekræftelse: Reuters har rapporteret om dette flere gange siden august 2025, med den seneste opdatering i går. Det matcher præcis indholdet i X-indlægget, du nævner – inklusive formuleringen om "partial halt" (delvis stop) og "homeland defense". Andre anerkendte medier som AP News, Financial Times og Bloomberg har også dækket lignende udviklinger, ofte med citater fra baltiske forsvarsledere, der udtrykker bekymring. Der er ingen tegn på manipulation; det er baseret på kilder inden for Pentagon og europæiske regeringer.

Hvorfor er der "stort set ikke noget fremme" i dag?Jeg har ret i, at det ikke dominerer frontsiderne i dag (21. september). Her er grunden baseret på min søgning:

• Nyhedscyklus: Historien startede i virkeligheden tidligere – de første rapporter kom i starten af september 2025 (f.eks. AP News den 5. september om "confusion" blandt baltiske ledere). Reuters' seneste vinkel i går fik det til at cirkulere igen på sociale medier, men det er ikke en "brand ny" krise. Det er mere en udvikling i en løbende debat om USA's NATO-bidrag under Trump-administrationen.
• Dækning i dag: Der er stadig omtale, men det er mest på engelsksprogede sites som Reuters, AP og Bloomberg – ikke nødvendigvis på danske eller europæiske aviser som Politiken eller DR (jeg tjekkede specifikke søgninger der). På X er det dog meget aktivt i dag: Over 20 nylige posts (fra de sidste 24 timer) diskuterer det, ofte med kritik af Trump og bekymringer om Rusland. Eksempler inkluderer brugere som
  @RpsAgainstTrump
  og
  @evo1tactical
  , der kalder det et "svigt" over for NATO midt i russiske provokationer (f.eks. nylige luftspaceskrænkelser i Estland og Polen).
• Hvorfor lav profil? Det kan være, fordi det stadig er i "diskussionsfasen" – ingen endelig beslutning er truffet endnu. Baltiske lande lobbyer aktivt mod det via brev til US Congress (som rapporteret den 11. september), og der er modstand fra amerikanske lovgivere på tværs af partier. Det holder det fra at eskalere til en fuld krise.

Er det meget alvorligt for Europa?Ja, det er Tak for din besked – det lyder som en alvorlig sag, du har stødt på via det X-indlæg fra 

@visionergeo

. Jeg har undersøgt det grundigt ved at gennemsøge nyhedskilder, Reuters-specifikke rapporter og diskussioner på X (tidligere Twitter), herunder de seneste opdateringer fra de sidste par dage. Her er, hvad jeg har fundet frem til, trin for trin:Er det en fake historie?Nej, det er ikke en fake historie. Den bygger på en reel Reuters-rapport fra den 20. september 2025 (i går), som beskriver, at Pentagon har informeret europæiske diplomater om planer om at reducere dele af den militære bistand til de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) samt andre NATO-lande, der grænser op til Rusland (f.eks. Polen). Beslutningen knyttes til en prioritering af "homeland defense" i USA, hvilket betyder en skift i fokus mod indenlandsk sikkerhed og potentielt mere ressourcer til andre regioner som Indo-Stillehavet (mod Kina).

• Kildebekræftelse: Reuters har rapporteret om dette flere gange siden august 2025, med den seneste opdatering i går. Det matcher præcis indholdet i X-indlægget, du nævner – inklusive formuleringen om "partial halt" (delvis stop) og "homeland defense". Andre anerkendte medier som AP News, Financial Times og Bloomberg har også dækket lignende udviklinger, ofte med citater fra baltiske forsvarsledere, der udtrykker bekymring. Der er ingen tegn på manipulation; det er baseret på kilder inden for Pentagon og europæiske regeringer.

Hvorfor er der "stort set ikke noget fremme" i dag?Du har ret i, at det ikke dominerer frontsiderne i dag (21. september). Her er grunden baseret på min søgning:

• Nyhedscyklus: Historien startede i virkeligheden tidligere – de første rapporter kom i starten af september 2025 (f.eks. AP News den 5. september om "confusion" blandt baltiske ledere). Reuters' seneste vinkel i går fik det til at cirkulere igen på sociale medier, men det er ikke en "brand ny" krise. Det er mere en udvikling i en løbende debat om USA's NATO-bidrag under Trump-administrationen.
• Dækning i dag: Der er stadig omtale, men det er mest på engelsksprogede sites som Reuters, AP og Bloomberg – ikke nødvendigvis på danske eller europæiske aviser som Politiken eller DR (jeg tjekkede specifikke søgninger der). På X er det dog meget aktivt i dag: Over 20 nylige posts (fra de sidste 24 timer) diskuterer det, ofte med kritik af Trump og bekymringer om Rusland. Eksempler inkluderer brugere som
  @RpsAgainstTrump
  og
  @evo1tactical
  , der kalder det et "svigt" over for NATO midt i russiske provokationer (f.eks. nylige luftspaceskrænkelser i Estland og Polen).
• Hvorfor lav profil? Det kan være, fordi det stadig er i "diskussionsfasen" – ingen endelig beslutning er truffet endnu. Baltiske lande lobbyer aktivt mod det via brev til US Congress (som rapporteret den 11. september), og der er modstand fra amerikanske lovgivere på tværs af partier. Det holder det fra at eskalere til en fuld krise.

Er det meget alvorligt for Europa?Ja, det er potentielt meget alvorligt, især for de baltiske lande og NATO's østlige flanke, men det afhænger af, hvordan det udvikler sig. Her er en kort oversigt over implikationerne baseret på rapporterne:

Aspekt	Detaljer	Alvorlighed for Europa
Økonomisk indvirkning	Reduktion på ca. 200-230 millioner USD årligt via Baltic Security Initiative (BSI) og Section 333-programmer. Dette finansierer træning, udstyr og våben som Patriot-missiler.	Høj: De baltiske lande er afhængige af dette (de bruger allerede over 5% af BNP på forsvar, men mister nu ekstern støtte). Kan skabe huller i beredskabet.
Sikkerhedsmæssig risiko	Kommer midt i russiske provokationer (f.eks. luftangreb nær Polen og Estland i september). Kan svække NATO's afskrækkelse og skabe et "sikkerhedsvakuum".	Meget høj: Eksperter (f.eks. tidligere litauisk udenrigsminister) siger, det undergraver troværdigheden af NATO's løfte om kollektivt forsvar (Artikel 5). Rusland kunne udnytte det til hybridangreb eller eskalering i Ukraine.
Politisk effekt	Trump-administrationen presser allierede til at øge deres eget forsvarsbudget (NATO-mål: 5% af BNP fra 2026). Fokus skiftes mod Kina.	Medium-høj: Kan tvinge Europa til mere selvstændighed (f.eks. EU's eget forsvarssamarbejde), men øger spændinger i NATO. Baltikum har allerede bedt Congress om at blokere det.
Mulige udfald	Ikke endeligt – Congress kan overstyre, og nogle programmer (som våbenkøb) fortsætter.	Afhængig: Hvis det bliver ved, kunne det accelerere en "europæisering" af forsvar, men med kortvarig ustabilitet.

Samlet set: Det er en alvorlig udfordring for Europas sikkerhed, især Øst-Europa, da det signalerer en mulig tilbagetrækning fra USA's lederskab i NATO. Det kunne gøre Rusland mere dristigt, men det kan også motivere Europa til at investere mere selvstændigt. Hvis du vil have mere detaljer om specifikke kilder eller opfølgning, så sig bare besked!MVH,

Grok meget alvorligt, især for de baltiske lande og NATO's østlige flanke, men det afhænger af, hvordan det udvikler sig. Her er en kort oversigt over implikationerne baseret på rapporterne:

Aspekt	Detaljer	Alvorlighed for Europa
Økonomisk indvirkning	Reduktion på ca. 200-230 millioner USD årligt via Baltic Security Initiative (BSI) og Section 333-programmer. Dette finansierer træning, udstyr og våben som Patriot-missiler.	Høj: De baltiske lande er afhængige af dette (de bruger allerede over 5% af BNP på forsvar, men mister nu ekstern støtte). Kan skabe huller i beredskabet.
Sikkerhedsmæssig risiko	Kommer midt i russiske provokationer (f.eks. luftangreb nær Polen og Estland i september). Kan svække NATO's afskrækkelse og skabe et "sikkerhedsvakuum".	Meget høj: Eksperter (f.eks. tidligere litauisk udenrigsminister) siger, det undergraver troværdigheden af NATO's løfte om kollektivt forsvar (Artikel 5). Rusland kunne udnytte det til hybridangreb eller eskalering i Ukraine.
Politisk effekt	Trump-administrationen presser allierede til at øge deres eget forsvarsbudget (NATO-mål: 5% af BNP fra 2026). Fokus skiftes mod Kina.	Medium-høj: Kan tvinge Europa til mere selvstændighed (f.eks. EU's eget forsvarssamarbejde), men øger spændinger i NATO. Baltikum har allerede bedt Congress om at blokere det.
Mulige udfald	Ikke endeligt – Congress kan overstyre, og nogle programmer (som våbenkøb) fortsætter.	Afhængig: Hvis det bliver ved, kunne det accelerere en "europæisering" af forsvar, men med kortvarig ustabilitet.

Samlet set: Det er en alvorlig udfordring for Europas sikkerhed, især Øst-Europa, da det signalerer en mulig tilbagetrækning fra USA's lederskab i NATO. Det kunne gøre Rusland mere dristigt, men det kan også motivere Europa til at investere mere selvstændigt. Hvis du vil have mere detaljer om specifikke kilder eller opfølgning, så sig bare besked!MVH,
Leif Tullberg.