Odsherreds fjernvarmeskandale – et økonomisk & politisk svigt.

 

Pressemeddelelse:
Odsherreds fjernvarmeskandale – et økonomisk & politisk svigt med konsekvenser for kommunens borgere Dato: 4. juli 2025

Kontakt venligst: Leif Tullberg.

Odsherred Kommune og borgerne står over for en af de største forsyningsskandaler i Danmark, hvor Odsherred Forsyning og Odsherred Varme* har pådraget sig en gæld på over 1,4 milliarder kroner.
Denne økonomiske & politiske inkompetence  har ført til massive prisstigninger for fjernvarmekunder og efterladt mange borgere uden den lovede fjernvarme, da projektet blev stoppet i april 2024.
Samtidig rejser sagen alvorlige spørgsmål om ansvar, gennemsigtighed og ledelse i Odsherred Forsyning.

En økonomisk byrde for borgerne:

Fjernvarmeprojektet, der oprindeligt skulle koste 571 millioner kroner, endte med at koste 1,6 milliarder kroner på grund af budgetoverskridelser, manglende kompetencer, samt manglende politisk kontrol.
Som følge heraf har fjernvarmekunder stået over for prisstigninger på op til 68 % for en standardbolig på 130 m², hvilket for nogle betyder en årlig merudgift på over 15.000 kroner.
For eksempel har kunder som Gitte Korremann fået en varmeregning, der er steget fra 16.105 kroner i 2024 til 31.037 kroner i 2025. Mange borgere, der frakoblede deres gas i forventning om fjernvarme, står nu uden opvarmning eller med uforudsigelige omkostninger.

Nybygget domicil – en stor provokation midt i krisen,

Mens Odsherred Forsyning kæmpede med økonomisk kaos, besluttede selskabets bestyrelse at færdiggøre et nyt kontor og hovedsæde på 4.200 m² til en pris på omkring 100 millioner kroner.

Byggeriet, der skal huse blot 50 ansatte, fremstår som en uforståelig prioritering, når kunderne kæmper med stigende priser, og selskabet er under rekonstruktion. Denne beslutning er nu også genstand for en advokatundersøgelse, der skal afdække ansvar og beslutningsgrundlag. Ledelsens rolle under lup

En advokatundersøgelse fra Bech-Bruun, bestilt af Odsherred Kommune, har frikendt kommunens administration, borgmester Karina Vincentz og byrådet for direkte ansvar i skandalen.
( Betalt af kommunen og den der betaler musikken bestemmer også hvad der skal spilles)
Rapporten peger dog på, at direktionen i Odsherred Forsyning, herunder tidligere økonomidirektør Claus Thorsen og forsyningsdirektør Fanny Villadsen, bærer et væsentligt ansvar. Ekspert i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, understreger, at direktionen undlod at informere bestyrelsen om kritiske budgetoverskridelser, hvilket burde have udløst handling allerede i foråret 2022.

 

Claus Steen Madsens rolle:

Kommunaldirektør i Odsherred Kommune, Claus Steen Madsen, har været i centrum for opmærksomheden.
Før han tiltrådte i Odsherred i 2017, var han teknisk direktør i Frederikssund Kommune, hvor han var med til at igangsætte Vinge-projektet.
Dette projekt kollapsede og kostede Frederikssund Kommune og borgerne over 360 millioner kroner.
Selvom Claus Steen Madsen ikke er direkte nævnt i advokatundersøgelsen som ansvarlig for Odsherred-skandalen, rejser hans tidligere involvering i Vinge flere spørgsmål om hans rolle i at føre tilsyn, med komplekse projekter som fjernvarmeudrulningen i Odsherred.

 

Rekonstruktion og konsekvenser:

Skifteretten i Holbæk godkendte den 1. juli 2025 en rekonstruktionsplan for Odsherred Varme, der halverer selskabets gæld fra 1,5 milliarder til 750 millioner kroner. ( hvad med kommunens garanti på ca. 600 millioner)

Kreditorer må acceptere tab på flere hundrede millioner, og selskabet forventes først at være gældfrit i 2070. Kun ét af de planlagte fjernvarmeprojekter, i Fårevejle Stationsby, gennemføres.
Rekonstruktionen af moderselskabet Odsherred Forsyning er udsat til 27. august 2025, hvor yderligere detaljer om direktionens ansvar forventes at fremkomme.

 

Borgernes frustration:

Borgerforeningen Fair Fjernvarme Odsherred, ledet af Pernille Wohlfahrt, har udtrykt dyb frustration over situationen. Kunderne føler sig svigtede, da de blev lovet faste priser indtil 2025 og mulighed for gratis udtrædelse, løfter der ikke blev opfyldt. Mange overvejer at forlade fjernvarmen, men står over for udtrædelsesgebyrer på op til 310.000 kroner. Borgerne efterlyser gennemsigtighed og ansvar, og sagen er nu sendt til det kommunale tilsyn for yderligere undersøgelse.

 

Et opkald til handling:

Denne sag understreger behovet for bedre tilsyn, klarere kommunikation og ansvarlig ledelse i kommunale projekter.
Borgerne i Odsherred fortjener svar på, hvordan deres penge er blevet forvaltet, og hvem der bærer ansvaret for denne økonomiske fiasko.
Jeg opfordrer til, at advokatundersøgelsen udvides til at inkludere interviews og yderligere dokumentation for at sikre, at alle aspekter af sagen bliver belyst.
Samtidig bør Odsherred Kommune og Odsherred Forsyning tage skridt til at genopbygge tilliden hos borgerne og sikre, at fremtidige projekter gennemføres med større gennemsigtighed og kompetence.
(herudover vil jeg opfordre til at kommuner, regioner & staten holder sig fra at drive virksomheder og erhverv, der findes for mange eksempler på offentlig fiasko, men  i det private går fiasko-virksomhederne konkurs, i det offentlige udskriver man bare regningen til skatteyderne)
*

Odsherred Forsyning A/S ejes af Odsherred Kommune og har 5 datterselskaber. Selskabet varetager vandforsyning i Nykøbing Sj., Kildehuse-Strandhuse, Egebjerg og Bøsserup og håndterer al spildevand i Odsherred.

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

52 år i Venstre

Rendebækvej 2 Venslev

4050 Skibby

Mob.+45 40646900

Leif@tullberg.me

 

 

Bemærkninger til redaktører:  Denne pressemeddelelse er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger og input fra Leif Tullberg. 

For yderligere information eller interviews, kontakt venligst Leif Tullberg. 

Kilder inkluderer nyhedsartikler fra DR, TV2 ØST, Berlingske og Energiwatch samt offentlige udtalelser fra Odsherred Kommune. 

Link til DR´s artikel om skandalen:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/svaret-paa-hvem-der-var-ansvarlig-alle-tiders-stoerste-fjernvarmeskandale-er-kommet

For at vurdere Rasmus Tarp Ulvemans påstande om Trumps budget og de økonomiske konsekvenser.

For at vurdere

Rasmus Tarp Ulvemans påstande om Trumps budget og de økonomiske konsekvenser, vil jeg med ekstern hjælp analysere hver påstand systematisk og bruge tilgængelige data, hvor det er muligt. Jeg vil tjekke for faktuelle unøjagtigheder og give en objektiv vurdering, baseret på eksterne kilder. Jeg vil dog referere til generel økonomisk viden og tilgængelige data for at understøtte eller afkræfte påstandene.

1. Påstand: Trumps budget er vanvittigt, og gælden forventes at vokse til omkring 60 billioner dollars i løbet af det kommende årti – en stigning fra 37 billioner dollars i dag.

• Vurdering: Den amerikanske statsgæld er i øjeblikket omkring 34,8 billioner dollars (pr. oktober 2024, ifølge U.S. Treasury data). Ulvemans tal på 37 billioner dollars er lidt overdrevet, men tæt nok til at være rimeligt i en afrundet kontekst. Fremskrivninger fra Congressional Budget Office (CBO) og andre økonomiske analyser (f.eks. fra 2024) estimerer, at gælden kan nå op mod 50-56 billioner dollars i 2035 under nuværende politikker, afhængigt af økonomiske forudsætninger. Ulvemans 60 billioner dollars er i den høje ende og forudsætter muligvis ekstreme scenarier eller yderligere politikker, der ikke er vedtaget. Uden specifikke detaljer om Trumps budget (som ikke er fuldt specificeret, da han tiltræder i 2025), er det svært at bekræfte, at det er "vanvittigt," men store skattelettelser eller øgede udgifter, som Trump har foreslået tidligere, kan accelerere gældsvæksten.
• Konklusion: Påstanden om gældsvækst er overdrevet, men ikke urealistisk. 60 billioner dollars er muligt under ekstreme forudsætninger, men CBO’s estimater peger på en lidt lavere vækst.

2. Påstand: Dette forudsætter ingen recession, krig eller naturkatastrofer.

• Vurdering: Dette er korrekt. CBO’s fremskrivninger og lignende analyser antager typisk en "baseline" uden større økonomiske chok som recessioner, krige eller katastrofer. Sådanne begivenheder kan betydeligt forværre gældssituationen ved at reducere skatteindtægter og øge udgifter til nødhjælp eller forsvar. For eksempel førte COVID-19 til en massiv stigning i gælden pga. stimuleringspakker.
• Konklusion: Korrekt og i tråd med standardøkonomiske fremskrivninger.

3. Påstand: En person, der ikke er 200 år gammel, vil i sidste ende skulle betale regningen, enten gennem højere skatter eller inflation.

• Vurdering: Dette er en rimelig økonomisk observation. Statsgæld betales over tid gennem skatter eller ved at lade inflation reducere gældens reelle værdi (hvis gælden ikke indeksreguleres). Inflation fungerer som en "skjult skat," der reducerer købekraften, hvilket rammer især lønmodtagere og opsparere. Ulvemans pointe om, at fremtidige generationer vil bære byrden, er standard i økonomisk teori, da gælden skal refinansieres eller betales ned over tid.
• Konklusion: Korrekt, men lidt dramatiseret. Begge mekanismer (skatter og inflation) er realistiske konsekvenser.

4. Påstand: Stærkere økonomisk vækst kan lette byrden, men BNP-væksten har været faldende i 70 år, og det er en fantasi.

• Vurdering: Påstanden om faldende BNP-vækst i 70 år er delvist misvisende. Since 1950’erne har USA’s reale BNP-vækst svinget, men den gennemsnitlige årlige vækst har været omkring 2-3 % siden Anden Verdenskrig, med perioder af højere og lavere vækst. Siden 2000 har væksten dog været svagere (ca. 1,5-2 % årligt), delvist pga. demografiske faktorer og lavere produktivitetsvækst. At kalde stærkere vækst en "fantasi" er overdrevet; vækst kan stimuleres gennem politikker, men det er usikkert, om det kan opveje gældsvæksten. For eksempel voksede USA’s økonomi kraftigt i 1980’erne og 1990’erne, hvilket reducerede gældsbyrden relativt til BNP.
• Konklusion: Delvist korrekt, men for pessimistisk. BNP-væksten er aftaget, men stærk vækst er ikke umulig, selvom det kræver betydelige politiske eller teknologiske fremskridt.

5. Påstand: Den samlede skattebyrde er faktisk faldet.

• Vurdering: Dette er ikke helt korrekt. Den samlede skattebyrde i USA (målt som føderale skatter i procent af BNP) har svinget, men er ikke markant faldet over de sidste 70 år. Ifølge data fra Office of Management and Budget (OMB) har føderale skatteindtægter ligget omkring 17-19 % af BNP siden 1950’erne, med toppe i 1960’erne og 1990’erne. Skattelettelser som dem under Reagan og Trump reducerede midlertidigt byrden, men ændringer i skattelovgivningen har ofte balanceret dette. Dog er skattebyrden for visse grupper (f.eks. virksomheder) faldet, mens individuel beskatning er mere stabil.
• Konklusion: Misvisende. Skattebyrden er relativt stabil, ikke faldende, når målt som andel af BNP.

6. Påstand: Stigende rentebetalinger betyder færre ressourcer til uddannelse, infrastruktur og sundhedsvæsen.

• Vurdering: Dette er korrekt. CBO og andre kilder har fremhævet, at stigende rentebetalinger på statsgælden (forventet at nå 1 trillion dollars årligt inden 2030) vil "trænge ud" (crowd out) andre budgetposter. I 2024 udgør rentebetalinger allerede ca. 10 % af det føderale budget, og dette tal forventes at stige, hvilket begrænser midler til diskretionære udgifter som uddannelse og infrastruktur.
• Konklusion: Korrekt og veldokumenteret.

7. Påstand: Folk køber 30-årige statsobligationer til 4,9 % før inflation, hvilket giver 1-2 % reelt afkast, eller de satser på deflation.

• Vurdering: Renten på 30-årige amerikanske statsobligationer var omkring 4,5-5 % i slutningen af 2024, så 4,9 % er rimeligt. Med en inflation på ca. 2-3 % (baseret på CPI-data) giver det et reelt afkast på 1-2 %, som Ulveman nævner. Investorer køber obligationer af flere grunde: sikkerhed (statsobligationer anses for risikofrie), porteføljediversificering eller forventninger om faldende renter (hvilket øger obligationernes værdi). At satse på deflation er mindre sandsynligt, da deflation ville kræve en massiv økonomisk nedtur, hvilket ville skade aktiver bredt.
• Konklusion: Korrekt om afkastet, men spekulationen om deflation er mindre overbevisende.

8. Påstand: Hvis vi får deflation med dette gældsniveau, kollapser hele systemet, og statsobligationer bliver værdiløse.

• Vurdering: Deflation ville forværre gældsbyrden, da gældens reelle værdi stiger, mens skatteindtægter falder pga. økonomisk nedgang. Et systemisk kollaps er muligt i ekstreme scenarier, men det er overdrevet at sige, at statsobligationer bliver "værdiløse." Selv i en krise bevarer amerikanske statsobligationer ofte værdi pga. deres status som "safe haven." Dog ville en deflationskrise skabe betydelige økonomiske problemer.
• Konklusion: Delvist korrekt, men dramatiseret. Deflation ville være problematisk, men "værdiløse" obligationer er usandsynligt.

9. Påstand: Hvem køber 30-årige statsobligationer, og hvorfor?

• Vurdering: Købere inkluderer pensionsfonde, forsikringsselskaber, centralbanker (f.eks. Kina, Japan) og individuelle investorer, der søger sikkerhed eller skal matche langsigtede forpligtelser. De køber trods lavt reelt afkast pga. obligationernes stabilitet, likviditet og rolle i porteføljer. Nogle forventer også, at renterne kan falde, hvilket øger obligationernes værdi.
• Konklusion: Rimelig pointe, og svaret er veldokumenteret: institutionelle investorer og sikkerhedssøgende købere dominerer.

Samlet vurdering:Rasmus Tarp Ulvemans påstande indeholder en blanding af præcise observationer og overdrevne eller delvist misvisende udsagn. Gældsvæksten er en reel bekymring, og hans pointe om rentebetalingers effekt på budgettet er korrekt. Dog er påstande om faldende skattebyrde og "fantasi" om BNP-vækst ikke helt præcise, og nogle udsagn (f.eks. om systemkollaps) er overdramatiserede. Hans spørgsmål om obligationer er legitimt, men forklaringen på købere er mere ligetil, end han antyder. Udarbejdet af Leif Tullberg med hjælp fra tilgængelige kilder.