Krigen i Ukraine: Hvor
står verden nu?
Krigen mellem Rusland og
Ukraine fortsætter med uformindsket styrke, og USA’s præsident Donald Trump
spiller en central rolle i forsøgene på at mægle en fredsaftale. Her er en
opsummering af situationen pr. april 2025:
Russiske angreb
intensiveres: Natten til 24. april 2025 gennemførte Rusland sit største angreb
på Kyiv siden sommeren 2024. Mindst 12 mennesker blev dræbt, og over 100 såret
i et drone- og missilangreb. Ifølge ukrainske kilder kan et nordkoreansk missil
være brugt, hvilket understreger en voksende alliance mellem Rusland og
Nordkorea. Præsident Zelenskyj fordømmer angrebet og kritiserer Putin for at
mangle respekt for fredsforhandlinger.
Trumps fredsinitiativ:
Trump har presset på for en hurtig fredsaftale og hævder, at både Rusland og
Ukraine er tæt på en aftale. Han har dog sat en uofficiel frist, muligvis
omkring sin 100. dag i embedet (30. april 2025). Trump har offentligt bedt
Putin om at "stoppe" angrebene og hævder, at han lægger
"betydeligt pres" på Rusland, uden at specificere hvordan. Hans
udsending, Steve Witkoff, forventes at møde Putin i Moskva snart.
Kontroversielt amerikansk
forslag: USA’s fredsplan inkluderer krav om, at Ukraine anerkender Ruslands
annektering af Krim fra 2014 og muligvis afstår territorier i Donetsk, Luhansk,
Kherson og Zaporizhia.
Til gengæld skal Rusland opgive kontrollen over Zaporizhia-atomkraftværket, som
USA vil administrere. Forslaget kritiseres for at favorisere Rusland, bl.a. af
Boris Johnson, der kalder det utilstrækkeligt til at forhindre fremtidige
russiske invasioner.
Ukraines modstand:
Zelenskyj afviser kategorisk at afstå Krim eller andre territorier, da det
strider mod Ukraines forfatning. Han beskylder Trump for at presse Ukraine
hårdere end Rusland og opfordrer til stærkere internationalt pres på Putin.
Zelenskyj takker dog lande, der støtter Ukraine, og understreger behovet for
globalt samarbejde.
Europas rolle: Europæiske
ledere som Ursula von der Leyen og Keir Starmer insisterer på Ukraines
territoriale integritet og øger forsvarsudgifter for at mindske afhængigheden
af russisk energi. Norge’s statsminister, Jonas Gahr Støre, roser Trumps engagement,
men opfordrer begge parter til at "levere" ved forhandlingsbordet.
Europa frygter, at et amerikansk tilbagetog vil svække NATO og transatlantisk
samarbejde.
Udfordringer for fred:
Begge sider anklager hinanden for at bryde tidligere våbenhviler, og Rusland
insisterer på, at NATO’s udvidelse og Ukraines suverænitet er
"rodårsager" til konflikten. Trumps plan nævner ikke langsigtede
sikkerhedsgarantier for Ukraine, hvilket skaber skepsis blandt ukrainere og
deres allierede.
Konklusion: Verden står
ved en skillevej, hvor Trumps aggressive fredspres møder modstand fra Ukraine
og skepsis fra Europa. Ruslands fortsatte angreb og alliancen med Nordkorea
komplicerer forhandlingerne. De kommende dage bliver afgørende for, om en aftale
kan nås, eller om krigen eskalerer yderligere.
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
64 år i dansk erhverv
51 år i Venstre
