Navnet på samarbejdet, som man blev enige om på Lindenborg
Kro, blev De Sammensluttende Vognmænd af 13-7 1976 A/S, forkortet DSV. Det
umiddelbare mål var at samle 30 aktionærer, der hver især skulle indskyde
10.000 kroner. Så kunne vognmændene stifte et aktieselskab, som dengang krævede
en indskudskapital på 300.000 kroner.
Blandt de cirka 30 vognmænd, der var mødt op til det
stiftende møde, var spørgelysten stor. Leif Tullberg svarede scenevant på
spørgsmålene, og det blev tydeligt for de fremmødte, at forretningskonceptet
var bygget op om hans person. I hvert tilfælde de første tre år. Det var den
periode, han ønskede at være lokomotiv for vognmandssamarbejdet, pointerede
han.
Da vognmændene på kroen blev bedt om at tage stilling til et
DSV medlemskab, viste det sig, at de nysgerrige og skeptiske var i overtal.
Trods Leif Tullbergs veltalenhed og dynamiske fremtoning skræmte sporene.
Hovedparten af vognmændene ønskede lige at se tiden an, inden man indskød
10.000 kroner i DSV. Også DSV’s senere bestyrelsesformand gennem 19 år, Palle
Flackeberg var til stede ved mødet sammen med sin far Svend. Heller ikke de
turde involvere sig med Leif Tullberg.
Der var dog nogle modige vognmænd iblandt, der så
mulighederne i et samarbejde, og som frygtede mere for indtjeningen uden for et
kørselssamarbejde end de frygtede Leif Tullbergs omdiskuterede
forretningstalent. Det skortede ellers ikke på advarsler efterfølgende over for
de ni vognmænd, som valgte at blive DSV vognmænd fra starten.
»De 10.000 ser I aldrig mere, og om tre måneder er I rygende
uvenner alle sammen,« lød beskeden fra adskillige kolleger til brødrene Vesti
og Knud Kildegaard Jensen fra hhv. Vipperød og Kværnløse. De var to af de i alt
ni vognmænd, som tegnede en aktie fra dag ét. De øvrige syv var Hardy
Mortensen, Knabstrup, Vagn Mortensen, Dianalund (død), Henning Petersen,
Herrestrup (død), Johannes Christoffersen, Herrestrup (død), Mogens Olsen,
Lindenborg, Jens Flemming Jensen, Ny Hagested (død) og Knud Knudsen, Sasserup
(død). I alle hidtidige beskrivelser af DSV's historie fortælles det, at DSV
blev stiftet af Leif Tullberg og ti sjællandske vognmænd, men i virkeligheden
var der kun ni. På det officielle papir, der blev sendt ind til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, stod der kun fire personer som stiftere, nemlig Leif
Tullberg, Henning Petersen, Mogens Olsen og Hardy Mortensen. I Statstidende er de samme fire
personer noteret som stiftere.
De ni aktionærer valgte DSV første bestyrelse, som kom
til at bestå af Henning Petersen, Mogens Olsen, Hardy Mortensen, Jens Flemming
Jensen og Leif Tullberg. Formand blev Henning Petersen.
Det var en skuffelse for Leif Tullberg og de første vognmænd
i samarbejdet, at tilslutningen til DSV ikke var større på Lindenborg-mødet.
Årsagen til den beskedne tilslutning må i høj grad tilskrives Leif Tullbergs
omdømme og rygte.
»Jeg havde ry for at være lidt af en bandit, ’og nu starter
han igen’. Jeg var skide fræk og var ikke vognmændenes kop te,« lyder Leif
Tullbergs selverkendelse mere end 35 år senere. Det var sikkert heller ikke
gået ubemærket hen hos vognmændene, at Leif Tullberg havde haft en
kontrollerende opsynsrolle over for dem som markmand for Hans Frederiksen, og
at han havde en brovtende facon.
Men også den almindelige skepsis over for nye initiativer
har været medvirkende til forsigtigheden. Ligeledes har indskudsbeløbet på de
10.000 kroner været en barriere. Det var et relativt stort beløb i 1976, og en
del af de vognmænd, som tegnede en aktie den første aften, var økonomisk trængt
og måtte da også låne pengene, mens andre fik lov til at afdrage beløbet over
flere gange.
Skuffelsen var svær at skjule på mødet, men Leif Tullberg
rejste sig uanfægtet, og med sine 100 kg solidt plantet i træskoene, og
ansigtet indrammet af det viltre sorte fuldskæg, slog han fast: »Uanset hvad,
så kører toget nu«. De vognmænd, der havde købt en aktie, var glade for den
formulering. Indstillingen var i orden, nu var de på vej. DSV var en realitet,
og erhvervseventyret kunne begynde. Tiden som hjælpevognmænd var forbi. De var
blevet herrer i eget hus og kørte nu for sig selv og hinanden.
Da DSV A/S var en realitet, nåede nyheden hurtigt Borup
Autotransport. Virksomhedens daglige leder Kurt Larsen var ikke i tvivl:
»Sådan en aktie burde vi købe,« sagde han til ejeren Lars
Viggo Jensen. »DSV bliver en succes. Intet kan hamle op med de små selvkørende
vognmænd. De kører, til de er færdige og reparerer lastbilen i weekenden.«
Bedste hilsen.
Leif Tullberg