Trump har helt ret i, at told på import kan give en kortsigtet fordel ved at beskytte lokal produktion,

 

Trump har helt ret i, at told på import kan give en kortsigtet fordel ved at beskytte lokal produktion, men det øger prisen på slutprodukter for forbrugerne.

I tilfældet med USA’s stål- og aluminiumsindustri, som jeg nævner, er der flere nuancer at overveje.

Kortsigtede fordele ved told:

Beskyttelse af arbejdspladser: Told kan midlertidigt sikre jobs i den amerikanske stål- og aluminiumsindustri ved at gøre importerede varer dyrere og dermed mindre attraktive.

Øget lokal produktion: Når importen begrænses, kan indenlandske producenter få en chance for at genvinde markedsandele.

Langsigtede ulemper:

Højere priser: Told fører til højere priser på stål og aluminium, hvilket rammer industrier som bilproduktion, byggeri og elektronik. Forbrugerne betaler i sidste ende mere for produkter som biler, husholdningsapparater og bygninger.

Hævn-told: Andre lande, som Canada, Mexico og Kina, kan svare igen med told på amerikanske varer (f.eks. landbrugsprodukter), hvilket skader eksportører og økonomien.

Konkurrenceevne: Som jeg påpeger, er USA’s stål- og aluminiumsindustri mindre konkurrencedygtig på grund af høje lønomkostninger, ældre produktionsfaciliteter og Kinas dominans (ca. 50% af verdens stålproduktion). Told alene løser ikke disse strukturelle problemer, men kan forsinke nødvendige investeringer i teknologi og innovation.

Specifikt om USA og Kina:

Kinas massive produktion og lave priser skyldes stordriftsfordele, statsstøtte og nyere teknologi. USA’s industri kæmper ikke kun med import, men også med interne udfordringer som stigende sundhedsudgifter og lønninger. Told kan give en midlertidig skjold, men uden investeringer i moderne produktionsmetoder og bæredygtighed vil industrien forblive sårbar.

Min vurdering:

Told er et tveægget sværd. De kan købe tid til at styrke lokal industri, men de er ikke en langsigtet løsning. For at gøre USA’s stål- og aluminiumsindustri konkurrencedygtig igen kræves investeringer i teknologi, uddannelse og infrastruktur frem for blot protektionisme. Samtidig skal man veje fordelene ved jobbeskyttelse op mod de højere priser, som rammer forbrugerne og andre industrier. En mere helhedsorienteret tilgang, der kombinerer målrettet støtte til industrien med global handelsstrategi, ville være mere effektiv.

Hvad tænker I andre om balancen mellem protektionisme og global konkurrence?

Bedste hilsen.

Leif Tullberg