Af: Leif Jørn Tullberg:
Sober opgør med russersympati og historiske løgne i Ukraine-debatten,
Torsdagens udgave af
Debatten på DR2 gav desværre alt for meget taletid til synspunkter, der enten
direkte eller indirekte sympatiserer med Ruslands aggressive handlinger mod
Ukraine.
Især Marie Krarup og
lignende stemmer fik plads til at fremføre narrativer, der ikke alene fordrejer
fakta, men også underminerer Ukraines kamp for selvstændighed og Europas
sikkerhed.
Her er et klart og sobert
opgør med disse holdninger, baseret på fakta og en afvisning af de løgne, der
forsøger at retfærdiggøre Ruslands overfald.
Ruslands ansvar for krigen
er ubestrideligt
Lad os starte med det
fundamentale: Rusland invaderede Ukraine i 2014 og eskalerede konflikten med en
fuldskala invasion i 2022. Dette er ikke en "kompleks konflikt" eller
et resultat af vestlig provokation, som nogle forsøger at fremstille det.
Ruslands annektering af
Krim og støtte til separatister i Donbas var direkte brud på international ret
og aftaler som Budapest-memorandummet, hvor Rusland forpligtede sig til at
respektere Ukraines territoriale integritet.
At påstå, at Vesten eller
NATO "tvang" Rusland til at invadere, er en afledningsmanøvre, der
ignorerer Putins egne udtalelser om at genskabe en russisk dominans over
tidligere sovjetstater.
Hans tale fra 2005 &
2007, hvor han kaldte Sovjetunionens sammenbrud for "det 20. århundredes
største geopolitiske katastrofe," og hans gentagne benægtelse af Ukraines
ret til at eksistere som selvstændig nation, vidner om en klar ekspansionistisk
agenda.
Minsk-aftalerne: Ruslands
svigt, ikke Vestens
Et af de mest udbredte
narrativer blandt russer sympatisører er, at Minsk-aftalerne blev saboteret af
Vesten eller Ukraine.
Dette er en grov
forvrængning. Minsk-aftalerne fra 2014 og 2015 havde til formål at skabe
våbenhvile og en politisk løsning i Donbas, men Rusland overholdt aldrig deres
forpligtelser.
De fortsatte med at
bevæbne og støtte separatister, mens de beskyldte Ukraine for ikke at
gennemføre aftalerne. Rusland krævede, at Ukraine gav autonomi til de besatte
områder, mens de selv nægtede at trække deres styrker ud eller tillade ægte
ukrainsk kontrol. At påstå, at Vesten eller Ukraine "aldrig havde til
hensigt at overholde aftalerne," som Krarup har gjort, ignorerer, at
Rusland konsekvent underminerede processen. Faktisk har tidligere forhandlere
som Tysklands Angela Merkel og Frankrigs François Hollande understreget, at
Ruslands manglende vilje til at implementere aftalerne var en central barriere.
Marie Krarups misvisende
narrativer:
Marie Krarup har gentagne
gange fremført synspunkter, der nedtoner Ruslands ansvar og i stedet peger på
NATO eller Vesten som årsag til konflikten. Hun har fx kaldt Ruslands ideologi
for ikke-ekspansionistisk, på trods af landets dokumenterede aggression mod
Ukraine, Georgien og andre nabolande.
Hendes påstand om, at
Vestens støtte til Ukraine er "illegitim," og at en fredsaftale i
2022 blev saboteret af Boris Johnson, er baseret på russisk propaganda og
mangler troværdige kilder.
Forhandlinger i Istanbul i
2022 strandede, fordi Rusland stillede urimelige krav, herunder annektering af
ukrainsk territorium og neutralitet, som ville have gjort Ukraine forsvarsløs.
Krarups forsøg på at fremstille Rusland som en stormagt, der blot "føler
sig truet," overser, at det er Ukraine, der er offer for russisk
imperialisme.
Russersympati er ikke
neutralitet
Nogle i debatten,
inklusive Krarup, forsøger at fremstille deres holdninger som
"nuancerede" eller "fredssøgende." Men at kræve, at Ukraine
opgiver territorium eller suverænitet for at tilfredsstille Rusland, er ikke
neutralitet – det er en indirekte støtte til en aggressor.
Kommentarer som Lars
Normans på Facebook, der foreslår at "give" Krim og Donbas til
Rusland for at opnå fred, ignorerer både folkeretten og historiske erfaringer.
Appeasement over for diktatorer som Hitler førte ikke til fred, men til
yderligere aggression, og Putins handlinger – fra Krim til Syrien – viser, at
han ikke stopper, medmindre han møder modstand.
Hvorfor Ukraine skal
støttes,
Ukraines kamp er ikke kun
for deres eget land, men for hele Europas sikkerhed. Hvis Rusland får lov til
at beholde besatte områder eller diktere Ukraines fremtid, vil det sende et
signal om, at magt går forud for ret. Dette vil opmuntre Putin til at true
andre nabolande, som fx de baltiske stater. Vestens støtte til Ukraine handler
ikke om at "forlænge krigen," men om at give ukrainerne mulighed for
at forsvare sig mod en overmagt. Danmark og andre lande har en moralsk og
strategisk pligt til at stå fast, som også påpeget af politikere som Rasmus
Jarlov, der korrekt understreger Ruslands ansvar.
Mod propaganda med fakta,
For at nedkæmpe
russersympati og misinformation kræves en klar og faktabaseret tilgang. DR bør
sikre, at debatter ikke giver uforholdsmæssig plads til synspunkter, der
gentager Kremls narrativer. Når stemmer som Krarup får taletid, skal de mødes
med præcise modargumenter, der understreger Ruslands brud på international ret,
deres svigt af Minsk-aftalerne og deres ansvar for krigens lidelser. Samtidig
skal vi huske, at fred ikke opnås ved at give efter for en aggressor, men ved
at støtte ofrene og kræve retfærdighed.
Krigen
i Ukraine er ikke et spørgsmål om "to lige onde sider." Den er et
resultat af Ruslands imperialistiske ambitioner og manglende respekt for
suveræne nationer. Lad os stå sammen med Ukraine og afvise løgne, der søger at
retfærdiggøre Putins handlinger.🤔
BH Leif Jørn Tullberg
64 år i dansk erhverv..
51 år i Venstre.
