Efter at have læst Ulrik
Bies Berlingske artikel om den tikkende gældsbombe i Trumps USA,
Mener jeg også, at følgende punkter understreger krisens omfang:
Uholdbar statsgæld: USA’s
gæld er 36.727 mia. dollar og stiger konstant. Sidste år var den 125% af BNP
(EU-mål), højere end Italien og Grækenland. CBO forudser en stigning med 25% af
BNP inden 2035, kun overgået af Japan.
Kronisk underskud:
Statsunderskuddet er 5-7% af BNP trods vækst og fuld beskæftigelse. Ved et
økonomisk tilbageslag vil det forværres markant.
Skattelettelser uden
dækning: Republikanerne planlægger nye skattelettelser og hæver gældsloftet med
4.000 mia. dollar, hvilket gør gælden endnu mere uholdbar.
IRS-massakre giver
bagslag: Nedskæringer af op til 50% af IRS’ 90.000 ansatte sparer
lønomkostninger, men CBO vurderer, at hver sparet dollar koster flere i tabte
skatteindtægter pga. øget skatteunddragelse.
Velfærdsprogrammer er
budgettets skurk: 60% af udgifterne går til pensioner, sundhed (Medicare,
Medicaid) og veteraner. Trump lover at bevare dem, men nedskæringer i Medicaid
(79 mio. brugere) vil ramme hans kernevælgere hårdt.
Renteudgifter ud af
kontrol: I 2024 var renteudgifterne 881 mia. dollar. Snart vil 20% af
skatteindtægterne gå til renter, hvilket kvæler andre budgetposter.
Handelskrige koster dyrt:
Kinas 125% told lammer USA’s landbrugseksport. Trump brugte 28 mia. dollar på
landbrugshjælp i sin første embedsperiode; denne gang bliver regningen større.
Dollaren og obligationer
under pres: Stigende statsrenter og en svækket dollar gør amerikanske
statsobligationer mindre attraktive. Udenlandske investorer ejer kun 35% af
gælden, det laveste siden 2000.
Arbejdskraftmangel truer
vækst: Deportation af illegale indvandrere og en lukket grænse skaber akut
mangel på arbejdskraft i landbrug, byggeri, service og industri.
Hjerneflugt og
innovationskrise: Trumps anti-»woke«-politik, udvisning af studerende og
nedskæringer i forskningsbudgetter driver forskere til Canada og Europa,
hvilket svækker USA’s innovationskraft.
Toldmur skader
produktivitet: En 10% basistold øger statsindtægter, men tab af købekraft og
lavere skatteindtægter fra virksomheder og lønmodtagere opvejer gevinsten.
Inflation og renter:
Trumps politikker (told, deportationer) øger inflationen, hvilket tvinger
investorer til at kræve højere renter på obligationer, da inflation udhuler
deres værdi.
Federal Reserve under
pres: Trump presser på for lavere renter, men markedet vil modstå, da
investorer kræver kompensation for risiko og inflation. En japansk model
(negativ rente, massiv opkøb af obligationer) vil knuse dollaren.
Kinas rolle overvurderet:
Kinas beholdning af statsobligationer (750 mia. dollar) er faldet, og et udsalg
vil have begrænset effekt, da Federal Reserve kan gribe ind, som set under
coronakrisen.
Korruption og retsstatens
fald: Åbenlys korruption og favorisering af de rige skræmmer udenlandske
investorer og virksomheder væk, hvilket svækker økonomien yderligere.
Vækst er ikke løsningen:
USA’s dynamiske økonomi bremses af toldmure, arbejdskraftmangel og hjerneflugt.
Samfundets »kage« krymper, hvilket gør gælden sværere at bære.
Historisk uansvarlighed:
Bush, Obama, Trump og Biden deler ansvaret for gældskrisen, men Trumps
ligegyldighed og aggressive politikker accelererer problemet.
Konsekvenser for
amerikanere: Højere priser, serviceforringelser og økonomisk stagnation vil
ramme almindelige borgere hårdt, mens Trump undgår at tage ansvar.
Trump ser gælden som
noget, man »forhandler om«, men markedet og verdensøkonomien vil ikke lade sig
bølle.
USA står over for en barsk opvågning.
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre
