Kære modtager, materialet
kan bruges frit, ved oplysning af kilder.-o😊
Højesterets dom af 2. september 2025 i sagen BS-58021/2023-HJR.
Resumé af Ahmed Samsam-sagen med udgangspunkt i Højesterets dom Ahmed Samsams
sag er en kompleks historie, der involverer kriminalitet, krigsdeltagelse i
Syrien, samarbejde med danske efterretningstjenester (PET og FE) og en
terrordom i Spanien.
Højesterets dom af 2. september 2025 bekræfter, at Samsam samarbejdede med PET
og FE i 2013 og 2014, hvilket er en væsentlig udvikling i sagen. Samtidig
rejser hans fortid som kriminel og hans adfærd efter samarbejdet med
efterretningstjenesterne spørgsmål om hans troværdighed, som kritiseres i Jakob
Nielsens artikel i Altinget. Nedenfor følger et resumé, der integrerer
Højesterets dom og vurderer Samsams troværdighed. Baggrund og kriminelt liv Ahmed
Samsam, født i Danmark af syriske forældre, voksede op i et miljø præget af
mislykket integration.
Hans familie flyttede ofte, og hans far, Jihad Samsam, havde en fortid som
modstandskæmper mod Assad-regimet.
Familien bosatte sig i Vollsmose, hvor Ahmed tidligt blev involveret i
kriminalitet, herunder hundredvis af indbrud, narkohandel og vold.
I 2010 begik han et postrøveri, som han senere beklagede, da det ramte
uskyldige borgere.
I fængslet fortsatte han med at true betjente og handle med hash. Hans
verdensbillede var præget af æresbegreber, der retfærdiggjorde hans handlinger,
og han indrømmede at lyve for at undgå straf, fx i forbindelse med
postrøveriet. Rejser til Syrien og samarbejde med efterretningstjenester 2012
rejste Samsam første gang til Syrien for at kæmpe mod Assad-regimet, inspireret
af nyheder og sin fars opfordring. Han kæmpede oprindeligt for en gruppe, han
fandt for ekstrem, og skiftede derfor til Kataib Al Iman, som var mere i tråd
med hans opfattelse af islam og krigsførelse.
I december 2012 vendte han tilbage til Danmark for at afsone en reststraf. I
januar 2013 blev han kontaktet af PET i Kalundborg Arrest og indgik en mundtlig
aftale om at fungere som kilde for at identificere danske syrienskrigere.
Han modtog betalinger, fx 3.293,96 USD via Western Union i maj 2013, og udstyr
fra PET. Fra august 2013 overtog FE samarbejdet, og Samsam modtog yderligere
betalinger, fx 2.659,76 USD i maj 2014, samt træning i anti-spionage-teknikker.
Hans opgaver omfattede at levere oplysninger om danske fremmedkrigere under
rejser til Syrien i 2013 og 2014. Han mødtes med kildeførere, herunder personer
han omtaler som B og B1, og deltog i kampe, fx ved Raqqa.
Hans gruppe samarbejdede med andre grupper, herunder Al-Nusra Fronten, men han
hævder, at Kataib Al Iman brød med Al-Nusra,
Da de blev til Islamisk Stat, og flyttede til Idlib for at undgå tilknytning
til IS.I 2014 blev Samsam anholdt i Tyrkiet for at have foræret en
FE-finansieret bil til folk i Syrien. Han sad en måned i fængsel, blev udvist
med et års indrejseforbud og fik ingen hjælp fra danske myndigheder, hvilket
skuffede ham. I 2015 blev han kontaktet af FE, som opfordrede ham til at
tilslutte sig Islamisk Stat som kilde, hvilket han afviste, da det var imod
hans gruppes holdning og farligt.
Samarbejdet med efterretningstjenesterne ophørte herefter. Terrordommen i
Spanien I 2015 blev Samsam registreret i Schengen Information System som
fremmedkriger. I sommeren 2017 rejste han til Malaga, angiveligt på flugt fra
en voldsdom i Danmark.
Spanske myndigheder overvågede ham pga. hans adfærd, herunder vanvidskørsel og
hyppige hotels skift, og fandt jihadistisk materiale, herunder IS-relateret
materiale, på hans telefon fra perioden efter 2015. I juni 2018 blev han idømt
otte års fængsel for "integrering i en terrororganisation", en dom
stadfæstet af den spanske appelret og højesteret. Spanske domstole mente, at
han havde kæmpet for grupper, der var forløbere for IS.PET undlod i starten at
dele oplysninger med spanske myndigheder af hensyn til kildebeskyttelse. Først
i juni 2018, efter retssagen var i gang, delte FE og PET oplysninger, men det
påvirkede ikke udfaldet.
Samsam blev overført til Danmark i december 2020 for at afsone en reduceret
straf på seks år og blev løsladt i 2023.
Højesterets dom af 2. september 2025 Samsam anlagde sag mod PET og FE for at få
anerkendt sit samarbejde som kilde.
Østre Landsret afviste sagen i 2023, da den mente, at en sådan anerkendelse
ikke ville føre til genoptagelse i Spanien.
Højesteret nåede dog en anden konklusion. Dommen fastslår, at Samsam har en
retlig interesse i at få bekræftet samarbejdet, da nye faktiske omstændigheder
kan føre til genoptagelse af en spansk straffedom, jf. Spaniens
straffeproceslov. En ny oversættelse af den spanske højesterets dom fra 2019
viste, at spanske domstole antog et "lejlighedsvist samarbejde" med
danske myndigheder, hvilket muligvis var en misforståelse. Højesteret fandt, at
et bekræftet tæt samarbejde kunne have betydning for genoptagelse. Højesteret
vurderede, at Samsam beviste, at han i 2013 og 2014 samarbejdede med PET og FE,
modtog honorarer og ydelser og leverede oplysninger om danske syrienskrigere.
Beviser omfattede hans detaljerede forklaring, dokumenterede betalinger via
Western Union, en lydoptagelse fra 2024 med en tidligere kildefører (B) og
møder mellem hans advokat og efterretningstjenesterne. Dommen pålægger PET og
FE at anerkende samarbejdet, men bemærker, at fortrolighed normalt vejer
tungere end borgeres ret til at få kildeforhold bekræftet, medmindre særlige
omstændigheder gælder, som i denne sag. Troværdighed og kritik Spørgsmålet om,
hvorvidt man skal tro på Ahmed Samsam, er komplekst. Højesterets dom støtter
hans påstand om at have været kilde for PET og FE i 2013 og 2014, underbygget
af konkrete beviser som betalinger og en lydoptagelse, hvor en tidligere
kildefører bekræfter hans rolle og udtrykker frustration over
efterretningstjenesternes håndtering. Dette styrker hans troværdighed i denne
del af sagen. Samtidig har hans kriminelle fortid, herunder løgne for at undgå
straf, og fundet af jihadistisk materiale på hans telefon efter 2015 skabt
tvivl om hans generelle pålidelighed, som Jakob Nielsen fremhæver i Altinget.
Nielsen kritiserer Jens Anton Bjørnagers bog for at mangle kritiske modspørgsmål
og for at fremstille Samsam som offer for et justitsmord uden tilstrækkelig
udfordring af hans påstande, fx om materialet på hans telefonbogens
presseetiske problemer forstærkes af, at Bjørnager og en anden
Berlingske-journalist, Simon Andersen, blev aktører i sagen ved at formidle
kontakt mellem Samsams advokat og FE-chefen Lars Findsen. Dette rejser
spørgsmål om Berlingskes objektivitet. Nielsen påpeger også, at spanske
domstole gennem tre instanser og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stadfæstede
terrordommen, hvilket indikerer, at beviserne mod Samsam blev anset for
overbevisende. Vurdering af Samsams troværdigheder er flere elementer at
overveje: For samarbejdet med PET og FE: Højesterets dom og beviser som
betalinger og lydoptagelsen gør det troværdigt, at Samsam var kilde i 2013 og
2014. Hans detaljerede forklaringer om møder, kildeførere og opgaver
understøtter dette.
For terrordommen: Samsams
forklaring om, at han ikke støttede IS, og at materialet på hans telefon var
uden betydning, er sværere at verificere. Spanske myndigheder fandt hans adfærd
og materiale mistænkeligt, og hans kriminelle fortid svækker hans troværdighed
her. Han hævder, at han kæmpede for Kataib Al Iman, ikke IS, men spanske
domstole mente, at hans gruppe var forbundet med IS-forløbere.
Presseetik og bias:
Bjørnagers bog og Berlingskes dækning kan have skævvredet narrativt ved at
fokusere ensidigt på justitsmord-vinklen uden at udfordre Samsams fortælling
tilstrækkeligt.
Konklusion Ahmed Samsams
sag er en historie om en mand fanget mellem kriminalitet, krig og et komplekst
samarbejde med efterretningstjenester. Højesterets dom bekræfter, at han var
kilde for PET og FE i 2013 og 2014, hvilket giver ham en mulighed for at søge
genoptagelse i Spanien.
Dog er han ikke frikendt, og hans troværdighed er delvist undergravet af hans
kriminelle fortid og manglende forklaring på jihadistisk materiale.
Spanske domstoles gentagne stadfæstelse af dommen og presseetiske problemer i
bogen komplicerer sagen.
Om man skal tro på Samsam afhænger af konteksten: Hans rolle som kilde er
troværdig, men hans uskyld i terrorsagen kræver yderligere beviser, som kun
spanske domstole kan vurdere. Efterretningstjenesternes manglende støtte i
Spanien og deres tøven med at dele oplysninger bidrog til hans situation, men
det er usikkert, om en tidligere anerkendelse ville have ændret udfaldet.
Antal tegn: 3.254 (med mellemrum)
Kilder Højesteret, Altinget, Berlingske , Ahmed Samsam, DR, Ritzau, Politiken, Haaretz, Leif Tullberg.
Link til Højesteretsdommen:
SAMSAM
Dom Højesteret 58021_Anonymiseret_dom.pdf
Leif Tullberg
