lørdag den 2. august 2025

Her er mit indlæg der sammenfatter og opdaterer situationen i Gaza og på Vestbredden.

 


Kære modtager her er et indlæg til fri afbenyttelse, men som alle burde læse.

MVH Leif Tullberg .

Her er mit indlæg der sammenfatter og opdaterer situationen i Gaza og på Vestbredden baseret på mine observationer ved at følge Haaretz og andre lokalaviser i området, samt input fra danske skribenter og meningsdannere , herunder Martin Krasniks leder,
Samt B’Tselems rapport og mine egne tidligere tekster.

Jeg har også inkluderet relevante oplysninger fra de nævnte kilder og tilføjet perspektiv for at skabe en sammenhængende og opdateret beskrivelse af den frygtelige situation.
Indlægget fokuserer på de humanitære, politiske og moralske dimensioner af konflikten. Israels krig i Gaza og Vestbredden:
En vej mod afgrunden den igangværende krig i Gaza og den eskalerende undertrykkelse på Vestbredden repræsenterer en af de mest katastrofale humanitære og politiske kriser i nyere tid. Ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem, som i sin rapport Vores folkemord fra august 2025 anklager Israel for at begå folkemord i Gaza, har krigen ændret karakter fra en kamp mod Hamas til en systematisk ødelæggelse af betingelserne for liv i enklaven.
Rapporten peger på titusindvis af døde, tvangsfordrivelse af næsten hele Gazas befolkning på over to millioner mennesker, systematisk nedrivning af bygninger og en bevidst politik, der begrænser adgangen til mad, vand og medicin.

Sarit Michaeli fra B’Tselem beskriver situationen som en koordineret indsats for at "smadre betingelserne for menneskeligt liv", understøttet af udtalelser fra israelske ministre som Bezalel Smotrich, der har talt om at "jævne Gaza med jorden" og halvere befolkningen.
På Vestbredden er situationen ligeledes alarmerende. Volden fra israelske bosættere, ofte med regeringens stiltiende støtte, har nået hidtil usete højder. Ifølge B’Tselem er antallet af palæstinensere dræbt af bosættere steget dramatisk, og nye bosættelser opføres for at opdele og kontrollere området, hvilket effektivt forhindrer en palæstinensisk stat.
Finansminister Smotrich har åbent erklæret, at målet er at "dræbe" ideen om en palæstinensisk stat, mens premierminister Benjamin Netanyahu afviser enhver dialog om en to stats-løsning, som han i februar 2024 kaldte et "internationalt diktat".
Krigens rødder kan spores tilbage til Netanyahus langsigtede politik, som jeg har fremhævet.
Mellem 2012 og 2018 tillod han Qatar at overføre omkring en milliard dollars til Gaza, hvoraf en betydelig del nåede Hamas’ militære fløj. Denne strategi, som blev bekræftet af kilder som Jerusalem Post og Haaretz, havde til formål at svække det palæstinensiske selvstyre og forhindre forhandlinger om en to stats-løsning. Resultatet var en styrkelse af Hamas, der kulminerede i det brutale angreb 7. oktober 2023, hvor over 1.000 israelere blev dræbt.
Samtidig har krigen i Gaza, ifølge Haaretz, kostet omkring 65.000 liv, heraf 16.000 Hamas-krigere, men efterlader en ung befolkning på næsten 900.000 under 15 år, som risikerer at blive grobund for fremtidig konflikt uden en politisk løsning.

Den seneste udvikling, som beskrevet i Haaretz (15. juli 2025), inkluderer planer om at tvinge 600.000 palæstinensere ind i en såkaldt "humanitær by" i Rafah, et område uden infrastruktur, hvilket kritikere som tidligere premierminister Ehud Olmert kalder en "koncentrationslejr" og en form for etnisk udrensning. Forsvarsminister Israel Katz’ forslag, godkendt af Netanyahu, er blevet fordømt af 16 førende israelske jurister som en krigsforbrydelse og muligvis folkemord.
Planen, der begrænser adgangen til mad og vand og tvinger folk til at emigrere eller leve under umulige forhold, har også skadet forholdet til Egypten, som ser det som en trussel mod deres grænse.
Samtidig lider gidslerne i Gaza under umenneskelige forhold, som fremhævet af demonstrationer i Tel Aviv (Haaretz, 2. august 2025). Optagelser af afmagrede gidsler som Evyatar David og Rom Braslavski har chokeret offentligheden, og gidslernes familier, som Einav Zangauker, kalder situationen et "Holocaust" og kræver en omfattende aftale for at afslutte krigen.

Den amerikanske udsending Steve Witkoff har forsikret om pres for en gidselaftale, men Netanyahus afvisning af at afslutte krigen komplicerer forhandlingerne. Martin Krasniks leder i Weekendavisen understreger, at Netanyahus politik ikke kun truer palæstinenserne, men også Israels demokrati. Love, der kvæler civilsamfundet, og fraværet af en reel opposition – selv fra figurer som Benny Gantz og Isaac Herzog – peger mod en autoritær drejning. Israel risikerer at blive en apartheidstat, hvor 5,5 millioner palæstinensere lever uden rettigheder, og landet isoleres internationalt.
Uden dialog, som jeg pointerer, er der ingen vej ud af denne krise. En statslig undersøgelseskommission må efter krigen granske Netanyahus politik, herunder hans rolle i at styrke Hamas og undlade at handle på efterretninger før 7. oktober.

Men som B’Tselem advarer, kræver situationens alvor øjeblikkelig international indgriben for at stoppe det, de kalder et folkemord.

For Israel selv vil krigens brutalitet forme samfundet i generationer, som Sarit Michaeli siger: "Det vil være afgørende for vores fremtid på måder, vi endnu ikke begriber.

”Antal tegn: 2.571 (uden mellemrum), 3.096 (med mellemrum).

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

52 år i Venstre