Jeg vil gerne dele en frustrerende oplevelse med det danske sundhedssystem, som jeg mener illustrerer nogle af de udfordringer, vi står overfor på grund af strukturen med ydernumre og begrænset adgang til lægehjælp.
Jeg lider af tilbagevendende blærebetændelse,som jeg normalt får behandlet med Selexid, ordineret af mit lægehus.
Denne gang var lægehuset imidlertid ikke tilgængeligt, da min læge var i udlandet.
Jeg kontaktede apoteket for at høre, om de kunne udlevere medicinen uden recept, men det var ikke muligt.
De henviste mig til at kontakte lægevagten via 1813 eller 1818, som også er nævnt på lægehusets telefonsvarer.
Jeg ringede til 1818 (Region Sjælland), hvor jeg ventede i over halvanden time, kun for at få at vide, at jeg skulle kontakte Region Hovedstaden via 1813.
Efter yderligere 43 minutters ventetid hos 1813 gav jeg op, da systemet føltes som en endeløs løkke af henvisninger og ventetid.
Selv muligheden for at blive ringet op efter 3,5 timer fungerede ikke som lovet.
Denne oplevelse får mig til at tænke på, hvordan PLO’s (Praktiserende Lægers Organisation) system med ydernumre skaber en konkurrencebegrænsning,
Der gør det svært for patienter at få hurtig og effektiv hjælp.
Ydernumre betyder, at læger selv kan vælge deres patienter, og det føles som om, vi som patienter bliver fanget i et system, hvor adgangen til lægehjælp er unødvendigt besværlig, især uden for almindelig arbejdstid.
Når ens læge ikke er tilgængelig, bliver man overladt til et overbelastet system med lange ventetider og manglende koordination mellem regioner.
Jeg håber, med dette indlæg kan sætte gang i en debat om, hvordan vi kan forbedre adgangen til sundhedsydelser i Danmark, så andre ikke skal opleve lignende frustrationer. 😕
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
64 år i dansk erhverv
52 år i Venstre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar