Oppositionens kalkunjagt på Lars Aagaard.

 

 

Politisk teater uden mening:

Oppositionens kalkunjagt på Lars Aagaard.

Af Leif Tullberg, 64 år i dansk erhverv, 51 år i Venstre:
 

I dag sad jeg tre timer og overværede et åbent samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget – eller rettere: et skuespil fyldt med selvpromoverende talere og gentagne spørgsmål, der lugtede af faldgruber og tricks. Oppositionen, anført af ildsjæle fra ni partier, havde én dagsorden: at vælte klimaminister Lars Aagaard (M). Sagen? Forsinkelser og fordyrelser i Energinets anlægsprojekter samt manglende orientering af Folketinget. Men lad os kalde det, hvad det var: en kalkunjagt, der endte med løst krudt. 

Samrådet startede kl. 8.00 og sluttede kl. 11.00. Udvalgsformand Rasmus Horn Langhoff (S) måtte gentagne gange gribe ind, mens spørgerne – fra Enhedslisten til Danmarksdemokraterne – brugte deres taletid på lange indlæg,
Gentog hinandens pointer og ignorerede svar, de ikke kunne lide.
Det var tydeligt, at de ni oppositionspartier, efter 2,5 år uden mulighed for at fælde en minister, havde savnet deres yndlingsbeskæftigelse.
Facitlisten var klar på forhånd: Lars Aagaard skulle ned med nakken.

Men SVM-regeringen havde sikret sig et flertal med tre nordatlantiske mandater – Aaja Chemnitz (IA), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF) – samt løsgængeren Jon Stephensen.
Med 89 mandater i ryggen og Peter Seier Christensen sygemeldt kunne oppositionen ikke samle det nødvendige flertal. Spillet var ovre, før det begyndte. 

Og hvad var så pointen? At en minister har lavet en "svipser"? At Energinets forsinkelser, som Zetland afdækkede, blev godkendt uden Folketinget fik besked i tide? Oppositionen skreg på blod, men det blev til en ydmygelse.

Mads Fuglede (DD), der skiftede parti hurtigere end en vejrhane, og Mona Juul (KF) der havde sendt en løjtnant,
Der spiller moralsk dommer uden erfaring, stod i spidsen.
De fyrer løs med anklager, men glemmer deres egne glasbure. Fuglede forlod Venstre i en fart, da han ikke fik orlov til at lege tv-vært, og Juul repræsenterer et parti, der selv har haft sine kriser. Hvem er de at dømme? 

Lars Aagaard overlevede. Støtten fra Nordatlantens tre mandater og Stephensen vendte et truende flertal til en sejr for regeringen.
Det politiske cirkus, jeg overværede, var meningsløst – et teater drevet af selvpromovering frem for løsninger. Oppositionen ville spille hovedroller, men endte som statister i en dårlig komedie.
Lars Aagaard sejler videre, og jagten? Den blev til en mild brise.
Bedre held næste gang, kalkunjægere.

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre