Politisk
teater uden mening:
Oppositionens kalkunjagt på Lars Aagaard.
Af Leif Tullberg, 64 år i
dansk erhverv, 51 år i Venstre:
I dag sad jeg tre timer og
overværede et åbent samråd i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget – eller
rettere: et skuespil fyldt med selvpromoverende talere og gentagne spørgsmål,
der lugtede af faldgruber og tricks. Oppositionen, anført af ildsjæle fra ni
partier, havde én dagsorden: at vælte klimaminister Lars Aagaard (M). Sagen?
Forsinkelser og fordyrelser i Energinets anlægsprojekter samt manglende
orientering af Folketinget. Men lad os kalde det, hvad det var: en kalkunjagt,
der endte med løst krudt.
Samrådet
startede kl. 8.00 og sluttede kl. 11.00. Udvalgsformand Rasmus Horn Langhoff
(S) måtte gentagne gange gribe ind, mens spørgerne – fra Enhedslisten til
Danmarksdemokraterne – brugte deres taletid på lange indlæg,
Gentog hinandens pointer og ignorerede svar, de ikke kunne lide.
Det var tydeligt, at de ni oppositionspartier, efter 2,5 år uden mulighed for
at fælde en minister, havde savnet deres yndlingsbeskæftigelse.
Facitlisten var klar på forhånd: Lars Aagaard skulle ned med nakken.
Men SVM-regeringen havde sikret sig et flertal med tre nordatlantiske mandater
– Aaja Chemnitz (IA), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF) – samt
løsgængeren Jon Stephensen.
Med 89 mandater i ryggen og Peter Seier Christensen sygemeldt kunne
oppositionen ikke samle det nødvendige flertal. Spillet var ovre, før det
begyndte.
Og hvad var så pointen? At
en minister har lavet en "svipser"? At Energinets forsinkelser, som
Zetland afdækkede, blev godkendt uden Folketinget fik besked i tide?
Oppositionen skreg på blod, men det blev til en ydmygelse.
Mads Fuglede (DD), der skiftede parti hurtigere end en vejrhane, og Mona Juul
(KF) der havde sendt en løjtnant,
Der spiller moralsk dommer uden erfaring, stod i spidsen.
De fyrer løs med anklager, men glemmer deres egne glasbure. Fuglede forlod
Venstre i en fart, da han ikke fik orlov til at lege tv-vært, og Juul
repræsenterer et parti, der selv har haft sine kriser. Hvem er de at
dømme?
Lars Aagaard overlevede.
Støtten fra Nordatlantens tre mandater og Stephensen vendte et truende flertal
til en sejr for regeringen.
Det politiske cirkus, jeg overværede, var meningsløst – et teater drevet af
selvpromovering frem for løsninger. Oppositionen ville spille hovedroller, men
endte som statister i en dårlig komedie.
Lars Aagaard sejler videre, og jagten? Den blev til en mild brise.
Bedre held næste gang, kalkunjægere.
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre

Ingen kommentarer:
Send en kommentar