Europa står over for en række alvorlige udfordringer.

 

Kære modtager,

Europa står over for en række alvorlige udfordringer, der har rødder i årtiers fejlvurderinger og manglende strategisk handlekraft. Geopolitisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt er kontinentet presset som aldrig før, og de seneste begivenheder understreger, hvor dybt problemerne stikker.

 

Europas største fejltagelser

 

Energiafhængighed af Rusland – Europas forsinkede reaktion på at gøre sig uafhængig af russisk gas har haft enorme konsekvenser, især efter invasionen af Ukraine.

 

Demografisk krise – Faldende fødselsrater og en aldrende befolkning svækker vækstpotentialet og lægger pres på velfærdsstaterne.

 

EU’s interne splittelse – Øst- og Vesteuropa har vidt forskellige prioriteter – især når det gælder migration, forsvar og økonomisk politik.

 

Teknologisk afhængighed af USA og Kina – Europa halter bagefter på tech-udvikling, hvilket gør regionen sårbar over for både digital spionage og økonomisk pres.

 

Overdreven tro på bløde magtmidler – Mens EU har satset på diplomati og handel, har andre magter (Rusland, Kina, Tyrkiet) været villige til at bruge hårdere midler.

 

Manglende respons på Putins aggression – Siden annekteringen af Krim i 2014 har Europa været for tøvende. Svage sanktioner og fortsat økonomisk samhandel med Rusland har i praksis opmuntret Putin til yderligere aggression.

 

Europas fejlslagne respons på Ukraine-krisen

 

Havde Europa reageret resolut med massiv militær støtte og en klar afskrækkelsespolitik fra 2014, kunne invasionen i 2022 måske have været undgået. Siden da har Vestens reaktion været langsom og ukoordineret:

 

For langsomme og for små våbenleverancer – I stedet for straks at sende tunge våben, blev der brugt tid på interne diskussioner.

 

Utilstrækkelig oprustning – Mange NATO-lande har først nu indset nødvendigheden af at hæve forsvarsbudgetterne markant.

 

Afhængighed af russisk energi – Trods krigen tog det for lang tid at omstille Europas energiforsyning.

 

Uklar strategisk målsætning – Vesten har aldrig formelt meldt ud, at målet er en ukrainsk sejr og en varig svækkelse af Rusland.

 

EU’s manglende enhed – Tyskland, Frankrig og Ungarn har i perioder undermineret Vestens samlede respons.

 

Trump vinder valget – en geopolitisk katastrofe

 

Med Trumps valgsejr er situationen blevet endnu værre. Hans seneste udmelding om, at Rusland kan beholde de territorier, det har besat i Ukraine, samt at NATO-medlemskab for Ukraine ikke er en mulighed, er et knæfald for Putin. Dette kan få enorme konsekvenser:

 

USA vil sandsynligvis skære kraftigt i støtten til Ukraine.

 

Europas sikkerhedsgaranti fra USA bliver langt mere usikker.

 

Rusland vil kunne eskalere sin aggression, da afskrækkelsen svækkes.

 

Kinas og andre autokraters position styrkes globalt.

 

Hvad kan Europa gøre nu?

 

Opruste hurtigt og tage ansvar for egen sikkerhed – Forsvarsbudgetterne skal hæves markant, og Europa må sikre sin egen afskrækkelseskapacitet.

 

Etablere en reel europæisk forsvarskapacitet – NATO er vigtig, men Europa skal kunne afskrække Rusland uden USA's hjælp.

 

Massivt øge støtten til Ukraine – Flere våben, ammunition og finansiel støtte er nødvendigt, uanset hvad der sker i USA.

 

Styrke alliancer med andre partnere – Storbritannien, Canada, Japan og Australien kan blive vigtigere sikkerhedspartnere.

 

Sikre energi- og råstofuafhængighed – Europa skal blive uafhængig af både russisk gas, kinesiske råstoffer og amerikansk teknologi.

 

Konklusion

 

Europa har stadig tid til at handle, men vinduet lukker hurtigt. Hvis Trump skærer hjælpen til Ukraine, og Europa ikke er klar, kan det blive en geopolitisk katastrofe. Spørgsmålet er, om EU-landene har den politiske vilje til at gøre, hvad der kræves – eller om vi igen vil se en svag og splittet respons, der kun gavner Europas fjender.

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre