Rød vindersag baseret på fup:

Drikkevand blev en stor rød sejrssag i valget, men debatten var præget af overdrevet fokus på landbruget frem for fakta.

Eksperter ryster på hovedet over den forsimplede fremstilling.

Professor Nina Cedergreen:

Virkelighedsflugt: »Vi har i Danmark generelt særdeles rent og velsmagende drikkevand, og der er ingen tegn på, at dette forhold vil blive forandret i fremtiden.

« Valgkampens fokus er et »eklatant udtryk for virkelighedsflugt«. Hun kalder et generelt sprøjteforbud en »decideret dårlig idé«. (Jyllands-Posten podcast og artikler, marts 2026).

700 mio. kr. til ikke-landbrugsforurening:

Line Ervolder (formand for Miljø- og Klimaudvalget, Region Hovedstaden) søger ca. 700 mio. kr. til oprensning af tre store PFAS-forureninger (bl.a. Jægerspris, Lyngby, Glostrup) fra industri, lufthavne og gamle lossepladser – intet med landbrug at gøre (Region Hovedstaden, 2025 + hendes udtalelser 2026).

Holbæk:

U-renset spildevand i Ise fjorden: Kommunens rensningsanlæg har lukket ca. 53.000 m³ u-renset spildevand ud på et år. Indberetning viste 0 indtil flowmålere blev sat op – et klart eksempel på kommunal forurening, ikke landbrug.

Aalborg:

Ikke primært landbruget: Kæmpe nitratudfordringer, men »der er intet belæg for, at det er landbruget«, påpeger advokat Ib Ulstrup.

Lidt landbrug i området, men meget industri og andre kilder (Berlingske og andre medier, marts 2026).

Gamle skader, ikke nutidens:

De fleste pesticidrester stammer fra midler forbudt for 20-50 år siden. Nutidens godkendte pesticider når sjældent grundvandet i skadelige mængder – forbud giver ingen hurtig effekt.

Fokus flyttet fra reelle problemer:

PFAS fra industri og spildevand ignoreres, mens landbruget får skylden. Professor Jørgen E. Olesen (Aarhus Universitet):

Diskussionen om generelt sprøjteforbud er »skudt langt over målet«.

Tid til proportionalitet:

Valgkampens hysteriske fokus var virkelighedsflugt. Lad os droppe symbolpolitik og fokusere på faktiske kilder som PFAS og spildevand – ikke unødvendige forbud mod landbruget. 😊

Kilder til videre læsning:

Nina Cedergreen: Jyllands-Posten (podcast og artikler, marts 2026) + hendes udtalelser om pesticider i grundvand.

Line Ervolder / 700 mio. kr.: Region Hovedstaden pressemeddelelser og hendes opslag på sociale medier (2025-2026).

Ib Ulstrup: Kronik/debatindlæg i medier som Berlingske (marts 2026).

Holbæk spildevand: Lokale nyheder (Nordvestnyt og andre, 2023-2026).

 

Bedste hilsen.

Leif Tullberg

 

Sammenligning af partiernes økonomiske løfter.-o😊

 

Her er en sammenligning af de centrale økonomiske løfter fra de største partier op mod folketingsvalget den 24. marts 2026.
Jeg har baseret oversigten på de seneste udspil fra valgkampen (pr. midt-marts 2026),
primært fra DR, Berlingske, TV2, partiernes egne planer og analyser fra Dansk Industri og andre kilder.
Valgkampens økonomiske hovedtemaer er:
Skatter (formueskat vs. lettelser, selskabsskat, moms på mad osv.)

Velfærd og offentlige investeringer (løft vs. effektivisering/besparelser)

Vækst og erhverv (konkurrenceevne, arbejdsudbud, administration)

Finansiering (hvor pengene skal komme fra – nye skatter, besparelser eller vækst)

 

Jeg fokuserer på de mest fremtrædende partier i målingerne og dem med klare økonomiske udspil.
Socialdemokratiet (regeringspartiet – rød blok)Hoved løfte:
Formueskat på de rigeste (ca. 1 % af befolkningen) for at finansiere velfærd.

Forventet indtægt: Ca. 7 mia. kr. årligt (fra 2028).

Brug af midler:
Finansiere "lilleskole" (maks. 14 elever i 0.-3. klasse, ca. 5 mia. kr. årligt varigt + engangsinvesteringer), fritagelse af ejendomsværdiskat for billige boliger, erhvervspakke.

Andre elementer:
Mere social retfærdig pensionsalder, fødevarecheck (vedtaget), fokus på økonomisk stabilitet og indgreb ved kriser (f.eks. energi/inflation).

Kritik fra højre:

Vil gøre Danmark fattigere, rammer iværksætteri og virksomheder (DI vurderer BNP-tab på op til 16 mia. kr.).

 

Venstre (blå blok – Troels Lund Poulsen som statsministerkandidat)Økonomisk 2035-plan "Danmark i sikre hænder": Skattelettelser på 20 mia. kr. i 2030 (skattereform).

Selskabsskat ned fra 22 % → 20 %.

Moms på alle fødevarer sænkes.

Midlertidigt: Benzin- og dieselafgifter bankes i bund i resten af 2026.

 

Velfærd: Løft med 25 mia. kr. frem mod 2030 (styrke kernevelfærd).

Vækst: Reformvej, reducere administrative byrder for erhvervslivet med 25 %, højere arbejdsudbud, skattestop.

Finansiering: Vækst og effektivisering – ingen nye store skatter.

 

Liberal Alliance (blå blok – Alex Vanopslagh)Meget ambitiøst udspil:
Skattelettelser på 55,5 mia. kr. (stor skattereform).

Afskaffe mellem skat og "top-top-skat".

Sænke selskabsskat.

Første 5.000 kr. i månedlig indkomst skattefri.

Halvere topskatten på 4 år (mod tidligere 13-årig plan om fuld afskaffelse).

 

Besparelser: 23 mia. kr. fra offentlig administration + fjerne 19.000 statsjob.

Andre: Afskaffe arveafgift over tid, højere sambeskatning af ægtefæller.

Stil: Kraftig reduktion af den offentlige sektor for at frigøre midler til lavere skatter.

 

Konservative (blå blok – Mona Juul)Skattelettelser og lettelser i afgifter for 34,35 mia. kr..

Fokus på arbejdsudbud (højere beskæftigelsesfradrag).

Massive besparelser i det offentlige for at finansiere lettelser.

Stempler ind med "ekstremt konservativt" udspil ifølge medier.

 

Andre relevante partier (kort)Moderaterne (SVM-regering): Fokus på enklere boligskattesystem (forenklings kommission), mindre vægt på store skatteomlægninger.

SF og Enhedslisten (rød blok): Støtter formueskat og velfærdsløft, imod store skattelettelser til højindkomstgrupper/virksomheder.

Radikale Venstre: Mod formueskat (kalder det "landsskadeligt").

Danmarksdemokraterne / Dansk Folkeparti: Fokus på midlertidige afgiftslettelser (benzin/diesel), lavere egenbetaling på medicin, mindre på strukturelle skattereformer.

 

Hurtig sammenligning i tabelform
Parti

Skattelettelser (mia. kr.)

Nye skatter / finansiering

Velfærdsløft

Kernefokus!

Socialdemokratiet

Ingen Skattelettelser.
(tværtimod formueskat)

Formueskat (~7 mia. årligt)

Stort (lilleskole m.m.)

Omfordeling, for at finansierer velfærd.

Venstre:

Skattelettelser 20 mia. (2030)

Vækst + effektivisering

25 mia. frem mod 2030

Balanceret: vækst + velfærd

Liberal Alliance

55,5 mia.

Store besparelser (23 mia. admin)

Mindre fokus

Maks. skattelettelser, mindre stat

Konservative

34,35 mia.

Besparelser i det offentlige

Begrænset

Lavere skatter + arbejdsudbud

 

Valgkampen viser et klart skel:
Rød side vil bruge ekstra skatter på de rigeste til at styrke velfærd og lighed.
Blå side vil sænke skatter (især for erhverv og indkomst) via effektivisering og vækst – med Liberal Alliance som den mest radikale.
Hvis du vil have mere detaljer på et specifikt parti, f.eks. finansieringsmodeller eller kritik fra økonomer, så sig bare besked!

God stemme den 24. marts.

  

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg
Debattør & Pensionist

Venslev