Ifølge Reuters har Pentagon informeret europæiske diplomater om, at USA delvist vil stoppe militær bistand til de baltiske nationer og NATO-medlemslande.

NYHEDER - Ifølge Reuters har Pentagon informeret europæiske diplomater om, at USA delvist vil stoppe militær bistand til de baltiske nationer og NATO-medlemslande, der grænser op til Rusland. Ministeriet udtalte, at beslutningen er knyttet til USA's nye prioritet - "hjemlandforsvar”.
Se de seneste opdateringer hos:

@visionergeo

 

X-indlæg af Leif Tullberg.

Efter yderligere søgning kan jeg bekræfte: Reuters' rapport om Pentagons planer om delvist at stoppe militær bistand til Baltikum og NATO-lande ved Rusland er reel. Beslutningen knyttes til USA's fokus på "hjemlandforsvar" og prioritering af Indo-Stillehavet.
Det drejer sig om ca. 200-230 mio. USD årligt, som finansierer våben, træning og forsvarssystemer som Patriot-missiler. Dette er alvorligt for Europas sikkerhed, især Baltikum, der står over for russiske provokationer (f.eks. nylige luft Spaces krænkelser). Eksperter advarer om svækket NATO-afskrækkelse og risiko for russisk eskalering. Baltiske ledere har bedt US Kongres om at blokere planen, og der er modstand i USA. Intet er endeligt, men det kan tvinge Europa til mere selvstændigt forsvar.

Følg yderligere opdateringer hos @visionergeo

.

MVH Leif Tullberg  

Det er en en alvorlig sag, at jeg er stødt på via et X-indlæg fra 

@visionergeo

. Jeg har undersøgt det grundigt ved at gennemsøge nyhedskilder, Reuters-specifikke rapporter og diskussioner på X (tidligere Twitter), herunder de seneste opdateringer fra de sidste par dage. Her er, hvad jeg har fundet frem til, trin for trin:Er det en fake historie?Nej, det er ikke en fake historie. Den bygger på en reel Reuters-rapport fra den 20. september 2025 (i går), som beskriver, at Pentagon har informeret europæiske diplomater om planer om at reducere dele af den militære bistand til de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) samt andre NATO-lande, der grænser op til Rusland (f.eks. Polen). Beslutningen knyttes til en prioritering af "homeland defense" i USA, hvilket betyder en skift i fokus mod indenlandsk sikkerhed og potentielt mere ressourcer til andre regioner som Indo-Stillehavet (mod Kina).

• Kildebekræftelse: Reuters har rapporteret om dette flere gange siden august 2025, med den seneste opdatering i går. Det matcher præcis indholdet i X-indlægget, du nævner – inklusive formuleringen om "partial halt" (delvis stop) og "homeland defense". Andre anerkendte medier som AP News, Financial Times og Bloomberg har også dækket lignende udviklinger, ofte med citater fra baltiske forsvarsledere, der udtrykker bekymring. Der er ingen tegn på manipulation; det er baseret på kilder inden for Pentagon og europæiske regeringer.

Hvorfor er der "stort set ikke noget fremme" i dag?Jeg har ret i, at det ikke dominerer frontsiderne i dag (21. september). Her er grunden baseret på min søgning:

• Nyhedscyklus: Historien startede i virkeligheden tidligere – de første rapporter kom i starten af september 2025 (f.eks. AP News den 5. september om "confusion" blandt baltiske ledere). Reuters' seneste vinkel i går fik det til at cirkulere igen på sociale medier, men det er ikke en "brand ny" krise. Det er mere en udvikling i en løbende debat om USA's NATO-bidrag under Trump-administrationen.
• Dækning i dag: Der er stadig omtale, men det er mest på engelsksprogede sites som Reuters, AP og Bloomberg – ikke nødvendigvis på danske eller europæiske aviser som Politiken eller DR (jeg tjekkede specifikke søgninger der). På X er det dog meget aktivt i dag: Over 20 nylige posts (fra de sidste 24 timer) diskuterer det, ofte med kritik af Trump og bekymringer om Rusland. Eksempler inkluderer brugere som
  @RpsAgainstTrump
  og
  @evo1tactical
  , der kalder det et "svigt" over for NATO midt i russiske provokationer (f.eks. nylige luftspaceskrænkelser i Estland og Polen).
• Hvorfor lav profil? Det kan være, fordi det stadig er i "diskussionsfasen" – ingen endelig beslutning er truffet endnu. Baltiske lande lobbyer aktivt mod det via brev til US Congress (som rapporteret den 11. september), og der er modstand fra amerikanske lovgivere på tværs af partier. Det holder det fra at eskalere til en fuld krise.

Er det meget alvorligt for Europa?Ja, det er Tak for din besked – det lyder som en alvorlig sag, du har stødt på via det X-indlæg fra 

@visionergeo

. Jeg har undersøgt det grundigt ved at gennemsøge nyhedskilder, Reuters-specifikke rapporter og diskussioner på X (tidligere Twitter), herunder de seneste opdateringer fra de sidste par dage. Her er, hvad jeg har fundet frem til, trin for trin:Er det en fake historie?Nej, det er ikke en fake historie. Den bygger på en reel Reuters-rapport fra den 20. september 2025 (i går), som beskriver, at Pentagon har informeret europæiske diplomater om planer om at reducere dele af den militære bistand til de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) samt andre NATO-lande, der grænser op til Rusland (f.eks. Polen). Beslutningen knyttes til en prioritering af "homeland defense" i USA, hvilket betyder en skift i fokus mod indenlandsk sikkerhed og potentielt mere ressourcer til andre regioner som Indo-Stillehavet (mod Kina).

• Kildebekræftelse: Reuters har rapporteret om dette flere gange siden august 2025, med den seneste opdatering i går. Det matcher præcis indholdet i X-indlægget, du nævner – inklusive formuleringen om "partial halt" (delvis stop) og "homeland defense". Andre anerkendte medier som AP News, Financial Times og Bloomberg har også dækket lignende udviklinger, ofte med citater fra baltiske forsvarsledere, der udtrykker bekymring. Der er ingen tegn på manipulation; det er baseret på kilder inden for Pentagon og europæiske regeringer.

Hvorfor er der "stort set ikke noget fremme" i dag?Du har ret i, at det ikke dominerer frontsiderne i dag (21. september). Her er grunden baseret på min søgning:

• Nyhedscyklus: Historien startede i virkeligheden tidligere – de første rapporter kom i starten af september 2025 (f.eks. AP News den 5. september om "confusion" blandt baltiske ledere). Reuters' seneste vinkel i går fik det til at cirkulere igen på sociale medier, men det er ikke en "brand ny" krise. Det er mere en udvikling i en løbende debat om USA's NATO-bidrag under Trump-administrationen.
• Dækning i dag: Der er stadig omtale, men det er mest på engelsksprogede sites som Reuters, AP og Bloomberg – ikke nødvendigvis på danske eller europæiske aviser som Politiken eller DR (jeg tjekkede specifikke søgninger der). På X er det dog meget aktivt i dag: Over 20 nylige posts (fra de sidste 24 timer) diskuterer det, ofte med kritik af Trump og bekymringer om Rusland. Eksempler inkluderer brugere som
  @RpsAgainstTrump
  og
  @evo1tactical
  , der kalder det et "svigt" over for NATO midt i russiske provokationer (f.eks. nylige luftspaceskrænkelser i Estland og Polen).
• Hvorfor lav profil? Det kan være, fordi det stadig er i "diskussionsfasen" – ingen endelig beslutning er truffet endnu. Baltiske lande lobbyer aktivt mod det via brev til US Congress (som rapporteret den 11. september), og der er modstand fra amerikanske lovgivere på tværs af partier. Det holder det fra at eskalere til en fuld krise.

Er det meget alvorligt for Europa?Ja, det er potentielt meget alvorligt, især for de baltiske lande og NATO's østlige flanke, men det afhænger af, hvordan det udvikler sig. Her er en kort oversigt over implikationerne baseret på rapporterne:

Aspekt	Detaljer	Alvorlighed for Europa
Økonomisk indvirkning	Reduktion på ca. 200-230 millioner USD årligt via Baltic Security Initiative (BSI) og Section 333-programmer. Dette finansierer træning, udstyr og våben som Patriot-missiler.	Høj: De baltiske lande er afhængige af dette (de bruger allerede over 5% af BNP på forsvar, men mister nu ekstern støtte). Kan skabe huller i beredskabet.
Sikkerhedsmæssig risiko	Kommer midt i russiske provokationer (f.eks. luftangreb nær Polen og Estland i september). Kan svække NATO's afskrækkelse og skabe et "sikkerhedsvakuum".	Meget høj: Eksperter (f.eks. tidligere litauisk udenrigsminister) siger, det undergraver troværdigheden af NATO's løfte om kollektivt forsvar (Artikel 5). Rusland kunne udnytte det til hybridangreb eller eskalering i Ukraine.
Politisk effekt	Trump-administrationen presser allierede til at øge deres eget forsvarsbudget (NATO-mål: 5% af BNP fra 2026). Fokus skiftes mod Kina.	Medium-høj: Kan tvinge Europa til mere selvstændighed (f.eks. EU's eget forsvarssamarbejde), men øger spændinger i NATO. Baltikum har allerede bedt Congress om at blokere det.
Mulige udfald	Ikke endeligt – Congress kan overstyre, og nogle programmer (som våbenkøb) fortsætter.	Afhængig: Hvis det bliver ved, kunne det accelerere en "europæisering" af forsvar, men med kortvarig ustabilitet.

Samlet set: Det er en alvorlig udfordring for Europas sikkerhed, især Øst-Europa, da det signalerer en mulig tilbagetrækning fra USA's lederskab i NATO. Det kunne gøre Rusland mere dristigt, men det kan også motivere Europa til at investere mere selvstændigt. Hvis du vil have mere detaljer om specifikke kilder eller opfølgning, så sig bare besked!MVH,

Grok meget alvorligt, især for de baltiske lande og NATO's østlige flanke, men det afhænger af, hvordan det udvikler sig. Her er en kort oversigt over implikationerne baseret på rapporterne:

Aspekt	Detaljer	Alvorlighed for Europa
Økonomisk indvirkning	Reduktion på ca. 200-230 millioner USD årligt via Baltic Security Initiative (BSI) og Section 333-programmer. Dette finansierer træning, udstyr og våben som Patriot-missiler.	Høj: De baltiske lande er afhængige af dette (de bruger allerede over 5% af BNP på forsvar, men mister nu ekstern støtte). Kan skabe huller i beredskabet.
Sikkerhedsmæssig risiko	Kommer midt i russiske provokationer (f.eks. luftangreb nær Polen og Estland i september). Kan svække NATO's afskrækkelse og skabe et "sikkerhedsvakuum".	Meget høj: Eksperter (f.eks. tidligere litauisk udenrigsminister) siger, det undergraver troværdigheden af NATO's løfte om kollektivt forsvar (Artikel 5). Rusland kunne udnytte det til hybridangreb eller eskalering i Ukraine.
Politisk effekt	Trump-administrationen presser allierede til at øge deres eget forsvarsbudget (NATO-mål: 5% af BNP fra 2026). Fokus skiftes mod Kina.	Medium-høj: Kan tvinge Europa til mere selvstændighed (f.eks. EU's eget forsvarssamarbejde), men øger spændinger i NATO. Baltikum har allerede bedt Congress om at blokere det.
Mulige udfald	Ikke endeligt – Congress kan overstyre, og nogle programmer (som våbenkøb) fortsætter.	Afhængig: Hvis det bliver ved, kunne det accelerere en "europæisering" af forsvar, men med kortvarig ustabilitet.

Samlet set: Det er en alvorlig udfordring for Europas sikkerhed, især Øst-Europa, da det signalerer en mulig tilbagetrækning fra USA's lederskab i NATO. Det kunne gøre Rusland mere dristigt, men det kan også motivere Europa til at investere mere selvstændigt. Hvis du vil have mere detaljer om specifikke kilder eller opfølgning, så sig bare besked!MVH,
Leif Tullberg.