Trumps uforudsigelige skift: Et nyt kapitel for Ukraine og global handel.

Donald Trumps seneste udmeldinger markerer et bemærkelsesværdigt skifte i amerikansk udenrigspolitik, især i forhold til Ukraine og Rusland. For første gang i lang tid ånder Kyiv lettet op, efter Trump har annonceret, at USA vil sende Patriot-missiler til Ukraine. Dette jordbaserede luftværnsmissilsystem er afgørende for Ukraine, hvis lagre af forsvarsudstyr er blevet tømt af Ruslands intensiverede angreb. Samtidig har Trump udtrykt sig usædvanligt kritisk over for Vladimir Putin, hvilket ifølge seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra DIIS signalerer et paradigmeskifte i Trumps Rusland-politik. Tidligere har Trump forsøgt at lokke Rusland med fordele, men nu synes han at skifte til en hårdere linje, hvor konsekvenser truer, hvis Rusland ikke ændrer kurs.Dette skifte er ikke kun symbolsk. Trump har åbnet for muligheden for at levere offensive våben til Ukraine, herunder langtrækkende missiler, som kan nå mål dybt inde i Rusland. Ifølge Axios forventes han at præsentere en ny "plan for at bevæbne Ukraine" under mødet med NATOs generalsekretær, Mark Rutte. Dette markerer et dramatisk brud med Trumps tidligere fokus på defensive våben for at undgå eskalering. Splidsboel påpeger, at dette kan være et vendepunkt, hvor Trump direkte udfordrer Putin. Samtidig insisterer Trump på, at europæiske lande betaler "100 procent" for våbnene, hvilket han kalder en god forretning for USA. Dette understreger hans forretningsorienterede tilgang til international politik.Men Trumps motiver synes komplekse. Splidsboel mener, at hans udtalelser og handlinger primært handler om at styrke hans eget image over for Putin og verdenssamfundet, frem for en ægte opbakning til Ukraine eller Volodymyr Zelenskyj. Forholdet mellem Trump og Zelenskyj forbliver anstrengt, og tidligere møder i Det Hvide Hus har efterladt sår, som ikke let heles. Trumps rosende ord om samtaler med Zelenskyj tolkes som et forsøg på at fremstå succesfuld, snarere end en reel forsoning.Samtidig kaster Trumps udmeldinger skygger over den globale handelsarena, hvor han har intensiveret sin toldkrig mod EU. Hans brev til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og trusler om at hæve toldsatserne til 30 procent fra 1. august, har sat gang i en hektisk modreaktion i Bruxelles. EU forbereder told på amerikanske varer til en værdi af 100 milliarder euro og overvejer innovative modtræk, såsom at begrænse amerikanske virksomheders adgang til europæiske udbud eller indføre en teknologiskat. Disse tiltag kan ramme USA hårdt, især da det amerikanske aktiemarked er sårbart over for eskaleringer i handelskonflikten.EU styrker også sin position gennem nye handelsaftaler med lande som Indonesien og Indien, hvilket kan udfordre amerikanske interesser og svække dollarens globale dominans. Trumps aggressive tilgang risikerer at isolere USA, mens EU mobiliserer et omfattende arsenal af økonomiske og politiske værktøjer.For Ukraine er Trumps våbenstøtte en livline, men den globale usikkerhed vokser. Verden står over for en ny æra, hvor Trumps uforudsigelige politik tvinger både all-ierede og modstandere til at genoverveje deres strategier. Tiden er måske inde til at satse på alternativer til USA’s lederskab.Resumé :
Trump støtter Ukraine, escalerer toldkrig.

Knap 17.000 palæstinensiske børn er dræbt i krigen.

  

Knap 17.000 palæstinensiske børn er dræbt i krigen.

Sådan har vi gjort
Hvilke data bygger grafikken på?

 Med mindre andet er angivet, er grafikken baseret på opgørelser over tab fra Gazas sundhedsministerium. Ministeriet er kontrolleret af Hamas, men ministeriets tal bliver videreformidlet af bl.a. WHO og OCHA, FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats.

 Politikens grafik bygger på ministeriets seneste liste over identificerede dræbte, offentliggjort 19. maj 2025, som bl.a. indeholder oplysninger om de afdødes navne, ID, fødselsdag og køn og rummer dødsfald registreret frem til 11. maj 2025.

 

Oplysningerne på listen stammer primært fra Gazas hospitaler. 12.914 dødsfald er rapporteret af pårørende.

Politiken har benyttet en oversat version af datasættet, der er renset for dubletter og ugyldige ID-numre, og som er stillet til rådighed af Washington Institute.

Derudover indgår data fra sundhedsministeriets dashboard, der viser løbende opdaterede tabstal.

Det er ikke muligt at skelne mellem civile tab og Hamas-krigere på baggrund af de tilgængelige oplysninger.

Alle i grafikken omtalte drab på navngivne personer er verificeret ved hjælp af listen over identificerede dræbte og krydstjekket med Airwars samling af tidligere offentliggjorte lister fra Gazas sundhedsministerium.

 

Israels tabstal stammer fra landets udenrigsministerium, der oplyser per 26. maj 2025, at ’mere end 1200 ofre’ af Hamas-angrebet er blevet identificeret.

 

Det tæller 743 civile israelere og 69 udenlandske borgere.

 

Dertil kommer 314 soldater og 58 betjente, der blev dræbt 7. oktober. Det ser ud til, at ministeriet også medregner 37 gidsler, som ikke er udleveret, men som anses for at være dræbt, og dermed bliver tabstallet for angrebet 7. oktober 1.221 personer.

 

Senere er yderligere 322 soldater og 3 betjente blevet dræbt i forbindelse med krigen, oplyser Israels udenrigsministerium.

 

Politiken opgør derfor det samlede israelske tabstal til 1.546 personer.

 

 

 

Er oplysningerne troværdige?

 

 

Tal fra Gazas sundhedsministerium har i tidligere krige været retvisende, og de er også blevet brugt af israelske efterretningstjenester.

 

Men i løbet af den aktuelle krig har der været kritik af ministeriets indsamling af data. Ministeriet har siden korrigeret sin indsamlingsmetode og justerer løbende tallene, og eksperter vurderer, at de de aktuelle tabstal er forholdsvis pålidelige. Se evt. mere her og her.

 

Et centralt kritikpunkt er dog fortsat, at sundhedsministeriet ikke oplyser dødsdatoer, som er vigtige for at kunne efterprøve tabslisternes validitet, selv om ministeriet tilsyneladende er i besiddelse af disse data.

 

Heller ikke Israels tabstal er helt gennemsigtige, da forskellige institutioner angiver forskellige tal. Men afvigelserne er forholdsvis små.

 

Citat fra Politiken.

Link til artiklen til mine SOME venner du skal være logget ind på Politiken det er gratis:

 

https://politiken.dk/del/IuoB1XAE21sA

 

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg